Rejsen mod Europa - De første 10.000 år

PAGE 1 - PRESENTATION ONLY

Jakob DanneskioldSamsøe REJSEN MOD EUROPA – de første 10.000 år er fortællingen om Hvis Europa ikke er EU og ikke kun er et geografisk begreb – hvad er det så?

Findes der noget europæisk, som al diversitet til trods binder landene i verdensdelen Europa sammen? Udgør Europas utallige folk og lande et skæbnefællesskab med så meget fælles kulturelt arvegods, at det giver bedre mening at tale om Europa og det europæiske som et samlet hele end om eksempelvis Afrika eller Asien? …

Intet kontinent har brugt så stor energi på at bekrige hinanden og hade hinanden, og intet kontinent har udgydt så meget blod. De ugerninger, vi europæere har begået mod mennesker i andre verdensdele, har vi i langt større målestok begået mod hinanden. De to verdenskrige er kun kulminationen på tusind års indædte krige om magten i Europa. Vort kontinent er blevet til i ufred.

det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form.

JAKOB DANNESKIOLD -SAMSØE

REJSEN MOD EUROPA DE FØRSTE 1 0. 0 0 0 Å R

Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget,

DE FØRSTE 10.000 ÅR

meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende.

Bogen er den første af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

GADS FORLAG

Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968), historiker og fil.dr., er uddannet i København, Lund og Cambridge. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorien, men han har i sin forskning og formidling spredt sig over emner fra middelalderen til det 20. århundrede.​

Til mine børn og deres mødre.

Rejsen mod Europa.indd 2

08.03.2022 11.59

JAKOB DANNESKIOLD-SAMSØE

Europa Rejsen mod De første 10.000 år

GAD S F O RLAG

Rejsen mod Europa.indd 3

08.03.2022 11.59

Rejsen mod Europa De første 10.000 år © 2022 Jakob Danneskiold-Samsøe og Gads Forlag Forlagsredaktion: Henrik Sebro Tekst- og billedredaktion: Anne Mette Palm Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsillustration: Rafaels vægmaleri ”Skolen i Athen”, 1509-10, ­Vatikanet.

Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Kort: Per Jørgensen Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group Printed in Bosnia-Herzegovina ISBN: 978-87-12-06718-4

Bogen er udgivet med støtte fra G.E.C. Gads Fond

Kopiering fra denne bog må kunne finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www.gad.dk

Rejsen mod Europa.indd 4

08.03.2022 11.59

INDHOLD

På sporet af det europæiske

Før Europa

9

1.

Geografien

23 25

2.

De fire indvandrings­bølger

35

3.

Indoeuropæerne

51

4.

Romere og barbarer Det Vestlige Romerriges fald

71 74

Det kristne samfund

79 81 87 91

5.

Den kristne revolution De store omvæltninger De sidste invasioner af Europa

6.

Det kristne Europa formes Mission og fjendebilleder Kulturel integration og centralisering De to sværd

101 101 108 111

7.

Fra krigerkultur til hellig krig Kristenheden Riddernes verden

119 119 122

5

Rejsen mod Europa.indd 5

08.03.2022 11.59

Hellig krig Følgerne af korstogene

131 151

8.

Dommedag Antikrist Mongolerstormen Den sorte død Konstantinopels fald

159 160 165 172 176

9.

Årets og livets hjul Årets hjul Højtider og helgener Fra vugge til grav Katedraler: Et glimt af evigheden

189 189 200 204 221

Nye ­horison­ter 10. Herkules’ søjler Handelsrevolutionen Kunst og arkitektur som prestige Det nøgne menneske Det nysgerrige menneske Patron, klient og arvefølge

227 229 231 235 239 242 244

11. Europas videns­revolution Teknologiens sårbarhed og Åndens republik Universiteterne Europa bliver en skriftkultur Renæssancehumanismen Den videnskabelige revolution

253 254 257 262 274 290

12. Rejsen til Amerika Myten om den flade jord Columbus’ hasardspil Koloniseringen af Nordamerika

311 312 315 323

6

Rejsen mod Europa.indd 6

08.03.2022 11.59

13. Vejen til Indien og moderne kapitalisme Kampen om Det Indiske Ocean Hollandske eventyr Piratreden England Den atlantiske slavehandel Koloniseringen af Sibirien

335 336 341 351 353 362

14. Hvorfor europæerne?

Kinesiske ambitioner Decentraliseret viden

365 365 371

Den ­bestandige krig 15. Soldatens århundrede De kristne kirker Habsburgernes greb efter magten Trediveårskrigen

377 379 385 398 401

16. Krig som normaltilstand Den militære revolution Militærstaten Udviklingen af et europæisk bankvæsen

411 412 418 420

17. Kornhandel, livegne og storbyer Kornhandlen i Østersøen Livegenskabet Flugten til byerne Et Europa i flere hastigheder

425 426 428 430 443

18. Fremskridtets tjenere Opfindelsen af fremskridtet Konkurrencestaten Den stilfærdige oplysning Kaffehuse, saloner og loger Forbilledet England

449 452 455 458 460 470

7

Rejsen mod Europa.indd 7

08.03.2022 11.59

19. Fornuftens lys Oplysningstanker Slaveriets afskaffelse

477 478 499

20. Revolution Amerikas uafhængighed Fransk revolution i tre akter Napoleons sejr

509 509 511 514

Litteratur

520

Illustrationer

524

Personregister

525

Rejsen mod Europa.indd 8

08.03.2022 11.59

PÅ SPORET AF DET EUROPÆISKE

”Vi kan ikke vende ryggen til Europa. Vi er en del af Europa.” Sådan bedyrede den senere premierminister Boris Johnson, da det i 2016 stod klart, at de britiske vælgere havde stemt for Brexit. Britiske venner fra begge lejre i folkeafstemningen skrev næsten enslydende til mig: ”Vi forlader EU. Vi forlader ikke Europa.” Det samme kunne man læse i lederspalterne i flere britiske aviser.

Men hvad er det Europa, briterne ikke forlader? Det er tydeligvis ikke EU, og det er naturligvis heller ikke verdensdelen Europa. Uanset hvad britiske vælgere og beslutningstagere måtte mene, er De Britiske Øer rent geografisk solidt forankret i Europa.

