af samme forfatter Nationalism, Marxism, and Modern Central Europe: A Biography of Kazimierz Kelles-Krauz Wall Around the West: State Borders and Immigration Controls in the United States and Europe (red. med Peter Andreas) The Reconstruction of Nations: Poland, Ukraine, Lithuania, Belarus, 1569-1999 Sketches from a Secret War: A Polish Artist’s Mission to Liberate Soviet Ukraine The Red Prince: The Secret Lives of a Habsburg Archduke Bloodlands: Europa mellem Hitler og Stalin Thinking the Twentieth Century (s.m. Tony Judt) Stalin and Europe: Imitation and Domination, 1928-1953 (red., s.m. Ray Brandon) Ukrainian History, Russian Policy, and European Futures (pa russisk og ukrainsk) Sort jord: Holocaust som historie og advarsel
Om tyrani.indd 2
17/02/2017 13.38
OM TYRANNI 20 ting vi kan lære af det 20. århundrede
TIMOTHY SNYDER
GADS FORLAG
Om tyrani.indd 3
17/02/2017 13.38
Om tyranni 20 ting vi kan lære af det 20. århundrede Af Timothy Snyder Oversat fra engelsk af Uffe Gardel efter Timothy Snyder: On tyranny. Twenty Lessons from the Twentieth Century Copyright © 2017 Timothy Snyder Dansk udgave: Copyright c 2017 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05562-4 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Tryk: Scandbook Published by arrangement with Ulf Toregard Agency AB Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk
Om tyrani.indd 4
17/02/2017 13.38
I politik er det ingen undskyldning at vÌre blevet bedraget leszek kołakowski
Om tyrani.indd 5
17/02/2017 13.38
1. Adlyd ikke på forhånd 17 2. Forsvar institutionerne 23 3. Pas på etpartistaten 27 4. Tag ansvar for verden 33 5. Husk på din professionelle etik 39 6. Vær på vagt over for paramilitære enheder 43 7. Tænk dig om, hvis du skal bære våben 47 8. Skil dig ud 51 9. Pas på sproget 59 10. Tro på sandheden 65
Om tyrani.indd 6
17/02/2017 13.38
11. Undersøg tingene 73 12. Få øjenkontakt med folk og snak med dem 13. Bedriv politik med kroppen 83 14. Få dig et privatliv 87 15. Bidrag til gode formål 91 16. Lær af fagfæller i andre lande 95 17. Pas på de farlige ord 99 18. Vær rolig, når det utænkelige sker 103 19. Elsk dit fædreland 111 20. Vær så modig, som du kan 115
Om tyrani.indd 7
81
17/02/2017 13.38
Om tyrani.indd 8
17/02/2017 13.38
Prolog Historie og tyranni Historien gentager ikke sig selv, men man kan godt tage ved lære af den. Da den amerikanske nations grundlæggere diskuterede landets forfatning, tog de ved lære af den historie, de kendte. De var optagede af, om den demokratiske republik, de forestillede sig, ville kunne bryde sammen, og derfor studerede de, hvordan antikkens demokratier og republikker var sunket ned i oligarki og kejserdømme. De vidste, at Aristoteles havde advaret om, at ulighed skaber ustabilitet, mens Platon mente, at demagoger udnytter ytringsfriheden til at indsætte sig selv som tyranner. Ved at bygge en 9
Om tyrani.indd 9
17/02/2017 13.38
demokratisk republik på lovgivning og ved at oprette et system af magtdeling søgte nationens grundlæggere at undgå det onde, som de i lighed med de gamle filosoffer kaldte tyranni. Her tænkte de på den situation, at en enkeltperson eller en gruppe tager magten, eller at herskerne omgår loven til egen fordel. En stor del af den efterfølgende politiske debat i USA har handlet om problemet med tyranni i det amerikanske samfund, for eksempel behandlingen af slaver og kvinder. Det er en stærk vestlig tradition at studere historien, når den politiske orden ser ud til at være i fare. Hvis vi i dag er bekymrede for, om det amerikanske eksperiment1 er truet af