Vendepunkter

Vendepunkter_Bind 4.indd 2

29/01/2019 13.20

I an Ke rs h aw Vendepunkter

PĂĽ dansk ved Uffe Gardel

Vendepunkter_Bind 4.indd 3

29/01/2019 13.20

VENDEPUNKTER Europa efter 1973 Af Ian Kershaw Oversat fra engelsk af Uffe Gardel efter Ian Kershaw: Roller-Coaster Copyright © 2018 Ian Kershaw Dansk udgave: Copyright © 2019 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05437-5 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Forlagsredaktion: Jens Kristian Dreyer Projektledelse: Martin Gylling Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Omslagsfoto: Getty Images Kort: Beehive Mapping Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Tryk: ScandBook Original English language edition first published by Penguin Books Ltd, London Text copyright © 2018 Ian Kershaw The author has asserted his moral rights All rights reserved Oversættelsen er støttet af Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond G.E.C. Gads Fond og

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Vendepunkter_Bind 4.indd 4

29/01/2019 13.20

Indhold

Forord 7 Indledning

13

1 Vendepunktet

19

2 Forandringens østenvind

83

3 Folkets magt

132

4 Et nyt liv

185

5 Ramt af globaliseringen

240

6 KriseĂĽr

295

Efterord: Utryghedens tidsalder

357

Udvalgt litteratur

383

Register

404

Vendepunkter_Bind 4.indd 5

29/01/2019 13.20

Vendepunkter_Bind 4.indd 6

29/01/2019 13.20

Forord

Den store katastrofe om Europa 1914-1933 og Helvede tur-retur om den efterfølgende periode frem til 1950 var de vanskeligste bøger, jeg nogensinde har givet mig i kast med. Men det varede kun, til jeg begyndte at skrive om årtierne fra 1950 og frem til vore dage, et arbejde som frembød endnu større vanskeligheder både med hensyn til fortolkning og komposition. Det skyldes i høj grad, at Europas efterkrigshistorie ikke har et enkelt fremherskende tema, der kan sammenlignes med verdenskrigenes indlysende centrale placering i de to foregående bind om perioden 1914 til 1949. Disse bind skred lineært frem ind i en krig og ud igen, og atter en gang ind i en krig og ud igen. Der er ingen enkel lineært fremadskridende udvikling, som på passende vis beskriver kompleksiteten i europæisk historie siden 1950, og især i de seneste fem årtier. Dette er i højere grad en historie, som vender og drejer sig, går op og ned, svinger brat og præges af høj og accelererende forandringshastighed. Europas historie i denne periode har været en rutsjebanetur, med både fryd og gys undervejs.

Rutsjebanen som metafor er ikke perfekt. Trods alt, trods al gys og begejstring, så forløber en rutsjebanetur i en sløjfe efter et fast spor, og den ender et kendt sted. Billedet af en forlystelsespark er måske også for banalt og sorgløst til den alvor og tyngde, ja, indimellem også tragedie, som præger Europas historie siden krigen.

Men billedet fanger dog den ustabilitet, de åndeløst spændende øjeblikke og oplevelsen af at blive revet med af ukontrollérbare kræf7

Vendepunkter_Bind 4.indd 7

29/01/2019 13.20

ven depu nk ter

ter, som praktisk taget alle europæere har gennemlevet i disse årtier, om end på forskellig vis.

I det foregående bind, Gode tider – nye farer, skrev jeg om et Europa, som var delt i to halvdele – der udgjorde to adskilte verdener. Med kommunismens fald fra 1989 til 1991 ændrede dette sig, men Østeuropa og Vesteuropa er fortsat dybt forskellige. Virkningen af den hastigt accelererende globalisering – et nøglebegreb i dette sidste bind – gør det dog muligt at behandle dem samlet, og ikke hver for sig.

Karakteren af et så omfattende arbejde betyder, som i de tre første bind, at jeg i høj grad har måttet forlade mig på andres forskning og forfatterskaber – så meget desto mere som jeg aldrig selv har foretaget specialiseret forskning i emner, der vedrører denne periode.

