Tyskland

Tyskland_DK-kopi.indb 2

08/10/2019 15.34

Neil MacGregor

Tyskland Erindringer om en nation

PĂĽ dansk ved Anders Nygaard

Udgivet i samarbejde med Nationalmuseet

Tyskland_DK-kopi.indb 3

08/10/2019 15.34

TYSKLAND Erindringer om en nation Af Neil MacGregor Oversat fra engelsk af Anders Nygaard efter Neil MacGregor: Germany. Memories of a Nation Original English language edition first published by Penguin Books Ltd, London, 2014 By arrangement with the BBC and the British Museum.

The BBC logo and Radio 4 logo are a registered trademarks of the British Broadcasting Corporation and is used under licence.

BBC logo © BBC, 2005. Radio 4 logo © 2008 The British Museum logo is the registered trademark of the Trustees of the British Museum and is used under licence.

All rights reserved Dansk udgave: Copyright © 2019 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05743-7 1. udgave, 1. oplag Printed in Bosnia and Herzegovina Dansk forlagsredaktion: Ditte Maria Søgaard Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Design og kort: Andrew Barker Information Design Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Tryk: GPS Udgivet med støtte fra Sportgoodsfonden Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.gad.dk

Foregående opslag: Gerhard Richter, Betty, 1991 (detalje)

Tyskland_DK-kopi.indb 4

08/10/2019 15.34

Indhold

Kort 8 Indledning: Monumenter og erindringer 25 Første del Hvor ligger Tyskland?

1 Udsigten fra byporten 45 2 Den delte himmel 59 3 Tabte hovedstæder 81 4 Den flydende by 101 5 Magtfragmenter 121 Anden del Forestillinger om Tyskland 6 Et sprog for alle tyskere 133 7 Snehvide mod Napoleon 155 8 Én nation under Goethe 173 9 Heltenes sal 195 10 Ét folk, mange pølser 217 Tredje del Den vedvarende fortid 11 Kampen om Karl den Store 235 12 Ånden formes 255 13 Østersøens brødre 273 14 En nation af jern 291 15 To veje fra 1848 305

Tyskland_DK-kopi.indb 5

08/10/2019 15.34

Fjerde del Made in Germany 16 I begyndelsen var trykkeren 327 17 En kunstner for alle tyskere 345 18 Sachsens hvide guld 361 19 Metallets mestre 377 20 Det modernes vugge 397 Femte del Faldet 21 Smeden Bismarck 421 22 Det lidende vidne 439 23 Penge i krise 461 24 Det degenererede udrenses 481 25 Ved porten til Buchenwald 501 Sjette del At leve med historien 26 De fordrevne tyskere 519 27 At begynde pü ny 535 28 De nye tyske jøder 551 29 Barlachs engel 571 30 Det fornyede Tyskland 585

Envoi 603 Illustrationsfortegnelse 607 Litteratur 624 Takkeord 628 Register 630

Tyskland_DK-kopi.indb 6

08/10/2019 15.34

Til Barrie Cook Kurator pĂĽ British Museum polyhistor, kollega og rĂĽdgiver sine quo non

Tyskland_DK-kopi.indb 7

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 24

08/10/2019 15.34

Indledning: Monumenter og erindringer

Monumenter i Tyskland er anderledes end monumenter i andre lande.

Siden midten af 1800-tallet er folk, der besøger Paris, London og München, i alle byerne blevet mødt af en triumfbue i en grandios romersk stil, til minde om de nationale triumfer under de krampagtige europæiske krige i perioden 1792-1815. Ved Hyde Park Corner rejste briterne Wellington Memorial Arch, og næsten hundrede år senere blev den kronet med et stort bronzefirspand. Den står ikke alene ved det, som dengang var Londons vestlige bygrænse, men foran det hus, sejrherren fra Waterloo boede i. Arc de Triomphe i Paris, som er gigantisk og overdimensioneret, og som fremstiller scener med soldater på vej til krigen, er placeret midt i en stjerne dannet af brede gader, hvoraf tre er opkaldt efter Napoleons sejre over preusserne og østrigerne.

