Til stregen by Gads Forlag

Grundlaget for og udgivelsen af bogvĂŚrket er skabt og sikret med stĂ¸tte fra:

G.E.C. Gads Fond

Til stregen

C L AUS S E ID E L

TIL STREGEN Bladtegningen i Danmark

BIND 1

Reportagetegningen

Til stregen Copyright © 2020 Claus Seidel og Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05785-7 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark Kassette og omslag: Sune Ehlers / River Grafisk tilrettelæggelse: Claus Seidel og Sune Ehlers / River Tekstredaktion: Anne Mette Futtrup Forlagsredaktion: Martin Gylling Konsulent: Hannibal Munk Forsidetegning (kassette): Poul Holck, 1999 Bagsidetegning (kassette): Arne Ungermann, 1930'erne Rygtegning (kassette): Philip Ytournel, 2020 Repro: Narayana Press Tryk: Narayana Press For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen. Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Til stregen

INDHOLD 7 PROLOG 21 TAK 23 DAGENS TEGNING 247 DEN SATIRISKE TEGNING 381 MUHAMMEDTEGNINGERNE 419 DEN LOYALE ARTIKELILLUSTRATION

Reportagetegningen

PROLOG SK RIV D IN HIST ORIE OM J E R E S FAG Jeg er på vej ned ad den lange gang til omklædningsrummet

Værløsehallerne

nord

for

København til onsdagens faste badmintontræning. Klokken er tæt på 20, og vi befinder os i det tidlige efterår 2007. Jeg haster af sted i sikker forvisning om, at mine kammerater er i fuld gang med omklædningen, da min telefon ringer. Pligtskyldigt, men en kende irriteret, hiver jeg mobilen op og ser, at det er Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Biblioteks dynamiske direktør. Det er i et tæt samarbejde, at direktøren, jeg selv og en lille gruppe entusiaster og førsteelskere af dansk bladtegning i 1998 fik etableret Museet for Dansk Bladtegning som en del af Det Kongelige Biblioteks museale funktioner. Og når ens direktør ringer, tager man selvfølgelig telefonen. ”Det er Erland, jeg har besluttet, at du skal skrive din historie om dit fag og dets udøvere over tid. Jeg skaffer midlerne, så du over en treårig periode udelukkende kan arbejde med at skrive. Det skal være et digert værk med et hav af illustrationer fra museets store samling. Du kan skrive den historie. Og jeg skal have alt ud af dig, mens tid er, ja, undskyld jeg taler lige ud af posen.” Beslutsomhed har det kongelige nationalbiblioteks energibundt af en direktør demonstreret jævnligt. Ingen er i tvivl om, hvem der har dirigentstokken. Så mit svar er: ”Jo tak, men mener du virkelig, at jeg kan stå distancen?” ”Ja, for alle dine taler ved museets mange åbninger har for længst overbevist mig. Lav en synopsis og en disposition, og lad os komme i gang ...”

Det Kongelige Biblioteks daværende direktør Erland Kolding Nielsen. Claus Seidel, freelance, 2015.

Prolog

Poul Holcks tolkning af bladtegnerfaget. Politiken, u.å.

Til stregen

BAGGRU ND E N

skabt af kyndige skribenter, der tidligere har

På basis af mit eget mere end 50 års virke i faget,

beskrevet bladtegningen i Danmark.

tætte kontakter til kolleger, anekdoter, fakta og

Indsamlingsarbejdet af bladtegninger siden

dokumentation i form af et væld af tegninger er

museets start i 1998 og videre efter den officielle

det mit mål med dette trebindsværk at nå ud i

åbning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe

hjørnerne af dansk bladtegning. De tre bind har

II i september 2000 har beslaglagt en betydelig

desuden et leksikalt mål og kan anvendes som

del af mit døgn, ved siden af mit formandskab for

opslagsværk over den enkelte tegner i de forskel-

bladtegnernes faglige forening Danske Bladteg-

lige genrer. Desuden skaber opdelingen i genrer

nere samt et helhjertet forsøg på at forsørge min

overskuelighed. Det giver en opremsende karakter

familie ved et professionelt bladtegnerarbejde

som til en vis grad er en fortsættelse af en tradition

med bl.a. mere end 100 teatertegninger om året fra

Bladtegneren skal levere og finde på dag efter dag. Jørn Villumsen, Politiken, u.å.

Er bladtegneren den tegnende journalist? Herluf Jensenius, Berlingske Tidende, 1940.

måder god læreplads, hvor man accepterede en skævert på papiret indimellem, men til gengæld var aflønningen minimal og burde have ført til flere faglige arbejdsnedlæggelser. På trods af mere end 125 teaterbesøg om året, betalt pr. styk, forblev min indtjening så ringe, at jeg ikke kunne opfylde Dansk Journalistforbunds mindsteoverenskomst for optagelse i forbundet og i specialYnde og poesi. Ulla Dietl, freelance, u.å.

foreningen Danske Bladtegnere. Der blev venligt fiflet kreativt med tallene i forbundet, og jeg blev optaget engang i 1970’erne. Længe skulle der ikke

Til stregen

de københavnske teaterpremierer. Både muse-

gå, før jeg og andre unge medlemmer blandede

umsarbejdet og det fagpolitiske arbejde som

os i foreningens arbejde, og snart sad vi med i

bladtegnernes formand har altid været ulønnet,

bestyrelsen. Her startede for mit vedkommende

så der kræves en del knofedt for at få enderne til

et langt og engageret fagligt arbejde over mere

at mødes.

end 35 år for at styrke og fremme dansk bladteg-

Min karriere som bladtegner begyndte i 1966,

nings position og rolle i medierne. Foreningens

da kulturredaktør Jan Stage knyttede mig til

udstillingsarbejde fyldte i min kalender, og vi fik

det kommunistiske dagblad Land og Folk som

nationalt som internationalt præsenteret gode

teater- og reportagetegner. Det var en på mange

ophængninger og vist dansk bladtegning frem.