Det er ingen erstatning selv at have gennemlevet perioden. Da jeg begyndte arbejdet, var der nogen, som sagde til mig, at det burde være let at skrive denne bog, eftersom den omhandlede periode falder sammen med en stor del af mit eget liv. Men at gennemleve historien skaber erindringer, som i lige så høj grad kan være forstyrrende og upræcise som nyttige. Et ganske lille antal steder har jeg tilføjet en personlig erindring i en fodnote. Men jeg har holdt dem ude af selve teksten. Efter min mening er det bedst at holde personlige anekdoter og historiske vurderinger adskilt. Rent bortset fra hukommelsens skrøbelighed, så er de fleste af dagligdagens begivenheder præget af flygtighed. At bedømme betydningen af større begivenheder kræver næsten altid ikke kun detaljeret viden, men også et tidsrum, i hvilket man kan bearbejde dem. Så andres videnskabelige arbejde er uomgængeligt. Mange arbejder er specialiserede monografier eller artikler i videnskabelige tidsskrifter. Arbejder, jeg har fundet særligt nyttige, er opført i listen over udvalgt litteratur. De er kun toppen af et meget stort isbjerg. Som i de foregående bind, og i overensstemmelse med opbygningen af bøgerne i Penguins serie History of Europe, er der intet slutnoteapparat.

Som tidligere har jeg i litteraturlisten med en asterisk markeret værker, som jeg har citeret direkte fra.

8

Vendepunkter_Bind 4.indd 8

29/01/2019 13.20

I n dholdforor d

Min metode følger den anvendte i de foregående bind. Ligesom i disse har jeg bestræbt mig på at fremstille dramaet, og ofte den usikkerhed, som var forbundet med historiens gang, og jeg har lejlighedsvis inddraget samtidige synspunkter på begivenhederne. Jeg har således opbygget bogen kronologisk, i kapitler som dækker forholdsvis korte perioder, med tematiske underafsnit. Den korte indledning beskriver min fortolkning i hovedtræk.

Kapitel 1 fokuserer på et afgørende årti og den fundamentale forandring, som indtrådte i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

Selv om problemerne øst for Jerntæppet i 1980’erne begyndte at hobe sig op på alarmerende vis for lederne af de kommunistiske stater, så lægger kapitel 2 hovedvægten på den personlige rolle, som Mikhail Gorbatjov spillede ved uagtsomt, men fatalt, at svække sovjetstyret, mens kapitel 3 retter lyset mod den rolle, som blev spillet af Europas fløjlsrevolutioner i 1989-1991 ved at stille krav nedefra om forandringer. Hovedemnet for kapitel 4 er, hvor vanskelig og ofte også skuffende overgangen til pluralistisk demokrati og kapitalistisk økonomi var i Østeuropas lande, samt Jugoslaviens katastrofale sammenbrud og den efterfølgende etniske krig. Kapitel 5 belyser forandringerne inden for Europa efter terrorangrebene i USA i 2001 og de efterfølgende krige i Afghanistan og Irak. Endelig belyser jeg i kapitel 6 det konglomerat af kriser, som Europa har gennemlevet siden 2008, og som under ét udgør en alvorlig og almen krise for Det Europæiske Kontinent. Efterordet vender sig fra Europas fortid til kontinentets fremtid, både på kort og langt sigt, herunder de problemer, som kontinentet vil møde i en tidsalder præget af ny utryghed.

Forandringer kan komme pludseligt. Også i historievidenskaben.

Eric Hobsbawm så i begyndelsen af 1990’erne dystert på de langsigtede kriser, der sandsynligvis ville ramme Europa, og understregede kapitalismens destruktive kræfter i sin pessimistiske konklusion. De fleste iagttagere var dog langt mere positive i deres bedømmelse af Europas nyeste historie. En række fremtrædende studier af Europa i 9

Vendepunkter_Bind 4.indd 9

29/01/2019 13.20

ven depu nk ter

det 20. århundrede, som blev skrevet lige før eller efter årtusindskiftet, havde en direkte optimistisk grundtone. Mark Mazower mente, at ”de internationale udsigter” tegnede ”fredeligere end på noget tidligere tidspunkt”. Richard Vinen talte om en ”periode med sunde finanser”. Harold James skrev om ”demokratiets og kapitalismens næsten fuldstændige herredømme” (selv om han kvalificerede dette ved at påpege den stigende skuffelse over dette herredømme), og han så globaliseringen som et udelukkende positivt fænomen, der ”skabte et internationalt samfund og en international kultur og økonomi”. Udviklingen i det endnu unge 21. århundrede kunne godt sætte spørgsmålstegn ved denne bedømmelse.

