Frugt & Grønt nr. 10 - 2013

Nr. 9 · SEPTEMBER 2013

Yding Grønt:

Stigende eksport af babyleaves

Side 20-23

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: SALG OG MARKEDSFØRING

INDHOLD

FRUGT OG BÆR

Miljøvenlig køling

6 Høst af surkirsebær til vin 9 Millionudvidelse hos Fejø Frugt 10 Sodplet ødelægger øko-æbler 11 Velbesøgt temadag om øko-kernefrugt

Fakta:

12 Fynsk frugt til firmaerne

Afgifter på HFC (R22/R404) er steget de seneste år og vil stige yderligere Afgift på HFC kølemidler: Op til 600 kr/kg Afgift på kulbrinte kølemidler: 0 kr/kg

14 EUs æblehøst 2013

Serviceeftersyn på køleanlæg: Gamle HFC køleanlæg: 1-4 eftersyn/år afhængig af størrelse Nye kulbrinte køleanlæg: 1 eftersyn/år

16 Pletvingefrugtflue i hollandske bær 17 Blåbærproduktionen stiger fortsat GRØNSAGER 18 Nye grydeklare danske kartofler 20 Potentialet for en større eksport er stort 23 Stigende eksport hos Yding Grønt 24 Portræt af Præstø Madmarked 28 Studerende til kamp mod madspild 30 Ny ejerstruktur på Rosborg 30 Prototype af maskine til salatudtynding BÅDE OG...

32 Lokale fødevarer i Søndersø 34 Direkte salg fra Gårdbiksen i 25 år

Nyt HFC-frit anlæg med Kulbrinte-chiller Lang holdbarhed af den lagrede og nedkølede frugt, et lavt energiforbrug samt nøjagtig temperaturregulering var nogle af de krav, som gartneriet Snaptun Frugtplantage stillede, da køleteknologien skulle fornyes.

37 Food Festival 2013 – en succes

Johnson Controls løste opgaven ved at installere et Brineanlæg baseret på en Kulbrinte-chiller, så virkningsgraden er forbedret med mellem 10 og 20 procent, i forhold til tidligere.

43 Sæson – gartnernes kampagne

38 Du får noget igen for pengene 40 GAU-projekter gavner 45 Et godt forarbejde lønner sig 47 Arrangementer

Nr. 9 · SEPTEMBEr 2013

12. ÅRGANG OKTOBER 2013 NR. 10

Det nye anlæg benytter naturlige kølemidler, og bidrager derfor ikke til nedbrydningen af ozonlaget.

Johnson Controls Køleteknik Tel. 8736 7000 www.johnsoncontrols.dk

Yding Grønt:

Stigende eksport af babyleaves Side 20-23

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: SALG OG MARKEDSFØRING

2

Høst af spinatbabyleaves til eksport ved Yding Grønt.

Læs mere på side 20-23.

Foto: Stig F. Nielsen

LEDER

Romantik redder ikke erhvervet

6

Danmark er et lille land, og det danske areal med frugt og grønsager er – set med europæiske øjne – ikke større end, at dét at købe dansk er det samme som at handle lokalt.

En ny dobbelt høst­maskine har i år høstet surkirsebærrene på Frederiksdal Gods.

Hen over sommeren kom regeringens vækstteam for fødevarer med en opfordring om at købe flere lokale fødevarer. Ordlyden var sådan: Regeringens vækstteam for fødevarer har peget på, at det for de små lokale virksomheder er vanskeligt at levere til det offentlige på grund af de store indkøbsaftaler og komplicerede udbudsregler. Der afsættes 17 mio. kroner til en task force for grønne indkøb i offentlige køkkener i 2013-2016.

Eksempler på projekter kunne være fødevarefællesskaber, torvemarkeder eller direkte aftageraftaler mellem landmand og kunde.