KIMEN L Æ GGE S

pennen. Da Erland Kolding Nielsen i 1998 lod

Det aktive udstillingsarbejde i foreningens regi

sig overbevise om værdien i at huse et museum

og derved samværet med mange af fagets store

for dansk bladtegning, gik ønsket i opfyldelse.

navne betød for mig en indsigt og en kollegial

Kolding Nielsen havde tillid til vores lille selv-

interesse, der rakte langt ud over de alminde-

kørende stab og gav os frihed og råderum til at

lige, faglige opgaver med prislisteforhandlinger

påbegynde indsamlingen af de historiske blad-

og ophavsretsproblemer. Den relativt beskedne

tegninger. I september 2000 åbnede dronning

medlemsskare af i snit 50 medlemmer betød

Margrethe officielt museet på Det Kongelige

Bibliotek, Den Sorte Diamant.

tæt

samhørighedsforhold

medlemmerne

imellem. I 1980’erne og 90’erne var der år med

I alt 20 års intensiv indsamling har gjort

vemodige farvel til flere af de store kæmper, der

Museet for Dansk Bladtegnings samling til den

havde været med så godt som hele vejen. Nære

formodentlig største samling af original kunst på

venskaber sluttede, og væsentlig, faglig historie

papir i Europa. Mere end 300.000 tegninger er

blev ikke længere fortalt og overleveret.

hentet hjem til museet, og vi har kvitteret med

Et stort ønske om at sikre de afdøde tegneres

mere end 80 udstillinger over samme spand af

værker voksede frem i takt med, at de lagde

år. Det museale arbejde med museets konstant

En dag startede det. Storm P., B.T. u.å.

Prolog

Bladtegning blev i al beskedenhed en stor succes. Det Kongelige Bibliotek blev pr. 1. januar 2017 sammenlagt med Statsbiblioteket i Aarhus, og med de samtidige pålagte besparelser blandt de kulturelle statsinstitutioner sled det hårdt. Erland Kolding Nielsen havde bebudet, at han ville gå på pension 1. februar, men han døde inden efter kort tids sygdom. Et stort tab for biblioteket og museet. For Museet for Dansk Bladtegning fik det hele i forening ultimative følger, der reelt betød, at den museale funktion blev nedlagt ved udgangen Anton Hansens første trykte tegning i Ekstra Bladet i 1910. Frejlif Olsens tekst: ”Det er slet ikke så galt at være kunstner i Danmark, man får da i hvert fald lov til at beholde sine billeder selv.”

af 2017. Ansvar for og drift af samlingerne blev frataget undertegnede og overgik fuldt ud til Kort- og Billedafdelingens personale. Udstillingsaktiviteterne blev nedlagt og indsamlingsarbejdet gik i stå.

voksende samlinger har givet mig et detaljeret kendskab til en stor del af den produktion,

B O GVÆ R K E T S O P BYGN IN G

der er blevet skabt og bragt i danske medier.

Bogværket her er min personlige beretning og

Dialogen og kontakten med tegnerne og/eller

fortælling om dansk bladtegnings lange historie,

deres arvinger har udbygget min forståelse af

set på samme tid inde- som udefra. En veksling

den enkelte tegners personlighed og indsats.

mellem historiske, kronologiske data, overordnede betragtninger om fagets natur og indgange

Til stregen

MUSEE T NE D L Æ GGE S

til pointer og anekdoter. Båret af en uforbeholden

Vi opbyggede Museet for Dansk Bladtegning i

beundring, ja begejstring for faget, men også med

samklang med Det Kongelige Biblioteks direktør,

en betragtning og vurdering af dets placering i

Erland Kolding Nielsen, der udviste en afgørende

det danske medielandskab set gennem et fagligt,

respekt for museets funktioner og behov. Stort

nærgående vue på de mange trykte medier og

anlagte ferniseringer med indbudte talere,

deres tegnere, der om man så kan sige, har tegnet

masser af gæster og hyggelige serveringer. Dron-

og gjort faget.

ningen og adskillige ministre åbnede gennem

Et historisk værk som dette kan naturlig-

årene flere af udstillingerne, så Museet for Dansk

vis disponeres og struktureres på flere måder,

men for mig blev det hurtigt klart, at jeg måtte

ningen i alle dens facetter og det tredje bind den

beskrive bladtegnerfaget, dets lange historie og

faglige historie om Danske Bladtegnere, fortæl-

dets udøvere over tid gennem de mange genrer,

lingen om Museet for Dansk Bladtegnings fødsel

der arbejdes i. Herved har jeg kronologisk

og død samt kortbiografier over fagets udøvere og

kunnet beskrive genrernes betydning og kva-

en kildeoversigt.

liteter, berette om den enkelte genres udøvere

Skrivebordstegneren er ham, der sidder på

og knyttet de samfundshistoriske relationer og

redaktionen eller hjemme på egen tegnestue

perspektiver til. Jeg har valgt, at det første af de

og arbejder ud fra et forlæg, egen idé eller løser

tre bind omfatter det, vi i fagsprog kalder skri-

opgaven på grundlag af den givne tekst, der skal

vebordstegningen, det andet bind reportageteg-

illustreres, underbygges eller sublimeres ved

Hvor kommer idéerne egentlig fra? Per Marquard Otzen, Politiken, u.å.

