NR. 3 · MARTS 2014
Skiftekær Økologi på Tåsinge:
Gør klar til faste kørespor
Side 16
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: STYRING MED GPS
WANNER tågesprøjter
ter
INDHOLD
TEMA – STYRING MED GPS 6 Autostyring – muligheder og faldgruber 7 Alle traktorer i de samme spor 8 Robotsprøjte med sensor til jordbær
TR-BINGER grenklippere for buske, træer og hegn.
sere for
RINIERI rækkekultivatorer i mange størrelser. Front- el. bagmonterede.
SCHMOTZER radrensere for alle rækkeafgrøder.
9 Planter lige på pletten 10 Plantagerobot kører derudad 12 Flere grønsager med faste kørespor 14 Pionerer med faste kørespor
RAUCH gødningsspredere med HUMUS rotor- og slagleklippere.
RINIERI grenknuser med opsamletænder og findeler.
rækkespredeudstyr.
16 Køkkenhaven flytter ud i marken 18 Råd om mekanisk ukrudtsbekæmpelse FRUGT OG BÆR 20 Flotte æbler efter maskinbeskæring 22 Ny viden om jordbærmeldug
RINIERI RINIERI rækkefræsere. slagleklipper.
esystemer.
26 Nye jordbærsorter fra England RINIERI gren- og hækklippere. Maskinel beskæring af frugttræer.
TR-BINGER grenklippere.
28 Tre bud på fremtiden for danske bær 32 Årets Erhvervsfrugtavler GRØNSAGER 34 Øko-sorter af løg og gulerødder
RINIERI gren- og hækklippere. Maskinel beskæring af frugttræer.
og arbejds-
35 Sundhedsfremmende egenskaber i kål 36 Portræt af Carl Oluf Madsen
WANNER tågesprøjter. Også med sensorteknik for besparelse af sprøjtemidler / miljøvenligt.
RAUCH gødningsspredere med rækkespredeudstyr. WINDEGGER elektrisk drevne plukke- og arbejdsplatform med computerstyret traktionskontrol for firhjulstrækket. Platformen er trinløs justerbar i højde og bredde. Kassetransportør og 2 pallelifte. Modeller for jævnt såvel som bakket terræn. Ekstremt lavt tungdepunkt.
BÅDE OG... 40 Fruit Logistica 2014 42 GAU-konference i Bruxelles 43 Årsmøde i en presset branche 44 Generalforsamling i Gasa Odense
Nr. 3 · MArTS 2014
Skiftekær Økologi på Tåsinge:
Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk
Gør klar til faste kørespor Side 16
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: STYRING MED GPS
2
13. ÅRGANG MARTS 2014 NR. 3
Driftsleder Jesper Mortensen, Skiftekær Økologi, monterer beskyttelsesskærm over en hjul sensor. Sensoren registrerer og sender signal om, hvor hjulet er i marken. Læs artikel side 16. Foto: Stig F. Nielsen.
LEDER
Vækst
8
Vi i frugt- og grønterhvervet ved om nogen, at vækst er en forudsætning for vores eksistens. Vækst er imidlertid også en forudsætning for, at vores samfund kan udvikle sig fornuftigt, og fra politisk side kæmpes der for at finde den rette gødning, der kan sætte gang i væksten.
Hollandske forskere arbejder med en førerløs traktor kombineret med en sensorsprøjte til jordbær.
I skrivende stund arbejder Folketinget derfor med en ny Vækstplan II. Jeg kender ikke elementerne i planen. Men det er vigtigt, at politikerne prioriterer tiltag, som tager højde for, at vi lever i en globaliseret verden. Det høje danske skatteniveau kræver høje lønninger, og sammen med danske særafgifter og regler betyder det, at vores konkurrenceevne er under hårdt pres.
32
Manglende konkurrenceevne mærkers lynhurtigt i vores branche. Værditilvæksten er ikke så stor, så den margin, vi har i kroner og ører, er meget lille. Men vi tror på vores produkter. De har en høj kvalitet, både når det gælder fødevaresikkerhed og spise- og oplevelseskvalitet. Derfor er der præference for dansk kvalitetsfrugt og -grønt i Danmark og udlandet. Denne præference kan – til en vis grad – give en højere pris. Men det er kun til en vis grad. Vi føler alle dagligt, at billige udenlandske produkter presser priserne. En ny vækstplan må derfor indeholde tiltag, der klart forbedrer den danske konkurrenceevne.
Prisen som Årets Frugtavler gik til Klaus Paaske, Flakkebjerg.
Med til konkurrenceevnen hører også produktiviteten. Her er vi godt med, men vi skal fortsætte med at øge produktiviteten. Det kræver investeringer og ikke mindst, at vi har de samme tilskudsmuligheder som i andre EU lande. En velfungerende markedsordning for salgsselskaberne – med de tilskudsmuligheder det giver – kan bidrage til dette.
