Erhvervsbladet Frugt & Grønt nr. 4-2013

Nr. 4 · APRIL 2013

Skadelige nematoder

Kend niveauet i marken

Side 28

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

INDHOLD

FRUGT OG BÆR

Nye gulerødder fra Seminis

6 Maskinbeskæring af Aroma 8 Praktisk erfaring med maskinbeskæring 10 Årets frugtavler 2013 12 Frostbeskyttelse af jordbær i England

Nye gulerodssorter på vej til det danske marked.

14 Klimastyring til jordbær i tunnel 16 Sprøjtning mod gråskimmel i solbær 18 Kirsebærbladplet – varsling er på vej

rter

Tidlige so

20 Norddeutsche Obstbautage

gning. tidlig opta il bundt og T o: ej v ar C optagning ndt, tidlig bu il T a: or Carv og lagring.

22 Flere vil være frugtavlere GRØNSAGER 26 Mere info om bolchestribede rødbeder 28 Sædskiftet er nøglen mod nematoder 32 Spandeforsøg med biofumigation 36 Kvalitet af gulerødder efter kølelagring 38 Lugerobot sparer håndarbejde 39 Prestige i at spise kål BÅDE OG...

and Car

Begge so rter kan lagres i eller på jorden kølelage r, Carazzo cavity s har en g pot resis od tens.

Mere information Ivan Brendstrup Tlf: 4013 3458 Geert Lodberg Tlf: 4014 0722 Henrik Sørensen Tlf: 4014 0316 Henrik Nielsen Tlf: 2324 2415 www.seminis.com

41 Erhvervets fremtid

azzo

© Monsanto Holland B.V., All rights reserved. 01/2012

Carboli

43 Alfred Josefsen på Grøn Dag 44 Gasa Odenses generalforsamling 45 Klogere på næringsstoffer 47 Tilskud til energiafgrøder 47 Arrangementer

Nr. 4 · APrIL 2013

Skadelige nematoder

Kend niveauet i marken Side 28

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

2

12. ÅRGANG APRIL 2013 NR. 4

Konsulent Lars Møller, GartneriRådgivningen A/S, udtager jordprøver til undersøgelse for nematoder en kold og diset forårsdag.

Læs mere på side 28.

Foto: Stig F. Nielsen

LEDER

Hvem bestemmer over os?

6

Der er gang i en stærk polarisering, som sætter tydelige spor indenfor erhvervet. På den ene side oplever vi en kraftig strukturudvikling, der medfører mange små og få store producenter.

Gruppen af mellemstore producenter forsvinder.

Et nystartet projekt med maskinbeskæring i æble peger på flere fordele, men også at udbyttet går ned det første år.

På den anden side – hos forbrugerne – sker en tilsvarende polarisering.

Forskning i forbrugeradfærd viser, at enten køber forbrugerne helt specielle produkter til en høj pris, eller også køber de produkter med standardkvalitet til en lav pris. Den bløde mellemvare forsvinder, og der er størst volumen i produkter til lav pris. Men forbrugerne har en forventning om, at kvaliteten af discountvarerne som en selvfølge er i orden.

Mærkevarer får det i fremtiden svært, når der ikke er tale om helt unikke produkter. Forbruget af mærkevarer vil falde til fordel for kædernes egne mærker (private labels). Kun helt særlige produkter vil kunne opnå en merpris på grund af design, branding og iscenesættelse.

22 De unge interesserer sig for produktion af fødevarer, og flere har fået øje på uddannelsen til frugtavler.

Det bringer os hen til vore produkter: Frugt og grønt. Er de unikke og helt specielle, eller må vi erkende, at der er tale om standardvarer? Selvfølgelig skal vi satse på produktudvikling, men ikke alle typer af frugt og grønt kan gøres til selvstændige mærkevarer.

Til gengæld bærer hele dynen af dansk frugt og grønt på prædikatet: ’Lokalt producerede, danske kvalitetsvarer’. Det er vores fælles brand, og hvis det skal omsættes i værdi for producenterne, kræver det sammenhold og forhandlingskraft over for stadig større og stærkere supermarkedskæder.

26 Den bolsjestribede rødbede Chioggia bør sælges med information til forbrugerne om tilberedningen.

På årsmødet i Brancheudvalget hørte vi tidligere direktør i Irma, Alfred Josefsen, komme med løsningsforslag. Den gode historie er, at vi producerer de ’rigtige’ produkter. Forbrugerne vil gerne have dem, hvis de ikke koster for meget. De vil gerne spise dansk frugt og grønt med høj fødevaresikkerhed, de er bare ikke villige til at betale en særlig merpris for dem.

Alfred Josefsen opfordrede avlerne til at være mere forretningsorienteret og øge fokus på udvalgte kæder. Producenterne skal stå sammen som kolleger i konkurrence mod de importerede varer. Kæderne vil nemlig gerne profilere sig på, at de har lokalt producerede fødevarer.

38

Kan vi forestille os, at det i fremtiden ikke er alle supermarkskæder, der kan få lov til at købe vores produkter?

Lugerobotten kan mindske behovet for håndarbejde og reducere omkostningerne – men ikke i alle kulturer.

Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Jan Jensen Hass Adm. direktør, GartneriRådgivningen A/S

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk

Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15 Annoncekonsulent Maria Dilbjerg Johnsen Tlf +45 87 40 66 01

Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 917 kr. + moms.

Udland: 1.017 kr. + moms Unge under uddannelse: 498 kr. + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 25/03/13.

ISSN 1601-6114

3

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Over 400 økologiske spisemærker Der er nu uddelt over 400 økologiske spisemærker på landsplan. Det er især i foodservice-branchen, at økologien vokser. Det økologiske salg til landets storkøkkener voksede fra cirka 456 mio. kroner i 2009 til cirka 918 mio. kroner i 2012 og er således fordoblet på tre år.

De seneste 12 økologiske spisemærker blev uddelt i forbindelse med Copenhagen Food Fair og gik til: • Børnehusene Kokkedal (guld).

• Lynghuset, social institution (guld).

• Rønneholm Integreret Institution (guld).

• Børnehuset 8-tallet (guld).

• Rundskuedagens Plejecenter (sølv).

• Københavns Kommune på vegne af 34 EAT skole (sølv).

• Bispebjerghjemmet, plejehjem (sølv).

• Bostedet Hyldeblomsten (sølv).

• Eriksminde Efterskole (sølv).

• Fazer Food Service, H. C. Ørsteds instituttet (bronze).

• Fazer Food Service, Ministeriet for Videnskab (bronze).

• Sølund Plejehjem (bronze).

Bedre end før krisen En række danske brancher lider under, at salget stadig er under niveau fra før krisen brød ud i 2008. Det gælder dog ikke landbruget, skriver Børsen.

Otte ud af ni brancher har i dag en omsætning på hjemmemarkedet, som er mindre end for fire år siden. Særligt byggesektoren har været ramt. Landbrugets omsætning er dog større.

Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild peger på, at efterspørgslen efter fødevarer ikke varierer så kraftigt som konjunkturerne.

Slut med madspild efter messer Flere gange om året er der fødevaremesser rundt omkring i landet.

Det giver som regel anledning til masser af overskydende fødevarer, som i de fleste tilfælde bare destrueres. Men det får de ikke lov til, hvis det står til FødevareBanken.

Ved Copenhagen Food Fair sidst i februar stod FødevareBanken klar med kølebiler, da messen lukkede. De distribuerer friske overskudsvarer ud til væresteder for socialt udsatte.

FødevareBanken er en frivillig forening, der modtager overskudsmad fra fødevareproducenter, supermarkeder og grossister. I 2012 uddelte de 322 ton friske overskudsfødevarer til 105 hjælpeorganisationer.

FødevareBanken er primært finansieret af private fonde, sponsorater og SATS-puljemidler. Modtagerorganisationerne betaler en del af distributionsudgifterne - det vil sige benzin og bilreparationer.

Ny formand i Økologisk Landsforening Den nye formand er 58-årige Per Kølster, der er økologisk landmand i Humlebæk, uddannet agronom og har en fortid som lektor ved Landbohøjskolen. Han blev valgt på foreningens generalforsamling i begyndelsen af marts.

Per Kølster afløser Evald Vestergaard, der takkede af efter seks år som formand. Den nye formand vil arbejde for at skabe alliancer i hele netværket af jordbrugsinteressenter.

- Vi skal gå foran med det gode eksempel og det gode landmandsskab og sørge for, at økologien ikke opfattes som en trussel eller et flippet ’smart-ass’ projekt, men som en bæredygtig mulighed, der ligger lige til højrebenet for alle, siger den nyvalgte formand. Æblebogsforfatter Per Kølster udgav for nogle år siden en bog om æbler, der handler om, hvordan man dyrker, poder, plejer, høster og gemmer æbler. Bogen med titlen ’Æbler’ skrev han, da han boede på Fuglebjerggård ved Helsinge sammen med sin fraskilte kone, tv-kokken Camilla Plum, der bidrog med opskrifter til bogen.

Årets Gartner 2013 Henning Pedersen fra Gartneriet Pedersen A/S i Hørning fik på Grøn Dag tildelt prisen som Årets Gartner 2013. Bestyrelsen i Dansk Gartneri motiverede valget med gode personlige og faglige egenskaber.

"Henning Pedersen styrer sit gartneri med stor flid og opfindsomhed. Henning Pedersen er en dynamisk og idérig gartner, som i høj grad påvirker sine omgivelser positivt.

Med den indstilling har gartneriet for ekHENNING PEDERSEN. sempel skabt konceptet Garden SymphoFoto: Lotte Bjarke. ny®, som gør tilgangen til staudeverdenen nem og overskuelig og kan tilpasses den enkeltes behov, hvilket appellerer til den moderne forbruger.

Henning Pedersen er også med i det erhvervspolitiske arbejde, han yder en stor indsats i markedsudvalget, og han er formand for Fools4Flowers”.

Initiativpris til planteskolemand Per Buchhave fra Danplanex ved Rødekro fik Dansk Gartneris initiativpris på 10.000 kroner i forbindelse med Grøn Dag. Per Buchhave har været primus motor i at styrke markedsføringen af planteskoleplanter gennem kampagnen Grønne Pletter, hvor der blev uddelt planteskoleplanter til at forskønne udvalgte arealer. Tanken er at give danskerne planteoplevelser, som kan øge deres kendskab til planter og inspirere dem i deres valg af planter. De Grønne Pletter er således en levende plantereklame og giver Danske Planteskoler værdifuld goodwill, lød det i begrundelsen fra Dansk Gartneri.

4

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Borgeby Fältdagar udvider

Valgt

Den svenske udstilling Borgeby Fältdagar er attraktiv for firmaerne.

Ventelisten til en udstillingsplads på maskin- og planteavlsmessen 20 km fra Øresundsbroen har længe været lang. Det skriver LandbrugsAvisen.

Nordens største specialiserede maskin- og planteavlsmesse udvider i år med udstillingsarealet med næsten to hektar. Messen er kendt for sine omfattende forsøg og demonstrationer indenfor landbrug. I 2012 tiltrak udstillingen 300 udstillere og 16.000 besøgende.

Arrangøren er den skånske landbrugsrådgivning HIR Malmöhus, der i år tager konsekvensen af successen og ventelisten og udvider udstillingsområdet markant med 17.000 kvadratmeter for at give plads til yderligere 35 udstillere.

Desuden er der i år afsat specifik plads til et område for udstillere indenfor frugt- og grøntbranchen.