Prolog

Danske Bladtegneres mangeĂĽrige logo. Eiler Krag, Ekstra Bladet, u.ĂĽ.

To fattigrĂ¸ve har en god dag. De har fundet en gammel avis og deler nu dagens avistegning med et fĂŚlles smil. Herluf Jensenius, Berlingske Tidende, 1940.

tegnerens visuelle originalitet og personlighed.

danske medieverden. At få beskrevet de vigtigste

Reportagetegneren arbejder generelt ude i

bladtegnerers virke og indsats på de respektive

felten i alle tænkelige sammenhænge. Han eller

aviser, fagblade og satiriske publikationer vel

hun tegner f.eks. til et portrætinterview, fra

vidende, at opgaven at yde alle retfærdighed og

teatrets premierer, fra den lokale begivenhed

få det hele med ikke har været mig muligt. Egne

eller fra en af landets retssale.

erindringer, anekdoter, historier og overleveringer såvel som fra afdøde som nulevende kolleger

EN PERS ONL IG BE RE T N I NG

indgår i min historiske fortælling, og er forsøgt

Jeg har bestræbt mig på i respekt for faget og

verificeret gennem referatprotokoller, litteratur

mine mange kollegers store indsats gennem

og andet tilgængeligt materiale. Mit mål med

mere end 125 år så seriøst og ærligt som muligt

bogen har været at sætte ord og streger til mine

at berette om bladtegningens mange årtier i den

personlige oplevelser og fortolkninger af fagets

Poul Holck, Svingdøren (Politikens personaleblad), 1999.

Til stregen

Ludvig Holberg fejres pĂĽ forsiden. Wilhelm Marstrand, Politiken, 1884.

sløset omgang med det skrøbelige papirmateriale og manglende respekt for ejendomsretten, på redaktionerne og vel også blandt tegnerne selv, har gjort store indhug i adskillige tegneres samlede produktion. Arvinger har givet ikke så sjældent også været de rene bogbrændere, når bedstefars efterladte tegninger i flyttekasserne Herman Bang i skøn positur. Sven Brasch, Platmenagen, 1910.

oppe på loftet stod i vejen og efterhånden tog sig noget mistrøstige ud. En positiv forklaring skal da også med, nemlig den, at mange af tegnerne

historie – en i høj grad subjektiv beretning, men

sælger og har solgt ganske pænt ud af deres origi-

formidlet med de varmeste følelser for det store,

naltegninger til læsere, de tegnede politikere og

favnende persongalleri, der gennem tiderne har

skuespillere. Jeg har stået på hovedet i Museet

leveret avisen dens håndskrift i streg, det artisti-

for Dansk Bladtegnings samlinger og søgt, hvor

ske sind inddraget i den dagsaktuelle journalistik.

det var muligt og tænkeligt. Bedt adskillige

Det er derfor mit stille håb, at dette trebindsværk

nulevende kolleger om at gå i egne arkiver og

vil åbne for en bredere indsigt og forståelse for

udvælge, hvad de hver især fandt relevant og

fagets værdier, der over tid har bidraget til at gøre

repræsentativt for deres karriere. Hjælpsomhe-

dansk journalistik til noget særligt – til en dansk

den har været stor. Ud fra begrænsningens svære

egenart, et stykke dansk kulturhistorie. En daglig

kunst håber jeg på tilgivelse og overbærenhed for

lystvandring i faktuel journalistik formidlet i

mit endelige udvalg af tegningerne her i bogen.

samspillet med billedkunstens stormtropper.

Til stregen

Det er vigtigt for mig at tilkendegive, at fagets

Billedmaterialet i bogen er naturligvis et

nye udøvere og deres tilgang til at finde nye veje

stærkt integreret element i præsentationen af

og redskaber at udfolde sig på og med sker på

faget og dets mange udøvere, der over et spand

meget forskellige redaktionelle fundamenter. Jeg

af år så at sige tilsammen har tegnet et fag og et

er ikke tilstrækkelig kompetent til at vurdere den

lands historie. I sagens natur er dette materiale

unge generations basis og udviklingsmuligheder i

nærmest ubegrænset og derfor også reelt umuligt

fremtidens medier. Den digitale tidsalder rummer

at håndtere til en tilfredshedsgrad, der er fuldt ud

et væld af fascinerende muligheder, som jeg håber

dækkende. Under det store indsamlingsarbejde

og forventer de nye generationer af bladtegnere vil

de seneste 20 år stod det tidligt klart, at mange

angribe og udnytte progressivt og originalt.

tegninger på forskellig vis mangler og med al

Må dette være min personlige beretning om

sandsynlighed er gået tabt. Mange ved generel

mit eget fag, og hermed mine mange fortællin-

ger om samværet med en flok personligheder,

at skabe liv og artistisk glæde for deres læsere. En

der kun havde for øje at skabe gode tegninger til

historiefortælling om den visuelle formidling af

deres aviser og blade. En lille flok af individuali-

hverdagens store som små hændelser, der fandt

ster, der alle levede og lever for deres kald som er

plads i avisens spalter.

Christian 10. i de kongelige ridestalde. Holger Worm, Politiken, u.å.

Prolog

Storm P., B.T., 1943.

TAK

eg vil gerne rette en stor tak til de

indsats i museets første år. En stor tak skal også

mange personer, der langt hen ad vejen

sendes til Hannibal Munk, der i 2010 blev ansat

har gjort det muligt for mig at fuldføre

som studentermedhjælper, og efter færdiggørel-

dette projekt. At lave dette værk har

sen af sit historiestudie har arbejdet som min tro

for mig været en umådelig glæde og

væbner og sparringspartner i særklasse. Hans

nærmest en lystrejse. At sætte tid af til at dykke

store interesse for faget udmøntede sig i 2019 i

ned i faget og dets udøvere gennem de mange

en ph.d.-afhandling om den satiriske tegning.