12

Det er prisværdigt, at regeringen vil fremme forbruget af danske fødevarer. Jeg har prøvet at lege lidt med tanken med en mindre frugtplantage drevet som en familiebedrift som eksempel. For at der skal være et eksistensgrundlag for en sådan bedrift, skal produktionen være på minimum 300 ton. Hvis denne produktion skal sælges på torvet, og sæsonen varer 20 uger, betyder det, at familien skal sælge 15 ton på torvet hver uge. Det vil kræve mange ”fru Hansen” i kø om lørdagen.

Britt Rottwitt, Lindegården, er bevidst om at lægge fynsk frugt i kurvene til firmaerne i Odense.

Samtidigt stiger samfundets krav til avleren. Han eller hun skal have styr på fødevaresikkerheden og opfylde krav til dokumentation i driften, sprøjteeftersyn, kemikaliefyldepladser samt GlobalGAP-kontrolsystem.

De mange krav øger omkostningsniveauet for bedriften, og det betyder igen, at bedriften skal omsætte og tjene mere. Fremtidens frugtplantager skal derfor være væsentlige større end det gennemsnit, vi har i dag.

Hvis vi tænker os, at den forøgede produktion skal sælges på torvet, vil afsætningsformen komme til at ligne den, der var udpræget i mellemkrigsårene. Man kan næsten få associationer til ’Den gamle gartners sang’, der romantiserede erhvervet. Som modstykke til dette individuelle salg gik gartnerne faktisk sammen i andelsfællesskaber sidst i 1920erne for at styrke afsætningen.

18 Olaf Sand & Co, som producerer nye grydeklare danske kartofler, satser på kvalitet fremfor kvantitet.

Hvis regeringen reelt mener, at de vil fremme de danske varer, skal de først og fremmest forbedre erhvervets rammevilkår og kanalisere de økonomiske midler over i Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), så midlerne kan bruges i en samlet strategi til fælles bedste for erhvervet.

Midlerne skal ikke bruges til individuelle projekter, som stritter i alle retninger og kun gavner den enkelte.

24 Præstø MadMarked har stor succes med salg af lokale økologiske fødevarer.

Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Jan Jager Formand Æble/Pære klubben Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk

Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15 Annoncekonsulent Maria Dilbjerg Johnsen mdj@vfl.dk Tlf +45 87 40 66 01 Mobil +45 30 51 62 14

Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 917 kr. + moms.

Udland: 1.017 kr. + moms Unge under uddannelse: 498 kr. + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

541-867 Svanemærket tryksag

Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 26/09/13.

ISSN 1601-6114

3

W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Onsdagsmarked ved Torvehallerne

Torvehallerne i København barsler med et nyt koncept udendørs til næste år. Mens det indendørs marked betegnes som en succes, har man stadig ikke helt ramt plet udendørs endnu, fortæller torvehalschef Jeppe Ulrich til Berlinske.

- Vi har oplevet, at de små producenter med boder udenfor har svært ved at engagere sig for en måned, fordi de skal være der dagligt. Derfor er vi ved at skabe en fast markedsdag om onsdagen, som i sommerperioden skal skabe mere liv, forklarer torvehalschefen til avisen.

I løbet af vinteren vil Torvehallerne kontakte over 200 lokale producenter fra alle landets regioner, så det nye koncept kan folde sig ud allerede fra maj måned næste år.

Det seneste år har 4,7 millioner mennesker besøgt Torvehallerne i Købehavn, hvilket er dobbelt så mange som forventet. Der er 120 stadeholdere, og siden etableringen har der kun været en udskiftning på otte procent. Torvehallerne havde toårs fødselsdag den 2. september.

Liste over kemi i mad – uden frugt og grønt Fødevareministeriet lancerede i begyndelsen af september en kampagne om kemi i mad med mobilsite, Facebook-gruppe, plakater, postkort, tv-spots og meget mere. Men en del af kampagnen blev i sidste øjeblik droppet, nemlig listen over frugt og grønt med flest og færrest pesticidrester.

Ifølge ministeret blev listerne over frugt og grønt taget ud, fordi de er for svære at forstå og bruge for forbrugerne. Det er især problematisk, at listerne slår danske og udenlandske varer sammen, fordi dansk frugt og grønt generelt har færre pesticidrester. For eksempel finder man betydeligt oftere rester i de udenlandske æbler end i de danske, 80 procent mod 46 procent for danske æbler. Det skriver dagbladet Politiken.