Borgeby Fältdagar holdes i år 26. og 27. juni og har planteværn som tema.

Brancheudvalget for Frugt og Grønt har konstitueret sig med grønsags- og bærproducent Søren Olesen som formand og frugtavler Jan Jager som næstformand.

På Dansk Gartneris generalforsamling blev det vedtaget at udvide bestyrelsen til også at omfatte repræsentant for frugt/ bær/friland. Jan Jager træder derfor ind i bestyrelsen og skal fremover deltage i Dansk Gartneris bestyrelse som repræsentant for frugt- og bærsiden.

Dansk Gartneris formand gartner Kristian Madsen og næstformand grønsagsproducent Søren Flink Madsen blev begge genvalgt på generalforsamlingen den 27. februar.

Se hele bestyrelsen i Brancheudvalget for Frugt og Grønt side 41.

SØREN OLESEN.

JAN JAGER.

Fynsk gartneri til Sverige

Borgeby Fältdagar.

Vi spiser mere og mere udenlandsk Udenlandsk frugt og grønt indeholder flere pesticidrester og bakterier end danske. Alligevel køber danskerne i stigende grad importerede varer.

Hovedparten af den frugt og grønt, der bliver trukket tilbage fra markedet på grund af en sundhedsrisiko, kommer fra udlandet. Det viser en analyse foretaget af foodculture.dk på baggrund af Fødevarestyrelsens liste over tilbagetrukne fødevarer.

Så selv om sundhedsrisikoen er der, stiger den danske import af frugt og grønsager alligevel fra lande uden for Danmark og EU. Fra 2000 til 2011 er importen af frisk frugt og bær steget med 32 procent og friske grønsager med 38 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Da tal fra DTU Fødevareinstituttet samtidig viser, at danskerne har sat deres forbrug af frugt op med 13 procent, og indtaget af grønsager med tre procent fra 2000 til 2008, må en større del altså primært være dyrket i udlandet.

Gartneriet Alfred Pedersen & Søn i Bellinge syd for Odense har fået øjnene op for at kunne producere billigere uden for landets grænser.

Direktør Mads Pedersen har netop investeret 60 millioner kroner i et gartnerianlæg i Sverige, som vil give cirka 40 arbejdspladser.

- Vi har svært ved at tiltrække medarbejdere i sæsonen. Desuden har vi i Danmark problemer med, at vores lønninger er ude af trit med det Europa, vi til daglig er oppe imod rent prismæssigt.

- I det øvrige Europa er der mange sæsonmedarbejdere, der kommer ind til en reduceret timeløn, og det betyder, at Tyskland og Holland, som vi normalt konkurrerer imod, ligger på 10 euro i timen til de medarbejdere, siger Mads Pedersen til P4Fyn.

Mere øko-frost I Danmark er den økologiske markedsandel otte procent og dermed en af verdens højeste. Kaster man et blik i de danske frysediske, er økologien dog underrepræsenteret.

I løbet af 2013 skal det blive muligt at købe flere økologiske frostprodukter. To stærke firmaer vil forene kræfterne om produktudvikling og markedsføring for at få sat mere gang i salget af økologi i dybfrostkategorien. Det er A Frost A/S, der er dybfrostleverandør, og Urtekram International A/S, der er leverandør af økologiske kolonialog plejeprodukter, skriver Food Supply.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 5

ÆBLER

gartnerirådgivningens projekt

Projekte t

Maskinbeskæring af Aroma

er finan

sieret af

GAU.

De første spæde, danske erfaringer med maskin­ beskæring er i hus. Et nystartet projekt i Aroma viser, at udbyttet går ned det første år, men at beskæringen sparer tid, plukningen går hurtigere, og frugtstørrelsen er mere ensartet.

TEKST OG FOTO: LENE BAARTS GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S LBA@VFL.DK

Den store interesse og gode erfaring med maskinel beskæring af nogle æblesorter i vore sydligere nabolande har ført til livlig diskussion om metoden blandt danske frugtavlere.

Fra udlandet lyder anbefalingen, at trærækken – også kaldet frugtmuren – skal være cirka 80 centimeter bred for at sikre lys ind i hele træet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du første gang skal klippe i 40 centimeters bredde på hver side af stammen. Idéen er, at du bygger frugtmuren op af nye skud, som bliver dannet på det skelet, du laver ved den første formbeskæring om vinteren. Det vil sige, at du for eksempel klipper tilbage til 20 centimeters bredde og lader 20 centimeter af de nye årsskud stå.

To klippebredder I 2012 startede GartneriRådgivningen et projekt i æblesorten Aroma for at belyse, om meto­ den er brugbar under danske forhold. Træerne er plantet i 2004 og er rimeligt ensartede. Vi anvendte to klippebredder, henholdsvis 20 og 40 centimeter fra stammen. Den maskinelle beskæ­ring foretog vi i marts, dog blev en enkelt parcel beskåret i juni for at se på forskel i reaktioner.

6

FØRSTE BESKÆRING – Det kan være svært at komme ind på 20 centimeters afstand til stammen, specielt hvis træerne ikke står helt lige i systemet.

Ikke alle parceller havde behov for at blive be­ skåret igen i juni-juli, da vækstreaktionen ikke var så kraftig som forventet.

Formbeskæring Formbeskæringen skal ske om vinteren senest i slutningen af marts måned, helst tidligere. I sorter som Aroma er det afgørende at få nye reaktioner på bundgrenene, da disse grene er helt bare 20-30 centimeter fra stammen. I pro-

jektparcellerne var genvæksten fin på de træer, som blev klippet tilbage i marts, mens sommerbeskæringen resulterede i totalt nøgne gren­ stumper uden genvækst.

Rodbeskæring Det første år med maskinel vinterbeskæring kan der i følge udenlandske erfaringer komme for stor reaktion fra træerne, især ved en klippebredde på 20-30 centimeter fra stammen.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

ÆBLER

Derfor lyder anbefalingen, at avlerne følger behandlingen op med en rodbeskæring. Det er afgørende, fordi de kommende års høst skal startes op på de årsskud, der kommer efter den hårde beskæring. Hvis årsskuddene bliver for kraftige i stedet for at blive produktive, bliver det ikke den bedst mulige start på frugtmuren.

To beskæringer første år Det første år er der ofte behov for at klippe to gange. Anden gang er i juni-juli, når årsskud har nået en vis længde og skal kortes ind. Det følgende år skal der ikke klippes om vinteren, men nu får tidspunktet for beskæringen indflydelse på frugtstørrelsen.

Udbyttenedgang første år Det første år, hvor der virkelig bliver skåret ind på træet, er det givet, at en stor del af blomsterknopperne og dermed frugtmængden for­ svinder sammen med grenene. Det viser opgørelsen af GartneriRådgivningens projekt tydeligt. Udbyttetabet bliver større, jo tættere der køres på stammen.

Antallet af frugter per træ bliver nemlig kraftigt reduceret i de maskinbeskårne træer, idet der i gennemsnit er 49 færre frugter per træ end på de håndbeskårne træer, hvilket resulterer i en udbyttenedgang på 22 procent eller 15 procent, hvis det handler om frugt til konsum.

Frugtstørrelse mere ensartet - I de håndbeskårne træer var en stor andel af frugterne under 65 millimeter.

- I de maskinbeskårne træer var der flest frugter på 65-80 millimeter.

- Andelen af frugter på 70-80 millimeter – den bedst afregnede sortering – var ens for de håndbeskårne og maskinbeskårne træer.

- Æblerne var mere ensartede i størrelsen i de maskinbeskårne træer end i de håndbeskårne.

Stor besparelse i arbejdstid I forsøgsrækkerne, hvor vi kørte ekstra lang-

GENVÆKST PÅ BUNDGREN – Efter maskinel beskæring i marts ser bundgrenene helt bare ud, men hen på sommeren kommer nye skud frem på alle grene. somt, brugte vi seks timer per hektar til den første beskæring i marts og tre timer per hektar om sommeren. Sommerbeskæringen var dog ikke nødvendig i alle parceller.

Håndbeskæringen tog 70 timer per hektar, så dermed opnåede vi en direkte besparelse det første år på 61 timer per hektar.

På grund af de kraftige frostskader på frugterne blev der ikke håndudtyndet i 2012, men i 2013 prøver vi Darwin udtyndingsredskab i nogle af parcellerne.

Mere effektiv plukning Frugterne i rækkerne var meget uens fordelt på grund af de kraftige frostskader, så der var ingen synlig effekt på plukkeeffektivitet. Det var tydeligt hurtigere at plukke de maskinbeskårne træer end de håndbeskårne, men tallene tåler ikke sammenligning, da frugtmængden per træ varierede meget.

De maskinbeskårne træer er nemme at plukke, fordi al frugt sidder lige for, og derfor forventer vi en yderligere besparelse på plukning i år to.

NEM AT PLUKKE – Plukkeeffektiviteten er stor i en maskinbeskåret trærække, fordi frugten sidder lige for. Det giver en pæn besparelse i omkostningerne.

Pas på nye årsskud I foregående år har vi set en del næringsstofmangel i de nye årsskud efter maskinbeskæring.

I de parceller, som blev beskåret i marts, var der i 2012 ikke mangelsymptomer på årsskud. Til gengæld er der grund til at være yderst opmærksom på meldug, bladgalmyglarver og bladlus. De kan være meget mere ødelæggende end normalt, da de nye årsskud er så vigtige for hele opbygningen af frugtmuren.

Kvalitet og udbytte fremover Det har været spændende at følge projektet i 2012. Især var det nervepirrende at se på de bare bundgrenstumper, indtil de begyndte at bryde med nye blade og skud. Men langt mere interessant bliver de kommende år, hvor det vil vise sig, om det er muligt at holde kvalitet og udbytte med den mere mekaniserede dyrkningsform. Det må dog understreges, at det endnu er for tidligt at sige, om maskinbeskæring er en brugbar strategi under danske forhold. Udfordringerne forventes først for alvor at dukke op i år to til tre efter første behandling. n

FRUGTMUREN – En maskinbeskåret (t.v.) og en håndbeskåret række af Aroma tidligt på sommeren.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 7

MASKINBESKÆRING

Man skal gøre sig sine egne erfaringer Det var tidsnød, der i 2011 gav frugtavler Ejvin Straarup skubbet til at gå i gang med mekanisk beskæring. Her et par år senere og nogle erfaringer rigere er han begej­ stret for resultatet men understreger, at det er for tidligt at drage sikre konklusioner.

TEKST OG FOTO: MAYA BOJESEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S MYB@VFL.DK

Ejvin Straarup er i fuld gang med en supplerende vinterbeskæring af Elstar, da bladets udsendte er på besøg i hans plantage ved Nordenbro på Sydlangeland i februar. Sæsonen 2013 bliver den tredje med maskinbeskæring i denne parcel, men det er første gang i tre år, at den maskinelle beskæring suppleres af manuel vinterbeskæring.

- Tidsforbruget til vinterbeskæringen ligger på omkring 60 timer per hektar, anslår Ejvin Straarup, der regner med, at det behov til gengæld så kun vil være der hvert tredje år.

Udover Elstar maskinbeskærer han Discovery, Aroma og Jonagold, mens sorterne Gala og Lundsgård bliver beskåret på ’gammeldags maner’.

Endnu smallere Indtil videre har sigtet været at klippe træerne ind til 40 centimeter på hver side nederst i træet og 30 centimeter på hver side i toppen.