Hvis Europa ikke er EU og ikke kun er et geografisk begreb – hvad er det så? Findes der noget europæisk, som al diversitet til trods binder landene i verdensdelen Europa sammen? Udgør Europas utallige folk og lande et skæbnefællesskab med så meget fælles kulturelt arvegods, at det giver bedre mening at tale om Europa og det europæiske som et samlet hele end om eksempelvis Afrika eller Asien? Og hvordan er dette ”europæiske” i givet fald opstået og har udviklet sig gennem tiden? Det er det, denne rejse forsøger at indkredse.

I over 30 år har jeg beskæftiget mig med Europas historie med dens endeløse række af begivenheder. I stigende grad er jeg blevet nysgerrig efter at forstå de lange udviklingstræk, der bevirker, at dagens Europa ser ud, som det gør; at vi europæere tænker, som vi gør – og måske bidrage til at feje letkøbte myter til side for at opnå 9

Rejsen mod Europa.indd 9

08.03.2022 11.59

en bredere indsigt. Det er svært – men som den dansk-amerikanske taleskriver Ted Sorensen skrev for John F. Kennedy, da præsidenten i 1962 lancerede de amerikanske ambitioner om at nå Månen: ”Vi skal ikke gøre det, fordi det er nemt, men fordi det er svært.”

Rejsen mod Europa er mit personlige måneprogram, jagten på at forstå det kontinent, hvor jeg er født og opvokset. Jeg har forsøgt at glemme alt, hvad jeg vidste i forvejen – eller troede, jeg vidste – og har taget udgangspunkt i alt det, der undrer mig. Viden begynder med svar, forståelse med spørgsmål.

Det har længe stået klart for mig, at for at forstå Europa både før og nu er man nødt til at inddrage stort set alle de fagfelter, man kan komme i tanke om. Her har jeg været så heldig at kunne trække på et stort netværk med indsigt og viden. Når jeg fremefter taler om ”historie”, skal det derfor forstås i bredest mulig betydning.

Hvad dælen er Europa i grunden? Er skellet mellem Vest- og Østeuropa et levn fra Den Kolde Krig, eller har denne opdeling af Europa ældre rødder? Hvordan er dansk, fransk og ungarsk identitet opstået, og hvordan er en europæisk identitet opstået – eller ikke opstået? Hvordan kan det samme kontinent, som fostrer tanken om menneskerettigheder, ligeværd og demokrati, også foranstalte den atlantiske slavehandel og imperialismen? Hvordan kan tysk kultur, som i lange perioder har været førende i Europa, fostre Hitler og holocaust? Hvordan kan samme kontinent i samme periode både frembringe Michelangelos Adam, der næsten rører Gud, og Luthers menneske gennemsyret af synd? Hvorfor opstår den industrielle revolution lige i Storbritannien? Og hvilken betydning har videnskaben, bogtrykkerkunsten og humanismen haft for Europa?

At være dansk, eller europæisk, handler jo ikke kun om grænser og politiske styreformer. Det handler om sprog, historisk bevidsthed og omgangsformer – om forestillinger, forventninger og fordomme. Alt det, vi kan kalde kultur. Og det handler om teknologi og dagligliv.

10

Rejsen mod Europa.indd 10

08.03.2022 11.59

For at forstå Europa både før og nu har jeg været nødt til at forlade min akademiske comfort zone og inddrage en skønsom blanding af klima, genetik, arkæologi, geografi, sprog, økonomi, landbrug, teknologi, militærteknologi, antropologi, videnskabshistorie og meget mere.

Og selvforståelse. For én ting er, hvad forskere kan analysere sig frem til, der ligger til grund for udviklingen. Noget andet er den virkelighed, europæere gennem tiden selv mener, de har befundet sig i. Den kan bygge nok så meget på illusioner og selvbedrag, men en klog mand har engang sagt, at illusioner er virkelige, hvis de er virkelige i deres konsekvenser. Europæernes forståelse af vores historie er lige så vigtig, som hvad der rent faktisk er sket.

Myter om Vesten Det er en rejse mod Europa, du sidder med, ikke en bog om ”Vesten” eller ”vestlige værdier”. Der er spandevis af bøger og dokumentarudsendelser, som fortæller, hvordan Vesten og Vestens angivelige værdier er blevet til. Koblet til analyser af, hvorfor Europa (og siden USA) historisk kommer til at give andre civilisationer, som eksempelvis den kinesiske eller mellemøstlige, teknologisk og økonomisk baghjul. Og hvordan Europa, en lille udvækst til Asien, kommer til at påføre det meste af verden sin kultur og sine værdier.

Det er interessante spørgsmål, som vores rejse også dækker. Men det er i høj grad en evolutionshistorie udviklet af liberale humanister i 1800-tallet, hvor Europas historie siden antikken opfattes som udviklingen mod demokrati og frihedsrettigheder, markedsøkonomi, rationalitet, teknologi og moderne videnskab. Det er et historiesyn, som ikke mindst har været dominerende efter USA’s, Storbritanniens og Frankrigs sejr i de to verdenskrige og i disse landes opgør med Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Og det er en problematisk historie.

For det første gør den vold på de forskelle, der er på eksempelvis det britiske og franske samfund, og på de enorme forskelle, der er på dem og det amerikanske. Demokratiet er skruet vidt forskelligt 11

Rejsen mod Europa.indd 11

08.03.2022 11.59

sammen i de tre lande, og mens retten til at bære våben af mange amerikanere regnes som en frihedsrettighed, har Europa en lang tradition for, at staten har voldsmonopol. Mens USA formelt adskiller stat og religion, kan ingen seriøs amerikansk præsidentkandidat offentligt mene, at Gud (i en eller anden form) er pure opspind. I Storbritannien og Frankrig opfattes dybt troende politikere derimod som lettere suspekte. Den amerikanske Uafhængighedserklæring henviser til Gud, det gør Den Franske Revolutions menneskerettighedserklæring så sandelig ikke. Og mens drivkraften bag slaveriets ophør i USA og Storbritannien især kom fra kristne grupper, var det i Frankrig – og det meste af Europa – først og fremmest revolutionens gudsfornægtere, der afskaffede det.

For det andet er denne provestlige succeshistorie og dens angivelige velsignelser blevet anfægtet af både politiske og faglige grunde gennem den seneste menneskealder. Siden 1960’erne er der især fra venstreorienterede kredse rettet frontalangreb mod denne historieopfattelse, som er blevet anklaget for etnocentrisme og for at udelukke betydningen af en lang række grupper – kvinder, sociale grupper som bønder, arbejdere og fattige samt diverse etniske grupper.

