Regan Vest

Page 1


Udgivelsen er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond


REGAN Vest Demokratiets sidste bastion

FOTOS

L ars Horn

TEKST

U ll a Varnke S and Egeskov Helle Nørga ard

GADS FORLAG NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM


REGAN Vest Demokratiets sidste bastion Af Ulla Varnke Sand Egeskov og Helle Nørgaard med fotos af Lars Horn © Gads Forlag og Nordjyllands Historiske Museum Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Le Bureau Forlagsredaktion og projektledelse: Stine Friis Møller og Henrik Sebro Alle fotos er taget af Lars Horn, Baghusets Pressefoto, på nær: s. 24-25: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste; s. 27 øv.: Ulla Varnke Sand Egeskov; s. 63 n.: Nordjyllands Historiske Museum og bagsiden: Kirsten Bach Larsen. Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia and Herzegovina ISBN: 978-87-12-05829-8 Tak for korrektur og konstruktiv kritik til tidligere pladskommandant i REGAN Vest Hans Simonsen, museumsinspektør Bodil Frandsen og museumsdirektør Lars Christian Nørbach, begge Nordjyllands Historiske Museum. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk


Indhold Kapitel 1

Danmarks bedst bevarede hemmelighed Kapitel 2

Et hemmeligt byggeri Kapitel 3

Bygget til krig Kapitel 4

Indrykning i bunkeren

6 16 28 52

Kapitel 5

Regeringsarbejdet fra en bunker under jorden Kapitel 6

Hverdagsliv i bunkeren Kapitel 7

Kommunikation med omverdenen Kapitel 8

Et anlĂŚg klar til brug

78 92 114 134



1


Danmarks bedst bevarede hemmelighed

I Rold Skov, skjult bag et helt almindeligt parcelhus, ligger indgangen til det, man har kaldt Danmarks bedst bevarede hemmelighed. Regeringsanlæg Vestdanmark (REGAN Vest) er en 5.500 m² stor atomsikret bunker, der blev opført i årene 196368 med det formål at huse regering, embedsmænd og regent i tilfælde af en atomkrig. Bunkeren står fuldt udstyret med regeringskontorer, mødelokaler, sove­rum, cafeteria, lægeklinik samt kommunikations- og krypteringsrum – klar til indrykning, hvis katastrofen skulle indtræffe. Hvis fjenden kom, og man vurderede, at det østlige Danmark ikke længere var sikker, var det fra ­REGAN Vest, landet skulle ledes. Bunkeren 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov var den sidste bastion i forsvaret af det danske demokrati. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark. Både anlæggets helt unikke opbygning og størrelse, dets komplette indretning, hemmeligholdelsen

8

og den yderst detaljerede planlægning vidner om, hvor alvorligt den danske regering tog truslen om et fjendtligt angreb i den periode. Den Kolde Krig blev heldigvis aldrig for alvor varm. Men i de næsten 50 år, den varede, balancerede verden flere gange på kanten af en krig mellem de to stormagter USA og Sovjetunionen, der begge havde atomvåben nok til at udslette hele kontinenter. Den Kolde Krig tog sin begyndelse i 1945. Med afslutningen af 2. verdenskrig lå Tysklands skæbne i hænderne på sejrherrerne USA, England, Frankrig og Sovjetunionen, der sammen havde nedkæmpet Nazityskland. Det var fire lande med vidt forskellige samfundsmodeller, og uenighederne blandt dem blev snart tydelige, og nye alliancer opstod. I april 1949 blev NATO med USA i spidsen oprettet som en alliance mellem en række vestlige lande, herunder også Danmark. Som et modsvar hertil opstod i 1955 den kommunistiske militæralliance


Warszawa-pagten med Sovjetunionen i spidsen og med deltagelse af en række østeuropæiske lande som Polen, Rumænien, Tjekkoslovakiet og den nye stat DDR – også kendt som Østtyskland.

dog kun i dvaledrift. I alle disse år har anlægget stået operativt klar til en indrykning med ganske kort varsel. I 2014 besluttede Kulturministeren at frede REGAN Vest.