34 I et forsøg med løg og gulerødder prøver man at udvikle en model for økologisk sortsafprøvning.
Og så er det særdeles positivt, at fødevareminister Dan Jørgensen som en slags forskud på Vækstplan II har fordoblet beløbet i Miljøteknologiordningen, så gartnerierhvervet får 30 millioner kroner i 2014. Det tager vi som et klart udtryk for, at politikerne ønsker et konkurrencedygtigt gartnerierhverv. Med en mild vinter og forhåbentligt et godt forår, så er vi klar til vækst med vores produktion. Dermed kan vi forhåbentligt også bidrage til væksten i Danmark.
40 Fruit Logistica i Berlin tiltrak et rekordstort antal besøgende.
Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Søren Flink Madsen Næstformand Dansk Gartneri
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87
Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15
Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms. Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
541-867 Svanemærket tryksag
Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 11/03/14. ISSN 1601-6114
3
W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Svensk pris til planteforædler
Værs’go at skylle
I Sverige er udmærkelsen som Årets Hortonom givet til forsker og planteforædler Kimmo Rumpunen, Balsgård. Kimmo Rumpunen har gennem sit arbejde med planteforædling på forsøgsstationen i Balsgård bidraget til at styrke den genetiske mangfoldighed til glæde for havebrugserhvervet. Han har blandt andet frembragt en kæmpe samling af unikke solbærsorter. KIMMO RUMPUNEN. Kimmo Rumpunen har også bidraget til en ny videnbase og produktudvikling indenfor området med innovative drikke på en inspirerende og nyskabende måde. Det skriver fagbladet Viola. Det er tredje gang, at Sveriges Hortonomforbund uddeler prisen.
Et stigende antal danskere bliver hvert år syge, fordi vi glemmer at skylle salat og krydderurter fra særligt de eksotiske lande. En ny kampagne fra Fødevarestyrelsen skal få os til at huske renligheden, fordi de fleste bakterier og virus kan skylles af med simpelt postevand.
Lettere at starte fødevarevirksomhed
Produkter fra Afrika og Asien - Skyller man eksempelvis salat og frisk basilikum korrekt, fjernes op mod 80 procent af de sygdomsfremkaldende bakterier, siger dyrlæge Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen, der har iværksat en kampagne for at få folk til at skylle salat og krydderurter. - Det er især vigtigt at skylle produkter fra Asien og Afrika, fordi der her er en lavere hygiejnestandard end i Danmark. Det gælder også de krydderurter, som mange drysser uforarbejdet på maden, lyder et af rådene fra Niels Ladefoged Nielsen. Sjov satirefilm For at få budskabet til at glide ind hos danskerne har Fødevarestyrelsen fået satiretegneren Anders Morgenthaler til at lave illustrationer til den nye kampagnes billeder og film om, hvorfor det er en god ide at skylle frugt og grønt. Se den sjove film på www.foedevarestyrelsen. dk/skyl.
Det skal være lettere at slå dørene op til en forretning, der producerer eller sælger fødevarer. En ny digital blanket skal hjælpe iværksættere til hurtigt at få svar på, om de kan gå i gang med at lange fødevarer over disken, skriver Food Supply. Hurtig registrering Den digitale blanket skal udfyldes med adresse, type, og hvornår virksomheden åbner. Herefter kan elektronikken umiddelbart vurdere, om virksomheden kan slå dørene op. Langt de fleste virksomheder er herefter registreret og omfattet af Fødevarestyrelsens kontrolkoncept, blandt andet den velkendte smileyordning. I særlige tilfælde skal Fødevarestyrelsen se nærmere på forholdene, inden virksomheden kan få sit endelige svar. Det gælder eksempelvis, hvis virksomheden skal autoriseres. Se mere på www.virk.dk.
DIGITAL BLANKET – Det skal være lettere at anmelde en virksomhed, også ved ejerskifte, mener fødevareminister Dan Jørgensen. 4
BAKTERIER – Anders Morgenthalers illustration til Fødevarestyrel sens ny kampagne.
Bier på roadshow Dansk biavl skal styrkes. NaturErhvervstyrelsen er i gang med at udforme en ny biavlsstrategi og vil gerne sætte gang i dialogen mellem en bred kreds af interessenter. Derfor har styrelsen planlagt fem roadshows rundt i Danmark, hvor målet er at finde ny inspiration til, hvordan vi styrker den danske biavl. Alle med relation til bier og biavl opfordres til at deltage i de gratis aftenmøder, der finder sted i - Dalum 11. marts - Vejen 19. marts - Foulum 20. marts - Flakkebjerg 1. april og - København 2. april alle klokken 19.00-21.30. Tilmelding sker på e-mail planter@naturerhverv.dk. Mere information fås hos Center for Jordbrug, telefon 33 95 80 00. FRUGT & GRØNT MARTS 2014
KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Ja tak til dansk udenfor hovedstanden
Mange rumænere i dansk jordbrug I 2013 var indvandringen til Danmark rekordstor, nemlig på 56.276 indvandrere. To tredjedele af dem kom fra vestlige lande, og af dem 4.398 fra Rumænien. Det er en stigning på 144 procent i løbet af de seneste fem år. Dermed har rumænerne overhalet polakkerne i indvandringsstatistikken. 30 procent af rumænerne arbejder inden for landbruget, blandt andet i gartnerier og frugtplantager, mens 21 procent er beskæftiget med rengøring. Men også transportsektoren og restaurationsbranchen ansætter mange rumænere. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlinske.