Siegestor, Sejrsporten, i München blev opført i 1840’erne for at fejre den tapre bayerske indsats under Revolutions- og Napoleonskrigene.

Siegestor er ligesom sit romerske forbillede, Konstantinbuen, rigt dekoreret, og dens to øverste fag er udsmykket med relieffer. Øverst står en bronzefigur af Bavaria – Bayern – i hendes stridsvogn forspændt med løver, stolt vendt mod nord, den retning, hvorfra de fleste af byens besøgende ankommer. Under hende står indskriften ”Dem Bayrischen Heere” – ”Til den bayerske hær” – til ære for de bedrifter, buen blev rejst for at mindes.

Så vidt, så ganske konventionelt. Ved første øjekast kunne man tro, at Wellingtonbuen, Triumfbuen i Paris og Siegestor alle gør nøjagtig det Siegestor i München, nordsiden

Tyskland_DK-kopi.indb 25

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 26

08/10/2019 15.34

Triumfbuen, Paris

Wellington Memorial Arch, Hyde Park Corner, London

samme på nøjagtig den samme måde. Men det, der gør buen i München så interessant, er dens anden side, som fortæller en helt anden historie.

Den blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, men under restaureringen gjorde man intet forsøg på at genskabe de klassiske, skulpturelle detaljer, som var blevet ødelagt af bomberne. Det øverste fag på denne side af buen udgøres blot af en glat stenflade. Nedenunder dette kompromisløse, tomme felt ses ordene ”Dem Sieg geweiht, vom Krieg zerstört, zum Frieden mahnend” – ”Viet til sejr, ødelagt af krig, formanende til fred”. Hvor buerne i London og Paris udelukkende skuer tilbage mod tidspunkter med stor medgang og præsenterer en komfortabel, omend selektiv fortælling om nationale triumfer, beretter buen i München om såvel den glorværdige baggrund for skabelsen af den som for omstændighederne omkring dens senere ødelæggelse. Til forskel fra de to andre undermineres dens oprindelige højtidelige og fejrende formål med en højst ubekvem påmindelse om fiasko og skyld. Den forkynder et moralsk budskab: at fortiden giver indsigter, der er nødvendige for at forme fremtiden. Måske er det mest særegne træk ved den rolle, historien spiller i Tyskland i dag, at den ligesom denne bue ikke kun udtrykker et syn på fortiden, men resolut og advarende retter fortiden fremad.

Hvis tyske monumenter er forskellige fra monumenter i andre lande, Siegestor, sydsiden

Tyskland_DK-kopi.indb 27

08/10/2019 15.34

Tyskland: Erindringer om en nation

28

er det, fordi den tyske historie er anderledes. Både Storbritannien og Frankrig, som blev formet gennem århundreder med stærk central styring, kan på (mere eller mindre) troværdig vis fremstille deres historie som nationale enhedsfortællinger. Den langvarige politiske fragmentering af Tyskland i selvstyrende stater gør sådan en historie umulig: Gennem størstedelen af den tyske historie kan der ikke gives en enkelt national historie. Selvom Det Tysk-romerske Rige, som omfattede det meste af det tysktalende Europa (kort 1), udgjorde en ramme for fornemmelsen af et tysk tilhørsforhold, var det sjældent i stand til at koordinere, for slet ikke at tale om at styre de mange politiske enheder, der udgjorde Riget. Store dele af den tyske historie er som en konsekvens heraf sammensat af forskellige, undertiden indbyrdes modstridende lokale fortællinger.

