PALÆSTINENSEREN
Personlige refleksioner over arven fra Palæstina
Redigeret af Layal Freije, Tarek Omar Abdul-Latif, Salim Tayssir Melhem og Tarek Ziad Hussein
Gads Forlag
PALÆSTINENSEREN
Personlige refleksioner over arven fra Palæstina
Redigeret af Layal Freije, Tarek Omar Abdul-Latif, Salim Tayssir Melhem og Tarek Ziad Hussein
Palæstinenseren – personlige refleksioner over arven fra Palæstina © Forfatterne og Gads Forlag, 2025
Redigeret af: Layal Freije, Tarek Omar Abdul-Latif, Salim Tayssir Melhem og Tarek Ziad Hussein Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen Omslag: Marie Friis Larsen Sats: Demuth Graphic Tryk og indbinding: Scandbook AB
ISBN 978-87-12-07789-3
1. udgave, 1. oplag
Printed in Sweden 2025
Udgivelsen er støttet af: Sportgoodsfonden
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om forlagets klimakompensation på:
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K reception@gad.dk www.gad.dk
Til palæstinenserne
–hvor end i verden I befinder jer
INDHOLD
Forord 9
Det begynder i Haifa af Anarim Chahabi 15
Grænseland af Tarek Omar Abdul-Latif 33
At springe ud som palæstinenser af Abdel Aziz Mahmoud 55
Ikke et ord om Falastin af Nadia Mansour 83
Teta af Nadeen Aiche 99
Tavsheden mellem os af Salim Tayssir Melhem 117
Jeg mister mit hjemland af Nada Omar 131
Den palæstinensiske byrde af Layal Freije 147
Arven jeg aldrig fik af Josephine Lehaff 167
Historiebærerne af Tarek Ziad Hussein 179
Tak 199
Kilder 201
FORORD
Denne bog er skrevet i sorg.
Det var ellers ikke meningen, da vi for nogle år siden besluttede at skrive en bog om de palæstinensiske erfaringer i Danmark, og hvad de rummer af historier og skæbner.
Det har været svært – til tider umuligt – at fastholde bogens udgangspunkt i en af de mest fortvivlende perioder i nyere palæstinensisk historie. Vi har overvejet at udskyde bogen, men vil der nogensinde være et passende tidspunkt at fortælle om vores palæstinensiske arv?
Nogen vil måske indvende: Hvorfor skrive en bog om dansk-palæstinensere nu? Burde I ikke i stedet skrive om de israelske ofre for Hamas-angrebet 7.
oktober 2023? Eller Israels kollektive afstraffelse af civilbefolkningen i Gaza?
De tidligere krige i Gaza har været blodige. Men det her er anderledes. Flere taler om en fortsættelse af Nakbaen, hvor omkring 750.000 palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem op til og efter oprettelsen af staten Israel i 1948. Lige nu er Israel anklaget for folkedrab, og vi spørger os selv: Er vi virkelig generationen, der er vidne til en brutalitet, som minder om eller ligefrem overgår katastrofen, der ramte vores bedsteforældre?
Måske nu mere end nogensinde før er de palæstinensiske historier og erfaringer – også fra Danmark –vigtige, i en tid hvor den kollektive palæstinensiske identitet bliver forsøgt udvisket. Ikke kun fysisk under murbrokkerne i Gaza, men også sprogligt, som da den israelske minister Avi Dichter talte om »Gaza-Nakba 2023«, eller minister Bezalel Smotrich i starten af 2023 spurgte og selv svarede: »Er der en palæstinensisk historie eller kultur? Det er der ikke. Palæstinensere eksisterer ikke, fordi der ikke er et palæstinensisk folk«.
Så snart du går ind i den debat, har du allerede tabt. For du skal argumentere for din egen menneskelighed. At du findes. Derfor fortæller vi vores historier, præcis som mange af vores forældre og bedstefor-
ældre gjorde, når det var allersværest – ikke for at fjerne opmærksomheden fra de palæstinensere, som virkelig lider, men for at vise vores solidaritet med dem.
MAN SIGER, AT PALÆSTINENSERE TYPISK lever i fortiden og fremtiden. Nutiden er for smertefuld at bære for dem, der lever under besættelse, krig, blokade, i kummerlige flygtningelejre og som papirløse. Mens nutiden sjældent har været tungere – også for os i diasporaen – har den samtidig affødt en solidaritet og nye undersøgende samtaler for mange om netop deres palæstinensiske arv.