Tony Judts autoritative værk, der blev afsluttet næsten fem år efter årtusindskiftet, sluttede også generelt optimistisk. ”Nationalismen er kommet og gået” i Europa, lød hans dom. ”Det 21. århundrede kan stadig blive Europas,” lød hans afsluttende ord. Det lyder stærkt tvivlsomt, set i lyset af uroen i Europa siden 2008, fremvæksten af nationalistiske og fremmedfjendske partier i mange lande, de langsigtede udfordringer som kontinentet står overfor, samt den tilsyneladende uafvendelige styrkelse af Kinas indflydelse og stilling som verdensmagt.

Naturligvis er forandringer på kort sigt temmelig uforudsigelige.

Fremtiden for Europa – som stadig er på rutsjebanetur – kan i hurtig rækkefølge klatre opad og styrte nedad. I skrivende stund, efteråret 2017, er udsigterne bedre, end de var for blot få måneder siden, selv om krystalkuglen fortsat er uklar. De langsigtede forandringer er en anden sag. Og her er de problemer, Europa – og resten af verden – står overfor, skræmmende. Klimaforandringer, demografi, energiforsyning, massemigration, multikulturelle spændinger, automatisering, voksende indkomstkløft, international sikkerhed og fare for globale konflikter: Alle disse forhold bliver store udfordringer de kommende årtier. Det er svært at sige, hvor godt Europa er rustet til at håndtere disse problemer. Hvordan man skal møde udfordringerne og skabe kontinentets fremtid, ligger ikke alene, om end i høj grad, i hænderne på europæerne selv. I farligt farvand gør konvo10

Vendepunkter_Bind 4.indd 10

29/01/2019 13.20

forord

jer klogt i at holde sammen i stedet for at drive fra hinanden. Det betyder, at man skal bygge på og styrke den enhed og konsensus, og det samarbejde, som uanset hvor ufuldkomment det er, gradvist er blevet udviklet siden krigen. Med godt sømandskab vil alle kunne komme gennem de farefulde stræder og frem til sikrere kyster.

Det har været en betydelig udfordring at skrive min egen tids historie. Men det har også været meget givende. Jeg har lært umådeligt meget mere, end jeg vidste på forhånd om de begivenheder og forandringer, som har præget mit liv. I sidste ende har jeg fået en bedre forståelse for, hvordan mit eget kontinent er blevet, som det er i dag. For mig har det i sig selv været arbejdet værd. Og om fremtiden: Her er en historikers forudsigelser ikke bedre end nogen andens.

Ian Kershaw Manchester, november 2017

Vendepunkter_Bind 4.indd 11

29/01/2019 13.20

Vendepunkter_Bind 4.indd 12

29/01/2019 13.20

Indledning

Det er med historien som med naturen, og som med alle store spørgsmål: Jo dybere man for alvor trænger ind i dem, desto vanskeligere problemer dukker op. Den, som er uden frygt, men dristigt går løs på opgaven, vil føle sig mere dannet og bedre tilpas, efterhånden som den lykkes for ham.

Johann Wolfgang von Goethe

Den lange økonomiske fremgangsperiode efter krigen sluttede i 1970’erne. En ny tidsalder præget af utryghed begyndte at tegne sig. Europa var i færd med at forandre sig – politisk, økonomisk, samfundsmæssigt og kulturelt. Efterkrigstidens børn oplevede dramatisk forbedrede levevilkår i 1950’erne og 1960’erne, og da de begyndte at blive gamle, var menneskerettigheder noget, der blev taget for givet (om end ikke altid praktiseret), racistiske synspunkter var stærkt socialt stigmatiserende (om end i mindre grad i Syd- og Østeuropa end i Vesteuropa), multikulturelle samfund var det normale, dødsstraf var forsvundet fra Europa, homoseksuelle ægteskaber og legal abort var almindeligt accepteret, og de kristne kirkers rolle var betydeligt indskrænket. Til gengæld vidnede udbredelsen af moskeer, et almindeligt træk ved moderne europæiske byer, som ikke fandtes i 1950, om religionens betydning blandt muslimske mindretal.