Hos myndighederne er holdningen, at pesticidrester ikke er sundhedsskadelige, når grænseværdierne er overholdt, og ministeriet frygter, at listerne over 'flest', 'færre' og 'færrest' fund af pesticidrester kunne skræmme forbrugere væk fra at spise frugt og grønt i det hele taget.

Læs om kampagnen ’Mad med mindre kemi’ på www.foedevarestyrelsen. dk, klik kampagner.

4

’Sprøjtegift’ ud af ministeriets ordbog Fødevarminister Karen Hækkerup (S) har fjernet ordet sprøjtegift fra ministeriets ordbog. Fremover hedder det pesticider og sprøjtemidler.

Det var Mette Gjerskov, der ved sin indtræden som fødevareminister i 2011 insisterede på, at ministeriet og styrelsen skulle kalde ”en spade for en spade” og bruger ordet ”gift” om pesticider, skriver dagbladet Politiken.

Danske økologer synes, at den nye ændring er uheldig. Ifølge Økologisk Landsforenings direktør Paul Holmbeck skal der være en tydelig kommunikation om den store forskel, som økologien gør for miljø og natur.

Pesticider synes at være særligt ramt af kampen om ord. I landbrugsrådgivningen bruger man ordet 'planteværn', og i dele af miljølovgivningen optræder pesticider under navnet 'plantebeskyttelsesmidler'.

Derimod bruger økologer, miljøorganisationer og medier typisk ordet ’sprøjtegift'.

Kvickly på jagt efter lokale producenter Kvickly går nu på jagt efter nye lokale, dansk producerede fødevarer i hele landet, fordi de gerne vil tilbyde kunderne noget andet og mere end konkurrenterne.

Producenter i hele Danmark inviteres derfor til møder i otte Kvickly varehuse, hvor de kan møde indkøberne fra Kvickly, Coop og samarbejdspartneren De 5 Gaarde. Ønskerne til lokale varer er, at de smager godt, har en god historie og adskiller sig fra de eksisterende varer. Desuden skal de leve op til almindelig lovgivning og fødevaresikkerhed.

Oprindelsen har fået større betydning Når forbrugerne køber jordbær, nye kartofler og sommeragurker kigger de fleste efter, om de kommer fra Danmark. Det viser en undersøgelse foretaget af Userneeds for Landbrug & Fødevarer.

Oprindelseslandet spiller en stor rolle ved valget af sommerens friske grønsager og frugt. For forbrugertypen idealisterne, der lægger vægt på kvalitet og går op i madlavning, betyder oprindelsen særlig meget, siger forbrugerøkonom Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer til Dansk Handelsblad.

Godt en tredjedel af forbrugerne angiver på tværs af fødevaregrupperne, at det har fået større betydning, hvor fødevarerne kommer fra. Et flertal på 71 procent af forbrugerne mener, at dansk produceret frugt og grønt er friskere, 63 procent synes, de smager bedre, og at de indeholder færre pesticidrester end de udenlandske.

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2013

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Obligatorisk digital post Inden den 1. november 2013 skal alle virksomheder med et CVR-nummer oprette en ny digital postkasse på www.virk. dk/postkasse. Kravet om en obligatorisk postkasse er vedtaget ved lov af Folketinget. Bag loven ligger et ønske om at effektivisere arbejdsgange i den offentlige sektor og et ønske om at spare papir, porto og print.

Postkassen er gratis og skal bruges til elektronisk post fra det offentlige til det private erhvervsliv. Virksomheder, som ikke selv opretter en digital postkasse inden 1. november, vil blive tildelt én af det offentlige. Man kan altså ikke undgå digital post fra det offentlige ved at gøre, som man plejer.

Polens eksport af fødevarer stiger I 2013 forventes eksporten af polske fødevarer at nå en rekord på 18,5 mia. euro.

