TOPSCORER Tekst © 2020 Conrad Fields og Gads Forlag A/S Omslag: Malene Henssel Grafisk tilrettelæggelse: Kat·Art 1. oplag, 1. udgave ISBN 978-87-627-3620-7 Trykt i Polen 2020 Gads Børnebøger | Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 DK – 1171 København K gb@gad.dk www.gad.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Topscorer_mat.indd 2
02/07/2020 14.30
Han havde gjort det igen. De kom løbende mod ham. Mødte ham som en stor brusende flod af arme og hænder og hoveder. Han sad på knæ, da de overfaldt ham med jubel. Med armene over kors og hovedet ned mod brystet. Det var sådan, det skulle se ud. De fugtige trøjer. Lugten af græs og sved. Ordene. Et kys i nakken. Et dask. Lettelse og klapsalver på den anden side af grænsen. Trænere, udskiftere, familie, venner. Nu ville de vinde, og det var takket være ham. De andres nummer 1 lå stadig inde i målet og bandede med bolden begravet i hjørnet af nettet. Jonas’ medspillere trak ham op. Endnu en omfavnelse. På måltavlen stod der VI 2 DE 1. Ude på linjen stod Poul og vinkede ham over. “Skidegodt, Jonas,” sagde han og gav highfive. “Flot mål. Super assist af Anton.” Poul plejede ellers ikke give komplimenter, men når det var så tæt, glemte han at holde igen. Han klappede sin topscorer i enden og sendte ham ud på banen igen til de sidste tre minutter. Holdkammeraterne stod klar. De havde placeret sig et par meter tilbage. Føringen skulle holdes. Jonas stillede sig 3
Topscorer_mat.indd 3
02/07/2020 14.30
ved cirklen og bankede tåspidserne ned i den hårde bane, som han altid gjorde, inden der blev fløjtet i gang. Det var vigtigt med ritualer. Det gjorde alle stjernerne også. Lavede korsets tegn, inden de løb på banen. Rørte græsset for at få føling. Pegede mod himlen efter en scoring. Bankede på brystet. Muslimerne holdt hænderne adskilt i bøn inden kamp. Det andet holds nummer ni gjorde klar til at komme i gang. Han var deres bedste spiller, og Jonas vidste, at han ville sparke bolden ud til venstre og løbe i position bag ham. Hvis han nåede at score, ville de ligge lige på topscorerlisten. Fløjten lød. “Kom så, drenge! To minutter,” skreg Anton og vinkede de forreste frem. “Pres dem!” Ude på linjen råbte Poul, men Jonas kunne ikke høre ordene. Nummer ni satte i sprint, og ganske som forudset løb han forbi Jonas og råbte på bolden. Modstandernes fans kaldte deres hold frem. Enkelte gav Jonas øgenavne, og idet nummer ni modtog bolden, forstod han, at han blev nødt til at sætte ham på plads for at lukke munden på dem. “Dæk deres tier,” råbte Anton, der altid skulle fortælle Jonas, hvad han skulle gøre. Men Jonas var ikke topscorer for ingenting. Han var den hurtigste. Det gjaldt om at holde øje med modstandernes to bedste spillere. De måtte ikke få fat i bolden. Jonas’ hold spillede som mange andre med tidligt pres. Det betød, at det var Jonas og Matthias, der også var offensiv. De skulle forhindre de andre i at komme for langt ned mod mål. Ud 4
Topscorer_mat.indd 4
02/07/2020 14.30