Hvad vil det sige at være palæstinenser?
Det er ikke et let spørgsmål at besvare. For der er forskel på, om du stiller det til en sælger på Vestbredden, der har levet hele sit liv under militær lov, eller til en traumeramt teenager i Gaza, der er vokset op under gentagne krige.
Vil deres svar ikke være anderledes end dem, du vil få af en palæstinenser, som har israelsk statsborgerskab? Eller hvad med palæstinensere og deres efterkommere fra 1948, som i dag bor i flygtningelejre i Libanon, Jordan og Syrien, eller dem udenfor den arabisktalende verden? De amerikanske, chilenske, canadiske, engelske, tyske, franske, svenske palæstinensere? Eller dansk-palæstinensere?
Men selvom palæstinensere verden over har forskellige erfaringer, virkeligheder og muligheder i tilværelsen, er der meget, der binder dem sammen, en særlig palæstinensiskhed af sprog, kultur og historie.
HVORDAN ER DEN PALÆSTINENSISKE ARV kommet til udtryk i Danmark? Og hvilken plads har bedsteforældrenes flugterfaringer, fordrivelse og eksil fra Palæstina for vores generations selvforståelse i en tid, hvor gamle traumer vækkes til live? Det er blandt andet det, som de kommende sider vil forsøge at besvare.
Det er svært at sige, præcis hvor mange palæstinensere og efterkommere af palæstinensere, der er i Danmark. I 2011 lød et estimat på 24.000. Tallet er efter alt at dømme højere i dag. Størstedelen af dem flygtede hertil i 1980’erne som følge af borgerkrigen i Libanon. Andre fandt vej fra flygtningelejrene i Jordan og Syrien, mens et mindretal kom fra Vestbredden og Gaza.
Palæstinenseren er en bog, som forsøger at skabe et rum til at reflektere over de palæstinensiske erfaringer i Danmark.
Det er ikke en bog om »begge sider«, og den rummer ikke de israelske perspektiver.
Bogen peger ikke på politiske løsninger og er ikke
en udtømmende repræsentation af dansk-palæstinensiske erfaringer. Vi giver derimod ordet til 10 dansk-palæstinensiske stemmer.
Og bogens titel er et forsøg på at udfordre de endimensionelle og karikerede fremstillinger af palæstinensere som ofre, helte eller forbrydere – alt efter hvem der fortæller vores historier. Nu tager vi selv ordet.
For mange af bogens forfattere har arbejdet med teksterne på én og samme tid været frustrerende og forløsende. Undervejs er nogle sprunget fra, fordi de oplevede det for smertefuldt, eller de var bange for, at det kunne få konsekvenser for deres arbejde. Andre har slægtninge i Gaza og har forståeligt haft svært ved at tænke på andet end familiens overlevelse. Atter andre frygtede for deres mulighed for at rejse ind i Israel og Palæstina, hvis de stod frem med deres historier.
Alle forfattere har fået frie rammer til at skrive. Det eneste krav har været, at de skulle beskrive deres palæstinensiske arv med udgangspunkt i deres egen familiehistorie. Alle essays i bogen er udtryk for forfatternes personlige synspunkter og ikke deres arbejdspladsers.
DE FØLGENDE SIDER VIL FOR NOGLE være ny læsning, for andre en spejling af noget, de selv har gen-
nemlevet. Vores håb er, at bogen kan skabe grobund for samtale og en ny forståelse for hinandens virkeligheder.
Den palæstinensiske digter Mahmoud Darwish diagnosticerede engang det palæstinensiske folk med »en uhelbredelig sygdom: håb«.
Denne bog er ikke kun skrevet i sorg.
Den er også skrevet i håb om, at palæstinensere som alle andre folk kan leve fri for besættelse og undertrykkelse og med ukrænkelige rettigheder og en værdighed, som tilkommer dem, alene fordi de er mennesker.
For noget må vi vel gøre?
Dette noget er disse sider.
–Layal Freije, Tarek Omar Abdul-Latif, Salim
Tayssir Melhem og Tarek Ziad Hussein Januar 2025
Forfatternes indtægter fra salget af denne bog går ubeskåret til Læger uden Grænser