- Fremadrettet tror jeg, at træerne i enkelte år skal klippes helt ind på 30 nederst og 25 centimeter i toppen, og så lade grenene blive et lille stykke længere hvert år, siger Ejvin Straarup.

Formålet med endnu smallere træer er at få mere lys til alle dele af træet.

Afstanden fra stammen er blot én af de ting, der ændrer sig. Noget andet er tidspunktet for, hvornår der maskinbeskæres. Det første år beskar han omkring to uger efter blomstring. Året efter var det lige efter blomstring, og i år bliver det på ballonstadiet.

Korrektionsbeskæring foretages med en rundsav fra Elkær hvert tredje eller fjerde år i februar-marts. De to første år brugte Ejvin en dobbelt knivbjælke fra Elkær, og den vil fortsat blive brugt til at klippe skuddene i toppen. Tilbageklipningen af skuddene i toppen sker i februar-marts for at opnå en safttrækkerreaktion. Til den kommende maskinbeskæring i maj bruges også knivbjælken.

Udbytte og kvalitet Når det gælder udbyttet, kan Ejvin ikke genkende det, der er blevet sagt om, at man må forvente lavere udbytter de første år.

8

SUPPLERENDE BESKÆRING – Den maskinelle beskæring om foråret må suppleres af vinterbeskæring. Der har særligt været behov for at fjerne nogle af sidegrenene i den øverste del af træet.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

MASKINBESKÆRING

er systemet ikke anderledes end ved manuel beskæring. - Træer, som vokser for kraftigt, bliver rodbeskåret. Så enkelt er det. Til gengæld er der generelt kommet mere styr på væksten i træerne med den mekaniske beskæring. En forudsætning for at have held med mekanisk beskæring er at kende sine træer og agere efter træernes reaktion på behandlingen. Man må gøre sig sine egne erfaringer, lyder konklusionen fra Ejvin Straarup. n

MASKINBESKÅRNE TRÆER – Formen på de maskinbeskårne træer gør dem godt egnede til mekanisk udtynding. Så umiddelbart før blomstring bliver der travlt med maskinbeskæring efterfulgt af mekanisk udtynding.

- Tværtimod, gælder det om at have et solidt støttesystem. Træerne fylder jo pladsen ud – også i toppen. Så støttesystemet skal simpelt­ hen være gearet til mere tyngde i den øverste del af træet, forklarer Ejvin Straarup, der mener, at frugtkvaliteten har været ligeså god som ved manuel beskæring.

- Det er også blevet sagt, at frugterne bliver mindre ved metoden. Selvom det er knapt så

EJVIN STRAARUP – Man skal kende sine træer og agere efter træernes reaktioner for at have held med mekanisk beskæring, mener Ejvin Straarup.

meget som før, giver Jonagold dog stadig en del store frugter i systemet.

Gødskning og rodbeskæring Ejvin Straarup bladgødsker en del med mikronæringsstoffer særligt i forårsperioden. I sæsonen står der hyppige calciumsprøjtninger på programmet.

- Det er ikke noget nyt. Jeg har heller ikke ændret på gødningstilførslen. Om foråret giver jeg som standard 30 kilo kvælstof. Bladprøver viste højt indhold af kali i 2012, så måske vil jeg ikke give 100 kilo kali i 2013, som jeg plejer, forklarer Ejvin, der alligevel overvejer, om det høje udbytteniveau taler for en fortsat relativ høj tilførsel af kali.

Når det gælder strategien for rodbeskæring,

TILBAGEKLIPNING - Selve topskuddet og de øvrige skud i toppen klippes tilbage med maskine i marts. Dette betyder ikke bare én, men flere safttrækkere i toppen af træet, hvilket sikkert er medvirkende årsag til en roligere vækst i resten af træet.

Skurvfri æbler med ny GMO-teknik Æbler uden skurv og jordbær uden gråskimmel.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre kan det blive fremtiden, hvis det lykkes forskerne at anvende en ny GMOteknik. Teknikken hedder cisgenese, og den går ud på, at man indsplejser et gen fra en anden plante af samme eller nærtbeslægtet art.

Gala uden skurv På universitetet i Wageningen i Holland er forskerne godt i gang med at udvikle cisgene æbletræer af sorten Gala. De har isoleret resistensgen fra paradisæble, og indsplejset genet i Gala, så træerne bliver resistente overfor æbleskurv.

Det samme gen kunne godt krydses ind i æbler ved helt traditionel forædling, men så tager

metoden 50-80 år for at nå et brugbart resultat, fordi en række uønskede gener bliver ført med over. Det kræver efterfølgende en række tilbagekrydsninger. Med cisgen teknik tager det kun fem til otte år at lave en skurvresistent æblesort.

De hollandske forskere arbejder også med cisgene jordbær, der er modstandsdygtige over for gråskimmel og med cisgene kartofler, der er resistente over for skurv.

Perspektiverne i metoden er store, idet resistens mod alvorlige sygdomme vil resulterer i et lavere forbrug af pesticider, der igen vil føre til færre pesticidrester i produkterne.

Kilde: www.wageningenur.nl.

GALA – Hollandske forskere arbejder med ny GMO-teknik for at gøre æblesorten Gala resistent for skurv.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 9

NAVNENYT

Punktlig frugtavler hædret for forsøgsarbejde Et brændende engagement samt stor viden og erfaring inden for frugt­avl har ført til, at forsøgsmedarbejder Stig Bjarne Sørensen fra Aarhus Universitet er kåret til Årets Frugtavler på Bran­cheudvalgets årsmøde. Det er første gang, en offentlig ansat tildeles denne anerkendelse, som 12 gange tidligere er givet til erhvervsfrugtavlere eller andre med kommerciel berøring med erhvervet.

Bestyrelsesmedlem Jan Jager hæftede en ræk­ke superlativer på modtageren: - Stig Sørensen hædres på grund af sin professionalisme, viden, ansvar­ lighed og kæmpe engagement. Udover sit arbejde med forsøgene på Aarhus Universitet i Årslev har han et nært samarbejde med gartnerierhvervets konsulenter og frugtavlere. Han er meget respekteret for sit arbejde med frugtforsøgene, sin præcision og sin viden. Normal arbejdstid er nærmest ikke eksisterende for Stig, for selv om det er weekend, eller klokken er tre om natten, ja, så er Stig at finde i plantagen, sagde Jan Jager og understregede, at Stig ikke er en person, der gør meget væsen af sig.

- Det at være frugtavler er noget særligt. Det er et godt liv, og frugtavlere er nogle af dem, der opnår den højeste levealder, sagde en glad Stig Søren­sen, der var opmuntret af at få tildelt prisen som årets frugtavler.

Med prisen følger 5.000 kroner, en buket blomster og ikke mindst æren. n

Nøgleperson i 40 år Den 66-årige Stig Bjarne Sørensen er uddannet frugtavler fra Gartnerhøj­ skolen Søhus. Han blev ansat ved Statens Forsøgsstation i 1972, som med tiden er blevet en del af AU Årslev hos Aarhus Universitet. I hele perioden har Stig Bjarne Sørensen været nøgleperson for frugt- og bærforsøgene, hvor han har haft ansvaret for og udført forsøg med alle typer af frugt og bær.

I juni 2012 havde Stig 40 års jubilæum og fik Dronningens Fortjenstmedalje i Sølv for betydelig og anerkendelsesværdig indsats.

Frugtavl er et håndværk Selvom Stig Sørensen har titel af forsøgsmedarbejder, betragter han sig selv først og fremmest som frugtavler.

Prisen kommer fra Mindelegatet Prisen som årets Erhvervsfrugtavler er indstiftet i 2001 af brdr.

Axel og Peder Åge Hansens og Plantageejer Svend Kristensens Mindelegater. Sidste år gik prisen til frugtavler Jens Holme Pedersen, Kogsbølle.

ÅRETS FRUGTAVLER 2013 – Forsøgsmedarbejder Stig Sørensen er højt respekteret for sit arbejde i forsøgsplantagen på AU Årslev.

Bliv klar til sæsonstart i æbleplantagen GartneriRådgivningen og Æble/Pære klubben inviterer til sæsonstart med et arrangement hos IPM-vært frugtavler Niels Mortensen, Magerholm.

Eftermiddagen byder på et kig i plantagen sammen med konsulent Maya Bojesen, GartneriRådgivningen samt et par faglige indlæg om ukrudtsbekæmpelse ved jordbrugstekniker Peter Hartvig, Flakkebjerg og sprøjteteknik ved innovationskonsulent Niels Enggaard Klausen, AgroTech.

Desuden vil fire firmaer demonstrere deres bud på tågesprøjter. Læs mere om arrangementet, der finder sted den 17. april, side 47. Husk tilmelding.

10

MAYA BOJESEN.

PETER HARTVIG.

NIELS ENGGAARD KLAUSEN. FRUGT & GRØNT APRIL 2013

Dansk firm 50 års erf a med mere end aring i ha vebranch en!

Professionelle maskiner fra Texas

BUSKRYDDER OG GROVKLIPPER FRA TEXAS

NYHED Pro Trim 560

MULTI CUT 900TG

Effektiv buskrydder på hjul. Perfekt til højt græs og buskads. Letkørende hjul der giver en nem manøvrering. 173 cc benzinmotor og arbejdsbredde på 56 cm. Kraftig 4 mm snørre.

11.495,4 gear frem + 1 gear bak

NYHED PRO TRIM 560

Multi Cut 900TG

Til større områder med uplejet bevoks­ ning. Ekstremt stærk 414 cc benzinmotor, 4 gear frem og 1 bak.

Stærk klippeskær der klarer op til 66 cm bredde og meter højt græs.

2.995,Kraftig 4 mm snøre

Se hele produktprogrammet og nærmeste forhandler på

www.texas.dk

Maskiner til

Frugt- og bærhøst • reparation og reservedele til schaumann.

• reparation og reservedele til DanPluk (aunslev).

• Vi kommer over hele landet.

• renovering af maskiner.

• Maskiner produceres til export • reservedele – reparation/eftersyn mm Kontakt re-Mac for et uforpligtende tilbud

re-Mac smedie & Maskinfabrik Aps kirkevænget 1 · 5290 Marslev tlf. 65 95 18 18 · Mobil 22 60 53 40 bhl@remac.dk · www.remac.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 11

OVERVINTRING

Frostbeskyttelse af jordbær i England

JORDBÆRDÆKNING – Jordbærplanter i potter beregnet til direkte salg dækket med Cosy Tex som beskyttelse mod vejr og fugle. Materialet, der vejer 35 gram per kvadratmeter, koster i England godt tre kroner per kvadratmeter og er ifølge firmaet meget holdbart og nemt at pakke sammen.

Foto: xlhorticulture.co.uk.

Der er flere ting, du kan gøre for at reducere risikoen for frostskader i jordbærplanter om vinte­ ren. Læs om erfaringer fra Storbritannien.

TEKST: OLE H. SCHARFF GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S OHS@VFL.DK

12

Nogle gange skades jordbærplanter af vinte­ rens frost, andre gange ikke. Kan man gøre noget for at undgå frostskader? Det var emnet for et indlæg med den skotske konsulent David Cuthbert fra DLV Plant i Storbritannien på jordbærtemadagen i januar. Klimaet i Skotland og det nordlige England adskiller sig ikke væsentligt fra det danske – dog er vintrene lidt mildere og perioderne med frost lidt kortere.