af øjenkrogen så han, hvordan nummer ni tæmmede og drejede med bolden, så Anton blev sat af. Han trak forbi midtbanen. “Kom nu, for helvede!” råbte Poul ude fra siden. “Gå nu til dem!” Matthias blokerede, så deres nier måtte standse sit løb. Jonas hjalp ham. Stoppede presset. Nieren flyttede spillet over i den anden side, så Jonas’ holdkammerater blev spredt for langt ud. Jonas havde løbet rundt i halvanden time for at opsnappe en bold i deres felt og havde ikke mere i sig. “Dæk deres syver, dæk deres syver,” skreg Anton, der næsten heller ikke havde mere i tanken, og idet han kiggede til siden, spillede deres wing bolden ind til den helt frie nier, som nu næsten var helt tæt på målfeltet. Stadionuret var næsten helt oppe. Hvis der blev scoret nu, ville begge hold få et point, og de andre ville ligge nummer et i rækken. Nieren lavede en kropsfinte på sin direkte modspiller og kunne spille bolden ud og håbe på indlæg eller drible ind i feltet. Jonas kunne se, at Anton var kommet for langt ud til venstre. Deres backs stod for langt ude i siden for at dække af. “Kooom nuuuuu, for helvede!” råbte Poul. “Han må ikke få lov at skyde.” Jonas bed tænderne sammen og satte en spurt ind, og lige idet nieren trak benet tilbage, nåede han ham og stak benet ud. Dommeren fløjtede, som om han var ved at sætte et tog 5
Topscorer_mat.indd 5
02/07/2020 14.30
i gang. Jonas kunne ikke mærke sine tæer. Han lå på jorden sammen med sin modspiller. “Hvad fanden laver du, din svans?” sagde nummer ni og holdt sig om foden. Jonas satte sig op og skubbede til ham, men Anton kom hen og hev ham under armene. “Lad være, Jonas. Tiden er næsten gået. De når kun lige frispark’.” Dommeren kom hen og så til dem. “Klarer I den, drenge?” “Han flækkede mig for helvede. Se her!” sagde nieren og pegede der, hvor strømpen var ødelagt. “Jeg ramte bolden,” sagde Jonas og kom på benene. Han anede ikke, om det passede, men han havde forhindret et frit skud på mål. Frispark. De kom alle sammen på plads. Hele holdet samlede sig i muren. Der havnede bolden. Dommeren fløjtede endnu en gang i en evighed. Der var god stemning i omklædningsrummet. Poul gav sodavand. Jonas var den eneste, der takkede nej. “Du ville måske hellere have en bajer?” spurgte Poul og gik rundt og roste alle for indsatsen. “Jeg drikker ikke det der. For meget sukker.” “Du skal nok komme langt med den disciplin, min dreng.” Anton og Matthias begyndte at synge. Vi ligger nummer et. Alle stemte i, og Poul samlede trøjerne sammen og smed dem i vaskekurven. Han stillede den ved døren, så Henrik, 6
Topscorer_mat.indd 6
02/07/2020 14.30
deres holdleder, kunne vaske dem til lørdagens udekamp. “Jeg lader jer lige nyde sejren. Vi mødes her på lørdag klokken otte sharp. Er der nogen, der har brug for at køre med nogle af de andre til Lyngby?” Ingen rakte hånden op. Heller ikke Jonas. Der skulle nok være nogen, der kunne tage ham med. “Hvis du ikke havde flækket deres nier, havde han nok scoret,” sagde Matthias. “Godt gået af en striker. Man of the match.” Jonas holdt fast i følelsen af holdkammeraterne, der styrtede mod ham og overfaldt ham med jubel. Nu gav de ham endnu en sejrssang. Alle på nær Anton klappede. På parkeringspladsen dyttede en sort bil. En Audi. Ruderne kørte ned. “Euw, Younes.” Inde i den brune læderkabine sad Zaki. “Hvad så, bror? Fik du fidusbamsen?” “Det får man ikke, når man spiller U-16, din svans.” “Stor dreng, hva’? Sæt dig ind.” “Hvad laver du i den bil?” spurgte Jonas alias Younes og så sig omkring. De andre var cyklet den anden vej. “Det skal du ikke tænke på, shabab. Bare nyd min fede araba.” “Din? Du er ikke engang gammel nok til at køre. Hvor har du den fra?” “Det er min fætters,” sagde Zaki og satte kasketten omvendt. Begge sæderne var kørt helt ned, så man nærmest lå. 7
Topscorer_mat.indd 7
02/07/2020 14.30