Europa, som aftager 76 procent af den samlede polske fødevareeksport, vil fortsat forblive det største marked for polsk eksport, men det asiatiske og russiske marked får stadig større betydning for Polen. Det vurderer Andrzej Ganter, der er direktør den polske sammenslutning af arbejdsgivere i den polske fødevareindustri. Ganter ser ikke umiddelbart nogen trusler mod den stigende polske eksport, blandt andet fordi Polen er specialiseret i fødevarehåndtering og -indpakning.

Polen eksporterer primært mejeriprodukter, konfekture, frugt og svinekød. Ifølge Ganter vil polske fødevarer fortsat være konkurrencedygtige på fremmede markeder ved at fastholde et favorabelt forhold mellem pris og kvalitet.

Kilde: Statskonsulenten, den danske ambassade i Polen.

Polske landmænd optager milliardlån Polske landmænd har i første halvår af 2013 optaget lån og indgået leasingaftaler for omkring 2,65 mia. danske kroner.

Dette øger størrelsen af investeringer i landbruget med seks procent i forhold til sidste år i følge den polske leasing sammenslutning ZPL. Polske landmænd foretrækker leasinglån, 76 procent af udlånene er på leasingvilkår.

2013 er det sidste år i ’Rural Development Programme’, der har forløbet i perioden 2007-2013. Et nyt og lignende program forventes at blive lanceret ved udgangen af 2013. Et af de store leasingselskaber, BZ WBK Leasing, der har landbrugslån som sit kerneområde, forventer et midlertidigt fald i antallet af lånaftaler mod udgangen af 2013 i forbindelse med overgangen til det nye udviklingsprogram.

Øhavsfrugt – nyt brand hos LF Frugt LF Frugt i Sakskøbing har skabt et nyt koncept og indgået en aftale med Dansk Supermarked om at sælge kernefrugt til hylderne i Bilka og Føtex under navnet Øhavsfrugt. Aftalen går ud på, at LF Frugts avlere i løbet af efterårs- og vintersæsonen skal levere en række æblesorter samt pæresorten Clara Frijs. De skal give danskerne et indblik i den mangfoldighed af sorter, som dansk frugtavl kan præstere.

- Vi har udvalgt en række æblesorter, der afløser hinanden hen over sæsonen, blandt andre Sunrise, Rød Gråsten, Aroma, Rubens, Gala, Elstar, Jonagored og Junami, fortæller frugtavler Lars Skou Hansen, Guldborgland Frugt, der er særdeles glad for den positive aftale.

- Vi har mødt et stort engagement og fairness hos Dansk Supermarked, og vi har aftalt faste priser, hvor vi nu kan se en fremtid for erhvervet, lyder den optimistiske udmelding.

- Vi har allerede haft en forrygende start på sæsonen med Øhavsfrugt.

Kvalitet, smagen, farve, ja, det hele er i top i år, så det er en god start på en ny samarbejdsaftale. Samtidig er vi meget opmærksomme på at skærpe kvaliteten, så Dansk Supermarked kun får det allerbedste.

Derfor forkøler vi frugten, så hyldelivet bliver længere.

Med i aftalen om Øhavsfrugt er også koldpresset og ufiltreret æblemost fremstillet af de lokale æbler på Lolland-Falster.

Kun få sæsonarbejdere i Danmark I Danmark er det kun 2,9 procent af arbejdstimerne, der bliver udført af sæsonarbejdere i landbruget. Det er langt under EU-gennemsnittet på 7,8 procent og under det tyske og svenske niveau på henholdsvis 10,2 og 5,8 procent. Det skriver Food Culture ifølge nye tal fra Eurostat under Europa Kommissionen.

Sæsonbetonet produktion er skubbet i baggrunden i forhold til svine- og mælkeproduktion, der fylder meget i det danske landbrug. Det er én af forklaringerne på den lave andel af sæsonarbejdere i Danmark, mener Jan Holm Ingemann, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han forsker i landbrugsøkonomi. En anden forklaring er, at højt lønniveau fremmer mekaniseringen og skubber sæsonproduktion til udlandet.