Disse forandringer – og mange andre – kan opfattes som dele af 13

Vendepunkter_Bind 4.indd 13

29/01/2019 13.20

ven depu nk ter

den proces, der er blevet kaldt ”globalisering”. Begrebet beskriver ikke kun den økonomiske integration, som fremkaldes af den frie bevægelighed for kapital, teknologi og information, men sammenfletningen af sociale og kulturelle mønstre hen over landegrænser og ud over verdens udviklingsområder. Globaliseringen var langtfra kun en positiv udvikling hen imod stadig bedre materielle forhold.

Den havde tydeligvis også mørke sider. Den har for eksempel forårsaget massive skader på miljøet, øget kløften mellem rig og fattig, forstærket en stort set ukontrollabel massemigration og kostet arbejdspladser som følge af den automatisering, der er blevet muliggjort af teknologiske forandringer – og dette fortsætter globaliseringen med at gøre. Den forandring, som globaliseringen har medført, løber som en rød tråd gennem de følgende kapitler. Det er langtfra en entydig succeshistorie. En ny utryghedens tid for Europa er uløseligt forbundet med den stadigt mere omfattende globalisering.

De materielle fremskridt siden dengang har været forbløffende.

Det udvalg af fødevarer, som er til rådighed i et gennemsnitligt supermarked i ethvert land i Europa i dag, ville have fremkaldt vantro i 1950 eller et hvilket som helst tidspunkt før da. Nutidens familier ville være rædselsslagne over at skulle leve i et hjem uden badeværelse og med et toilet (der ofte blev delt med andre familier) nede i gården. Varer, som ville have været ekstrem luksus, der kun var tilgængelige for et beskedent mindretal, er i dag almindelige. De fleste familier har bil. To biler i samme husstand er ikke usædvanligt. Et køleskab til at holde maden kold betragtes som en selvfølge.

Udlandsrejser – som i 1950 var forbeholdt de velhavende – er i dag et massefænomen. Næsten alle hjem har et TV. Satellitter i rummet gør det muligt at se TV-nyheder eller sportsbegivenheder live fra den anden side af kloden. Nu kan man endda se TV på sin mobiltelefon, noget som ingen indtil for ikke så længe siden kunne forestille sig.

Og hvor en udlandsrejse før i tiden uundgåeligt betød, at man måtte ringe hjem fra telefonbokse eller postkontorer, så gør mobiltelefonerne det nu ikke alene problemfrit at foretage den slags opkald, de kan også bruges til at sende tekstmeddelelser rundt i verden, og de 14

Vendepunkter_Bind 4.indd 14

29/01/2019 13.20

I n dledn i n g

fungerer som minicomputere, der kan bruges til en lang række ting.

De giver konstant adgang til nyheder og mulighed for ikke kun at tale med venner og slægtninge, som bor tusindvis af kilometer væk; man kan oven i købet se dem på telefonens skærm. Udbuddet af stadigt mindre og stadigt billigere computere har forandret livet på en måde, som var utænkelig bare for kort tid siden.

Denne bog handler om Europas historie siden krisen i første halvdel af 1970’erne. Den forsøger at forklare de komplekse og mangefacetterede forandringer i Europa frem til vore dage. Vejen markeres af afgørende milepæle – 1973, 1989, 2001 og 2008. Fremskridt og forbedringer optræder side om side med tilbageslag og skuffelser.

De første efterkrigsårs lurende trussel om atomkrig er afløst af vore dages altgennemtrængende og sammensatte oplevelse af usikkerhed. Det er et gennemgående træk ved Europas forandringsproces, at Tyskland har central betydning. Forandringerne har været særligt dybtgående i dette land, som mere end noget andet var med til at ødelægge kontinentet i første halvdel af det 20. århundrede. Ligesom Tyskland spillede en nøglerolle i Den Kolde Krig, var Tyskland også afgørende for, at den blev afsluttet. Tyskland har været afgørende for den europæiske integration, for eurosamarbejdets krise, for migrantkrisen og for de tilløb til en reform af Den Europæiske Union efter dens seneste alvorlige prøvelser. Samtidig er Tyskland blevet en afgørende aktør og en solid bærende pille af stabilt, liberalt demokrati, landet råder over Europas stærkeste økonomi, det er blevet forenet efter fyrre års splittelse og har tøvende påtaget sig en lederrolle i Europa. Tysklands egen forandring har spillet en nøglerolle i Europas efterkrigshistorie – og det er langtfra den mindst vellykkede del af historien.