Til dels i tilknytning hertil er kommet det, man har kaldt ”den sproglige vending”. I den franske filosof Michel Foucaults forfatterskab fra 1960’erne til 1980’erne og i bøger som Edward Saids indflydelsesrige Orientalism fra 1978 vises det, hvordan de fortællinger om normalitet og rationalitet, som ”myten om Vesten” til dels bygger på, ret beset er sproglige konstruktioner. Narrativitet og italesættelse, som det kaldes.

Sidst, men ikke mindst, giver forståelsen af Europa som Vesten måske nok mening, hvis du sidder i London, Paris eller New York.

Udgår din verden fra Berlin, Wien, Beograd, Warszawa eller Moskva, er den historiske horisont en anden. Europæere i disse byer får først et levedygtigt demokrati langt op i 1900-tallet – nogle vil anfægte, at de alle sammen har fået det.

12

Rejsen mod Europa.indd 12

08.03.2022 11.59

Myten om Vesten kobler udviklingen af demokrati til udviklingen af moderne naturvidenskab og økonomisk velstand. Imidlertid er det først efter Første Verdenskrig, at engelsk for alvor slår igennem som internationalt videnskabssprog. Indtil da er det i høj grad tysk, fordi mennesker i det ikke synderligt demokratiske Tyske Kejserrige er blandt de fremmeste videnskabsmænd i verden. Omkring år 1900 klarer Det Tyske Kejserrige sig ligeledes ganske glimrende i den teknologiske og industrielle konkurrence med Vestens demokratier. Der er altså ikke nødvendigvis belæg for, at ”vestligt demokrati” og videnskabelige og økonomiske fremskridt er synonyme.

Under alle omstændigheder er ”Vesten” ikke hele historien om Europa. Og det er demokrati og fremgang heller ikke. Nazismen, fascismen og kommunismen er en lige så stor del af Europas historiske arv som demokratiet. Det samme er hekseafbrændinger, jødehad, inkvisition og slavehandel. På denne rejse vil jeg forstå Europa på godt og ondt, og du vil måske opdage, at tingene ikke er så sorthvide endda. Hvis du er europæer, eller af europæisk herkomst, er Rejsen mod Europa så at sige din usminkede slægtshistorie.

Rejsen mod Europa Og så lidt om den bog, du sidder med. Den dækker tiden fra neandertalerne og frem til Den Franske Revolution og er første del af rejsen mod Europa; den sidste del omfatter de seneste 200 år frem til i dag.

Bogen er skrevet til den store majoritet af mennesker, som ikke har Europas historie indlejret i rygmarven. Vi har en lang tradition for, at historien er opdelt i mere eller mindre vilkårlige tidsperioder: antikken, middelalderen, renæssancen og moderne tid, men historien er organisk. Nogle udviklingsforløb spænder over flere tidsperioder, og nogle fænomener udvikler sig ikke pænt lineært, men cyklisk – de forsvinder og dukker op igen langt senere som i et kvantespring. Det gælder især inden for idé- og kulturhistorien. Og når det handler om identitet, er det, som hændte (eller angiveligt hændte) for 200 år siden, måske vigtigere end det, der hændte i går.

13

Rejsen mod Europa.indd 13

08.03.2022 11.59

Jeg opererer derfor så lidt som muligt med de klassiske tidsperioder, men behandler emner, der sprænger dem. Overordnet rejser vi kronologisk frem i tiden, men du vil opleve, at jeg ofte for at perspektivere tingene springer tilbage til tidligere stop på rejsen og undertiden frem. Et eksempel er koblingen mellem korstogene i middelalderen og spaniernes erobring af Latinamerika i renæssancen. Et andet er koblingen mellem opkomsten af bogtrykkerkunsten i 1400-tallet og den moderne pc fra 1980’erne. Og så er der de dele af den europæiske erfaring, hvor livsbetingelserne ikke ændrer sig væsentligt fra den tidlige middelalder og frem til industrialiseringen, trods opdagelser og opfindelser, skiftende monarker og grænser. Historien har mange spor, som foregår i forskellig hastighed.

For at perspektivere Europa er det også nødvendigt at have indsigt i, hvordan resten af verden har udviklet sig samtidig. Derfor møder du ikke kun europæere, men også kinesere, arabere, mongoler, tyrkere, amerikanere og andet godtfolk. Og vi skal undertiden både ud på verdenshavene og langt væk fra Europa. For at kunne skrive denne bog har jeg frejdigt krydset både grænser og faggrænser.

Rejsen mod Europa er ikke en lærebog, men fra først til sidst en personlig bog – min egen opdagelse af Europa, som jeg efter bedste evne forsøger at dele med dig. Den er båret af mine interesser og min horisont, og rejsen kunne være forløbet helt anderledes, hvis en anden havde været turguide.

Det er også en bog med en mission. Den skal tjene som modgift mod den uvidenhed og mytedannelse, der præger mange diskussioner om både Danmark og Europa. Du forstår ikke Danmark eller det at være dansk, hvis du ikke forstår den historiske baggrund – og den er næsten altid europæisk. Fænomener som ”danskhed”, ”velfærdsstaten” eller ”moderne videnskab” er ikke dumpet ned fra himlen. Velfærdsstaten er kun mulig, fordi vi fra 1600-tallet og frem opbygger en stærk militærstat med et professionelt embedsværk, effektiv skatteopkrævning og udryddelse af korruption ledsaget af undervisningsreformer, som sprogligt og kulturelt ensretter os.

14

Rejsen mod Europa.indd 14

08.03.2022 11.59

Og den giver kun mening, hvis du forstår frygten for kommunismen, der red europæiske politikere som en mare fra slutningen af 1800-tallet og frem.

Herhjemme har vi en historisk horisont, der typisk hedder 793 (vikingetidens begyndelse), 1536 (reformationen), 1849 (junigrundloven), 1864 (Dybbøl) og 1940-45 (besættelsestiden). Vi har ovenikøbet placeret dem i en nydelig historiekanon – men egentlig forsøger vi ikke at forbinde disse punktnedslag og perspektivere dem til nutiden, selv om dygtige lærere måske formår det. Denne bog gør dig forhåbentlig bedre i stand til at forstå sammenhængene ved at give det store billede i både tid og rum.