årtier, der er gået, har på sin vis tillige været en

En tak skal også lyde til tidligere kontorfuld-

opdagelsesrejse bistået undervejs af kloge og

mægtig på Kort- og Billedsamlingen på Det

hjælpsomme mennesker.

Kongelige Bibliotek og medarbejder på museet

Jeg bærer først og fremmest i mig en dyb tak-

Anne Dyhr for hendes store tålmodighed med

nemmelig til afdøde direktør for Det Kongelige

undertegnede, og for hendes grundige gennem-

Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, der satte det

gang af manuskriptet til dette bogværk.

hele i gang. Jeg er taknemlig for hans tillid og for-

Jeg vil også rette en særlig tak til de mange

ventning til min formåen og evne som ansvarlig

kolleger eller deres arvinger, for vederlagsfrit at

for Museet for Dansk Bladtegning og hans tiltro

have stillet deres tegninger til rådighed kvit og

til, at jeg ville og kunne påtage mig opgaven. Jeg

frit, ligesom de nævnte fonde skal takkes for at

håber endvidere, at trebindsværket vil dokumen-

have ydet økonomisk støtte til udgivelsen.

tere min respekt for alle de kolleger, der ved deres tegnekunst netop har gjort dansk bladtegning – og dermed denne udgivelse mulig. For Museet for Dansk Bladtegnings tilblivelse og trivsel kan jeg ikke nok takke den stab af frivillige entusiaster, der alle har lagt energi og vilje i den fælles indsats for at skabe denne unikke, museale samling: Eva Bendix, datter af Hans Bendix, og Pelle Sadolin, søn af Ebbe Sadolin, der var med dagligt helt frem til sin død i 2016 og som alle årene igennem ydede en gigantisk indsats, og Kurt Fromberg som den Selvejende Institution til fremme af Museet for Dansk Bladtegnings første formand, og dens nuværende formand Bo Maltesen, samt Louise C. Larsen for hendes

Tak

DAGENS TEGNING

nders Fogh Rasmussen som

de direkte tåbelige nye forslag fra dagens udsalg

køllesvingende hulemand, Poul

af politiske spidsfindigheder. Det kan gøres med

Nyrup Rasmussen med sin alt for

hån, spot og latterliggørelse, men mest gøres det

lille cykelhjelm, Poul Schlüter,

rundt, jovialt og med et lunt puf. At vi moderne,

der roder rundt under et mini-

danske bladtegnere kan gøre netop dette, er en

sterielt gulvtæppe, eller Lars Løkke Rasmussen i

selvfølgelighed for både os og publikum. Men

boksershorts med en fadbamse i favnen. Enhver

først med Grundlovens vedtagelse i 1849 fik det

avislæsende dansker ved, at her er der tale om

danske folk retten til at ytre sig frit på skrift og

politisk bladtegning, og en bladtegner, der

i tale. Der blev med ét gjort plads for den legale

blander sig i den daglige, politiske polemik. Med

satire og det provokerende smil. En demokra-

humor, ironi eller blot et muntert smil kommen-

tisk landvinding af allerstørste betydning, en

terer tegningerne den aktuelle nyhedsstrøm eller

nyvunden rettighed i det lige så nyvundne, unge

Roald Als, Politiken, u.å.

Dagens tegning

demokrati. Vi fik disse nye, demokratiske ret-

kelse er blevet mødt med bidende, begavet satire

tigheder af vores kongemagt uden bitre kampe,

i stik og i primitive tryk. Den politiske undertryk-

modsat andre steder i Europa, hvor man sloges

kelse af folkemasserne i det gamle Europa kaldte

for retten til at ytre sig frit.

på de store maleres og tegneres besyv i kampene

Den tegnede satire er til alle tider blevet brugt

for frihed. Oprørerne var afhængige af den sort-

som våben i bestræbelserne på at komme magt-

hvide kunsts deltagelse. Den rå kraft gik hånd i

havere til livs. Religiøse fanatikeres undertryk-

hånd med den litterære og visuelle kritiske sati-

Herluf Bidstrup, Land og Folk, u.å.

Til stregen

rekunst. Adskillige steder med voldsomme kon-

munikation og dokumentation på én og samme

sekvenser til følge. Det har altid været omkost-

tid, og derfor også en spore for den senere

ningsfyldt at skabe kunst mod undertrykkende

legale, satiriske bladtegnerkunst. Hvor det gik

regimer og personer. Men satiren var konstruk-

hårdest og mest brutalt for sig, skærpede man

tiv, skarp, præcis og folkelig og et håndgribeligt

de satiriske budskabers indhold, så de politiske

redskab, der i kraft af sin relativt store mang-

tilstande direkte og spidst kunne aflæses i

foldiggørelse både samlede og forenede. Kom-

satirens præcision og skarphed. Nødvendighe-

Lars Andersen, Berlingske, 2011.

Dagens tegning

den gradbøjede indholdet, og der var ikke plads

var helt klar i mælet, da han engang i 1930’erne

til den lune, stille humor. En alvorens kunst, der

beskrev det i en lille vignet: ”Anarkisten er på

aldrig rigtig har forladt store dele af den euro-

vej, for nu skal det være!” Det stygge samfund

pæiske satire. Grundlagt i en bevidsthed om, at

skal nedlægges, og han har bomben, der skal

meget skal gøres og opnås, at man til alle tider

sørge for det, med sig på sin cykel gennem byen.

skal værne om de demokratiske rettigheder.