Den Kolde Krig blev i årenes løb udspillet på mange fronter rundt omkring i verden, men aldrig tydeligere end i Europa, hvor især Tyskland og Berlin blev symbolet på magtkampen mellem øst og vest. Uenighederne mellem krigens sejrherrer førte i 1949 til, at de delte Tyskland op i to selvstændige stater, Østtyskland, DDR, og Vesttyskland, BRD.

I dag godt 50 år efter opførelsen fremstår dette bygningsværk stort set uberørt og helt autentisk. Et så komplet civilt anlæg fra Den Kolde Krig findes ikke andre steder – i Danmark eller verden. REGAN Vest er et kontrastfyldt bygningsværk, hvor man har forsøgt at skabe en normalitet i en alt andet end normal situation. Hvis en krig var under opsejling, skulle op mod 350 mennesker – regenten, ministre, embedsmænd og en række driftspersoner som maskin- og kommunikationsfolk, kokke fra søværnet, politi, præst, læge og pressefolk – sige farvel til deres familier og rykke ind i REGAN Vest. Når de tonstunge døre lukkede sig bag dem, skulle de fra bunkeren 60 meter under kridtbakken i den nordjyske skov hver især udfylde et vitalt job i bestræbelserne på at hjælpe landet gennem den værst tænkelige krisesituation.

Berlin lå langt inde i det sovjetisk kontrollerede område af Tyskland og blev som resten af landet også delt i et øst og et vest. I 1961 begyndte DDR opførelsen af en mur mellem de to zoner, og dermed blev den ideologiske konflikt mellem NATO-alliancen og Warszawa-pagten meget konkret. Berlinmuren blev symbolet på Den Kolde Krig, og først med Murens fald i 1989 og den efterfølgende opløsning af Sovjetunionen i 1991, ophørte Den Kolde Krig. I Danmark mærkede man også de kølige vinde mellem øst og vest. Mens stormagterne oprustede og fyldte lagrene med atomvåben, voksede forsvarsbudgetterne herhjemme, og det civile beredskab blev styrket. Oplysningskampagner, blandt andet i form af husstandsomdelte pjecer, skulle forberede befolkningen på en krigssituation, og der blev bygget en del bunkere rundt omkring i hele landet. De fleste af disse fungerede som ammunitions­lagre eller kommandocentraler. Selv om opførelsen af ­ REGAN Vest var et noget større anlægsarbejde end mange af de øvrige bunkere, så havde ingen forestillet sig bunkerens egentlige formål. Heller ikke de flere hundrede mænd, der deltog i opførelsen, kendte det. Bortset fra øvelser har REGAN Vest aldrig været fuldt aktiveret, men bunkeren har helt frem til 2012 været en del af det stående beredskab – fra 2003

9




Forrige opslag: Centraltunnellen i REGAN Vest forbinder de to ringe, der udgør bunkerens beboelses-, opholds- og arbejdsrum. Samtidig med opførelsen af bunkeren byggede man et helt almindeligt parcelhus foran den. Udover at skjule opkørsel og indgangsparti fungerede huset i hele bunkerens driftsperiode også som bolig for anlæggets tilsynsførende ­maskinmester. Hver gang landet skiftede regering og ministerier, skulle indrykningsplaner og skilte i ­REGAN Vest skiftes tilsvarende. Det skete 17 gange, mens bunkeren var i drift. Det første, man møder, når man fra indgangs­ tunnellen træder ind i bunkeren, er indre vagt. Her skulle alle underskrive en tavsheds­erklæring. Næste opslag: Cafeteriet i REGAN Vest er indrettet med lamper og T-stole af Arne Jacobsen. Her kan 90 personer spise samtidig.

12





Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.