Zaki gav den gas på parkeringspladsen. Younes lod sig glide helt ned i sædet og blev der, indtil de var ude mellem de andre biler. “Hvem af dine fætre?” “Det skal du ikke tænke på, dig.” Det gik temmelig stærkt. Zaki skiftede hele tiden vognbane og zigzaggede ind og ud mellem de andre biler. “Euw, dig, tror du, det er Hamilton? Kan du overhovedet finde ud af at køre?” “Alle de spørgsmål,” sagde Zaki og satte i tredje, så de akkurat nåede over det røde, inden bilerne i det store kryds kom på tværs. “Du lyder som en ornlig integreret. Er der noget galt med fart? Man skulle tro, at du …” Younes tjekkede snappen og hørte ikke rigtigt efter. “… fordi ellers skal man tjekkes i hoved og røv hele tiden, og der er altid nogle, der har noieren på, og du er der sikkert ikke engang, når det gælder, for du har vel travlt med dine danskervenner.” “Hvad taler du om?” sagde Younes og kiggede op. “Den kører bare på dig. Lad mig, så skal jeg vise dig, hvordan en rigtig mand kører.” Zaki standsede sin talestrøm og satte farten ned. Han rettede sig op i sædet og vendte ansigtet mod Younes. Noget af det selvsikre var forsvundet. “Hvad?” spurgte Younes forundret. “Tror du ikke, jeg har kørt GTA?” Zaki trak over i inderste vejbane. Længere henne holdt en patruljevogn. 8
Topscorer_mat.indd 8
02/07/2020 14.30
“Er det aggresch, du gemmer dig for?” “Hvad tror du selv?” sagde Zaki og lod, som om han undersøgte GPS’en. Younes kiggede ud på cykelstien, hvor alle københavnerne fræsede for at komme hjem til aftensmaden. Han burde have taget sin cykel som de andre. Hvad tænkte han på? Trafikken stod stille, og nu sad han i den her bil uden at vide, hvor den kom fra. Zaki begyndte at tromme nervøst på rattet. “Kom nu! Bliv nu grønt.” Bilen foran kørte langsomt frem. De nærmede sig patruljevognen. “Yalla, for helvede!” sagde Zaki og bed sig i underlæben. Der var nu få meter til, at de var oppe på siden af betjentene. Rækken ved siden af bevægede sig stadig ikke. Bilen foran rullede igen nogle meter. De to betjente havde skudsikre veste på. De lignede nogle fra en film. Begge var lyshårede militærtyper. Zaki og Younes nåede op på siden af dem. Younes tog sin deodorant i tasken og fumlede med trøjen. “Slap nu af,” sagde Zaki og bed sammen. Younes listede deoen ind og sprayede i fem sekunder under hver armhule. “Føj, hvad laver du, dig? Du opfører dig ornlig mærkeligt.” “Fuck, jeg …” Younes sukkede. Der var tre dage til, at de skulle spille kamp. De kunne vinde hele serien, og hvis han bare var frisk, var der gode 9
Topscorer_mat.indd 9
02/07/2020 14.30
chancer for, at han ville blive topscorer. Poul havde indprentet sine bedste spillere for ikke så længe siden, at de skulle tænke sig godt om. Han havde trukket dem til side og sagt: “Kom lige, Jonas og Anton.” De andre var i badet. Poul åbnede døren til et tomt omklædningsrum. Han var tydeligvis ikke glad. Det var pissekoldt at stå i tøj, der var klamt af kold sved og den evige småregn. “I bliver fandeme nødt til at få hovedet ud af røven. Hvis I to kan finde ud af at holde øje med, hvor den anden er på banen, skal det nok gå godt. Vi er det bedste hold, og hvis vi spiller med den her,” sagde han og bankede på sin tinding, “kan vi komme langt. Særligt jer to, men I skal edderbadulme løfte hovedet og holde øje med jeres medspillere, især hinanden. I er jo holdets stjerner.” “Han spiller mig aldrig, når jeg er fri,” sagde Jonas og troede selv på det. “Fordi du løber i offside,” svarede Anton og tog sine støvler af. Lugten af sure sokker fyldte omklædningsrummet. “Jeg ligger lige på grænsen. Du spiller bare altid til Matthias.” Anton fnøs og rettede på sit pandehår, som han også altid gjorde på banen, når hans medspillere tabte en duel. “Du tænker kun på selv at score. Jeg spiller dig, når du er fri, hvis du er onside.” “Det kan du jo ikke se, hvis du løber nede på midten og bare kan stikke en lang aflevering.” 10