Det tydeligste eksempel på denne konflikt er måske skikkelsen Frederik den Store, konge af Preussen i midten af 1700-tallet, hvis militære bedrifter i andre lande ville have sikret ham status af nationalhelt. Men Frederiks sejre – og ikke mindst hans territoriale landvindinger – blev i stor udstrækning vundet på bekostning af andre tyske stater. Han er en helt i Berlin, men en slyngel i Dresden. I løbet af Syvårskrigen (1756-63) besejrede Preussen Sachsen godt og grundigt, og i 1760 forårsagede Frederiks tropper store skader i den saksiske hovedstad. Bernardo Bellotto, hvis malerier af barokkens Dresden indfangede en af Europas smukkeste byer (se kapitel 23), malede også Kreuzkirche i ruiner efter Frederiks bombardement. Som en vigtig allieret i Syvårskrigen mod Frankrig blev Frederik den Store både fejret og beundret i Storbritannien; porcelænsfabrikken i Worcester fremstillede en hel serie af hyldester i porcelæn, og så sent som i 1914 var der stadig pubber over hele England, der med stolthed kaldte sig The King of Prussia (kongen af Preussen). Men der kan ikke findes noget pan-tysk syn på Frederik den Store: Dresdens porcelænsfabrikanter undlod ikke overraskende at hylde Frederik, og der findes ingen kroer i Sachsen, som bærer hans navn. Der ligger en tilsvarende ambivalens bag Münchens Siegestor. Den er omhyggeligt viet ‘Til den bayerske hær’, men undlader at fortælle den ubekvemme sandhed, at denne hær igennem det meste af Napoleonskrigene kæmpede

Tyskland_DK-kopi.indb 28

08/10/2019 15.34

Indledning: Monumenter og erindringer

29

på den franske side mod de andre tyske stater. Siegestor er således et dobbelt tvetydigt monument: ikke blot en utriumferende triumfbue, der fortæller om nederlag lige så meget som om sejr, men desuden om det besværlige faktum, at fjenden lige såvel kunne være tysk som fremmed.

Historien om Tyskland er således uundgåeligt blevet berigende og forvirrende fragmenteret. Der er en stærk opmærksomhed omkring, at man tilhører den samme familie, men indtil Tysklands enhed i 1871 var der blot en svag fornemmelse af et fælles mål. Der findes dog et stort antal meget udbredte erindringer om, hvad tyskerne har foretaget sig og oplevet, og det er denne bogs formål at vække nogle af dem til live og undersøge dem nærmere. Den forsøger ikke at være – den kan ikke være – en tysklandshistorie i nogen som helst forstand, men den prøver gennem genstande og bygninger, folk og steder, at udforske nogle formative tråde i Tysklands moderne nationale identitet. Den tidligste genstand er Gutenbergs bibel fra 1450’erne, måske det første tidspunkt, hvor Tyskland på afgørende vis påvirkede verdenshistoriens retning – ja, grundlagde et af fundamenterne for al moderne europæisk kultur. Den seneste er den nyligt restaurerede og nyindrettede Rigsdagsbygning, det tyske parlaments sæde. Erindringsskabelse er en endeløs proces: Jeg har forsøgt at udvælge erindringer, som for mig synes at være særligt indflydelsesrige, som sandsynligvis deles af flertallet af tyskere, og navnlig dem, som ikke-tyskere vil være mindre bekendt med.

Mange af disse erindringer deles naturligvis også af schweizerne og østrigerne, men denne bog handler om det Tyskland, der opstod for omkring tredive år siden, og om erindringerne hos dem, der bor der nu.

Schweiz begyndte at udskille sig politisk fra resten af Tyskland på et tidligt tidspunkt; dets neutralitet i de to store krige i sidste århundrede har givet det en radikalt anderledes fortid. Østrig, hvis historie har været langt tættere sammenvævet med sin nabos, er anderledes i mange afgørende henseender. Det blev ikke permanent splittet af Reformationen, dets reaktion på Napoleons invasioner gik ikke så meget ud på at formulere en national partikularisme som at konsolidere de habsburgske arvelande, og det kom ikke til at opleve den langvarige deling af staten Næste side: Ruinerne efter Kreuzkirche i Dresden, som blev ødelagt i 1760 under et preussisk bombardement. Bernardo Bellotto, 1765

Tyskland_DK-kopi.indb 29

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 30

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 31

08/10/2019 15.34

Tyskland: Erindringer om en nation

32

under den kolde krig og alt, hvad det siden kom til at betyde for Tyskland. Frem for alt har Østrig ikke gennemført den offentlige, pinefulde undersøgelse af erindringerne om og ansvaret for nazitiden med noget, der på nogen måde svare til den konsekvens og integritet, det moderne Tyskland har lagt for dagen. En bog, som omfatter de østrigske erindringer, ville være meget anderledes.