Flere danskere prioriterer at fylde danske fødevarer i indkøbskurven, selv om det koster lidt ekstra, viser analyse fra Landbrug & Fødevarer. Især nord- og midtjyder vil have danske råvarer. Flest nordjyder Fra 2011 til 2013 er andelen af forbrugere, der vægter danske fødevarer allerhøjest, når de handler ind, steget fra 8 til 12 procent. Ønsket om flere danske fødevarer er dog knap så stor i hovedstadsområdet, hvor det kun er fem procent af forbrugerne, der har danske fødevarer som topprioritet, når de handler. I resten af landet ligger det tal på mellem 12 og 19 procent med de nordjyske forbrugere i spidsen, skriver Foodculture.dk. Prioriteringen af det danske gælder især frugt og grønt. Dansk mad frem for faldskærme I Landbrug & Fødevarer ser analytiker Malika Buhr Pedersen undersøgelsens resultat som et tegn på, at danskerne tør at bruge flere penge. - Mange danskere har i en del år sparet op, og der har været en tendens til, at når der skulle bruges ekstra penge var det på fladskærmstv og dyrt tøj. Nu tyder alt på, at danskerne i stedet prioriterer at bruge penge på noget, der ikke er så materialistisk, og det kan for eksempel være fødevarer, siger hun til Foodculture.dk. Malika Buhr Pedersen mener, at tv-programmer om mad med fokus på gode råvarer kan have betydning for danskernes voksende prioritering af danske fødevarer.
Tyskerne spiser for lidt frugt og grønt Det er ikke kun danskerne, der har svært ved at nå de anbefalede daglige mængder af frugt og grønt. Også de tyske forbrugere spiser for lidt af de sunde sager. Lige som i Danmark ligger mændenes forbrug under kvindernes. Tyske mænd spiser i gennemsnit 143 gram frugt om dagen, mens kvinderne spiser 182 gram. Det er noget under den tyske anbefaling for forbrug af frugt på 250 gram. Samme forhold gør sig gældende for forbruget af grønsager. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 14.000 tyskere i alderen 1480 år. Til gengæld har tyske forbrugere et overdrevet stort forbrug af kød, skriver fagbladet Fruitteelt.
Lønnen er afgørende En kortlægning af østeuropæeres arbejde i Danmark foretaget af Københavns Universitet i 2013 viser, at det i landbruget er den lave løn, som er hovedårsagen til ansættelsen af østarbejdere. 49 procent af de adspurgte arbejdsgivere svarede, at lønnen er afgørende for ansættelsen.
DR: Spanske jordbær plukkes af illegale DR1-programmet 'Madmagasinet Bitz og Frisk' fokuserede i udsendelsen den 18. februar 2014 blandt andet på forholdene for jordbærplukkerne i Huelva i Andalusien. Det er fra dette område, danske supermarkeder får en stor del af butikkernes jordbær leveret uden for den danske sæson. Landsbyer af paller og plast I udsendelsen blev der vist billeder fra den overdækkede produktion af jordMETTE FRISK – bær, der giver arbejde til 90.000 menTv-vært dokumenterer, at nesker, heraf mange fra Rumænien, mange jordbærplukkere lever illegalt under elen Bulgarien og Afrika. Mange af plukkerne dige forhold i Huelva. opholder sig ifølge programmet illegalt i landet, og de bor i skovene i små illegale landsbyer, hvor huse er bygget af gamle træpaller og plast. Der er ingen wc, vand eller el. Mette Frisk interviewer jordbærplukkeren Samba fra Mali, der takker borgmesteren for at tolerere plukkernes tilstedeværelse. Hvis borgmesteren ville, kunne han rydde landsbyen i morgen, siger Samba. Udsendelsen kan ses på dr.dk/tv/ - skriv ’madmagasinet’ i søgefeltet. Coop og Dansk Supermarked To danske supermarkedskæder, Coop og Dansk Supermarked, afviser, at de spanske jordbær, de har i butikkerne, er plukket af illegale immigranter. Coop skriver på programmets facebook-side, at deres spanske jordbærleverandør kun bruger polsk arbejdskraft. Dansk Supermarked skriver, at de ikke har nogen grund til at tro, at deres leverandører bruger illegal arbejdskraft. Men de tilføjer, at de vil bringe emnet op, næste gang de besøger deres producenter i området. Se hele Coop og Dansk Supermarkeds kommentarer på www.facebook.com/bitzogfrisk.