Topscorer_mat.indd 10
02/07/2020 14.30
Poul ventede lidt, inden han afbrød dem. “Alt det der kan vi ikke bruge til noget. Nu siger jeg noget, som I kan tænke over eller lade være.” Han holdt en pause. “Det er godt, at I vil være den bedste og score. Der vil altid være en anden, der kan det samme. Men hvis I mener det her, og I vil være den bedste, måske blive professionelle…” “Det vil jeg,” sagde Jonas. “Jeg skal til udlandet.” “Det ved jeg, og det er derfor, jeg siger det. Både i Ajax og Barcelona er der én eneste ting, trænerne kigger på. Det er ikke, hvem der dribler flest modstandere, for sådan en dribletur ender altid i, at man overdriver. Det er heller ikke, hvem der er hurtigst, for hvis man ikke kan få bolden med, er det ligegyldigt, om man så er verdens hurtigste. Det er heller ikke, om man skyder hårdest, for hvis man ikke kan ramme, er det fuldstændig ligegyldigt.” “Jeg tror godt, vi forstår,” sagde Anton. Poul lavede thumbs up. “De lægger mærke til, om man løfter hovedet og orienterer sig i forhold til sine medspillere, INDEN man får bolden, så man ved, hvor kuglen skal hen. Det er det, de scouter. Orientering på banen. Hurtig modtagning. Hurtig aflevering. Og så lægger de mærke til, hvor meget man arbejder, og hvor meget man er parat til at lytte. Og om man tager sig selv seriøst. Sover godt og træner godt.” Nu sad han her i en fremmed bil og havde dummet sig. Hvad der ville ske, hvis de blev stoppet? Så kunne han hverken træne godt eller sove godt. Der blev grønt. 11
Topscorer_mat.indd 11
02/07/2020 14.30
Midterrækken kørte først, og patruljevognen fortsatte. “Koran, jeg blev stresset!” råbte Zaki og satte i gear. “Wallah, de var tæt på.” Resten af vejen hjem fulgte Zaki trafikken. “Tak for turen,” sagde Younes, da Zaki parkerede foran hans opgang. Han tog sin taske og hoppede ud. “Euw, topscorer, hvad så? Er det dig, her lugter af ?” “Jeg er sygt sulten,” sagde Younes. “Jeg skal op og fråde.” Men man skulle som sædvanlig først gennem flokken, der stod foran døren. Hilse, give hånd, spytte, sige et par faste ord, spille spillet. “Salaam aleikum.” “Aleikum asalaam.” “Hvad så, habibi?” “Salaam. Hvad så, bror?” Man skulle være tålmodig. Der var altid nogen, der ville fortælle en eller anden historie. “Euw, har du hørt, hvad der skete i det der centeret?” “Nej, hvad så?” sagde Younes og havde allerede foden i døren. “Mig og Tobias og Ibrahim, vi kom gående og snakkede med noget krizz, så kom der nogle af de der, som nogle gange har købt lidt godt af os, du ved. Jeg sværger, de var helt blæst. De spillede ornlig smarte og sagde det der lort til os, ik’? Mig, jeg var lige ved at fyre den første, men Ibrahim sagde, at det var dårlig stil foran damer. Men så sagde én af dem noget til mig. Jeg tror, han havde glemt, at han skylder for noget.” 12
Topscorer_mat.indd 12
02/07/2020 14.30