Dog er der desværre rødt for ham i lyskurven,

Tragedien på det franske satireblad Charlie

og den slemme anarkist er derfor selvfølgelig

Hebdo i 2015, hvor flere af bladets tegnere blev

stoppet op, og venter nu pænt med sin sprut-

dræbt, bevidner om noget den betydning og

tende, antændte bombe i hånden. Selv ikke en

position, satiren har og altid har haft i det franske

vred anarkist bryder da færdselsreglerne. Eller

samfund, og med hvilken integritet denne

en indigneret bladtegner. Ungermanns geniale

udtryksform er forbundet med den nationale

vignet beskriver til fuldkommenhed den danske

forståelse og selvforståelse. Satire opfattes og

mentalitet og dermed også den danske bladteg-

opleves som en national identitet, der er urørlig,

ners grundlag for satiriske udfoldelser. På det

værdifuld og ukrænkelig. En hel nations selvfor-

satiriske julehæfte Svikmøllen, hvor jeg selv er

ståelse blev med massakren i Paris bogstaveligt

bidragyder, er vi år efter år blevet bebrejdet, at

væltet omkuld. Drabene blev også et drabsfor-

vi ikke var skrappe nok: ”Vær nu mere grov og

søg på en århundredgammel tradition og kultur.

provokerende, giv den hele armen i år!” kom-

Efterfølgende så en hel verden til, hvordan et

manderer redaktøren hvert år og prøver at se bøs

folk, en nation stod chokramt side ved side imod

ud. Det er aldrig rigtig lykkedes ham at forstå, at

mørkemændene og for det demokratiske fælles-

den danske, satiriske bladtegning er rundet af en

skab, der lå gemt bag det lille satireskrift. Dette

lang tradition for nærmest høflig satire. Ingen af

beskedne hæfte med sit begrænsede oplag og sin

Svikmøllens tegnere har gjort forsøg på at ændre

lille stab af tegnere og forfattere, der uge efter uge

stil, form eller indhold. Vi ser naturligvis undta-

og imod alle odds formåede at være talerør for et

gelser, hvor tegneren personligt eller tegnerne

folk, en kultur og en nation.

bredt bliver præget af en tids tilstand, en politisk

Den danske satiretradition er i langt mindre

Til stregen

tilspidsning, og derfor skærper deres våben.

grad båret frem af store nationale opgør og

Tiden før og under Anden Verdenskrig er

omvæltninger. Vores nationale gemyt kalder

det stærkeste eksempel på en langt skarpere og

mere på smil og humor, og den danske satire

stærkere satirekunst blandt danske bladtegnere.

afspejler naturligvis denne folkekarakter. Vi

På trods af kraftige opfordringer fra regeringen

er ikke rigtig til revolutioner og bomber. En af

om hensyntagen til den storpolitiske situation

dansk bladtegnings store, Arne Ungermann,

skabte flere af dagbladenes tegnere den nok

Bo Bojesen, Politiken, 1952.

Niels Bo Bojesen, Jyllands-Posten, 2017.

bedste danske satire nogensinde. I nyere tid

servative ministerium Bluhme var for eftergi-

vil Muhammedtegningerne stå som en skel-

vende i spørgsmålet om Slesvigs stilling. Med

sættende begivenhed i dansk pressehistorie og

sin tegning af regeringens forsøg på at navigere

bevidne, hvor stor indflydelse en bladtegning kan

’Stats-Skibet’, udtrykte Skovgaard sin frygt for,

have. Dog er en sammenligning med årene før og

at stormagternes pres skulle betyde flere ind-

under besættelsen ikke brugbar alene ud fra den

rømmelser, så selv Grundloven ville blive kastet

kendsgerning, at aviserne ikke længere er partior-

over bord. Ministeriet forsvarede sig med, at man

ganer og tegnerne derfor ikke knyttet til de enkelte

måtte tage hensyn til ’Den Europæiske Nødven-

bladhuse ud fra politisk overbevisning.

dighed’, som P.C. Skovgaard her tegnede som en

De såkaldte flyveblade med karikaturer og nedsættende tekster var et ofte benyttet propa-

pæl med hat på. Meningen var, at der ikke var noget at være bange for.

gandamiddel, men det var trykkefrihedens ind-

Efter nederlaget i 1864 fokuserede den politiske

førelse i 1849, der skabte forudsætningen for, at

satire næsten udelukkende på indenrigspolitik-

den illegale propaganda blev til den frie satire.

ken, på forfatningskampen mellem Venstre og

I England udvidedes grænserne tilsvarende lidt

Højre. Venstre kæmpede for parlamentarismen.

efter lidt, og satiren blev både i tegnet og skreven

Højre for kongens ret til frit at kunne udnævne

form i løbet af 1700-tallet en faktor i den politiske

sine ministre. Begge sider brugte den tegnede

kamp. Den engelske regering var dog på vagt

satire som våben. Satirebladet Punch var helt på

over for satiren om engelske forhold, også når de

Højreregeringens side. Konseilspræsident J.B.S.

var tegnet af udenlandske bladtegnere, og som

Estrup blev tegnet som den overlegne personlig-

verdens stærkeste magt kunne England lægge

hed, der havde styr på landets problemer, mens

massivt pres på andre stater, der efterfølgende

Venstres ledere blev hånet og latterliggjort. Det

måtte straffe deres kunstnere. Vores egen P.A.

gav ekstra gennemslagskraft, at Punch havde til-

Heiberg blev ikke landsforvist på grund af sin

knyttet flere talentfulde tegnere som f.eks. Knud

satire over danske forhold, men da han fornær-

Gamborg og Alfred Schmidt.

