Anette Kristine Poulsen
NO BULLSH*T BEAUTY
Superhud S Å D A N
F Å R
SIDE 1
D U
SIDE 14
Anette Kristine Poulsen S Å D A N
F Å R
D U
Superhud Bogen er fagligt afstemt med professor og hudlæge CHRISTIAN GRØNHØJ
SIDE 7
INDHOLD
INDHOLD
INDLEDNING Hvis jeg kan, kan du også 10 KAPITEL 1 Forvirret, forrådt og fattig af fejlkøb?
16
KAPITEL 2 Mød din huds tre største fjender
24
KAPITEL 3 Hudplejepyramiden = opskriften på flottere hud
48
KAPITEL 4 10 fif, der giver dig lyst til at komme i gang. Nu
82
KAPITEL 5 Er du stram i betrækket?
98
KAPITEL 6 Find dig ikke i akne
116
KAPITEL 7 Den hudkærligste kost
132
KAPTITEL 8 I’m an acid addict
154
KAPITEL 9 Usynlig makeup der gør en forskel
164
DE SORTE SIDER 174 KAPITEL 10 For dig, der vil mere
182
KAPITEL 11 Bliv på sporet – også uden giftstoffer
205
KILDELISTE 216 LITTERATURLISTE 218 TAK TIL 220
SIDE 8
Your face is a mirror that shows the movements of your inner. Give it the utmost care COCO CHANEL
SIDE 9
HVIS JEG KAN, K A N D U OG S Å
Jeg er det, som amerikanerne ville kalde a big fan of beauty, eller rettere sagt af de ingredienser og metoder, der kan gøre dig, mig og naboen gladere. Og pænere. Samtidig er jeg ikke født i går. Så mens nogle drømmer om en hud som Scarlett Johanssons eller Cate Blanchetts, jagter jeg dokumentation for, hvad der virker til glæde for os, der ikke er lige så heldige på DNA-kontoen. Jeg er overbevist om, at vi gerne vil fremstå i den mest velkonserverede og attraktive udgave af os selv. For det ydre smitter af under huden. Og omvendt. Jeg tror også, vi kan blive enige om, at junglen af muligheder derude er så overvældende, at det er svært at navigere rundt i. Se mig derfor som hende med den gule guidehat. Hende, der har næsen i ingredienslister, hudplejelitteratur og hånden på skuldrene af de fagfolk, der tilsammen er leveringsdygtige i flot hud: kemikere, fødevareeksperter, hudlæger og kosmetologer. Med mig i beautyboksen har jeg en HD(A) fra Handelshøjskolen i København, en farverig fortid hos Dior og mere end 10 års research. For når det gælder skønhedsstof, skal det død og pine være brugbart, klogt, til at forstå og aldrig kedeligt. Præcis den cocktail vil jeg give dig i bogen her. Allerede som teenager fandt jeg ud af, at cremer og hudpleje gjorde lykke. Intet mindre. Alle mine lommepenge blev brugt syd for grænsen hos Otto Duborg på smørtykke cremer fra Atrix og Nivea. I konfirmationsalderen begyndte jeg at gå bananas i den toldfri afde-
SIDE 10
ling, hvis jeg kendte nogle, der skulle ud at rejse, eller hvis jeg selv var heldig at have en billet. Omtrent samtidigt faldt jeg for solen, hvis farve gav mig følelsen af at være både kønnere og slankere. Mine veninder havde det på samme måde i en grad, så vi ringede til hinanden for at kontroltjekke, hvor mange timers sol de andre havde fået. Ingen advarede os, og slet ikke vores forældre, for det var jo sundt med al den friske luft. I skolen og senere gymnasiet var det ikke bare tøj eller sko, der kunne få os til at skæve misundeligt til hinanden. Nej, det var især hudens farve, og jeg husker tydeligt følelsen af det uretfærdige forspring, da en venindes kæreste købte et solcenter. Hvor heldig havde man lov at være? Men. En lang og pinefuld historie kan gøres meget kort: Jeg har budt min hud så meget sol, at det gør ondt at skrive om. Mit wake up call kom først, da jeg i midten af 30’erne var til en hudscanning i forbindelse med mit arbejde. Den gode hudlæge, som forestod scanningen, konkluderede, at min hud var 10 år ældre end min biologiske alder. 