Alle større lande forsøger at konstruere en læsning af deres historie, der fører dem, opmuntrede og selvsikre, til deres nuværende plads i verden.

USA var med sit selvbillede som ”en by på et bjerg” længe i stand til at bekræfte sig selv som et land med en skæbnebetonet pligt (”manifest destiny”) 1. Storbritannien og Frankrig betragtede på forskellige måder deres politiske udvikling som et forbillede for verden, som de gavmildt delte ud af med deres imperialistiske ekspansion. Efter at Bismarck havde sammensvejset de forskellige stater til Det Tyske Rige i 1871 og derefter gjort det til kontinentets førende industrielle og økonomiske magt, ville Tyskland muligvis have været i stand til at udvikle en form for tilsvarende national myte. Men nederlaget i 1. Verdenskrig og Det Tredje Riges morderiske forbrydelser har umuliggjort sådan en sammenhængende fortælling. Tyske historikere har forgæves kæmpet for at få de forskellige dele af puslespillet til at passe sammen, men ingen har overbevisende været i stand til at få Tysklands intellektuelle og kulturelle bedrifter i 1800- og 1900-tallet og nazisternes moralske afgrund til at udgøre et forståeligt billede. Her er tale om en historie, der er så skamferet, at den ikke kan repareres, men i stedet konstant må genbesøges – en tanke, der udtrykkes meget stærkt med Georg Baselitz’ forrevne og mærkeligt omvendte nationalflag.

Men uanset hvor uensartede erfaringerne hos de forskellige tyske regioner og stater har været, er de alle blevet mærket af fire store traumer, der lever videre i den nationale erindring.

Den første, Trediveårskrigen (1618-48), blev udkæmpet i Tyskland 1 ”Manifest destiny” er betegnelsen for en amerikansk doktrin fra 1840’erne, ifølge hvilken det var amerikanernes skæbnebetonede pligt at brede sig over det nordamerikanske kontinent (o.a.).

Tyskland_DK-kopi.indb 32

08/10/2019 15.34

Omvendt ørn med farverne fra det tyske flag, af Georg Baselitz, 1977

Tyskland_DK-kopi.indb 33

08/10/2019 15.34

Tyskland: Erindringer om en nation

34

af hver eneste tyske stat og af tropper fra alle de store europæiske magter. Den var ødelæggende for den civile befolkning og for økonomien.

Når hærene marcherede på kryds og tværs henover landet, spredte de rædsel og sygdomme. Jacques Callot afbildede den brutalitet, landsbyboerne i Lorraine (som dengang var en del af Det Tysk-romerske Rige) oplevede, når en plyndrende hær ankom. Lignende rædsler udspillede sig over hele Tyskland, og de blev aldrig glemt. Man regner almindeligvis med, at krigens økonomiske konsekvenser var mærkbare helt ind i 1800-tallet. I starten af maj 1945 beordrede Hitlers efterfølger, admiral Dönitz, at de tyske hære skulle holde op med at kæmpe. Albert Speer, Hitlers arkitekt og rustningsminister, forklarede kapitulationen således: Den ødelæggelse, der er blevet påført Tyskland, kan kun sammenlignes med Trediveårskrigen. Decimeringen af vort folk ved sult og store afsavn må ikke få lov til at nå det samme omfang som dengang.

Ved udbruddet af Revolutions- og Napoleonskrigene i 1792 invaderede de franske revolutionsarméer Rhinlandet og besatte store dele af det vestlige Tyskland. Mange historiske byer, som Mainz, Aachen og Köln, blev indlemmet i Frankrig og var franske byer i næsten 20 år. I 1806, efter at den preussiske hær havde lidt store nederlag i slagene ved Jena og Auerstädt, indtog Napoleon triumferende Berlin. I 1812 havde franskmændene reelt besat hele Tyskland fra Rhinlandet til Rusland.

Der foregik ikke længere nogen effektiv militær modstand på tysk jord.