tyranni, så kan vi følge det eksempel, nationens fædre satte, og betragte andre demokratiers og republikkers historie. Den gode nyhed er, at vi har mere aktuelle eksempler at trække på end det gamle Grækenland og Rom. Den dårlige nyhed er, at historien om det moderne demokrati også er en historie om nedgang og forfald. Siden de amerikanske kolonier erklærede sig uafhængige af det britiske monarki, som nationens grundlæggere kaldte et ”tyranni”, 1 ’Det amerikanske eksperiment’ forstås almindeligvis som den amerikanske nations grundlæggeres forsøg på at etablere et demokrati med Declaration of Independence i 1776. 10
Om tyrani.indd 10
17/02/2017 13.38
har der været tre vigtige demokratiske øjeblikke: efter Første Verdenskrig i 1918, efter Anden Verdenskrig i 1945 og efter kommunismens fald i 1989. Mange af de demokratier, som blev grundlagt på disse tidspunkter, gik senere til – og under omstændigheder, som på vigtige punkter ligner vores egne. Historien kan påvise slægtskaber, og den kan advare os. I slutningen af det 19. århundrede skabte den øgede verdenshandel forventninger om fremskridt, helt på samme måde som i slutningen af det 20. århundrede. I begyndelsen af det 20. århundrede blev disse håb truet af nye politiske forestillinger om, at en leder eller et parti direkte kunne repræsentere folkets vilje, ganske som i begyndelsen af det 21. århundrede. Mange europæiske demokratier brød sammen til fordel for højreorienterede og fascistiske autoritære styrer i 1920’erne og 1930’erne. Den kommunistiske Sovjetunion, som blev oprettet i 1922, udbredte sin model til Europa i 1940’erne. Det 20. århundredes europæiske historie viser os, at samfund kan bryde sammen, demokratier kan falde, etik kan kollapse, og almindelige mennesker kan pludselig stå bøjet over massegrave med geværer i hænderne. Vi vil gøre os selv en tjeneste i dag ved at prøve at forstå hvorfor. 11
Om tyrani.indd 11
17/02/2017 13.38
Både fascismen og kommunismen var reaktioner på globaliseringen; på de reelle og oplevede uligheder, den skabte, og på demokratiernes tilsyneladende hjælpeløshed over for disse problemer. Fascisterne forkastede fornuften til fordel for viljen og afviste objektiv sandhed til fordel for glorværdige myter, formuleret af ledere, der hævdede at give stemme til folket. De satte et ansigt på globaliseringen og forklarede, at dens komplicerede udfordringer var resultatet af en sammensværgelse mod nationen. Fascisterne regerede i et årti eller to og efterlod sig en intellektuel arv, som dag for dag bliver mere og mere relevant. Kommunisterne regerede længere, i Sovjetunionen i næsten syv årtier, og i mere end fire årtier i store dele af Østeuropa. De gik ind for, at en disciplineret partielite med monopol på sandheden skulle regere og styre samfundet mod en sikker fremtid i overensstemmelse med historiske lovmæssigheder. Man kan fristes til at mene, at USA’s demokratiske arv automatisk beskytter landet mod den slags trusler. Det er en fejlslutning. Traditionen kræver, at vi studerer historien for at forstå de egentlige kilder til tyranni og for at kunne overveje de rigtige reaktioner på truslen. Nutidens amerikanere er ikke klogere end 12
Om tyrani.indd 12
17/02/2017 13.38
europæerne, hvis demokratier gav efter for fascisme, nazisme eller kommunisme i det 20. århundrede. En af USA’s fordele er, at det måske kan lære af andres erfaringer. Netop nu vil være et godt tidspunkt at gøre det på. Denne bog præsenterer 20 ting, vi kan lære af det 20. århundrede, tilpasset dagens vilkår.
Om tyrani.indd 13
17/02/2017 13.38