Kilde: Indberetning fra statskonsulenten.

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2013 5

NY HØSTMASKINE

Maskinhøst af

surkirsebær til vin

DANPLUK DUO – Nyhederne på Danpluk Duo er et computerstyret styringssystem, en sensor, der registrerer træet og en mere miljøvenlig motor. Alle funktioner foregår fra ét joystik og display. Harald Krabbe vil ombygge høstmaskinen til næste år, så der bliver to transportbånd og to kasser bagpå for at opnå bedre rensekapacitet og minimere spildet.

Harald Krabbe har investeret i egen høstmaskine til surkirsebær, så han gradvist kan høste de mængder og den kvalitet, han gerne vil have til produktion af kirsebærvin på Frederikdal Gods.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

Indtil i år har en kollega høstet bærrene, men fremover er det Harald Krabbes spritnye høstmaskine – en Danpluk Duo – og hans egne med­arbejdere, der skal høste bærrene. I dag er der 44 hektar med surkirsebærtræer i alderen tre til 20 år.

Arbejdsro til vinen Rådigheden over egen maskine er vigtig på Frederiksdal Gods. Det er nemlig af stor betyd­ ning at få den fornødne ro til at arbejde med surkirsebærrene i vineriet.

- Med egen høstmaskine har vi mulighed for at

GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK

Godsejer Harald Krabbe har været surkirsebæravler, siden han overtog godset Frederiksdal med omkring 20 hektar surkirsebær på Lollands vestligste spids efter sine forældre i 2000.

6

KIRSEBÆRVINE – Reserve er en blanding af flere årgange fra de ældste kirsebærplantager på Frederiksdal Gods. Vinen er lagret i op til 30 måneder på træfade og er forstærket med ­kirsebærdestillat. Sur Lie er sammenstukket af årgang 2009 og 2010 og har modnet på gamle cognac-fade.

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2013

NY HØSTMASKINE

- Vi høster normalt lidt senere end andre, selv om det giver mindre udbytte. Til gengæld får vi mere modne bær og højere brix, som giver mere koncentration i vinen. Vineriet kan maksimalt aftage 50-60 kasser surkirsebær om dagen, fortæller Harald Krabbe.

Vineriet blev indrettet med tanke, fade og vinpresse i 2009 i godsets seks år gamle kostald. I år er der sket en større renovering med isole­ ring, fordobling af tankkapaciteten til 130.000 liter, indkøb af en fermentortank på 24.000 liter samt en brugt tysk båndpresse til erstatning for vinpressen. Desuden er der indrettet færdig­ varelager, og gulvets fald er ændret. Alt i alt står hele vineriet nu i omkring 10 mio. kroner.

HARALD KRABBE – ”Med vores egen høstmaskine kan vi høste på det helt rigtige tidspunkt i forhold til surbærrenes kvalitet.” høste på det rigtige tidspunkt og i det tempo, som vineriet kan aftage bærrene i. Så kan vi tage maksimalt hensyn til bærrenes kvalitet og til vejret, fortæller Harald Krabbe, der sammen med sine to kompagnoner, journalist Morten Brink Iwersen og kok Jan Friis-Mikkelsen, på femte år er i gang med at lave kirsebærvin.

Målet er at lave et unikt produkt i verdensklasse på linje med de bedste portvine eller sydfranske dessertvine.

Højt udbytte i år Udbyttet i år er det største i Harald Krabbes tid som frugtavler. Samlet har Frederiksdal høstet 320 ton på godt 40 hektar, oplyser godsets drifts­leder, Jakob Palm.

- De bedste træer gav 45 kilo per træ. Det var 20 år gamle Stevnsbær klon Birgitte på grundstammen Colt. De unge træer, der er plantet i 2009 og 2010, gav mellem fem og 12 kilo per hektar, og så sad der endda stadig ét-to kilo bær tilbage på træerne, fordi vi ikke ville ryste dem for hårdt, forklarer Jakob Palm og pointerer, at de unge træer er vokset rigtig godt til og fået en pæn stammetykkelse, fordi de er blevet vandet i tilvækstperioden.