Den gør dig også bedre i stand til at forstå vores medeuropæere, som er udstyret med en ganske anden historisk horisont. For en serber fylder 1389 meget, da det var her, landets selvstændighed blev knust af tyrkerne. For en polak giver 1795 samme ubehag, da landet det år ophørte med at eksistere frem til 1918, bortset fra nogle år som klientstat for Napoleon. Ligeledes kan en græker begræde 1453, da det østromerske græske kejserrige faldt, og grækerne de næste små 400 år blev osmanniske undersåtter. En franskmand føler sig måske knyttet til revolutionen i 1789, mens en irer kan glæde sig over selvstændigheden i 1922 eller harmes over englændernes blodige nedslagtning af Påskeoprøret i 1916.

Du vil både opleve, hvad der forbinder, og hvad der adskiller os europæere. I mange lande fylder historien (eller en tillempet historie) mere, end den gør i Danmark. Det er eksempelvis umuligt at forstå det moderne Polen uden at forstå polakkernes lange og blodige horisont, ligesom konflikterne på Balkan har dybe historiske rødder. Og det er kropumuligt at forstå det moderne Tyskland uden at kende til den dystre fortid med to verdenskrige og holocaust.

Der er ingen grund til at gentage, hvad du kan læse eller se andre steder. Derimod er der grund til at trække ting frem, som ikke er alment kendt. Mens du ubesværet kan få indblik i verdenskrigenes gang, har jeg valgt at give mere plads til emner som Trediveårskri15

Rejsen mod Europa.indd 15

08.03.2022 11.59

gen, bogtrykkerkunsten, granatchok og de europæiske retsopgør (eller mangel på samme) efter Anden Verdenskrig. Jeg har også valgt at vinkle de fleste emner på en anden måde, end du normalt vil opleve. Eksempelvis spiller sprog og teknologi en markant rolle.

Uagtet sin tværfaglighed bygger denne bog først og fremmest på humanistisk, især historisk forskning. I min verden bærer man som historiker et ansvar for at kvalificere den offentlige debat, gennemhulle usandheder og aflive myter. Selv om vi brændte alverdens historiske institutter og brød den fødekæde, der fører fra universiteter til undervisningen i gymnasier og grundskoler, dokumentarudsendelser og museumsudstillinger, ville vi alligevel have en historie. Vi vil nemlig altid danne os et begreb om fortiden, og vi vil bruge den – som underholdning og i politisk øjemed. Vi vil ikke frembringe historie, men ”historier” båret af myter og ønsketænkning og vælge den historie, der passer til vores formål.

Jeg har gjort mit yderste for, at bogen ikke rummer faktuelle fejl, men når det handler om, hvorfor tingene udvikler sig, som de gør, bliver det mere kompliceret. Forskere lever af at være uenige, og bag næsten hver side i denne bog ligger en mængde fagdiskussioner. Dem har jeg sparet dig for og valgt mit ståsted. Undertiden argumenterer jeg også for udviklingsforløb og koblinger, jeg ikke har set andre bringe på bane.

Bogen står i gæld til tusindvis af forskere og deres bøger, artikler, dokumentarfilm og foredrag samt arkivalier på en håndfuld sprog.

Af praktiske grunde har det ikke givet mening at forsyne bogen med fodnoter eller en egentlig litteraturliste. Bag i bogen har jeg anbefalet nogle relevante, tilgængelige bøger på dansk samt nogle nyere engelsksprogede, hvis man selv ønsker at undersøge tingene nærmere.

Velkommen til Europa Ret beset er der ikke noget oplagt punkt i historien at påbegynde Rejsen mod Europa. En del bøger om Europa begynder med renæssancen omkring år 1500. Det er en stor fejl. Det er netop før renæs16

Rejsen mod Europa.indd 16

08.03.2022 11.59

sancen, i de tusind år, der udgør Europas såkaldte middelalder, at Europa opstår som en kulturel enhed (selv om ingen kalder det Europa endnu), men du forstår ikke middelalderen uden at forstå Romerriget. Jeg har derfor taget konsekvensen: Vores rejse begynder med de første mennesker i Europa! Det giver også mening, al den stund nye videnskabelige metoder i de seneste år afgørende har ændret forskningens syn på de allerførste europæere.

Så langt, så godt. For at kunne påbegynde en rejse mod Europa kræver det imidlertid, at vi ved, hvad vi har visum til. Hvad er Europa og dermed rammerne for rejsen?

Hvis du kommer sydfra og passerer broen over Bosporusstrædet til den gamle del af Istanbul, mødes du af et stort, gult skilt: Avrupa kitasina hoş geldiniz – Velkommen til Europa. Dermed skulle det jo ikke være så vanskeligt at finde ud, hvornår du befinder dig i Europa, men så simpelt er det ikke.

Som udgangspunkt er Europa et geografisk begreb, så lad os begynde der. Geografisk betragtet er Europa en udvækst til Asien. I nord, vest og syd afgrænset af hav, men i øst er Europas grænser diffuse. Man sætter traditionelt Europas østgrænse ved Kaukasus og ved Uralbjergene, men de er ret beset ikke grænse for noget som helst.

Betragter vi Europa som en kultur, bliver det endnu mere diffust, og vi ryger i clinch med geografien. For mens havet traditionelt har markeret geografiske grænser, har det historisk set ofte forbundet samfund. Landene omkring Middelhavet var i årtusinder knyttet sammen gennem handel og kultur, men adskilt fra Nordeuropa af bjerge, vådområder og store skove. Middelhavskulturen udgjorde en enhed på tværs af tre verdensdele – længe var Nordeuropa kulturelt og økonomisk set en anden verdensdel.

Det er derfor ikke lige til at afgøre, hvorvidt et land er europæisk, for anvender vi Europa som et geografisk begreb eller et kulturelt?

Den slags har ikke kun akademisk interesse; ifølge EU-traktaten kan kun europæiske lande søge om optagelse i unionen.

Det gør det unægteligt vanskeligt at afgrænse en bog, der handler om Europa. Hovedparten af Rusland har i århundreder ligget øst 17

Rejsen mod Europa.indd 17

08.03.2022 11.59

for Uralbjergene – og derfor kan Rusland i princippet ikke tiltræde EU. Russerne selv er heller ikke helt på det rene med, hvorvidt de er europæere, og har i perioder netop defineret sig som forskellige fra Europa. Ligeledes forstår en række mennesker i den gamle Østblok Europa ved at afgrænse det fra Rusland.