Flere faktorer En række faktorer har betydning for, hvor alvorligt vinterfrost påvirker jordbærplanter. Ifølge David Cuthbert har frostens intensitet betydning – med andre ord: Hvor koldt har det været og hvor længe? Desuden har det betydning, om planten er i vinterhvile.

- Men selv planter i vinterhvile kan skades, for eksempel kan en uge med -4°C give alvorlige skader i en plante i hvile, sagde David Cuthbert.

- Kraftig blæst samtidig med frost hører til blandt de værste udfordringer for planten, og derfor anvender engelske avlere i større og større udstrækning vinterdækning med fintmasket net.

Plantens sundhed Sunde planter har størst frosttolerance, og planternes vigør ved indtræden i vinterhvile har stor betydning for plantens hårdførhed. En langsom ’nedvintring’ med gradvist faldende temperatur og mulighed for god rodudvikling er det ideelle.

Mindre grad af tørkestress op til vinterperioden er også kendt for at give planten større hårdførhed over for frost.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

KINA

Usikre kinesiske tal for friske æbler

Når vinteren er overstået, skal man passe på ikke at presse vinterskadede planter for meget. Jo mere man stresser planterne i foråret, jo mere vil en frostskade betyde for udbytte og kvalitet.

Tabletop Planter dyrket i substrat i tabletop system er meget udsatte for frost, da de er fjernet fra jorden, der fungerer som en varmekilde. Hele rodsystemet kan derfor være nedfrosset i et længere tidsrum.

David Cuthbert råder til at overvintre sække eller potter fra tabletop produktion på jorden og dækket af flere lag fiberdug.

Plantedybde Plantedybden er også bestemmende for, hvor frostudsat en plante er.

- Hvis planten står for højt, og noget af rodmassen er eksponeret for vind og vejr, vil den lettere kunne skades af frost. Trayplanter og store barrodsplanter kan være vanskelige at få plantet tilstrækkelig dybt, og de er ofte mere skadet efter frost. Mindre barrodsplanter er lettere at plante dybt, fortalte David Cuthbert.

Vinterdække Visse steder i Storbritannien benyttes materialet Cosy Tex, der er en mellemting mellem fiberdug og fintmasket net. Cosy Tex er forholdsvis åbent og samtidig meget holdbart. Ulempen er en noget højere pris end fiberdug, cirka det dobbelte.

- I Storbritannien bruger vi normalt ikke halm som vinterdække, da det er for besværligt, og det kan flyve væk samt klaske sammen til et hårdt, uigennemtrængeligt lag, sagde David Cuthbert.

Frost i tunneler Tunneler yder i sig selv en vis beskyttelse mod frost i knopper og blomster, når bare tunnelen er lukket helt af i enderne.

- En lukket tunnel kan holde kulturen frostfri ved en lufttemperatur på ned til -3°C. Ved lavere temperaturer er det nødvendigt at

FROSTSKADET – Gennemskåret krone af jordbærplante. Skadens omfang afhænger af frostens intensitet og varighed. Tolerancen over for frost er større, jo bedre kontakt jordbærplantens krone har med jorden eller substratet. Foto: David Cuthbert.

Halvdelen af alle de æbler, der bliver produceret i hele verden, kommer fra Kina, hvis man skal tro de officielle tal på 38 mio. ton kinesiske æbler.

Ifølge statistikken er Kinas æbleproduktion steget meget de senere år, men frygten for overproduktion af friske æbler i verden og lave priser til følge er alligevel blevet gjort til skamme.

Det skyldes dels lave hektarudbytter i Kina, dels at forbruget blandt de 1,35 mia. kinesere stiger, skriver markedsanalytiker Helwig Schwartau fra AMI1 i European Fruit Magazine.

Kinas eksport af friske æbler har været nogenlunde stabil de sidste ti år, omkring 1,1-1,2 mio. ton. De meste går til asiatiske markeder. Det er sjældent, kinesiske æbler kommer til Europa.

dække planterne med et eller flere lag fiberdug eller fintmasket net. Anvendelse af fintmasket net vinder mere og mere frem i Storbritannien trods en højere pris, primært fordi det er langt mere holdbart end fiberdug.

Når de rigtige forhold er til stede – klart vejr, svag vind – er udstrålingsfrost faktisk mere sandsynlig i den altid vindstille, lukkede tunnel end i vinden udenfor!

Dobbelt dug eller mørk plast Sprinklere eller vindmaskiner bruges ikke me­get i Storbritannien. Man foretrækker helt klart at dække sig ud af problemerne.

- I den forbindelse er det værd at bemærke, at to lag tynd fiberdug isolerer bedre end ét tykt lag på grund af luftlaget imellem lagene.

En tommelfingerregel er, at hvert lag fiberdug eller fintmasket net øger temperaturen omkring planten med 1,5-2°C. Dobbelt lag af fiberdug er ikke så velegnet ved drivning på grund af den mindre lysgennemgang, lød det fra Cuthbert.

En anden vigtig men lidt overset faktor er, at mørkfarvet plastdækning eller mørk overflade på sækkenes farve kan øge substratets temperatur væsentlig, hvilket har stor betyd­ ning både for overvintringen og for driv­ ningshastighed i foråret. n

FINTMASKET NET – UV-stabiliseret net lavet af polythene tråd blandt andet til vinterdækning af jordbærmarker i England. Ifølge firmaet er mikroklimaet mere tørt under nettet end under fiberdug. Foto: xlhorticulture.co.uk.

Urealistisk forbrug I Kina dyrkes omkring 90 procent af æblerne med henblik på frisk konsum. Det svarer til 34 mio. ton. Efter eksport er der cirka 33 mio. ton æbler tilbage til hjemmemarkedet, det svarer til 25 kilo æbler per indbygger. Det tal forekommer urealistisk, hvis man sammenligner med Europa, hvor forbruget per indbygger er på cirka 16 kilo, i Nordamerika er forbruget cirka otte kilo og Sydamerika seks kilo per indbygger. De officielle tal fra Kina skal derfor måske tages med et vist forbehold, skriver markedsanalytikeren.

Stor kapacitet på koncentrat I modsætning til verdensmarkedet for frisk konsum er verdensmarkedet for æblejuicekoncentrat stærkt påvirket af den kinesiske produktion.

Kina producerer årligt cirka 650.000 ton koncentrat, og det svarer til 40 procent af verdens produktion. Procesindustrien i Kina har en kapacitet på 1,2-1,3 mio. ton, men da mængden af æbler til frisk konsum er steget, bliver kapaciteten på fabrikkerne slet ikke udnyttet. Æblejuicekoncentrat fra Kina er fortrinsvis sødt, og det er lidt dyrere end den sure, dels på grund af mangel på sød juice, dels på grund af øgede transportomkostninger til Europa.

1. Agrarmarkt Informations-Geselleschaft.

Kilde: EFM, 10, 2012.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 13

UDLUFTNING

JORDBÆR I TUNNEL

Klimastyring skal tages alvorligt Det er vigtigt at have fokus på temperatur og luftfugtighed i tunnel­ produktion af jordbær.

Udluftning foregår indtil videre manuelt og er tids­ krævende.

TEKST OG FOTO: NAUJA LISA JENSEN

Der er i øjeblikket en øget interesse for produktion af jordbær i tunnel. For flere producenter er denne produktionsform ny, og det kræver en ekstra indsats at lære den at kende. Produktionstiden bliver kortere, og det er derfor vigtigt ikke at komme bagud med gøremålene.

I tunnelproduktion er det specielt vigtigt at have fokus på parametre som temperatur og luftfugtighed. Det er afgørende for, om produktionen lykkes, og klimastyringen skal derfor tages alvorligt. Klimastyringen i tunneler er tidskrævende i forhold til væksthuse, hvor der bedre muligheder. Derfor er det til tider nødvendigt at gå på kompromis, men klimaet i tunneler bør følges nøje. Det kræver en indsats at lære, hvornår der skal sættes ind.

hele vinteren, mens avlere med ældre og/eller knapt så stærke tunneler ofte venter med at lægge plasten på til slutningen af februar eller begyndelsen af marts. På dette tidspunkt er den værste risiko for voldsomt blæsevejr forhåbentligt overstået. Uanset tidspunktet for pålægning af plast er det en god ide at have en redningsplan klar, hvis der efter opsætning bliver udsigt til voldsomt blæsevejr. At tage de vigtigste forholdsregler for stormsikring i tide kan være afgørende for, om du når at sikre tunnelerne for stormen.

Redningsplan for storm Flere af de producenter, der har nyere og krafti­ gere tunneltyper, har haft plasten på gennem

Fra begyndelsen af vækstperioden Når solen begynder at få magt først på sæsonen, vil tunnelerne påvirke tidligheden af

GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S NLJ@VFL.DK

UDLUFTNING – Udluftning kan gøres manuelt ved at åbne dørene i enderne eller ved at trække plasten helt eller delvist op i siderne.

14

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

UDLUFTNING

høsten. Planterne begynder at gro, når temperaturerne kommer over 4,5ºC. Jo tidligere plasten bliver lagt på tunnelerne, des større effekt giver det på tidligheden. Specielt på solrige dage i det tidlige forår øges temperaturen markant i forhold til udetemperaturen, og det påvirker tidligheden meget. Udover sortsvalget er det nemlig hovedsageligt mængden af vækst­gradtimer, der bestemmer, hvor lang tid der går fra plantning til begyndende høst. ­Vækst­gradtimer bliver på engelsk kaldet ’Growing Degree Hours’, forkortet GDH. Vækstgradtimer til Elsanta Som et eksempel på dette skal en sort som Elsanta bruge omkring 14.000-16.000 GDH fra plantning til begyndende høst. Antallet af ­vækstgradtimer per dag er lig med døgngennemsnitstemperaturen minus 4,5 grad gange 24 timer. Dette betyder, at hvis den gennemsnitlige døgntemperatur er 12 grader over perioden, vil det tage 77-88 dage fra plantning til begyndende høst. Er gennemsnitstemperaturen i stedet 14,5 grad, vil det kun tage 58-66 dage fra planting til begyndende høst. I be­gyndelsen af vækstperioden kan det være svært at opnå de ønskede gennemsnitstemperaturer, og derfor kan du overveje drivning med et eller to lag fiberdug eller hulplast for at fremme tidligheden. Det kræver, at du følger temperatur og luftfugtighed samt planternes udvikling og energibalance nøje, så du fjerner fiberdug eller hulplast i tide.

ÅBNING – Efterhånden som tunnelerne bliver mere og mere stationære, øges fokus på elektroniske løsninger til klimastyring. Her ses et eksempel fra England på elektronisk åbning af langsiden af en tunnel.

tunnelerne, da det kan give anledning til både udbrud og spredning af meldug. Er vindretningen i et hjørne, der vil resultere i kraftigt træk, hvis dørene åbnes i enderne, bør du overveje at lufte i siderne i stedet for, både af hensyn til planternes vækst og for at mindske risikoen for meldug.

Efterhånden som solen får fat, kan der hurtigt ske ændringer i temperaturen i tunnelerne, alt efter om der går en sky for solen eller ej. Så på delvist overskyede dage kan du være nødt til at gå på kompromis i perioder – ellers kan du ikke lave andet end at åbne og lukke for tunnelerne.