10 år! Bilturen hjem var grå og overskyet, husker jeg. Men to beslutninger blev truffet: Det var første og sidste gang, jeg havde besøgt den åndssvage hudlæge (tal om fornægtelse, skyklapper og sur dame). Jeg ville bevise, at jeg kunne ændre kursen for min hud. Skrue dens alder tilbage til der, hvor den hørte hjemme. Det er den rejse, jeg gerne vil tage dig med på. For kan det lykkes for mig, kan det også lykkes for dig. Rejsen er en kombination af hudplejetræning og effektive ingredienser. Ved lavpraktisk at sørge for det nødvendige først, nemlig cremer med solbeskyttelse, fugt og fedt, for derefter at tage fat på forandringsmulighederne med hudplejeingredienser, der ikke kun virker på din søster eller veninden, men også på dig. For
SIDE 11
ja, det kan lade sig gøre at lysne alt fra pigmentpletter til at få mærkbart blødere hud med masser af glans. At få din hudpleje til at arbejde, så det ses og mærkes, kræver en blanding af ingredienser, lige fra A-vitaminer til frugtsyrer, solbeskyttelsesfiltre og antioxidantrig fugtmætning sammen med en enkel træningsmetode. En trin for trin-guide du også vil få serveret i bogen. At mine egne anstrengelser har haft effekt, fik jeg bevis på under et besøg hos en af USA’s mest eftertragtede hudlæger, dr. Harold Lancer. Forud for konsultationen bad han mig om at stikke ansigtet ind i en scanner magen til den, som jeg tidligere havde stiftet bekendtskab med. Scanneren, der dengang havde dømt min hud et helt årti ældre end mig selv. Her blev fugtniveau, antallet af pigmentpletter, dybden på linjer og hudens grad af tørhed målt, ligesom den til sidst spyttede min hudalder ud. Sort på hvidt. “Din hudalder er fem år yngre end den alder, din dåbsattest viser”, lød det fra dr. Lancer. Fem år! Tro mig, jeg havde lyst til at sende hudlægen fra fortiden et triumferende postkort fra Sunny LA. Hurtig hovedregning plus/minus eventuelle tekniske unøjagtigheder viser altså, at det er muligt at gå fra plus10 til minus fem og dermed hente 15 år på hudkontoen. Det skal siges, at jeg siden den grå dommedag har holdt mit ansigt ude af solen – helt ude af solen. For min kvote, når det gælder uv-stråler, er opbrugt. Men da det gik op for mig, at ruten, jeg har fulgt, er en metode, der virker, og som er fri for alverdens hudplejereligioner og -drømmescenarier, ja, så blev det til den bog, du sidder med. Kærlig hilsen Anette
SIDE 12
@ BEAUTYSPACE
SIDE 13
SIDE 114
Even I don’t wake up looking like Cindy Crawford CINDY CRAWFORD
SIDE 115
Kapitel 1 F O R V I R R E T , F O R R Å DT OG FAT T I G A F F E J L KØ B ?
Jeg ved, du har prøvet det: at stå der på kanten til kosmetikafdelingernes slaraffenland af cremehylder, med tusindvis af valgmuligheder og en følelse af at blive trukket i fra alle sider. Enten fra bladenes glitrede sider eller veninden, der måske netop har oplevet magi med et nyt serum. Eller fra tv-reklamen, som kører for fulde gardiner med en mere eller mindre overbevisende stjernegaranti. Og så er der sensationsberetningerne, der rammer os lige så sikkert, som at det bliver jul i december, med tip om, at NU, NU er den her. Cremen eller serummet, der bringer dig tættere på evig ungdom. Lad mig give dig en kold skønhedstyrker: Du er nødt til at lægge det hele væk. Mere eller mindre. Andres vurdering af, hvad der virker, kan sjældent kopieres. For du har med stor sikkerhed en anderledes hud end både veninden, kollegaen og hende den photoshopsmækre fra tv. Hvis målet er flot og sund hud, giver det sjældent mening at lade sig forføre af andres fascination eller tv-betalte stemmer. Derimod kræver det bare tre ting at få en hud, der kaster komplimenter af sig: ∙ Hold dig til ingredienser, som har dokumentation for at virke. ∙ Hold dig til en enkel, men daglig hudplejerutine. ∙ Bliv klogere på din egen hud, så du kan handle ud fra det.