En spørgeundersøgelse viste for nylig, at mange franskmænd heller ikke mener, at Rusland er en del af Europa, da dets værdier og kultur grundlæggende adskiller sig fra Europas (hvilket nok vil sige Frankrigs). Og i 2020 fremførte EU’s kommissær for det indre marked, Thierry Breton, at Belarus heller ikke er Europa, da det er tættere knyttet til Rusland. For det første vidner det om en begrænset historisk horisont; Belarus kom først under Rusland i 1793.

Før det var det i tusinde år en del af Litauen og sidenhen rigsfællesskabet mellem Polen og Litauen, som begge er EU-lande og dermed per definition europæiske. At landets nuværende diktator har tætte bånd til Kreml, gør vel ikke Belarus mindre europæisk? For det andet er en historisk rejse mod Europa uden Belarus og Rusland amputeret. En fortælling om Europa uden Peter den Store, Lenin og Stalin er unægtelig mangelfuld, og de færreste vil vel benægte, at Chagall, Tjajkovskij, Tolstoj og Dostojevskij er vigtige skikkelser i europæisk kulturhistorie.

Sådan forholder det sig måske ikke med de store tyrkiske kulturpersonligheder, og Tyrkiet er nu teknisk set heller ikke et europæisk land. Både hovedstaden, Ankara, og godt 80 procent af indbyggerne befinder sig på den asiatiske side af Bosporusstrædet, skønt den største by, Istanbul, indiskutabelt ligger i Europa og under navnet Konstantinopel i næsten tusind år var den største europæiske by. Geografien hindrede heller ikke, at kræfter i EU, herunder ledende tyske og danske politikere, en overgang var varme fortalere for tyrkisk medlemskab.

For at imødegå kritikere, som påpegede, at Tyrkiet ikke er et europæisk land, fremførte tyrkiske diplomater i 2014, at ”Europa ikke er et geografisk begreb, men en union af fælles værdier”. Der er to problemer med det synspunkt. Hvis man ikke giver Europa en 18

Rejsen mod Europa.indd 18

08.03.2022 11.59

eller anden geografisk afgrænsning, kan hele ”Vesten” vel medregnes til Europa, inklusive lande som USA eller Australien og Israel – der ovenikøbet deltager i Eurovision. Dernæst kan med rette spørge, om den tyrkiske befolkning overvejende deler værdier med befolkningerne i EU-landene. For det flertal, som stemmer for præsident Erdogan, lader det i hvert fald ikke til at være tilfældet. Ud over mennesker af tyrkisk herkomst er der vist ikke mange EU-borgere, der i dag er fortalere for tyrkisk medlemskab af unionen. For at sige det pænt er geografiske teknikaliteter det mindste af Tyrkiets problemer i forbindelse med eventuelt EU-medlemskab.

Europa er altså et flydende begreb, og det er det også i denne bog.

Som du vil se, mener jeg, at en fælles europæisk kultur opstår i middelalderen inden for en kristen forståelsesramme – et fællesskab af kristne stater, selv om man ikke kalder det Europa endnu, men kristenheden. Ud fra det perspektiv er landene på Balkan ikke en del af Europa i de århundreder, de regeres af sultanen i Istanbul. Det er først, da de opnår uafhængighed og ser mod resten af Europa, at de for alvor træder ind i vores historie. Ligeledes fylder Rusland stadig mere på rejsen, i takt med at dets grænser rykker mod vest, og det økonomisk, kulturelt og storpolitisk orienterer sig mod resten af kontinentet.

Er Europa en illusion?

Som nævnt opstår Europa som kulturel enhed i middelalderen i form af et religiøst fællesskab. Men – og det er en vigtig pointe – før det 20. århundrede har europæerne aldrig optrådt som en stor, lykkelig familie bundet sammen af positive værdier. Intet kontinent har brugt så stor energi på at bekrige hinanden og hade hinanden, og intet kontinent har udgydt så meget blod. De ugerninger, vi europæere har begået mod mennesker i andre verdensdele, har vi i langt større målestok begået mod hinanden. De to verdenskrige er kun kulminationen på tusind års indædte krige om magten i Europa.

Vort kontinent er blevet til i ufred.

19

Rejsen mod Europa.indd 19

08.03.2022 11.59

Kontinentets kulturarv rummer et utal af fjendebilleder de europæiske lande imellem, hvor man har vægtet forskelle – eller konstruerede forskelle. Det kan derfor ikke overraske, at EU har svært ved at finde en europæisk identitet. I 1999 konkluderede en rapport fra Europa-Parlamentet, at der ikke findes nogen europæisk identitet. Op til europaparlamentsvalget i 2014 viste en undersøgelse ligeledes, at mens 96 procent af danskerne føler sig knyttet til Danmark, er det kun 44 procent, altså under halvdelen, som føler sig knyttet til EU (der selvfølgelig ikke er det samme som Europa). Især har såvel globalister som nationalister stemplet jagten på en europæisk identitet som en politisk manøvre. Mens millioner af mænd og kvinder i tidens løb har sat livet på spil for ideer som Frankrig, Tyskland og Rusland, eller kristendom, frihed og kommunisme, er der mig bekendt aldrig nogen, som har ofret en blodsdråbe for ideen Europa.

Der er heller ikke tvivl om, at der vitterlig er forskelle på europæiske folk og samfund, ligesom der er forskelle på Nord- og Sydeuropa og på Vest-, Central- og Østeuropa. Men der er også forskelle på folk i Marstal og Ærøskøbing, på nordjyder og københavnere og på danskere og svenskere. Imidlertid kan man godt stirre sig blind på disse forskelle og glemme alt det fælles. Den engelske antropolog Ernest Crawley opfandt i 1800-tallet udtrykket ”the narcissism of small differences”, som siden blev udbredt via Sigmund Freud. Det betyder, at vi skaber vores identitet ved at distancere os fra noget, der egentlig ligner os. Inden for kulturhistorie betyder det eksempelvis, at en landsby skaber en identitet ved at dyrke eller ligefrem opfinde forskelle, der adskiller den fra nabolandsbyen. Det er i høj grad en mekanik, der har haft gode kår i et Europa præget af rivaliserende nationalstater og etniske grupper.