Tidlige men færre bær Planter, som har haft det for varmt, får færre blade og giver et mindre udbytte. Desuden vil ekstra lag af fiberdug eller hulplast reducere solindstrålingen, hvilket resulterer i mindre fotosyntese og dermed mindre tørstofproduktion med lavere udbytter til følge. Ekstra drivning vil på den måde fremme tidligheden, men den kan også medføre betydelige udbyttetab, hvis planterne presses for meget. Lige så snart blomsterstilken begynder at strække sig over jord­ overfladen, bliver risikoen for varmerelaterede skader større. Fra og med denne fase bør planterne ikke udsættes for dagtemperatur over 25°C i længere tid, altså i timevis. Det anbefales at måle temperatur og luftfugtighed løbende.

Det kan du gøre ved at anbringe dataloggere i planterækken. De bør placeres, så de ikke eksponeres for direkte sollys.

Klimastyring under blomstring Ved begyndende blomstring bør du tænke på, at luftfugtigheden ikke bliver for høj i dagtimerne, da høj fugtighed vil give problemer med at opnå god bestøvning. Desuden kan høj luftfugtighed under blomstring resultere i problemer med gråskimmel. Det er vigtigt at lufte ud i tunnelerne fra morgenstunden.

Undgå, at der bliver for kraftigt træk igennem

Nattemperatur Det er også vigtigt at holde øje med nattempe­ raturen. Jo højere nattemperatur, jo mere energi bruger planterne på at holde sig selv i gang, og jo mindre energi er der tilbage til bærproduktionen. I forhold til bærkvalitet og udbytte er den optimale nattemperatur omkring 8-9°C.

TUNNELDØR – Der findes flere typer af tunneldøre. Her ses en lidt mere avanceret udgave, der kan åbnes og lukkes manuelt ved at dreje på håndsvinget.

Nye muligheder i fremtiden Det er tidskrævende at åbne og lukke tunnelerne, og hidtil er det gjort manuelt i Danmark.

Udenfor landets grænser kan man se en udvikling i udformning af tunneldøre, og der laves tiltag for at gøre klimastyring i tunneler nemmere. Efterhånden som tunneler bliver mere stationære, vil vi måske også i Danmark få en vis grad af automatisering af klimastyring ind i tunnelproduktionen. Men inden da må omkostningerne sammenlignes med antallet af timer, der anvendes på den manuelle styring. n

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 15

SPRØJTEFORSØG

Skal vi sprøjte mod gråskimmel i solbær?

Tabel 1

Det er almindelig praksis at sprøjte mod gråskim­ mel i solbær under blom­ stringen, men forsøgs­ mæssigt er der meget lidt dokumentation for, om det kan betale sig.

Led

Forsøgsplan 2012 i Ben Alder.

Tidspunkt A 10 procent blomstring 27. april

Tidspunkt B 50 procent blomstring 2. maj

1 Ubehandlet Ubehandlet 2 Signum 1,0 kg Signum 1,0 kg 3 Signum 0,5 kg Signum 0,5 kg 4 Signum 1,0 kg 5 Signum 1,0 kg 6 7 Signum 1,0 kg Signum 1,0 kg 8 Signum 1,0 kg 9 Signum 1,0 kg 10 Switch 1,0 kg Switch 1,0 kg 11 Switch 1,0 kg 12 Switch 1,0 kg

TEKST: KLAUS PAASKE FORSKNINGSCENTER FLAKKEBJERG KLAUS.PAASKE@AGRSCI.DK

Angrebsgrad

25 20 15 10 5

Ubeh. Signum Signum Signum Signum Signum Signum Signum Signum Switch Switch Switch 1,0 kg 0,5 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1

ABC

ABC

A

B

C

AB

AC

BC

AB

AC

BC

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Den 18. juli blev der lavet en bedømmelse for angreb af bladsvampe, og som det fremgår af figuren, fandtes der her et moderat angreb af skivesvamp. I forhold til ubehandlet var der opnået en signifikant reduktion af angrebsgraden med alle behandlingerne. Det var kun mellem led 2, der var sprøjtet tre gange med fuld dosering af Signum, og led 4, der var sprøjtet en gang med Signum på tidspunkt A, der kunne konstateres en sikker forskel.

Figur 1. Bedømmelse for angreb af skivesvamp i Ben Alder, 18. juli 2012.

16

Signum 1,0 kg Signum 1,0 kg Signum 1,0 kg Switch 1,0 kg Switch 1,0 kg

Forsøg i 2012 For nærmere at belyse denne problemstilling har der gennem de seneste år været anlagt flere forsøg, men indtil i år er det ikke lykkedes at få nogen brugbare resultater. I 2011 blev der anlagt et forsøg efter samme forsøgsplan som i tabel 1, men desværre blev kulturen så kraftigt skadet af nattefrost i starten af maj, at det måtte kasseres. Derfor blev forsøget gentaget i 2012 efter samme plan.

30

Sprøjtninger Led nummer

Ubehandlet Signum 1,0 kg Signum 0,5 kg

Det primære formål med forsøget er at undersøge på hvilket tidspunkt under blomstringen, det er optimalt at sprøjte, og om det er nødvendigt med mere end en sprøjtning. Desuden blev Signum medtaget i fuld og halv dosering for at belyse en eventuel doseringsrespons.

Endelig blev Switch taget med, da midlet er et potentielt nyt produkt til bekæmpelse af grå­ skimmel og bladsvampe i solbær.

Sprøjtning A blev udført ved begyndende blomstring, hvor cirka 10 procent af blomsterne var udsprunget. De efterfølgende sprøjtninger blev udført med fem-syv dages interval ved henholdsvis 50 procent og fuld blomstring.

Efter blomstringen blev forsøget sprøjtet af forsøgsværten som resten af solbærplantagen (30/5 med Candit, 16/6 med Dithane NT og 28/6 med Signum). Forsøget blev anlagt i Ben Alder, der hører til de mest modtagelige sorter for gråskimmel.

Både blandt avlere og rådgivere er der en fast tro på, at sprøjtning mod gråskimmel i solbær er nødvendig under blomstringen, dels for at forebygge manglende bestøvning og/eller drys­ning på grund af angreb af gråskimmel, dels for at forbedre bærkvaliteten ved høst. I engelske undersøgelser er det vist, at gråskimmel kan inficere under blomstringen og derefter være latent til stede, indtil bærret modner. Hvis forholdene derefter er gunstige for gråskimmel, kan svampen have en negativ indflydelse på bærkvaliteten.

0

Tidspunkt C fuld blomstring 9. maj

Bedømmelser Vejrforholdene i 2012 var ikke særligt gunstige for gråskimmel. Både under blomstringen og i den efterfølgende tid frem til midt i juni var det sparsomt med nedbør. Herefter faldt der i løbet af sidste del af juni cirka 70 millimeter regn, ­hvorefter det igen var relativt tørt frem til høst.

Den 12. juni blev forsøget gennemgået for visuelle angreb af gråskimmel, og i hver parcel blev der på 10 grene talt antal bær. Der blev ikke fundet visuelle angreb af gråskimmel, ligesom tællingen af antal bær ikke viste nogen forskelle mellem ubehandlet og de behandlede led.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

SPRØJTEFORSØG

Anbefaling til sæsonen 2013 Anbefalingen har gennem nogle år været at køre med Signum ikke senere end på 25-30 procent blomstring, og i Ben Alder suppleret med Teldor på 6070 procent blomstring. Rigtig ofte ses det dog, at avlerne kommer senere ud end de angivne tidspunkter. Det skyldes formentlig en kombination af, af udspring ofte går hurtigt, og at mange er bange for at køre for tidligt.

Sprøjt tidligt Forsøgene er sat i gang for at belyse det tidsmæssige perspektiv, og for at finde ud af om én sprøjtning med ­Signum er nok. Efter at have set resultater fra dette års forsøg, håber vi, at alle tør køre på et tidligt tidspunkt. Der hersker ikke meget tvivl om, at i hvert fald i Ben Alder giver flere sprøjtninger et merudbytte, som let tjener udgifterne hjem.

Anbefalingen for 2013 er derfor at sprøjte med Signum, når 10 procent af blomsterne er åbne. Om merudbytterne kan blive i samme størrelsesorden, når sprøjtning nummer to på 50 procent blomstring er med Teldor, er uvist.

Candit kan og bør benyttes, så snart de sidste blomster er sprunget ud.

BLOMSTRING – Gråskimmel kan inficere under blomstring og være skyld i dårligere udvikling af bærrene og dermed mindre bær. Arkivfoto: Annemarie Bisgaard. forskellene var ikke signifikante. Af resistensmæssige år­sager var det ønskværdigt at få godkendt Switch til anvendelse i solbær, således at der ikke ’slides’ så hårdt på Signum. n

Merudbytte kilo per hektar

Konklusion Det skal understreges, at efterfølgende konklusion kun bygger på et enkelt forsøg.

- Der blev i forsøget konstateret et moderat angreb af skivesvamp, og den bedste bekæmpelse blev naturligt nok opnået, hvor der var sprøjtet på alle tre tidspunkter. I de forsøgsled, hvor der kun var sprøjtet en eller to gange, blev den bedste bekæmpelse opnået, når der var sprøjtet på det seneste tidspunkt (C).

- De højeste merudbytter blev opnået, hvor der var sprøjtet to eller tre gange med Signum.

Hvis der kun var sprøjtet en eller to gange, blev de højeste merudbytter opnået, når der var sprøjtet på det tidligste tidspunkt (A).

- De relativt store merudbytter kan ikke alene forklares med det moderate angreb af skive­ svamp, og da der ikke fandtes forskelle i antallet af bær mellem ubehandlet og de behandlede led, indikerer dette, at der har været gråskimmel til stede under blomstringen. Selvom gråskimlen ikke har givet visuelle symptomer, kan den i ubehandlet og forsøgs­ leddene med de mindste merudbytter have været årsag til dårligere udvikling af bærrene og dermed mindre bær.

- Effektmæssigt mod skivesvamp blev der ikke fundet nogen forskelle mellem Signum og Switch, men for merudbyttet var der en tendens til større merudbytte for Signum, selvom

3.500 3.250 3.000 2.750 2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 0

Sprøjtninger Led nummer

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN

Signum Signum Signum Signum Signum Signum Signum Signum Switch Switch Switch 1,0 kg 0,5 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg 1,0 kg ABC

ABC

A

B

C

AB

AC

BC

AB

AC

BC

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Forsøget blev høstet den 31. juli, og udbyttet i ubehandlet blev opgjort til 10.205 kilo per hektar. For de forskellige behandlinger blev der målt merudbytter fra 1.155 til 3.283 kilo per hektar. For alle led, der var sprøjtet to eller tre gange med Signum, var merudbytterne signifikante i forhold til ubehandlet (søjlerne markeret med en stjerne), mens der ikke var signifikante forskelle mellem de forskellige led, uanset tidspunkt og middel. Ved en visuel bedømmelse af bærkvaliteten kunne der ikke konstateres forskelle mellem de forskellige behandlinger.

Figur 2. Merudbyttekilo per hektar i Ben Alder.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 17

KIRSEBÆR

Kirsebærbladplet - varsling er på vej Kirsebærbladplet er en alvorlig svampesygdom i surkirsebær. Svampens biologi ligner æbleskurvs meget. Derfor undersøger vi, om et varslingspro­ gram svarende til det, som æbleavlerne bru­ ger, også kan anvendes i kirsebærproduktionen.