Det var nødvendigt at skørteklippe de unge træer inden høst, for at de nedhængende grene ikke skulle genere høstmaskinen.

Miljøvenlig dyrkning Tidligere, da kirsebærrene kun blev brugt til saft, var mængderne afgørende. Nu handler det i

KELLERMEISTER – Kellermeister Kim Staal har været på Frederiksdal Gods i tre år og tjekker her fermenteringen af surkirsebær i storkasserne.

NY GÆRINGSTANK – Den nye, tyske fermentortank til 250.000 kroner kan rumme 24.000 liter.

Kirsebærrene skal forgære i tanken tre døgn inden presning. Det letter arbejdet i forhold til at anvende storkasser til forgæringen.

langt højere grad om kvalitet, hvor bærrene skal have så højt et indhold af sukker og syre som muligt for at give en vin med størst fylde.

- Derfor bruger vi ikke fuld mængde af kvælstofgødning. De unge træer har kun fået 20 kilo kvælstof i år, mens de ældste har fået 120 kilo.

I nogle parceller med ældre træer forsøger vi med mindre mængde, ned til 90 kilo kvælstof, fortæller Jakob Palm, der også forsøger at gøre ukrudtsbekæmpelsen mere miljøvenlig.

- Vi undgår brug af Roundup i de yngste træer og har investeret i en torækket tysk nedmulder, Adelsheim, med indbygget slåmaskine. Den skal klare fræsning af ukrudtet og slåning af græsset i selve trærækken i de yngre plantager.

Også bekæmpelsen af svampe sker ud fra en tankegang, der er så miljøvenlig som mulig. Det vil i følge driftslederen sige altid med nedsat dosering, færrest mulige sprøjtninger og helst ingen den sidste måned før høst. >>>

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2013 7

NY HØSTMASKINE

Nye sorter afprøves De gamle plantager på Frederiksdals består af Stevnsbærklonen Birgitte, mens en række nye sorter er plantet i de unge plantager.

- Vi vil gerne afprøve nogle nye sorter i vine­ riet, for eksempel sorterne Poul Ejvind, Jens Holme, Vester Skovgaard, Frederiksdal, Favorit og Ungarische Traubige. Vi glæder os til at se og smage resultatet, men det kræver tålmodighed i et par år, inden vi kan vurdere noget. Vinens

Sjældenhed i Danmark Dobbeltmaskinen Danpluk Duo er som sådan ikke ny på markedet, idet både Avnslev Maskinforretning og Schaumann tidligere har lavet dobbeltmaskiner primært til eksport. Men det er mindst 10 år siden, at der er solgt en dobbeltmaskine til en dansk surkirsebæravler, oplyser producenten Bo Larsen fra Re-Mac Smedie- & Maskinfabrik i Marslev på Østfyn.

Prisen for maskinen er 2,2 mio. kroner.

kvalitet vil blive afgørende for, hvilke sorter vi skal plante i plantagen fremover, fortæller Harald Krabbe, der sammen med sine to kompagnoner har solgt kirsebærvin for fem mio. kroner de sidste tre år.

I år har de hyret en erfaren tysk ønolog fra Geisenheim, Jens Heinemeyer, som skal hjælpe med at få det nye udstyr i vineriet til at fungere.

Stigende omsætning Tilbage i 2006, da de tre vinmagere gav hinanden håndslag på at starte en produktion af dansk kirsebærvin, vidste ingen af dem, hvordan det ville gå. Men nu tegner der sig et mere tydeligt billede af potentialet.

- Den første årgang i 2009 gav 1.200 liter kirsebærvin og 100.000 kroner i omsætning. Nu har omsætningen fra de 44 hektar med kirsebær mere end overhalet omsætningen i godsets 400 hektar med landbrug. Og det er jo lidt impone­ rende at tænke på, lyder det med en vist stolthed i stemmen fra den lollandske vinbonde, der i år bruger 250 ton af sine egne surkirsebær til vin.