I dag lever vi imidlertid i en stadig mere globaliseret verden. Det er min påstand, at forskellene inden for Europa i et globalt perspektiv ikke er så afgørende, og at de på mange punkter er mindre end de forskelle, der findes inden for sammenlignelige størrelser som USA, Kina eller Indien. Det skyldes, at europæerne langt hen ad vejen 20

Rejsen mod Europa.indd 20

08.03.2022 11.59

deler kulturelt arvegods og historiske erfaringer, der har præget alt fra vores syn på samfundet og historien til sociale normer. Selv om vi måske ikke er bevidste om det, har Europa en fælles arv – også ud over EU – og er bundet sammen af en fælles historie. Et af målene med denne bog er at åbne dine øjne for dette fælles arvegods.

Arbejdet med denne bog har ændret mit syn på mangt og meget.

Alt var ikke, som jeg troede, da jeg begyndte at undersøge tingene nærmere. Glæden ved at blive overrasket håber jeg, at du som læser også kommer til at opleve. Det er muligt, at du ikke får ændret dit grundsyn på verden eller Europa, men det er mit håb, at du får skærpet dit blik.

Det var ordene. Hvis du ikke har mistet modet, så sæt dig godt til rette. Det er en lang og svimlende rejse, vi skal ud på.

Jakob Danneskiold-Samsøe Søborg · Februar 2022

Rejsen mod Europa.indd 21

08.03.2022 11.59

22

Rejsen mod Europa.indd 22

08.03.2022 11.59

FØR EUROPA ”Den, som taler om Europa, tager fejl: Det er en geografisk betegnelse.” Sådan sagde den tyske kansler Otto von Bismarck i 1872 i en tale til Rigsdagen. Så lad os begynde rejsen i et Europa uden mennesker. De kommer lige om lidt, men først er der kysterne, floderne, bjergene og klimaet – den geografi, der har dikteret menneskers og samfunds livsbetingelser i årtusinder.

23

Rejsen mod Europa.indd 23

08.03.2022 11.59

Rejsen mod Europa.indd 24

08.03.2022 11.59

1. GEOGRAFIEN

Da Europa for omtrent 20 millioner år siden nogenlunde antager sin nuværende form, er det mærkeligt uformeligt og forskelligartet. Øst for Karpaterne åbner landet sig til enorme sletter, sumpe og skove uden væsentlige højdedrag indtil Ural og Kaukasus. I vest er kontinentet derimod kendetegnet ved bjergrige halvøer og øgrupper, der stritter i alle retninger – Skandinavien, de iberiske og italienske halvøer, Balkan og Middelhavets talrige øer og øgrupper.

Medregnet de europæiske dele af Rusland er Europa med sine godt 9,5 millioner km2 af nogenlunde samme størrelse som både Kina og USA.

Havet Vesteuropa er et vandland formet af hav, ismasser og gletsjere og gennemstrømmet af utallige floder. Længe er De Britiske Øer forbundet med kontinentet af det såkaldte Doggerland, en landbro, der dækker den sydlige del af Nordsøen. Da klimaet bliver varmere, og de ismasser, der dækker Nordeuropa, forsvinder, stiger vandstanden i havene, og Doggerland begynder at blive oversvømmet. For små 8.000 år siden er det helt dækket af Nordsøen, og briterne bliver øboere.

Nederlandene er først opstået for godt 4.500 år siden gennem aflejringer, som floderne har ført med sig fra Alperne. Siden har befolkningen ihærdigt forsøgt at udvide deres klejne land gennem Den såkaldte Jernport ved Donau på grænsen mellem Serbien og Rumænien.

Romerne byggede den første bro over Donau – dengang verdens længste bro.

25

Rejsen mod Europa.indd 25

08.03.2022 11.59

store drænings- og dæmningsprojekter. Ligeledes har store dele af dagens København været havbund i historisk tid. Uanset hvor du befinder dig i Vesteuropa, er vandet altid nærværende, og på den måde adskiller det sig fra både Østeuropa og mange andre dele af verden.

Europas ældste nedskrevne litteratur, de græske fortællinger om Iliaden og Odysseen, handler om mennesker, der sejler over havet, og havet har gennem historien enorm betydning for Europa – som forsyningskammer af alt fra østers, salt, sild, torsk, koraller og hvaler til olie og naturgas, og som vejen til handel, plyndringstogter og kolonisering.

Hav er dog ikke bare hav. I Nordatlanten er der mange grunde og banker, hvor fiskene kan stimle sammen. Derfor har Nordeuropa gennem historien haft mange fiskersamfund og dermed også en stor pulje af søfolk. I dag kommer 75 procent af Europas fiskeri fra dette område, og fiskerettigheder har været en af de store knaster mellem EU og Storbritannien i forbindelse med Brexit. Middelhavet er derimod et dybt hav, hvor fiskeri aldrig har spillet samme rolle. Men store dele af Europas middelhavskyster, fra Portugal til Grækenland, består af en smal stribe land afgrænset fra indlandet af høje bjerge, og befolkningerne i denne del af Europa har derfor været drevet ud på havet, og over havet, som handelsfolk og erobrere.

Europas have har ikke mindst været transportvej til den store verden. Før opfindelsen af jernbaner og flyvemaskiner er havet langt den hurtigste vej til Indien, Kina og Afrika og den eneste vej til Nord- og Sydamerika. Europa har over 107.000 km kystlinje, fraregnet Rusland. Det er over fem gange så meget som både USA og Kina. Lille Danmark er eksempelvis nummer 16 på listen over lande med den længste kyststrækning i verden.

For europæerne er havet en stadig kilde til rigdom, men det er også en bestandig bekymring og trussel. Farvandene omkring Europa er gravplads for et ukendt, men enormt antal søfolk og fartøjer lige fra 26

Rejsen mod Europa.indd 26

08.03.2022 11.59

fiskerbåde og handelsskuder til stolte orlogsskibe. En del skyldes naturligvis krig og pirater, men uden at vi kan anslå det samlede antal forlis gennem tiden, kan vi roligt fastslå, at langt de fleste skyldes naturen – storme, strømme, lumske skær og sandbanker. De samler sig naturligt nok om de store handelsruter i Middelhavet, Den Engelske Kanal og Østersøen. Dertil kommer det antal europæiske søfolk og vrag, som hviler på bunden af Det Caribiske Hav, Det Indiske Ocean og alle mulige andre steder på kloden.