“Du ved ikke, om det var til dig,” sagde Tobias. “Jeg sværger, han spillede smart. Jeg kunne se det. Han havde sådan nogle øjne, og så skulle de begge to til at spille smarte. Wallah, jeg jumpede dem. De var helt færdige. Spørg Ibrahim.” “Det var sgu da, fordi han skyldte penge,” sagde Ibrahim. “Ja, men han spillede også smart. Sig til, hvis du skal bruge noget ornlig billig Moncler, Ellesse, Balenciaga, Gucci, du bestemmer.” Det var sådan, det var. Selvom man var baldret efter en times opvarmning og halvfems minutters fodbold. Han smed tasken i entréen. “Er der nogen hjemme?” råbte han allerede, inden hoveddøren var smækket. “Hallo!” Han åbnede ind til stuen, hvor hans mor stod og talte i telefon. “Hvornår er du kommet hjem?” Moren pegede på ham med en lang, lyseblå negl. Hun kiggede på tasken og blev stram i masken. Hendes lashes blinkede så hurtigt, at han vidste, at der lige om lidt ville komme noget rigtig surt. “Hvem har du tænkt dig skal ordne den?” sagde hun og holdt for mobilen. “Kender du det,” sukkede hun til den. “Så har man klaret den i årevis uden en eller anden stodder, der tror, han ejer én, og så kommer éns teenager hjem og tror, at man rydder alt op efter ham.” Hun vendte atter blikket mod Jonas og tilføjede: “Jeg kan lugte dine sure sokker helt herind, Jonas.” “Jeg har spillet i over to timer og er sygt sulten. Du står 13
Topscorer_mat.indd 13
02/07/2020 14.30
jo bare og ævler. Kunne du ikke bare have lavet mad til en afveksling?” “Vi snakkes,” sagde hun og kastede mobilen over i sofaen. Hun nærmede sig og afskar ham vejen. “Nu skal du høre en ting, unge mand. Det kan godt være, at du tror, at du kan dandere den, fordi du er stjernen ovre i fodboldklubben. Men hvis du regner med, at du kan komme og gå, som det passer dig, og forvente, at maden står på bordet, i det øjeblik du træder ind ad døren, kan du godt tro om igen.” “Men du laver jo ikke andet end at tale i telefon med Hannah alligevel,” sagde han og prøvede at komme forbi, men hun blev stående. “Det skal du slet ikke blande dig i. Hvis du er sulten eller har brug for at få vasket dit tøj, kunne det være, du skulle finde et andet sted.” “Euw. Alle de andres mødre laver mad. Zakis mor. Mohammads mor. Der er altid noget at spise hjemme hos dem, Wallah, og det er sygt fråderen.” “Tal ordentligt. Du lyder, som om du er meget dummere, end du er. Hvis de andres mødre laver mad hele tiden, er det nok, fordi de ikke har et arbejde at passe, eller fordi deres far lever i et andet århundrede. Tror du ikke, jeg er træt, når jeg kommer hjem efter otte timer på arbejde?” “Du sidder jo bare ned hele dagen,” sagde han. “Nu skal du ikke komme for godt i gang, mester. Tror du, det er ferie at sidde og scanne varer dag ud og dag ind? Hvis du er utilfreds og mener, at du kan gøre det bedre, 14
Topscorer_mat.indd 14
02/07/2020 14.30
kan du bare komme i gang med at få dig et arbejde. Bidrage lidt.” “Jeg skal nok komme til at tjene mine egne penge, bare vent. Masser af dem.” “Jonas! Klokken er syv.” Hans mor stod i døren. Det var, som om han lige havde lagt sig, men den var god nok. Mobilen viste 7.00. Moren gentog tålmodigt hans navn. Hendes hår var fladt, så hun var nok ikke selv nået så langt. Han lagde sig på den anden side. “Jonas, hvis du bliver liggende sådan der, går du glip af første time,” sagde hun og gabte. “Jeg kommer lige om lidt. Jeg skal bare …” Han var allerede tilbage, hvor han kom fra. I Drømmeland. Alligevel stod han op og gik i gang med dagen. Tog et hurtigt bad og plørede nok parfume på til hele dagen. Solen stod ind ad vinduet og varmede hans bare ryg. Som i de varme lande. Han åbnede skabet. Der hang en masse kluns. Foldet sammen som på hylderne i en butik. Alle de rigtige mærker. Sko. Nye hvide med det store logo. En sort hoodie med samme mærke på hele maven, så ingen kunne være i tvivl. Nu spiste han morgenmad, og samtidig var han kommet i skole. De andre beundrede bukserne og skoene. Spurgte om kampen. Alle havde hørt om det afgørende mål. Alle ville høre det fra hans mund. “Det holder ikke, det der. Du ved godt, at du ikke kan komme for sent igen.” 15