TEKST OG FOTO: HANNE LINDHARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S HLP@VFL.DK

Et nyt varslingsprogram til surkirsebæravlerne er under opbygning til bekæmpelse af svampesygdommen kirsebærpladplet, Blumeriella jaa­pii. Kernefrugtavlere anvender et varslings­ program mod æbleskurv, der hedder RIMpro.

I varslingssystemet er en ny varslingsmodel mod kirsebærbladplet under opbygning og afprøvning.

Grøn spids For både æbleskurv og kirsebærbladplet gæl­ der det, at infektion kun sker, hvis planten har følsomt plantevæv. Det har kirsebær fra knopperne står i grøn spids, og det er på det tids­ punkt, varslingssystemet skal sættes i gang.

Tids­punktet kaldes ’biofix’.

Tabel 1

INFEKTION – Infektioner af kirsebærbladplet, Blumeriella jaapii, på usprøjtede surkirsebær i august 2012.

To slags sporer For at der kan ske infektion af kirsebærbladplet, skal der også være svampesporer til stede. Udslyngningen sker, når der er modne sporer, og det er regnvejr. Tidspunkterne for udslyngning af primært smitstof (askosporer) blev vurderet på Årslev i foråret 2012, se tabel 1.

Mængden af udslyngede ascosporer og vinterkonidier blev vurderet i sporefælder. I sporefælderne blev der som ventet fanget ascosporer fra de overvintrede kirsebærblade, men der­ udover også vinterkonidier, tabel 1. Da konidierne spredes sammen med ascosporerne, kan de potentielt have betydning som primært

Mængden af udslyngede ascosporer og konidiesporer blev vurderet i sporefælder efter hver regnbyge fra den 1. april i Årslev på Midtfyn i 2012.

Dato 2/4 10/4 12/4 13/4 16/4 21/4 23/4 25/4 27/4 30/5 9/5 11/5 14/5 16/5 21/5 7/6 11/6 18/6 Ascosporer 01 1 1 1 2 2 2 1 1 1 1 0 1 0 0 0 0 0 Vinterkonidier 0 1 1 1 2 2 1 1 1 1 1 0 0 1 0 0 0 0

Tabellen viser, at de første sporer blev udslynget den 10. april, og at udslyngningen var slut den 16. maj i 2012. Det betyder, at behandlinger mod kirsebærbladplet ikke har været nødvendige før den regnperiode, som sluttede den 10. april.

1. Karakter for fundne ascosporer på objektglas: 0 = ingen, 1 = lidt, 2 = en del, 3 = meget.

18

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

KIRSEBÆR

GRØN SPIDS – Når knopperne er i stadiet 'grøn spids', er plantevævet følsomt overfor svampeangreb.

Foto er taget i Stevnsbær 28. marts 2012, Årslev.

smitstof. Dette er endnu ikke afklaret, men indtil vi ved mere, bliver vinterkonidier også regnet som primært smitstof.

Klimaforhold Når der er følsomt plantevæv og svampesporer til stede, kræver en infektion fugtige blade.

Risikoen, for at en infektion starter, afhænger af temperaturen, og hvor længe bladene er fugtige. Der udslynges meget få sporer ved temperaturer under 8°C. Optimal temperatur for kirsebærbladplet er 16-20°C, hvor bladene kun behøver at være fugtige i fem timer, før en infektion starter. Der kræves en lokal klimastation til måling af nedbør og temperatur, og hvornår bladene er fugtige.

Afprøvet i tre plantager Der er altså mange betingelser, der skal være opfyldt, før der sker en infektion. De mange be­ tingelser kan registreres og sammenfattes i et pc-baseret beslutningsstøttesystem.

Første version af varslingsprogrammet for kirsebærbladplet i RIMpro blev afprøvet i surkirsebærsorten Stevnsbær på tre lokaliteter i Danmark i 2012. Figur 1 viser varslingen for kirsebærbladplet i 2012. Den eneste betydende primære varsling indtraf den 10. maj 2012. Det var det samme på alle tre lokaliteter.

• Den eneste betydende varsling i 2012 fandt sted den 10. maj. Dette var ens for alle tre lokaliteter.

• Hvis infektionen den 10. maj blev bekæmpet, skulle de primære infektioner være bekæmpet, og dermed skulle der ikke kunne udvikles sekundære infektioner i plantagen. Det betyder, at én målrettet bekæmpelse af kirsebærbladplet skulle have været tilstrækkeligt i 2012.

• Det er vigtigt at få behandlet inden infektion, idet der er mangel på kurative svampemidler.

Desuden kan det ofte være svært at få sprøjtet rettidigt efter en infektion på grund af vejret.

• Programmet forbedres til sæson 2013, og afprøvning af programmet fortsætter. n Projektet er finansieret af GAU (Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget).

KLIMASTATION – Klimastation til opsamling af lokale klimadata.

Erfaringer fra første år • Mængden og tidspunkterne for den aktuelle ascosporefangst stemmer godt overens med de simulerede udslyngninger i RIMpro vars­ lingssystemet (de gule toppe i figur 1).

RIMpro RIMpro er det mest udbredte varslingssystem i Europa til brug i æbler og pærer. RIMpro indeholder modeller for risiko for angreb af - æbleskurv - sodskimmel - ildsot - æblevikler.

Modellerne er baseret på aktuelle lokale klimadata, skadevolderens biologi samt værtplantens udviklingsstadium.

I øjeblikket bruger cirka 35 danske æbleavlere RIMpro til beslutning omkring bekæmpelse af æbleskurv.

Figur 1. Varsling af primære infektioner af kirsebærbladplet Ørbækgård i 2012. Betydende infektion den 10. maj. Øverst og næstøverst: Grå simulerer antallet af læsioner. Gul simulerer ascosporeudslyng­ ning. Rød simulerer mængden af sporer, som gennemtrænger bladvævet (infektion).

Næstnederst: Brun simulerer ascosporer potentialet, som formindskes i nedfaldent løv om foråret. Rød simulerer modne ascosporer klar til udslyngning ved næste regnperiode.

Nederst: Mørkeblå måler regnperioder. Lyseblå måler bladfugtighed.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 19

Norddeutsche Obstbautage

Maskinudstilling i Hamburgs baghave For 65. gang var der ma­ skinudstilling for frugtav­ lere i nordtyske Jork, der er centrum for Nordeuro­ pas største æbleområde.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S

Hvert år i februar forvandles festpladsen i den lille nordtyske by Jork – 20 kilometer vest for Hamburg – et par dage til en fagmesse og udstilling for frugt- og bæravlere. I år var der rekord med 205 udstillere, der tog imod de 2.750 besøgende på den halv hektar store plads og i de seks, store opvarmede telte. Nord­ deutsche ­Obstbautage besøges af avlere fra hele Tyskland, især det nordtyske område, men også skandinaviske frugtavlere finder vej til den fagspecifikke messe.

Bred udstilling Messen indeholder et bredt program med foredrag om aktuelle, faglige emner, og der udstilles alle typer af maskiner, redskaber og værktøj til

SMAGSPRØVER – Ole Petersen fra Planteskolen Vester Skovgaard uddelte smagsprøver af Maribelle og andre nye æblesorter på en fælles stand med planteskolen Van Rijn. frugtavlen. Alt lige fra traktorer, sprøjter, jordbehandlingsredskaber og planter til sorteringsmaskiner, mobilt mosteri, plukkevogne og opbindingsmateriale. Desuden benytter en række lokale virksomheder fra Jork og omegn udstil­ lingen til at præsentere sig selv og gøre reklame for det intensive frugtavlsområde.

SKRALDPLETTER PÅ ELSTAR – På forsøgsstationen Obstbau Versuchs- und Beratungszentrum Jork har man fundet, at skraldpletter på Elstar – på tysk Schalenflecken – opstår som følge af små mikroskopiske rifter i huden. Cellerne omkring rifterne dør, hvorefter cellevæggene lignificerer og bliver brune. Laboratorie- og markforsøg viser, at de mikroskopiske rifter opstår som følge af overfladefugtighed.

20

Historisk frugtavlsområde Frugtavl har stor økonomisk betydning i området omkring Jork og langs Elben, hvor der har været dyrket frugt i området de sidste 600-700 år. Det milde klima, marskjorden og vandforsy­ ningen danner grundlaget for, at mere end 900 frugtavlere dyrker cirka 10.000 hektar med frugt, primært kernefrugt men også lidt sødkirsebær bag de kilometerlange diger. Det gør området omkring Elbens nedre løb til Nord­ europas største sammenhængende region med frugt. Den samlede årlige æbleproduktion i om­rådet er 275.000 ton, der overvejende sælges fra lokale producentorganisationer. Hvert år for­ nyes omkring én mio. frugttræer i området. n

TYPISK – En typisk gammel frugtgård i Jork.

Foto: zumfeldejork.de.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

Norddeutsche Obstbautage

FROSTBESKYTTELSE – Fordel 200 spande med seks liter fast paraffin på en hektar og antænd dem med en bunsenbrænder. Det er nok varme til at undgå frostskader i plantagen ved -2ºC. Ved -4ºC kræves 350 spande per hektar. Paraffinen kan brænde i 10 timer. Pris 60 kroner per spand fra firmaet Rosario Prange.

HÅNDBESKÆRING – Flere firmaer demonstrerede effekten af beskæringsværktøj på udstillingen, både håndværktøj og trykluftværktøj.

PLUKKESTIGE – Til høst af sødkirsebær i høje træer kan en solid trappestige på hjul og med platform samt plads til en kasse øverst være praktisk. Pris 4.400 kroner fra firmaet Metasa, der også fører mange andre typer af plukkevogne.

SPRØJTE – Plantagesprøjte med luftpose beregnet til op til 3,5 meter rækkeafstand. Holger Suhr viser, hvordan den kan foldes sammen til transporttilstand med en højde på 230 centimeter. Pris cirka 103.000 kroner for 1.000 liter tank og standardmontering fra Munckhof.

MARIBELLE – Lola er et registreret varemærke for sorten Maribelle. Sorten handles frit uden restriktioner, modsat klubsorterne.

MOBIL STADEPLADS – Lukket anhænger, der kan trylles om til åben stadeplads med tag. Anhængeren kan sænkes, og siderne slås op som tag – enten manuelt eller hydraulisk. Pris 96.000-130.000 kroner fra firmaet Heimann Fahrzeugbau.

MASKINBESKÆRING – Mekanisk beskæring af frugttræer både på siderne og i toppen. Kan monteres med forskellige knive, der kan stilles i alle retninger. Pris fra 141.000 kroner fra BMV (oplyst af Brockmann Landtecknik).

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 21

UDDANNELSE

Flere vil være frugtavlere På Danmarks ældste gart­ nerskole Vilvorde er tre elever lige nu i gang med et hovedforløb til uddan­ nelsen som frugtavler. Til sommer kommer yderli­ gere fem-seks frugtavls­ elever. Men der er mangel på praktikpladser.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK

Antallet af nyuddannede frugtavlere i Danmark har været meget lavt de senere år, men nu ser interessen for faget ud til at være stigende.

- Mange unge søger de grønne uddannelser, og vi kan mærke, at flere og flere gerne vil beskæf­ tige sig med de ”spiselige fag”, altså både frugt­ avl og grønsagsproduktion, fortæller faglærer Lasse Lose på den gamle hæderkronede gartnerskole Vilvorde, der i dag er en afdeling af Roskilde Tekniske Skole.