Selv for de europæere, som bliver på land, er havet en lunefuld nabo. Langs især Nordatlantens kyster har stormfloder i tidens løb dræbt tusindvis af europæere og trukket hele samfund med sig i undergangen. I 1287 rammer den såkaldte Skt. Lucia-flodbølge op til 100.000 mennesker i Nederlandene, Tyskland og England og forvandler den nuværende Zuiderzee øst for Amsterdam fra en indsø til en havbugt. I 1953 oversvømmer en tilsvarende stormflod godt 20 procent af Nederlandene og forretter samtidig store ødelæggelser langs Themsen. Ved ”Den Store Manddrukning” i Vadehavet i 1362 omkommer tusindvis af mennesker, og hele samfund går til grunde. Den travle havneby Rungholt forsvinder i havet i løbet af en nat med det meste af den ø, den ligger på.

Som den tyske digter Detlev von Liliencron 500 år senere udtrykker det: Et eneste skrig – byen er sunket, og hundrede tusinde druknet!

Hvor i går endnu larm og lystigt bord, svømmed’ næste dag den stumme fisk.

Men folk på de kanter giver ikke op og begynder igen at befolke, hvad havet har efterladt. Så kommer i 1634 ”Den Anden Manddrukning”, og endnu en gang går mennesker og samfund til grunde. For de mange europæere, som lever ved havet, er det omskifteligt, men uomgængeligt. Og den evige vekslen mellem hav og land bestemmer deres livsvilkår.

27

Rejsen mod Europa.indd 27

08.03.2022 11.59

I vikingetiden er Limfjorden formentlig et saltvandssund, som kan gennemsejles. Det er angiveligt her, Knud den Hellige i 1085 samler sin flåde til angrebet på England. Både før vikingerne og efter bevirker sandflugt imidlertid, at Agger og Harboøre Tange i perioder lukker Limfjorden fra havet i vest. Det har ikke kun betydning for skibsfarten, men også for vandets saltindhold og dermed i høj grad for dyrelivet og de mennesker, der lever af det. Øresund er ligeledes påvirket af forandringer i middelalderen.

Fra omkring år 1000 og flere hundrede år frem er sildefiskeriet omkring Øresund så indbringende, at København, Malmø, Helsingør, Helsingborg og flere andre byer opstår og vokser. Grundet klimaforandringer ændres saltindholdet i Øresund imidlertid. Silden vandrer til Nordsøen og kommer derefter især hollænderne til gode og lægger grunden for deres enorme økonomiske ekspansion fra 1500-tallet og frem. Man kan hævde, at silden er forudsætningen for, at Indonesien i 400 år var hollandsk. Havet er en fundamental faktor i forståelsen af Europas historie og kultur.

Europas indre hav I Østeuropa spiller havet ikke nær samme rolle, og temperatursvingningerne mellem sommer og vinter er langt mere markante. I hele Europa er floderne imidlertid vigtige.

På den østlige halvkugle er de ældste civilisationer opstået omkring mægtige flodsystemer. Sumerisk og babylonsk kultur opstår mellem Eufrat og Tigris. I dag hedder landet Irak, men de gamle grækere kaldte det Mesopotamien, ”landet mellem floderne”. Ægyptisk kultur opstår omkring Nilen, indisk og pakistansk kultur omkring Indus og Ganges. Nogle forskere mener, at behovet for at tæmme de livsvigtige floder og kontrollere vandressourcer ligefrem er årsag til centraliseringen i Ægypten, Mesopotamien, Nordvestindien og Kina.

Det enorme land Kina har i virkeligheden kun tre store flodsystemer, Den Gule Flod i nord, Yangtze i midten og Perlefloden i syd – siden middelalderen har de første to af disse flodsystemer endda været forbundet af den såkaldte Kejserkanal. De løber alle fra vest 28

Rejsen mod Europa.indd 28

08.03.2022 11.59

mod havet i øst, og det er omkring disse floder, at kinesisk civilisation vokser frem. Fortællingerne om Kinas legendariske grundlægger, Yu, ”Han, som behersker floden”, er muligvis knyttet til en historisk oversvømmelse af Den Gule Flod for 3.943 år siden. Hankineserne, den etniske gruppe, der i dag udgør over 90 procent af Kinas befolkning, henter deres navn fra en biflod til Yangtze.

De fleste af disse floder er flere tusinde kilometer lange. På deres rejse fra de høje bjerge fører de næringsstoffer med sig, som aflejres langs flodbredderne og skaber frugtbare bælter, der bliver kerneområder i de forskellige kulturer. Hinsides de frugtbare bredder ligger ofte markant mere ufrugtbare områder – ørkener og græssletter. Ægypterne har ligefrem en sondring mellem Osiris, som er guddom for det frugtbare Nilland, og Set, som regerer over den omkringliggende ørken.

Flodlandene får en helt afgørende tyngde i disse kulturer. Man kan erobre Mesopotamien, Kina eller Ægypten ved at løbe det centrale flodland over ende, og en stat, der udgår fra disse flodlande, har nemt ved at dominere resten af riget.

Europa har aldrig haft en flodkultur af tilsvarende betydning, og floderne har ikke samme mytologiske status som i Kina eller Ægypten. Den græske kultur og Romerriget er centreret omkring Middelhavet, og Volga, Donau, Dnepr, Elben, Rhinen, Rhône og alle de andre europæiske floder er diminutive i forhold til, hvad Asien og Afrika kan opbyde. Da havet er alle vegne omkring Europa, løber floderne også i alle mulige retninger. Mens Kinas tre store flodsystemer alle løber mod øst og ender i Det Kinesiske Hav, ender Europas floder i særegne og forskellige farvande. Inden for et lille område i Alperne har både Donau, Rhinen og Rhône deres udspring, men ender i henholdsvis Sortehavet i øst, Nordsøen i nord og Middelhavet i syd.

Europa har derfor intet naturligt geografisk kerneområde, og dets flodlande er ikke markant mere frugtbare end andre områder.

Det er der to grunde til. De kortere floder kommer fra bjerge, der 29

Rejsen mod Europa.indd 29

08.03.2022 11.59

ikke kan matche Himalaya, og derfor aflejres der færre næringsstoffer langs deres bredder. Dertil bevirker klimaet, at Europa ikke har mange egentligt ufrugtbare områder. Der er tørt i det sydlige Spanien og Portugal og i dele af Ukraine og Rusland, men det meste af kontinentet ligger nær havet og får dermed mere regn end Mellemøsten og det vestlige Kina. Lige så vigtigt nyder Vesteuropa godt af Golfstrømmen, som bevirker, at vintrene i især Nordeuropa er mildere, end det ellers er tilfældet på vores breddegrader.