Topscorer_mat.indd 15
02/07/2020 14.30
Han satte sig brat op i sengen. Moren stod i døren og tog bh på. Hvorfor gjorde hun det ikke på badeværelset? “Bare gå ud.” Han så på uret. 7.29. Kiggede over mod skabet. Det stod som sædvanlig åbent, og hans gamle tøj var ved at kravle ned på gulvet, hvor fodboldtasken stod uåbnet. Den lugtede helt hen til sengen. “Jeg troede, at jeg var stået op,” mumlede han og ærgrede sig over, hvor alt det lækre tøj var blevet af. Håret var vigtigt. Måske det vigtigste. Det var ved at blive for langt til, at hårvoksen kunne holde det på plads. Han tog håndspejlet og tjekkede side og nakke. Den streg, som barberen havde lavet ved overgangen mellem sidehåret og det halvlange ovenpå, var ved at forsvinde. Det bankede på døren. “Kan du ikke slappe af ?” sagde han og redte pandehåret op i den perfekte vinkel. “Du har været derude i tyve minutter. Jeg skal være på arbejde om ti minutter.” “Slap nu af, det er bare et supermarked. Der sker nok ikke noget, hvis du lige kommer ti minutter for sent,” sagde han og iførte sig parfume og tjekkede spejlbilledet en sidste gang. Hans mave var klart blevet mere muskuløs. Hans bryst og arme kunne stadig godt blive lidt større, men han havde en god mave. Moren var holdt op med at banke. Det var et dårligt 16
Topscorer_mat.indd 16
02/07/2020 14.30
tegn. Han åbnede døren og håbede på, at hun var gået. Så kunne han sige undskyld senere. Hun kiggede tavst på ham med tårer i øjnene. “Undskyld,” sagde han. Hun svarede ikke og samlede sin taske op fra hylden. Lagde sine nøgler og pungen i. Åbnede døren uden at sige noget. Gik uden et ord. Det var den værste stilhed. Nu var klokken ti over. Han kunne lige så godt vente til efter første frikvarter. Han tog en portion havregryn og gloede ned i gården. Der var faktisk allerede ved at ske noget. Han gik ned til de andre. Der holdt en politibil. Den trak alle til som en magnet. “Euw, hvor hurtigt kører den der?” var der en, der spurgte. Mo fra stuen til venstre. “Hurtigt nok til, at du bliver nødt til at overholde loven.” “Næ, jeg skal have en Bugatti.” “Hvordan har du tænkt dig at få råd til sådan én?” grinede den blonde betjent og kiggede på sit ur. “Hvis du skal have en fed bil, skal du tage at gå i skole. Få dig et job og spare sammen.” “Der er også andre måder,” sagde Zacharyas. Vennerne grinede. “Det skal du ikke ønske dig,” sagde den anden betjent. Han havde et fuldskæg så stort som julemandens og tatoverede overarme, der var ved at sprænge den kort ærmede skjorte, hver gang han bevægede armen. “Er det ikke rigtigt, at fængsel er ligesom hotel? Med computer og tv og det hele?” 17
Topscorer_mat.indd 17
02/07/2020 14.30