mede den engelske konge og premierminister,

Satiren i de danske aviser gjorde alt i alt sin

skred den danske regering ind. Med Grundlovens

entre både nølende og forsigtigt, men til gengæld

indførelse kom trykkefriheden til at ligge fast,

med godt humør. Det var ikke så ligetil for de unge

men nervøsiteten for tilbageslag levede længe,

avisers redaktører at indpasse denne nye, journa-

ikke mindst i frygt for udenlandske magters ind-

listiske mulighed. Hvordan håndterede man det

blanding. P.C. Skovgaard, der var kendt som en

redaktionelt og gjorde bedst brug af dette visuelle

af guldalderens store malere, tegnede også satire.

redskab? Reproduktionsteknikken havde efter-

Den danske offentlighed følte i 1852, at det kon-

hånden gjort stregtegningen praktisk anvendelig

Dagens tegning

og håndterlig. Nu skulle satirekunsten finde sine

ninger, eller måtte alt tegnes? Så godt som alle

egne ben og rammer, tilpasse sig og langsomt få

aviser og dagblade var tilknyttet et af de politiske

plads til at folde sig ud. Hvor ville grænserne gå

partier og stod af hjertet ved dette mandat. De

for bladtegnerens nye privilegier og proklame-

partipolitiske organisationer var fulde af ung-

rede frihed i henhold til de nyindførte ytrings-

dommeligt mod og begejstring og betragtede

frihedsparagraffer? Skulle der være begræns-

deres journalistiske talerør som en central del

Alfred Schmidt, Blæksprutten, 1926.

Til stregen

af de nye, grundlovssikrede rettigheder. Og der

snævre stræder inden for Københavns volde og

blev læst aviser, mange aviser. Avislæserne ville

flittigt diverterede hverandre med uvenligheder

gerne se tegninger i de unge blade. Mange kendte

og ellers hyggelig bysladder. Men Peter Christian

til ugebladet Corsaren, der fornøjede sine læsere

Klæstrup måtte gribe til træsnitkunsten for at få

med karikaturer af Søren Kierkegaard og andre

et nogenlunde brugbart produkt til det periodiske

aparte skabninger, der spadserede rundt i de

hæfte. I Klæstrups skildring af Kierkegaard aner

Klaus Albrectsen, Ekstra Bladet, 1967.

Dagens tegning

Jens Hage, Berlingske Tidende, 1999.

vi den afvæbnende venlighed, som fremover ville

indsats må nok mere betegnes som humoristi-

kendetegne dansk bladtegnings satirekunst, og

ske vittighedstegnere, og dog leverede Tegner

blive et slags dansk varemærke. Kierkegaard brød

faktisk også mere karikerende tegninger i Punch,

sig dog aldeles ikke om Klæstrups træsnit af ham.

eksempelvis hans skildring fra Dansesalen med

Der blev tidligt skabt karikaturtegninger til de

Til stregen

berømte: ’Så vender vi Madam Svendsen.’

forskellige skillingsviser, og her fødtes vel den

Nævnes skal også Carsten Ravn, der over en

journalistiske billedkunst? Allerede i 1700-tallet

kortere periode leverede reportage- og satirestre-

mødte man billedkunstnere, der tog dagsaktuelle

ger fra det københavnske teater- og forlystelsesliv

emner op, ganske vist ikke i aviserne, men på de

til det lille ugeblad Gazetten. Han slog dog aldrig

løse flyveblade. Ildebrandsbillederne fra 1728 fik

rigtig igennem og udvandrede på det nærmeste

stor betydning. Karikaturbladene om Struensee

til Paris, hvor han bosatte sig, og forsøgte sig i

og Caroline Mathilde i 1770’erne ligeså, og fra

konkurrencen med de indfødte tegnere, uden

begyndelsen af 1800-tallet de mange slagbille-

større held. Hofurmager Fritz Jürgensen og aka-

der fra 1801 og senere i 1807 bombardementsbil-

demiprofessor Wilhelm Marstrand foldede sig

lederne af København. Journalistisk billedkunst

begge ud som de ægte humorister, de var, og

af høj klasse. Men først senere slog gækken sig

tegnede med blyant og tusch deres vidunder-

rigtig løs, og teknikken føjede sig. Personligheder

lige skildringer af godtfolk og alskens rakkerpak.

som Hans Tegner og Niels Wivel nævnes af og til

Såkaldte sædeskildringer og genrebilleder i

blandt de første karikaturister, men deres største

muntre, underfundige scenerier, der tydeligt

Af en lille mands dagbog. Mine børnebørn er lidt skuffede over, at en af dagens hovedpersoner ikke hyldes på den af dem udtænkte måde. Herluf Jensenius, Berlingske Tidende, 1953.

pegede frem mod de kommende generationers

hos dem begge til et depressivt sind, evnede de

bladtegnere. Begge var ypperlige tegnere med

at forløse deres tunge jeg i befriende, ironiske

sans for at kigge ind og bagom hos de personer, de

tegninger med en dybere grundtone af ’det må

så fuldendt fastholdt i deres streg. Trods tendens

jo gå’. Marstrand plejede tillige sit humør ved

Mette Frederiksen vil sende de nedslidte på tidlig pension. Jens Julius Hansen, Horsens Folkeblad, 2010.