Praktikpladser i frugtavl mangler Antallet af elever til de grønne fag er stort set fordoblet de senere år, og i øjeblikket er der

PODNING – Lasse Lose (i midten) viser to frugtavlselever, Jens Hansen og Birgitte Herbo, hvordan snittet skal lægges, så det bliver helt plant, når man poder frugttræer, her Elstar på M9. Træerne skal bruges til skolens egen planteskole.

FØRSTE ERFARINGER – Snitfladerne skal passe sammen, når man poder.

22

cirka 500 danske – og nogle få svenske – elever på Vilvorde, der tilbyder en bred vifte af grønne uddannelser: Anlægsgartner, væksthusgartner, skovtekniker, greenkeeper, blomsterbinder, dyrepasser og produktionsgartner, hvor sidstnævnte dækker over frugtavl, frilandsgrønsager og planteskoler.

- De fleste går efter en uddannelse som anlægs-

gartner og dyrepasser, men frugtavl og grønsagsproduktion fænger flere og flere. Desværre har disse elever svært ved at finde praktikpladser, fortæller Lasse Lose, der håber, at frugtavls­ eleverne fremover får lige så let ved at finde praktikpladser som eleverne på anlægslinjen.

- Anlægsgartnerne har nemlig erfaret, at eleverne er dygtige, og at de både kan og vil faget, FRUGT & GRØNT APRIL 2013

UDDANNELSE

Vi søger praktikplads Flere elever på Vilvordes linje til produktionsgartner søger efter en praktikplads inden for frugtavl eller grønsagsproduktion. Går du med tanker om at ansætte en elev, er det en oplagt mulighed at henvende sig til faglærer Lasse Lose, Vilvorde, mobil 21 24 02 90 eller mail lalo@rts.dk, der kan hjælpe dig med kontakten til en motiveret elev.

Her er fem elever, der er parat til en elevplads: Lene Højsgaard Basballe, Skibby, 43 år Er i gang med grundforløb. Ønsker praktikplads hos frugtavler/grønsagsavler på Sjælland.

Erfaring: 2 år i grønsagsproduktion, 20 års erhvervserfaring, stor interesse for økologi.

Eva Marie Johansen, Roskilde, 17 år Er i gang med grundforløb. Ønsker praktikplads hos frugtavler/grønsagsavler på Sjælland eller Fyn. Er interesseret både i økologi og konventionel produktion.

Martin Bak Hansen, Esbjerg, 20 år Er i gang med grundforløb. Ønsker praktikplads hos frugtavler/grønsagsavler, hele Danmark.

FRUGTAVL PÅ SKOLEN – Faglærer Lasse Lose er i gang med at etablere en planteskole, frugttræer og bærbuske på Vilvorde. Det giver eleverne kendskab til formering, etablering, sorter med mere. Desuden har skolen en lille frugtplantage, som eleverne kan få praktiske øvelser i. lyder det fra faglæreren, der selv er uddannet planteskolegartner og har arbejdet i havecentre og produktion i 20 år.

Gratis praktikant i 13 uger Skolen gør en dyd ud af at stille krav til eleverne, så de bliver rustet til at komme i praktik.

- De skal lære noget, og de skal rubbe neglene, så de kan klare arbejdet ude i virksomhederne.

Desuden får de i stor udstrækning selv ansvar for de opgaver, de skal udføre. Og hvis de synes, arbejdet er for hårdt, prøver vi at vejlede dem videre til noget andet allerede i grundforløbet, så

VILVORDE – Skolen blev en jordbrugsteknisk afdeling af Roskilde Tekniske Skole i 1991 under navnet Vilvorde. Før den tid havde skolen til huse på Tølløse Slot og hed Vilvorde Havebrugsskole. Skolen blev grundlagt i 1875 i Charlottenlund.

Birgitte Agnete Herbo, Ringsted, 41 år.

Er p.t. i skolepraktik. Ønsker praktikplads hos frugtavler på Sjælland, helst økologi.

Erfaring: tidligere sygeplejeske, praktik hos Bellinghus Frugtplantage.

Heidi Wendelboe, Hvalsøe, 20 år Er p.t. i skolepraktik, mangler 1 år af uddannelsen. Ønsker praktikplads hos frugtavler/grønsagsavler på Sjælland.

Erfaring: 2 år i planteskole.

Stor interesse for faget. på den måde får vi hurtigere sorteret nogle fra, fastslår Lasse Lose, der står for skolepraktikken.

- I forbindelse med skolepraktik er der mulighed for, at eleven kan komme ud i en virksomhed i 13 uger, uden at det koster arbejdsgiveren noget. Denne såkaldte ’virksomhedsforlagte’ praktik har vi haft stor succes med inden for planteskoleområdet. Ofte ender den nemlig med, at virksomheden beslutter sig for at lave en kontrakt med eleven, forklarer Lasse Lose, der håber på, at det samme kommer til at gøre sig gældende for de elever, der gerne vil i lære hos en frugt- eller grønsagsavler.

Fra arkæologi til frugtavl Jens Hansen (28) er en af de heldige frugt­ avlselever, der efter 13 ugers virksomhedsforlagt praktik netop har fået plads som frugt­ avlselev på Pometet i Tåstrup.

- Jeg søgte elevplads hos flere frugtavlere uden held. Egentlig ville jeg helst i lære hos en økologisk frugtavler, men det viste sig umuligt, så derfor er jeg rigtig glad for at skulle starte på

Pometet, fortæller Jens Hansen, der bor på Nørrebro og har en bachelor i arkæologi med sig i baggagen.

- Efter godt tre år på universitet gik det op for mig, at jeg hellere vil producere noget, der har samfundsøkonomisk betydning end at være kontraktansat på en udgravning eller i værste fald sidde bag et museumsskrivebord. Gartnerfaget har altid tiltalt mig, og skolen tager os elever seriøst, så jeg har bestemt fundet den rette hylde, vurderer Jens Hansen, hvis mål er at blive selvstændig.

- Jeg drømmer om at skabe en mindre frugtplantage, hvor frugten kan sælges fra gårdbutik eller lokale butikker, måske på Ærø, hvor jeg er knyttet til.

Fra kræftpatienter til biodynamik En anden frugtavlselev er Birgitte Herbo (41), der i øjeblikket er i skolepraktik på Vilvorde. Hun fik skærpet interessen for økologisk og biodynamisk produktion efter en periode hos Belling>>>

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 23

UDDANNELSE

hus Frugtplantage i Slangerup, der bliver drevet efter biodynamiske principper.

- Det er vigtigt, at vi passer på vores jord. Den er vores ressource, det er den, vi lever af, og det er herfra sundheden skal komme, forklarer Birgitte Herbo, der har stor viden om og interesse for ernæring og sygdomme. Hun er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet med kræftpatienter og ”desværre lagt alt for mange – også unge – i kister”.

- Inden mit sporskifte, overvejede jeg at læse ernæring og sundhed på Ankerhus, men i bund og grund er det jorden og produktionen, der interesserer mig. Desuden vil jeg gerne have fysisk udendørs arbejde, det har jeg det bedst med. Frugtavl er så spændende, og arbejdet giver mening, fastslår Birgitte Herbo, mens hun koncentrerer sig om at lave podninger af æbletræer til Vilvordes egen planteskole.

Birgitte Herbos mål er at blive selvstændig med en frugtplantage. Hun bor på et nedlagt landbrug ved Ringsted, men har sammen med mand og tre børn netop købt en mindre ejendom ved Sorø. n

Hvis du overvejer en elev…

Uddannelsen til produktionsgartner varer maksimalt tre år og 11 måneder. Der er normalt tre eller fire praktikperioder afbrudt af skoleophold på samlet 25 uger i hovedforløbet.

For at ansætte en elev skal virksomheden godkendes som praktiksted.

Tilskud Som arbejdsgiver kan du få tilskud på op til 33.000 kroner til at ansætte en elev i 2013, dog skal eleven være under 25 år, når aftalen underskrives. Tilskuddet søges på www.atp.dk.

Hvis du ansætter en elev over 25 år, er der mulighed for løntilskud på op til 30 kroner i timen fra det lokale jobcenter under visse betingelser.

Løn og refusion En uddannelsesaftale behøver ikke vare tre-fire år. Der er mulighed for fleksibilitet i aftale­ mulighederne.

Lønninger til en produktionsgartner­elev starter p.t. på 2.420 kroner per uge i første lønperiode og slutter på 3.957 kroner i sidste lønperiode. Eleven får også løn under skole­ ophold, men samtidig ydes der refusion til læremesteren.

Vilvorde og Beder Uddannelsen til produktionsgartner kan ske på Vilvorde og på Jordbrugets UddannelsesCenter i Beder.

Bærdyrkernes bestyrelse sætter nye mål Bestyrelsen for ’Bærdyrkerne for Busk- og Stenfrugt’ har konstitueret sig med Kjeld V. Larsen, Storvorde, som formand, Torkil Sørensen som næstformand og Lars Hansen som kasserer. De to øvrige bestyrelsesmedlemmer er Mogens Mahler og Thomas Jensen. Sidstnævnte er klubbens ­repræsentant i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Efter de store forandringer i branchen er det især vigtigt, at vi alle løfter i flok. Bestyrelsen ønsker opbakning og input fra alle avlere i form af medlemskab og meninger. Medlemskab af klubben koster kun 300 kroner om året. Vi producerer verdens bedste bær til verdens dårligste afregningspris under verdens sværeste rammevilkår. Her er noget at tage fat om!

Mærkesager i 2013 Bestyrelsen er enige om fire vigtige mærkesager, som vi aktivt vil forfølge i 2013: Samling af avlerne, solbærknopgalmider, sprøjteteknik og forsøg med tågesprøjter.

Knopgalmider og sprøjteteknik Blandt de øvrige mærkesager vil vi tage aktivt del i knopgalmideproblematikken i solbærdyrkningen. Vi vil tilskynde til at få flere sprøjtemidler godkendt, og vi vil opfordre til at prøvedyrke knopgalmideresistente solbærsorter med tilskud fra promillemidlerne.

Sprøjteteknik og sprøjter ser vi også gerne komme mere i søgelyset.

Vi vil medvirke til, at kvalificerede fagpersoner bliver godkendt til at foretage de obligatoriske syn af sprøjteudstyr. Vi vil også skabe grundlag for at kunne kontrollere egen sprøjteteknik, for eksempel ved hjælp af fluorescensmetoden.

Endelig vil vi foreslå, at branchen indstiller til at få lavet forsøg med tågesprøjter. I Farmtest fra 2005 blev der skrevet, at den helt optimale sprøjte ikke blev fundet. Der må være kommet noget bedre siden dengang.

BÆRDYRKERNE – Fra venstre Kjeld V. Larsen, Lars Hansen, Torkil Sørensen, Mogens Mahler og Thomas Jensen. Foto: Annemarie Bisgaard.

BESTYRELSEN FOR BÆRDYRKERNE

Kursus i sprøjteopfølgning 17 frugtavlere fik fornyet deres sprøjtebevis ved et kursus hos Gartneri­ Rådgivningen den 26. februar. Kurset varede en hel dag, og fem forskellige undervisere gav indlæg om bekæmpelsesstrategier, sprøjteteknik, lovgivning samt værnemidler, påfyldning, punktkilder med mere.­ Maya Bojesen, GartneriRådgivningen var kursusleder.

Næste sprøjteopfølgningskursus for frugtavlere finder sted i vinteren 2013-2104. Det er rettet mod de avlere, der var på sprøjtekursus før sæsonen 2010, idet der er krav om fornyelse hvert fjerde år.