SIDE 16
SIDE 17
Og lad mig så i øvrigt slå to alt for flittigt brugte ord helt ihjel: “antiage” og “anti-rynke” og erstatte dem med “no bullshit beauty”. Ja, undskyld udtrykket, men jeg tror, vi står midt i en tid, hvor vi går efter sandheden. Også inden for hudpleje. Jeg ser jævnligt trendrapporter og undersøgelser, der viser, at mange kvinder irriteres over begrebet anti-age, noget, der heldigvis har fået flere og flere producenter til at slå mere direkte på ingredienserne, lette fingeren fra photoshopknappen og indføre nye begreber – uden at bøje det negative ord ”anti” i neon på hver eneste cremekrukke. I bund og grund handler det om megatrenden autenticitet. Vi vil mærke ægtheden. Det reelle. Det handler ikke om, at vi skal lade stå til, men om en længsel efter at få de hudforbedrende virkninger serveret uden omsvøb og omveje. Allerhelst bakket op af publicerede artikler, hvor eksperter kommer med uafhængige udtalelser. Kort sagt vil vi vide, hvad der virker på os selv, når det gælder om at få flottere hud. Men uden for meget sniksnak og urealistiske, højtsvævende løfter. DEN DAG JEG FIK EN ÅBENBARING
Det var midt i maj. En af de virkelig varme forårsdage. Og jeg sad til et pressemøde med en gruppe journalister, stuvet sammen i et lille og meget varmt rum. En hudglad herre ved navn Joseph A. Lewis var fløjet ind fra USA. Han så ud til at have det lige så varmt som os andre, og stille bad jeg til, at han havde noget på hjerte. Det havde han. Endda noget så markant, at jeg oplevede de næste minutter som en slags åbenbaring. Varmen blev ligegyldig. For da han smækkede sin første slide op på den hvide væg, føltes det som magnetiske puslespilsbrikker, der samlede sig i perfekt orden. De næste 90 minutter hørte jeg ikke rigtig efter. For jeg havde netop fået grundstenen til et imponerende redskab forærende. Set hudplejelyset, om du vil. Det lys og det redskab, der vil få alle til at forstå, hvordan cremer og anden hudpleje kan virke, så det
SIDE 18
batter. Sliden viste det, Lewis kaldte en helse- og skønhedspyramide – hans håndgribelige redskab til vores hud. Jeg har valgt at give redskabet videre i en bearbejdet form med indspark fra publiceret dokumentation på, hvad der smørbart virker. Men jeg har også samlet tungtvejende input fra hudlæge- og kemiverdenen. Modellen skal ikke være ensidet som Lewis’. Den skal have et ekstra lag, så træningen af huden kommer med. Hudplejepyramiden, som du vil blive præsenteret for om lidt, er bearbejdet i samarbejde med hudlæge og professor Peter Bjerring.
Din hud under overfladen Huden er, som du sikkert allerede ved, vores største organ og vejer i gennemsnit 4,5 kilo. Den består af tre lag: OVERHUDEN (epidermis) er cirka en millimeter tyk og består af et hornlag og hudceller. De almindelige hudceller (keratinocytter) udgør hovedparten af cellerne i overhuden. En lille del af cellerne i overhuden er de pigmentceller, der danner stoffet melanin, som beskytter mod solen. LÆDERHUDEN (dermis) kan du bedst sammenligne med hudens springmadras, der skal styrke, støtte og være spændstig. Den består af bindevæv, som igen består af celler og fibre og cirka 90 procent kollagen (protein). Desuden er der nerver, hårsække med talgkirtler, svedkirtler, talrige blodkar og lymfekar i læderhuden. UNDERHUDEN (subcutis) består mest af fedtvæv, der virker som et varmeisolerende lag og er kroppens energilager.
SIDE 19
SIDE 20
6 SKARPE TIL
ELLEN HILLINGSØ FØDT 1967
SKUESPILLER
Er der noget, du nødigt vil undvære (for hudens skyld)? Jeg undværer ikke det helt åbenlyse, som for mig er vand og solcreme. Hvad vil du aldrig byde din hud? Jeg vil aldrig byde min hud at parkere hjernen. Før jeg kaster mig ud i noget eventuelt dybere, sværere og tungere, så vil jeg altid tænke mig ordentligt om. Som da jeg tog beslutningen om at få fjernet min skønhedsplet i ansigtet. Hvad står der på din badeværelseshylde? Der står hovedsageligt Dermalogicas produkter, som har gjort rigtig meget godt for min hud. Af og til prøver jeg også andet, og jeg er glad for eksempelvis ansigtsolien fra Rudolph Care og Bioeffects 30-dages kur. Er der noget, nogen glemte at tippe dig om, da du var yngre? Faktisk ikke, og her har jeg meget at takke min mor for. Hun smurte altid os børn ind i solcreme – Sea & Ski, som det hed dengang, og hun var en stor støtte, da jeg som teenager fik problemhud. I 1980 var Brooke Shields på forsiden af Time Magazine, og vi har jo vores brede bryn til fælles. Min mor lagde magasinet foran mig og sagde, at jeg aldrig skulle plukke mine bryn. Heldigvis lyttede jeg til hende og ikke til alle dem, der mente, at jeg skulle få fat i en pincet. Har du skønhedsuvaner? Faktisk ikke, for jeg er ret stenhård med de rutiner. Mine uvaner er mere af helsemæssig karakter, hvor jeg nok drikker for meget kaffe, lejlighedsvis godt kan stresse og jo ikke altid kommer i seng i ordentlig tid. Skønhedsmæssigt burde man jo ligge i sin seng kl. 22, hvilket ikke sker for mig. Til gengæld mediterer jeg. Er der noget, du gør aktivt for din hud? Jeg renser af hver aften og bruger solcreme, for jeg har oplevet, hvad solskader kan kaste af sig af brune pletter i ansigtet. Derudover er bevægelse vigtig for mig. Jeg skal holde mig stærk, også på grund af mit arbejde, så jeg svømmer, styrketræner og dyrker yoga.
SIDE 21
SIDE 22
I have but this to say, sunburn is beauty suicide HELENA RUBINSTEIN
SIDE 23