Til stregen

sine idylliske genremalerier fra skønne Italien

sit billedsprog kommenterede en begivenhed

af sorgløse, dansende italienere. Jürgensen led

med en konsekvens, som avisen stod inde for.

dagligt kedsomhedens trængsler i urmager-

Et klart signal over for læserne om, at denne

butikken på Østergade, og da hans unge kone

tegnings

døde kort inde i deres ægteskab, gik det galt for

avisens redaktionelle linje. Et anerkendende

ham, og han tyede til flaskens tvivlsomme lyk-

statement, der uomtvisteligt signalerede respekt

saligheder. Urene måtte andre tage sig af, mens

for et redaktionelt engagement hos bladtegneren

Jürgensen tullede rundt i det bedre selskabsliv

og med en tilsvarende respekt for det kunstne-

og observerede de daglige foreteelser og skæve

riske værktøjs brugbarhed. Denne faglige tillid

situationer. Han havde det københavnske bor-

til avistegnernes troværdighed vidner stadig om

gerskab inde under huden, han aflurede de små,

bæredygtighed og pålidelighed blandt staben af

komiske optrin og gengav dem på papiret hjerte-

bladtegnere, der gennem årene har været betroet

ligt og med et underfundigt smil. Hans tegninger

denne på så mange måder ansvarsfulde, men

var bestillingsopgaver fra ham selv til at leve på

også tyngende uriaspost.

politiske

indhold

repræsenterede

– ikke af. Da økonomien gik helt skæv, overtalte

Scenens folk taler om deres nervøsitet for at

venner ham til at samle en del af hans bedste

blive ramt af sceneskræk. Bladtegnerne ved, hvad

tegninger i et par bogudgivelser. Årene var 1860

de ulykkelige aktører taler om. Alle bladtegnere

og 1861, og bedsteborgerskabet købte og morede

kender til angsten for det tomme, hvide papir,

sig indforstået. Hans fine tegninger dannede

der ligger der foran én, og nu forventes fyldt ud

skole med deres enkle, sarte streg som beskri-

med nye streger, der tilsammen skal udtrykke og

velsen af en simpel situation eller handling og

beskrive en hændelse, et menneske, eller måske

med en udredende tekst sirligt skrevet til under

skuespilleren med sceneskrækken. Skrivebords-

tegningen. Dagens tegning i svøb.

tegneren har det naturligvis sværere end reportagetegneren, der er sendt ud i marken for her

DAGENS V ISU E L L E L E DE R

at møde sit motiv. Landskabet ligger for hans

Den daglige, politisk satiriske tegning i avisen

fødder, ofret sidder i lænestolen, den anklagede

var både vigtig og væsentlig for bladtegnerfagets

i retten og skuespilleren på scenen. Hjemme ved

egen identitet, men blev også for den enkelte avis

tegnepulten kan det blanke papir råbe sin længsel

en manifestation af bladtegningens rolle i avisen.

ud efter at blive brugt. Leverandørerne af dagens

Med dagens tegning (eller dagens billede, som

tegning har det værst, og de lider og piber tilsva-

den også blev kaldt) placerede avisens ledelse

rende. Det kan lamme den bedste og mest erfarne

tegneren på niveau med lederskribenterne.

satiretegner, når uret tikker ubarmhjertigt mod

Dagens tegning blev den visuelle leder, der med

deadline. Ikke alle med dette hverv har det lige

Dagens tegning

Til stregen

omstændeligt med at få hul på bylden, beslutte sig

tegningen. Underteksten skal beskrive årsag og

og finde frem til dagens emne og vinkle den. Men

hensigt. I rubrik og undertekst ligger tegnerens

samtlige tegnere vil givet tilslutte sig, at man altid

satiriske tvist af emnet ofte indbygget. Det samme

er på vej. Det enorme udbud af nyheder, vi i dag

kan forstærkes eller yderligere udbygges i en sup-

konstant overdænges med, gør, at tegneren aldrig

plerende dialog. Dagens tegning skal i tegning

holder helt fri. Man er som jægeren, der altid er

og tekst fremstå som en symbiose mellem det

på jagt efter bytte. Pludselig står det smukke vildt

visuelle og det verbale. Nogle tegnere lader deres

foran én, man kan nedlægge den gode historie, og

tegninger være styret af teksten, andre vægter

tegningen er på vej til papiret. Hvor det tidligere så

tegningens grafiske indhold og udtryk højest. Et

godt som alene var gennem dagspressen, tegneren

valg, der suverænt er tegnerens og derfor meget

fik sine informationer og nyheder, hvilket betød

individuelt.

daggamle nyheder som basis for dagens tegning,

Historisk

set

dominerer

den

tekstbårne

er nutidens flow af nyheder fra den store, interna-

tegning. En vane vil nogle mene, men med

tionale mediekværn konstant. Nyhederne kører

vanens magt og dermed gentagelsen af et

i baggrunden, TV 2 News flimrer over skærmen.

mønster i opbygningen af tegningen lettes også

TV Aviserne ses, og stakken af dagens aviser ligger

tilgangen til den hurtige afkodning hos læserne.

bredt ud. Emner og idéer sniger sig langsomt ned

En kvalitet, der ikke må undervurderes. Vi har

på skriveblokken. Det nødvendige valg træffes, og

kun læserne til låns for en ganske kort stund.