Europas forandringsproces kan ikke forklares enkelt. Politiske, økonomiske og kulturelle dynamikker har været for tæt forbundne til, at man på pæn og overskuelig vis kan udpege de enkelte drivkræfter bag forandringerne. En stor del af forandringerne afspejler dybtgående samfundsmæssige og sociale ændringer, der ikke er begrænset til Europa, hvilket ligger i udtrykket ”globalisering”.

15

Vendepunkter_Bind 4.indd 15

29/01/2019 13.20

ven depu nk ter

Genrejsningen af Europa efter Anden Verdenskrig blev præget af en uset økonomisk vækst, som varede i over to årtier og ikke kun var europæisk, men global. Væksten standsede helt i 1970’erne, og det markerede et afgørende vendepunkt i udviklingen, som kom til at præge resten af det 20. århundrede.

Den ”genfødslens matrice”, som udgjorde rammerne om den europæisk genrejsning efter Anden Verdenskrig, havde omkring 1970 mistet en stor del af sin virkning. Den mest afgørende forandring var, at den økonomiske vækst blev mærkbart langsommere.

Det lange opsving var forbi. Efterkrigstidens økonomiske system ville nu blive grundlæggende forandret. Dette paradigmeskift betød indledningen til, hvad man i et tilbageblik kan se som begyndelsen til en ny matrice, en ny ramme om Europas udvikling, som kun langsomt har fået form i løbet de efterfølgende to årtier. Det som til sidst blev til en ”matrice af ny usikkerhed”, omfattede økonomier, som var liberaliserede og deregulerede, en globaliseringsproces, som ikke kunne standses, en dramatisk revolution inden for IT og, efter 1990, fremvæksten af en multipolær verdensorden med flere magtcentre. Med tiden har disse faktorer tilsammen forandret Europa på mange positive måder – men de har også medført nye former for usikkerhed, som har været af en helt anden karakter end den eksistentielle usikkerhed, som truslen om en atomkrig udgjorde i 1950’erne og 1960’erne.

Efter at Jerntæppet forsvandt, er globaliseringen begyndt at skride endnu hastigere frem, hvilket i høj grad er resultatet af en eksplosion af teknologiske forandringer samt den hurtige udbredelse af internettet, især efter at World Wide Web (der blev opfundet i 1989) i 1991 blev alment tilgængelig. Men allerede da var der en større kulturel forandring i gang. Midtpunktet for den var kampen for frihedsrettigheder blandet med individualisme og et tilløb til identitetspolitik. Siden midten af 1960’erne har værdisystemer og livsstil forandret sig på en måde, som i mange henseender har gjort Europa mere tolerant, mere liberalt og mere internationalt orienteret end nogensinde tidligere i historien. Men mange normer og 16

Vendepunkter_Bind 4.indd 16

29/01/2019 13.20

I n dledn i n g

Den franske præsident François Mitterrand og den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl i en symbolsk gestus af forsoning og venskab, da de den 25. september 1984 besøger krigsmindesmærket i Douaumont, som er rejst for de faldne i slaget ved Verdun i 1916.

17

Vendepunkter_Bind 4.indd 17

29/01/2019 13.20

forudsætninger, man tidligere tog for givet, er begyndt at gå i opløsning. Denne udvikling er generel, men enkeltpersoners beslutninger spiller også en rolle. Der er nogle få nøglepersoner – Mikhail Gorbatjov og Helmut Kohl, for at nævne et par – hvis handlinger ikke bare kan reduceres til at være et udslag af strukturelle forandringer.

Enkeltpersoner som disse har i afgørende øjeblikke påvirket Europas udvikling.

De følgende kapitler vil gøre status over Europas forandring i løbet af det sidste halve hundrede år. Det er ikke nogen ubetinget succeshistorie. Europas nyeste historie rummer langtfra kun gode ting. Og der har været nogle usædvanligt positive forandringer.

Billedet er broget. Og der er alvorlige problemer forude.

Vendepunkter_Bind 4.indd 18

29/01/2019 13.20