- Det bliver til 175.000 liter vin og en omsætning på cirka 20 mio. kroner, lyder udregningen fra Harald Krabbe og laver associationer til det

kendte franske vinslot Château Margaux med en omsætning på 250 mio. kroner på 75 hektar vindruer. - Det er forædlingen, der tæller, ikke udbytterne i marken, og så handler det om at have et godt produkt og en god markedsføring, fastslår han.

Eksport Salget af Frederiksdals vine går godt i Danmark.

To grossistfirmaer har vinene med i deres sortiment, og indtil videre er de ude i mere end 150 butikker, restauranter og specialforretninger.

Også eksporten er der gang i. En nyansat salgs­ direktør, Magnus Blak, der for nylig er blevet fjerde kompagnon i Frederiksdal vin, skal frem­ over stå for alt salg.

- Magnus Blak har gode kontakter rundt om i verden. Vi har allerede hul igennem til det norske og svenske marked. Kina og England er også på banen, og vi har netop fået en ordre hjem til et japansk importfirma, der har et stort prestige­ varehus med 70 afdelinger, som kunde. Mulighederne er mange, og vi er parate til at rejse ud i verden for at møde importørerne og informere distributørerne om vinen fra Frederiksdal, lyder det entusiastisk fra vinbonden på Vestlolland. n

Tidlig og blå blommesort Juna er en ny, blå blommesort, der modner meget tidligt. Sortens navn kommer af, at den nogle år kan være moden allerede i juni i Sydtyskland, hvorfra sorten også er forædlet.

Høsttidspunktet ligger kort før høsten af sorten Ruth Gerstetter, som vi kender i Danmark.

Ifølge blommeforædleren Walter Hartmann, universitetet i Hohenheim, overrasker Juna med sin frugtfarve, frugtkød og smag.

Sorten er velegnet til frisk konsum, men den kan også bruges til bagning og syltning, skriver forædleren i det tyske tidsskrift Obstbau.

Tidligere end Ruth Gerstetter Juni er en krydsning mellem Katinka og Zwintschers Early. Blomstringen finder sted tidligt, og sorten er selvbestøvende. I år med dårlige blomstringsforhold er det en fordel med en bestøver, som eksempelvis kan være Hanka, Haroma, Toptaste, Jojo eller Tegera.

Sorten er afprøvet i Hohenheim, Sydtyskland, hvor der er høstet på den de sidste seks år.

Høsttidspunktet har alle år ligget tre-fire dage før Ruth Gerstetter. I 2007-2012 blev Juna høstet mellem den 30. juni og 19. juli på forsøgsstationen i Hohenheim.

Sorten modner meget ensartet, og ofte kan de fleste frugter plukkes første gang. Sorten giver et højt og konstant udbytte, det er ikke tilfældet for Ruth Gerstetter.

8

Velsmagende og forholdsvis små Ifølge Walter Hartmann er det eneste negative ved Juna, at blommerne er forholdsvis små. De vejer op til 25 gram og måler 30-34 millimeter.

Men da sorten er den første på markedet, spiller størrelsen ingen afgørende rolle, mener han.

Juna har arvet en del af sin gode smag med en speciel aroma fra den ene forældresort.

Frugterne har desuden en god evne til at løsne frugtkødet fra stenen.

Sorten er modstandsdygtig over for sharka virus.

Walter Hartmann anser sorten som egent til dyrkning i Danmark.

ANNEMARIE BISGAARD

Kilder: - Obstbau 1, 2013.

- Pers. medd. Walter Hartmann.

SAMMENLIGNING – Juna er blå og mere ensartet i farven end sorten Ruth Gerstetter.

Foto: Walter Hartmann.

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2013

Vil du læse mere...? nt e m e n n o b a l ti s Be RØNT G & T G U R F å p t e r e v le t e d la b å og f sse a k t s o p in d i e t k dire

Bestil bladet >> KLIK HER << -eller kontakt Solveig Sjørring: T: 87 40 66 07 M: sls@vfl.dk