indhold og udformning af emnet og det satiriske

De er altid på vej videre til den næste historie, så

eller ironiske vrid angribes. Meget ofte vil der være

de skal fastholdes i de korte sekunder, det tager

genkendelige ansigter i den givne situation, som

at opleve og nyde tegningen. Størsteparten af

ofte kan formidle den hurtige og direkte indgang

bladtegnerne, der fast leverer dagens tegning til

til tegningen hos læseren. Kravet til portræt-

deres avis, står for både tegning og tekst. Nogle

lighed er stort, og de fleste bladtegnere mestrer

få foretrækker et samarbejde med en skrivende,

denne disciplin. Tit tegnes der i de indledende

her oftest en journalist knyttet til bladet. Andre

faser løst og søgende. Langsomt sker der et og

igen tegner op til et digt eller et rim. Herluf

andet på papiret, noget der ligner en situation,

Jensenius på Berlingske Tidende var et fornemt

der måske kan bruges. Hånden nærmest tegner

eksempel på sidstnævnte arbejdsform. Politikens

af sig selv. Parallelt arbejder underbevidstheden

Bo Bojesen sad ved sin karrieres begyndelse og

med den tekstbeskrivende del. Skal tegningen

støbte kuglerne sammen med avisledelsen eller

indledes med en rubrik, en overskrift, er denne

andre kryptiske hjerner, for dog år senere at klare

indgang til tegningen særdeles betydningsfuld

ærterne selv. Berlingskes Erik Werner ringede til

og kan i lykkelige stunder rumme idéen i hele

en aldrende lektor på Lolland, der tjenstvilligt

Dagens Ærbødigst. Herluf Jensenius, Berlingske Tidende, u.å.

bød ind med idéer til dagens tegning, og Erik

list. Et samarbejde, der i betydelig grad kræver

Werner var taknemmelig for dette input til den

lydhørhed og empati fra begge parter. Hos skri-

årelange pligt at aflevere den satiriske tegning til

verkarlen, matematikeren Poul Einer Hansen,

avisens bagside.

en fingerspidsfornemmelse for at få Roald Als’

Politikens Roald Als er uden tvivl den moderne

gemyt og politiske statements ned i de aktuelle

satiretegner, der mest systematisk og konsekvent

temaer og emner. For Als tillid til idémagerens

samarbejder med en skrivende medspiller. Et

fornemmelser for tegnerens personlighed og

tæt samspil, hvor Als forenklet sagt tegner sin

dermed en frihed til at koncentrere sig dybere om

bladnegers idéer. En bladneger er et spøgefuldt

selve tegnekunsten. Mange ville løbe skrigende

nedladende udtryk for en andenrangs journa-

bort bare ved tanken om at have en tekstmand

Hvem er bange for … Roald Als, Politiken, 2014.

Til stregen

ved sin side. Og den alt overvejende norm er, at

på jobbet blev præsenteret for den aviskultur,

tegneren leverer dagens tegning, skaber den i sin

der nu var gængs på det pågældende dagblad.

helhed: Idé, motiv og den ledsagende tekst som

Berlingske Tidendes Erik Werner, der i mere end

et fuldendt værk.

30 år leverede dagens tegning, havde en klar

Ingen dagblade er i nyere tid bundet op på et

bevidsthed om sin apolitiske holdning til livet i

tilhørsforhold af bindende karakter til et konkret,

almindelighed og i særdeles til det at tegne den

politisk parti. I hverdagen næppe problemfyldt

daglige, politiske tegning i sin Tante Berlinger:

og meget vel mere en motivation til at skærpe

”Jeg har ingen politisk holdning, jeg tegner bare!”

sit satiriske udtryk og raffinere sit kritiske øje og

fastslog han altid, og mente det. For Erik Werner

pen. Avisen meldte klart ud, og den nye mand

var hans solide, borgerlige opdragelse, og gode

Der går en engel gennem … Erik Werner, Berlingske Tidende, 1973.

Dagens tegning

tilværelse med færden i de rigtige kredse ikke lig

stændighed hos tegneren. Denne samhørighed

med en bestemt politisk, social adfærd, blot et

fostrede langt hen ad vejen de rette tegnere til de

selvfølgeligt livsmønster. Han tænkte givet ikke

rette aviser.

partipolitisk, men hans politiske spektrum lå i sit

Ved dagens tegnings første møde med tryk-

naturlige, samfundsbevarende leje, godt, trygt

pressens sværte så redaktørerne næppe, hvad

og sikkert. Avisen og tegneren passede sammen,

denne nye genre kunne bibringe af analytisk

samarbejdede fortræffeligt og gnidningsfrit i det

spidshed vredet igennem den satiriske presse-

daglige, og de klædte hinanden smukt. En mild

rulle. Det milde og det lune smil blev dog domi-

naturudgave af selvcensur båret frem af et fælles

nerende i den unge, legale satirekunst. Satiren

grundlag. Så at sige en fælleskode, der fungerede

blev et redaktionelt løft, der visuelt sublime-

optimalt og samtidig gav plads for frirum og selv-

rede den politiske dækning i avisen, og dagens

Rasmus Sand Høyer, Jyllands-Posten, 2018.

Til stregen

tegning fik efterhånden sin faste position i de

aggregatet har lige så længe bestået af evnen til

førende aviser.

at agere på en stemning, at fornemme, tolke og

For læserne var den satiriske behandling

gengive den vind, der blæser gennem gader og

af kendte kærkommen, og lige så tilfredse

stræder. Er noget mon undervejs i det politiske

var tegnernes ofre, der noterede sig deres nye

klima? Fingerspidsfornemmelse er ligeledes

berømthed. Hellere en kritisk tegning end ingen.

en uundværlig egenskab. Denne journalistiske

Tegnerne skruede op og ned for blusset alt

tæft bruges til at gebærde sig lydløst og registre-

afhængig af den politiske situation og stemning

rende rundt i den politiske manege, som gamle

Denne

Fritz Jürgensen gjorde det. Det er som bekendt

pulsmåler af tingenes tilstand har altid været et

sjældent, at en histories værd og ægthed skal

af bladtegnerens væsentligste redskaber. Måle-

høres fra de mest højtråbende.

pressen

blandt

menigmand.

Uffe Ellemann samlede en overgang på næser. Arne Sørensen, Vejle Amts Folkeblad, 1991.

Dagens tegning