Betjentene stod ud af bilen og låste. De var begge to over et hoved højere end dem alle sammen. “Det er ornlig meget som ferie,” sagde Mo. “Ornlig luksus med PlayStation og gratis mad tre gange om dagen.” “Du ved godt, at det ikke er særlig smart det der,” sagde den blonde politimand. “Forestil dig, at der altid er en eller anden idiot, der vil have dig til at gøre noget, du ikke har lyst til. At der er en, der vil have fat på dig, fordi du er den nyeste. At du skal kigge dig over skulderen, hver gang du går ud på gangen.” “Jeg flækker ham.” “Den er god med dig. Det har jeg hørt mange sige før. Men det er ikke sjovt, at du ikke kan gå nogen steder hen, og at der kommer en vagt og siger, at du skal gå ind på dit værelse klokken ti.” Mo kiggede på de andre og spyttede som en lama. De grinede ikke længere. “Er det rigtigt, at den der bil er tunet?” spurgte han henkastet. “Er der en af jer, der har set Zaki?” spurgte fuldskægget alvorligt. Spørgetimen var forbi. Mo kiggede på Younes, som gerne ville af sted. Betjentene spurgte Younes, om han vidste, hvor Zaki var. “Tror du, vi er snitch?” sagde Mo. Flere var kommet til nu. Også nogle af deres ældste. Albin og Bilal. Mo spyttede igen. Younes rystede på hovedet. 18
Topscorer_mat.indd 18
02/07/2020 14.30
“Ved I to noget om en, der hedder Zaki?” spurgte den blonde i et helt andet toneleje. Albin løftede begge øjenbryn og slog ud med hænderne. “Jeg ved ikke, hvor alle de små rødder er henne, og hvad de render rundt og laver.” “Er du blevet lovlydig, Albin?” sagde fuldskægget. “Lige pludselig.” Den rutinerede gangsta slog ud med armene. “Vi prøver jo at guide drengene, så de ikke får problemer. Hjælpe dem med at holde sig fra ballade.” De grinede alle sammen. Spyttede som på signal. Deres ældste kendte de fleste betjente og var vant til at tale med dem. Det var som et spil, hvor man sagde det rigtige og lod, som om man respekterede hinanden, men når katten var forsvundet, dansede musene på bordet. “Hvad har han lavet?” sagde Bilal. “Han er min fætter.” “Det siger I altid. Hvor mange fætre kan man egentlig have?” “Jeg sværger på min ufødte søns liv,” sagde Bilal og spyttede. “Det er min mors søsters søn.” Younes trak sig lidt væk. Hans ben var ømme, så han strakte dem ud på bænken. “Det er ikke en særlig tungtvejende garanti. Men der er altså ingen, der har set ham eller ved, hvor han er?” “Klokken er ni om morgenen. Han er vel i skole eller hjælper sin mor.” “Hvis han er din fætter, burde du vide, at han ikke går 19
Topscorer_mat.indd 19
02/07/2020 14.30
i skole. Hvis I ser ham, må I gerne lige bede ham om at ringe,” sagde den blonde. “Bare sig, at han kan ringe til lokalstationen og tale med Matthias eller Toke.” Betjentene tog en runde om blokken. Younes gav Mo og Zacharyas et halvknus. Han måtte videre. Bilal blæste en sky fra sin vapour. “Hvordan går det på banen? Får du scoret nogle mål?” “Masser,” sagde Younes og lød lidt for frisk. “Euw, hørte du det?” sagde Bilal til Albin. “Vores lokale topscorer.” Han vendte sig mod Younes. “Sig til, hvis du har brug for noget. Støvler eller tøj, jeg skal nok fikse det.” Det var blevet til tre timers skole. Vikar og fri, han kunne lige så godt være blevet hjemme. “Vi lærer ikke en skid her,” sagde Jacob, da de fulgtes ned ad trappen. “Hvordan skal man blive klar til gymnasiet, når vi altid har vikar?” “Whatever. Vil du med ind i barbershoppen?” Jacob tøvede. “Kom nu bare.” “Jeg ved ikke.” “Slaaaap af, bror, det er bare mine shababs. Det’ ornlig hyggeligt der.” “Okay, det er sgu lidt underligt med alle sådan nogle indvandrere, der har fuldskæg som femtenårige,” sagde Jacob, der var lidt lille af sin alder. “Ah, er det derfor, kartoffel? Har du ikke fået dun på hagen endnu?” 20
Topscorer_mat.indd 20
02/07/2020 14.30