FRUGT & GRØNT MARTS 2014 5
TEMA: STYRING MED GPS
PRÆCIST UDSTYR
Autostyring
– muligheder og faldgruber Mulighederne er mange, når man med GPS kan udføre alt arbejde med én til to centimeters præcision. Man kan sikre optimal udnyttelse af arealet, rense ukrudt tæt på afgrøderækken og kontrollere, hvor jorden bliver pakket, og hvor den ikke gør. Grønsagsavlere bør kun stille sig tilfreds med det mest præcise udstyr. TEKST: HANS HENRIK PEDERSEN CTF EUROPE.DK HANSHENRIK@CFTEUROPE.EU
For at autostyring på traktoren skal virke, så skal systemet ikke kun modtage signaler fra satellitterne, der flyver 20.000 kilometer over jorden. Der skal også modtages korrektionssignal fra jordplacerede RTK-basestationer. RTK er det mest nøjagtige GPS niveau. Det er muligt at abonnere på korrektionssignaler, der kan modtages enten via radiomodtagere eller via mobiltelefonnettet. For grønsagsavlere kan det dog ofte være en god ide selv at investere i en basestation. Med egen basestation har man mulighed for at opnå den størst mulige præcision og driftssikkerhed. Det kræver dog, at markerne ligger forholdsvis samlet, og at der ikke er bakker og bevoksninger, der hindrer udsendelse af signalerne til traktorerne. En basestation, der ved en god placering kan række cirka 10 kilometer, kan typisk monteres for 60.000-80.000 kroner. Af tekniske overvejelser omkring selve navigationsdelen, er det også en idé at skele til, om det system, man overvejer, kan modtage signaler fra de russiske Glonass satellitter. Flere satellitter betyder ikke bedre præcision, men der er mindre risiko for udfald i områder med bakker eller bevoksninger. 6
REDSKABSSTYRING - For at opnå den optimale præcision skal der en ekstra antenne og styring på redskabet. Når en afgrøde som på billedet sås med RTK- autostyring, så kan den efterfølgende også renses med den samme styring. Foto: GeoTeam (Trimble). Hold dig til ét fabrikat Som udgangspunkt skal man regne med, at autostyringssystemer af forskellige fabrikater ikke fungerer sammen. Hvis for eksempel en maskinstation sætter bede op med et system, og du efterfølgende vil så eller plante med et andet fabrikat, så kan dette være vanskeligt eller måske endda i praksis umuligt. Spor, der er indkodet i et fabrikat af et styresystem, kan vanskeligt overføres til andre fabrikater, og hvis det lykkes, så er det ikke sikkert, at maskinerne kommer til at køre præcist i de samme spor. Desuden kan signaler fra en basestation oftest ikke udnyttes af styresystemer af fremmede fabrikater. Redskabsstyring Med de mest præcise styresystemer er det muligt at styre en rækkerenser, men så er det ikke nok at montere styring på traktoren. Selvom man måske ikke mener at have behovet nu, så bør man vælge et system, der kan udbygges til også at foretage styring af for eksempel plantemaskinen eller rækkerenseren. Systemer fra Trimble, fra det hollandske SBG og senest også
fra John Deere kan udbygges med redskabsstyring. Hvor prisen for et styresystem til en traktor koster omkring 100.000 kroner, så kan prisen inklusiv redskabsstyring godt ende med det dobbelte, da der skal monteres en ekstra GPSantenne og regulering med styreskiver, forskydning af redskabsrammen eller en anden form for regulering. Søg erfaringer Det er vanedannende at overlade styring til en computer. Flere traktorførere glemmer næsten, at man selv kan styre, når de har erfaret, hvor godt automatisk styring foregår. På trods af, at autostyring kun har været på markedet i cirka seks år, så er der brugere, der har været nødsaget til at skifte fabrikat, fordi det første sy stem ikke levede op til forventningerne. Flere landmænd og gartnere med interesse i anvendelse af GPS er engageret i den internationale erfagruppe CTF Europe, hvor alle er velkomne. Blandt gruppens medlemmer er der erfaringer med alle systemerne på markedet. På www.ctf europe.dk er der en liste med leverandører af autostyring. n FRUGT & GRØNT MARTS 2014
UPS...
Jeg kan ikke læse flere sider
Hvad gør jeg nu?
Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr
– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.
Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager. Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres. Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj
ed Et syn giver sikkerh
Side 42-43
re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for
TEMA: DEN KOMME
NDE SÆSON
LÆS MERE