Hver eneste større tyske hersker var tvunget til at sende tropper, der Hængning, fra Krigens rædsler, af Jacques Callot, 1633

Tyskland_DK-kopi.indb 34

08/10/2019 15.34

Germania, af Adolph Menzel, 1846–57

skulle kæmpe sammen med franskmændene i det russiske felttog. Det var en dyb og voldsom ydmygelse, som i sidste ende bevægede nationen til at definere sig selv på en ny måde og til at forene sig i kampen mod indtrængeren. Erindringen om den store ydmygelse i 1806 blev brændt ind i alle tyskeres bevidsthed og kunne mærkes gennem hele 1800-tallet og længere endnu.

Det mest ødelæggende og komplicerede af de fire traumer var Det Tredje Rige. Dette udklipsark til børn med Hitler, der inspicerer de nazistiske brunskjorter, er et eksempel på, i hvilken grad naziregimet infiltrerede og besmittede alle aspekter af livet i Tyskland. De forbrydelser, der blev begået af Det Tredje Rige både i Tyskland og rundt om i Europa, og den rolle, som medlemmer af næsten hver eneste tyske familie spillede i disse forbrydelser, er en meget udbredt erindring – i mange

Tyskland_DK-kopi.indb 35

08/10/2019 15.34

Udklipsark til børn, ca. 1935

tilfælde en udbredt tavshed – som endnu i dag er stærkt højspændt og langt fra uddrevet. Den forfærdelige pris, der blev betalt af den tyske befolkning, flugten og fordrivelsen fra øst og ødelæggelsen af byer som Hamburg og Dresden (kapitel 27) er endnu en erindring, Det Tredje Rige har givet i arv til næsten alle tyskere.

Den yderste konsekvens af den nazistiske aggression var invasionen og de fire allierede magters besættelse af hele Tyskland og landets langvarige deling mellem Forbundsrepublikken i vest og DDR i øst. Østtyskland blev dømt til yderligere 40 års diktatur og undertrykkelse.

De menneskelige omkostninger ved denne deling, repræsenteret ved de mennesker, der mistede livet under deres desperate forsøg på at komme over Berlinmuren, undersøges stadig.

Tyskland_DK-kopi.indb 36

08/10/2019 15.34

Hamburg efter de allieredes bombeangreb i 1943

Det er nu 30 år siden, at Muren faldt, og næsten lige så længe siden, at et nyt Tyskland blev født. I denne periode har tyskerne gjort en kolossal indsats for at tænke klart og modigt over deres nationale historie. Genforeningen af Tyskland faldt sammen med en mere klarsynet historisk undersøgelse af en stor del af den tyske befolknings medskyld i forbrydelser, man længe blot havde tilskrevet “nazisterne”. Efterhånden som Berlin er blevet genopbygget, har der været et bevidst forsøg på at gøre de allermest smertelige erindringer offentlige, hvor det mest oplagte eksempel er holocaustmindesmærket for Europas myrdede jøder. Også her kan man se, at tyske monumenter ikke er som andre landes. Jeg kender ikke til noget andet land i verden, som midt i sin nations hovedstad rejser monumenter til minde om sin egen skam. Ligesom Siegestor

Tyskland_DK-kopi.indb 37

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 38

08/10/2019 15.34

Indledning: Monumenter og erindringer

39

i München står de der ikke alene for at mindes fortiden, men – og måske endnu vigtigere – for at sikre, at fremtiden bliver anderledes. Som Michael Stürmer, en fremtrædende politisk kommentator, bemærker: “I Tyskland har historiens formål i lang tid været at sikre, at det aldrig ville kunne ske igen.”

Fotografiet på de næste sider viser tre store monumenter i det moderne Berlins centrum. Til højre, et stykke væk, ses Brandenburger Tor, emnet for mit første kapitel. Bagved ses Rigsdagen, emnet for mit sidste kapitel. I forgrunden står mindesmærket til minde om begivenheder, der diskuteres længere fremme i bogen. Disse tre monumenter og deres betydninger udtrykker tilsammen meget af det moderne Tysklands enestående forsøg på at brydes med sin historiske arv og sine komplekse og skiftende erindringer.

Peter Fechter, 18, den første person, som blev skudt og dræbt under et forsøg på at flygte over Berlinmuren, august 1962

Tyskland_DK-kopi.indb 39

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 40

08/10/2019 15.34

Tyskland_DK-kopi.indb 41

08/10/2019 15.34