Men selv om Europa ikke er domineret af store flodkulturer, er floderne vigtige. Deres navne er nogle af de ældste, vi europæere har i vores sprog. Europas største floder er sejlbare og har gennem historien haft afgørende betydning som transportveje for varer, mennesker og ideer, som udløb for kloakker og som energikilder siden opfindelsen af vandmøller og vandkraftværker. Derfor er de fleste store byer også anlagt ved floder. Alene langs Donaus flodsystem ligger seks af dagens europæiske hovedstæder – Wien, Bratislava, Budapest, Beograd, Sofia og Bukarest.

Floder er omskiftelige ligesom havet. Med tiden kan de ændre deres løb, eller deres mundinger kan blive fyldt med ophobet materiale, så de ikke længere er sejlbare. Brügge i Flandern bliver i middelalderen en af Europas vigtigste handelsbyer, som købmænd fra hele Europa rejser til. Byen ligger oprindelig ved en fjord, som giver den adgang til havet, når det er højvande. Fjorden opfyldes i tidens løb med slam, men flamlænderne bygger den såkaldte Zwin-kanal, som i nogle århundreder sikrer byens vækst. I starten af 1500-tallet er denne kanal dog også blevet fyldt med slam, og Brügge er ikke længere forbundet med havet. Byens gyldne tid er forbi, og handlen rykker til Antwerpen ved Scheldefloden mod nordøst, indtil hollænderne i 1600-tallet blokerer flodmundingen, og handlen skubbes yderligere nordpå – til Amsterdam.

Floderne er afgørende for Europa, længe før verdenshavene, og flodernes skæbne bestemmer også byers skæbne. Den argentinske forfatter José Luis Borges har poetisk kaldt disse flodnetværk for ”Europas indre hav”.

30

Rejsen mod Europa.indd 30

08.03.2022 11.59

Europas største floder.

Barrierer Dernæst har Europa heller ingen naturlige barrierer. Kina møder i syd Østasiens tætte urskove og i vest Himalayas ugennemtrængelige bjerge og Centralasiens store ørkener. I Latinamerika og Afrika har jungler, ørkener og bjergkæder bremset kontakten mellem civilisationer. Forskere har blandt andet fæstnet sig ved, at udvekslingen af ideer og teknologi mellem de indianske civilisationer i Sydog Nordamerika synes at have været minimal.

Bortset fra Den Skandinaviske Halvø består hele Nordeuropa af én lang slette fra Frankrig til Rusland. Op gennem tiden har den været præget af vældige skove, men da de efterhånden bliver ryddet, er der åbent land hele vejen fra Pyrenæerne til Ural og Kaukasus.

Bjergkæderne udgør heller ikke barrierer. Alperne, Pyrenæerne, 31

Rejsen mod Europa.indd 31

08.03.2022 11.59

Karpaterne, og hvad de ellers hedder, har aldrig skabt væsentlige hindringer for mennesker, varer eller ideer. Havet har som beskrevet heller aldrig været en barriere. Tag bare antallet af folkeslag, der siden oldtiden har invaderet De Britiske Øer, eller de mange krige, som har været ført på tværs af Middelhavet. Først med udviklingen af moderne flåder i renæssancen bliver havet en forsvarsbarriere for lande som England og Danmark, men ikke for ideer, og som vi skal se, er det ikke havet, der kommer til at afgrænse Europa fra Nordafrika og Mellemøsten.

I Europa har man kunnet nå de fleste steder på kontinentet med skib eller flodbåd inden for rimelig tid, og på de store vidder mellem Europa og Kina, som i dag primært dækkes af de tidligere sovjetstater, er der ingen naturlige grænser. Uralbjergene, der undertiden regnes som Europas østgrænse, er ikke en barriere for noget som helst. I 1517 skriver den polske geograf Maciej af Miechów ligefrem, at Østeuropa slet ikke har bjerge.

Det frodige Europa Langt op i tiden er Europa væsentligt mere grønt og vådt end i dag.

Især Nordeuropa er dækket af mægtige skove og vådområder, som nok kan bremse samfærdslen, og som skræmmer romerne fra vid og sans. Resterne af disse løvskove er en del af UNESCOs verdensarv, som består af ældgamle løvskove i 12 forskellige europæiske lande fra Spanien til Ukraine – de største i Karpaterne.

Længe har Europa et tilbagestående landbrug og forekommer uciviliseret i forhold til Mellemøsten og Kina, hvor man i umindelige tider har hentet vand fra floderne til at indrette sindrige vandingssystemer. Disse er nu ikke ubetinget en fordel, fordi det salt, der findes i flodvandet, trænger ned i agerjorden og risikerer at ødelægge den. Det sker blandt andet i Mesopotamien og anses af nogle forskere som årsagen til det sumeriske imperiums undergang for godt 4.000 år siden. Det samme sker ikke i Europa, hvor man de fleste steder ikke har behov for at kunstvande, men for at dræne.

Der er områder i Europa, som nok er frugtbare, men som man 32

Rejsen mod Europa.indd 32

08.03.2022 11.59

længe ikke har teknologien til at opdyrke. Da europæerne imidlertid først får fældet skovene, drænet sumpene, tæmmet floderne ved hjælp af dæmninger, sluser og kanaler og udviklet plove til at pløje Nordeuropas fede og fugtige jorde, giver geografien, i bagklogskabens lys, Europa nogle klare fordele. På den ene side klimaet, righoldigheden af vand, havenes rigdom og fraværet af naturlige barrierer for udvekslingen af varer og ideer. På den anden side den omstændighed, at Europa fra naturens hånd ikke har noget naturligt centrum.

Mesopotamien bliver gang på gang erobret allerede i antikken. Ægypten bliver i tidens løb erobret af assyrere, persere, grækere, romere, arabere og mange andre. Hele Kina bliver erobret af mongolerne i 1276. Mogulerne erobrer i 1500-tallet hele Nordindien. Ingen har nogensinde formået at erobre – og samle – hele Europa. Geografien er en af de ting, som skaber kontinentets diversitet.

Rejsen mod Europa.indd 33

08.03.2022 11.59