24

OPFØLGNING – Deltagere på sprøjteopfølgningskursus i februar 2013.

Foto: Stig Nielsen.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

Bestil fælder til Viklere · Æblehveps · Pærehveps · Blommehveps · Kirsebærfluer Som grundlag for plantagens bekæmpelsesbehov overfor viklerangreb er feromonfælder et godt arbejdsredskab.

Fælden fortæller om bekæmpelse er nødvendig, og hvornår en eventuel bekæmpelse skal udføres.

Fældehuse og limbunde Fældehuse pr. stk.* kr. 26,00 Limbunde pk. m/20 stk.* kr. 207,00 *) Hertil kommer ekspeditionsgebyr, moms og forsendelse.

Feromonfælder til æble- og blommeviklere Fælderne opsættes i plantagen fra midt i maj til først i juni – eller når træerne blomstrer. Der beregnes 1 fælde per 0,5 hektar.

Æblevikler

Æble-, pære- og blommehveps Hvide limfælder til ophængning i plantagen til kontrol af æblehvepsens, pærehvepsens og blommehvepsens flyvning.

Blommevikler

Fælderne bestilles i sæt bestående af en bærepose med fem par limplader og brugsvejledning.

To plader monteres i et kryds, som udgør én fælde.

• Æblevikler (Cydia pomonella) Pris pr. kapsel*

kr. 39,00

• Blommevikler (Cydia funedrana) Pris pr. kapsel*

kr. 47,00

Pris pr. bærepose med fem par limplader: kr. 140,00 + porto, ekspeditionsgebyr og moms.

Rød knopvikler

Feromonfælder til frugtskalviklere Fælderne opsættes i plantagen fra midten af maj måned, eller når træerne blomstrer.

Til æbleplantager på op til 2 hektar beregnes 2 fælder.

Derudover beregnes yderligere 2 fælder for hver 2 hektar.

Til frugtskalviklere fås kapsler til følgende 6 viklerarter: • Rød knopvikler (Spilonota ocellana) • Grå knopvikler (Hedya nubiferana) • Skarpspidset frugtbladvikler (Archips podana) Pris pr. kapsel* kr. 39,00 • Hækvikler (Archips rosana) • Frugtskrælvikler (Adoxophyes orana) • Chokoladebrun frugtbladvikler (Pandemis heparana) Pris pr. kapsel* kr. 47,00

Kirsebærflue Gule limplader til ophængning i plantager til kontrol af kirsebærfluens flyvning.

Grå knopvikler

Fælderne bestilles i sæt bestående af en bærepose med 8 par limplader.

Skarpspidset frugtbladvikler

Hækvikler

Frugtskrælvikler

Chokoladebrun frugtbladvikler

Pris pr. bærepose med 8 par limplader: kr. 207,00 + porto, ekspeditionsgebyr og moms.

Bestilling af alle kapsler senest den 8. april 2013 Ved bestilling modtaget efter denne dato, vil prisen for kapslerne blive tillagt kr. 8,00 pr. stk. på bestille online Husk at du kan op.dk www.gartnersh

Tlf. 87 40 66 07 · Fax 65 92 69 17 E-mail: sls@vfl.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 25

RØDBEDER

BOLCHESTRIBEDE rødbeder:

Muligheder og begrænsninger Den bolsjestribede Chi­ oggia-rødbede er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at informere forbrugerne om, hvordan råvaren skal behandles for at bevare den flotte farve. Informationen kan være altafgørende for, om forbrugerne får positive oplevelser med de nye, farvede rødbeder.

TEKST: LÆRKE MIKKELSEN, VIBE BACH OG MERETE EDELENBOS INSTITUT FOR FØDEVARER, AARHUS UNIVERSITET, ÅRSLEV MERETE.EDELENBOS@AGRSCI.DK

Der er ingen tvivl om, at guleroden er en rodfrugt, vi har taget til os, mens det kniber lidt mere med rødbeden. Det ses tydeligt i et gennemsnitligt supermarked, hvor man kan være heldig at finde fem til otte forskellige produkter med friske gulerødder og et væld af færdigprodukter, mens det kniber med at finde rødbeder og rødbedeprodukter på hylderne.

I januar 2009 startede projektet 'Gourmetroots' med det formål at fremme forståelsen og udnyttelsen af danske rodfrugter, heriblandt rødbeder. I efteråret 2011 kunne Coops butikker således tilbyde forbrugerne både gule og bolsjestribede rødbeder til indkøbskurven.

CHIOGGIA – Stave af Chioggia-rødbeder kogt i fem minutter til venstre og i rå tilstand til højre.

Foto: Lærke Mikkelsen, AU-FOOD. 26

APPETITLIG - Inspiration til en delikat måde at udnytte det smukke udseende af Chioggia-rødbederne. Foto: Jens Michael Madsen, AU-FOOD. Problemer med enzymatisk brunfarvning Den bolsjestribede Chioggia-rødbede er yderst dekorativ at kigge på med sine hvide og pink striber. Problemet med Chioggia er blot, at der i den bolsjefarvede rødbede ligesom i æbler sker en enzymatisk brunfarvningsreaktion, efter rødbeden er skåret ud.

Enzymatisk brunfarvning sker, når enzymet polyphenol oxidase (PPO), som findes naturligt i rødbeder, kommer i kontakt med phenoler, som også findes naturligt i rødbeder. Dette sker, når man skærer i rødbeden. PPO-enzymet bevirker, at phenolerne bliver iltet og danner brune og sorte farvestoffer.

En måde at undgå den enzymatiske brunfarvning er ved at ødelægge PPO-enzymet. Det

kan blandt andet ske ved blanchering (se foto).

I et forsøg undersøgte vi farveændringerne i Chioggia-rødbeder blancheret inden ovnbagning, og fandt at 20 sekunders blanchering i én liter vand er tilstrækkeligt til at forhindre brunfarvning.

Når Chioggia bages, bliver den enzymatiske brunfarvningsreaktion bremset, men det sker for sent til at undgå, at rødbederne bliver sorte under bagningen. Derfor er det en god ide at blanchere de flotte bolsjestribede rødbeder inden videre tilberedning.

Nye muligheder for kreative salater Chioggia-rødbederne går rigtig fint rå i en salat, hvor man kan overhælde dem med citronsaft FRUGT & GRØNT APRIL 2013

RØDBEDER

for at bevare den flotte farve. Citronsyren i ci­ tronsaften sænker surhedsgraden (pH) og nedsætter PPO-enzymets aktivitet, så brunfarvningen undgås. Man kan også anvende andre sure dressinger som for eksempel eddike til at bevare farven.

Forunderlige farvestoffer Endelig må man især passe på ikke at koge Chioggia-rødbederne i for lang tid, da den pink farve består af vandopløselige betalainer, der let forsvinder ud i kogevandet. Derved bliver de ellers så smukke stribede rødbeder forvandlet til nogle uappetitlige grågule rodfrugter.

Betalainer findes kun i rødbeder. De findes i en rød form som i almindelige røde rødbeder og i Chioggia-rødbeden og i en gul form som i gule rødbeder. Nogle mennesker kan nedbryde be­

Værdiløft i frugt- og grøntbranchen Den 16. april 2013 kl. 12.00 sætter AgroTech sammen med AU FOOD og andre inSPIRe projektpartnere fokus på innovation og merværdi i frugt- og grøntbranchen. Seminaret foregår hos Aarstiderne i Barritskov. Tilmelding til seminar på www.agrotech.dk/inspire.

Rødbeden

BLANCHERING - Blanchering af 40 gram snittet rødbede i 500 til 2000 milliliter postevand i fem til 30 sekunder.

Foto: Lærke Mikkelsen, AU-FOOD. talainer, mens andre ikke kan. De sidstnævnte vil derfor opleve, at urinen farves rød, når de har spist røde rødbeder, men dette er på ingen måde farligt.

Den bolsjestribede Chioggia-rødbede er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at informere forbrugerne. Producenterne kan for eksempel skrive ”god til rå salater med en syrlig dressing” eller ”blancheres kortvarigt (20 sek.) før bagning i ovn”. Denne information kan være afgørende for, om forbrugerne får positive oplevelser med de nye farvede rødbeder, og om producenterne opnår en merværdi i produktionen. n

Rødbeder er rodfrugter ligesom gule­ rødder og pastinakker, men må ikke forveksles med knolde som kartofler og jordskokker.

Rødbeden er en vild strandplante, som har været dyrket i mere end 3.000 år i Middelhavsområdet. Vi så rødbeden i Danmark for første gang omkring 1600-tallet. Dengang anså man rødbeden for at være gavnlig mod blandt andet mavepine, kvalme og forstoppelse, og det anbefaledes i lægebøgerne at drikke den som rødbedesaft med varm vin. Man spiste dog oftest rødbederne syltede eller i supper. I 1800-tallet be­ gyndte man også at anvende rødbeder i salater som for eksempel russisk salat med fjerkræ og kartofler, og da krigens trange tider pressede på, blev rødbeder brugt som kaffeerstatning.

I dag sylter og bager vi hovedsageligt rødbederne. Det årlige danske forbrug var i 2005 på 9.981 ton. Det lyder måske af meget, men sammenlignet med gule­rod, hvor forbruget var 72.663 ton, er det lidt. I 2004 var det gennemsnitlige danske forbrug af rødbeder per indbygger 1,9 kilo mod 1,7 kilo i 2006.

Hele SeedCom teamet står klar til at servicere dig med råd og vejledning!

Damsbovej 19 C • 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 • Fax 64 47 13 02 www.seedcom.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 27

NEMATODER

Sædskiftet er nøglen mod nematoder Skadegørende nemato­ der er et stigende pro­ blem og specielt indenfor rodfrugter. GartneriRåd­ givningen A/S har gen­ nem et par år samlet nyeste viden om forebyg­ gelse og bekæmpelse af nematoder. Resultaterne af dette arbejde blev præ­ senteret på en velbesøgt temadag.

torier, forskning, rådgivning og landboorganisationer oprettet et beredskab mod nematoder.

Målet har været at lave en strategi for nematode management ved at lave konsensus om indsats og monitering. Det har ført til en gennemarbejdet og brugbar vejledning til indsats mod plantepatogene nematoder: Aaltjes management in de akkerbouw.

I Danmark og i de andre skandinaviske lande er der ingen godkendte nematicider til rådighed, så indsatsen skal koncentreres om forebyg-

gelse og dyrkningstekniske tiltag. Forudsætning for at kunne gøre en indsats er derfor at kende niveauet af patogene nematoder i en given mark, markens forfrugtshistorie samt de muligheder, man har at spille med.

Monitering og analyse Sædskiftet er nøglen, og opgaven går i sin enkelthed ud på at sikre, at man får et lavt indhold af patogene nematoder forud for en modtagelig afgrøde. Majs er for eksempel en rigtig dårlig

TEKST: RICHARD DE VISSER GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S RDV@VFL.DK

Nematoder har ikke haft særlig stor bevågenhed i Danmark i modsætning til i for eksempel Tyskland eller Holland. Der er blevet arbejdet med forskellige cystenematoder, men derud­ over er der kun ringe kendskab til de øvrige 90-100 patogene nematodearter i Danmark. I de seneste år er der konstateret store skader af rodgallenematoder, hvor hele gulerodsmarker er blevet kasseret på grund af dårlig kvalitet.

Men også andre nematodearter optræder og ofte med store økonomiske konsekvenser.

Fælles for disse oplevelser er, at det kommer helt bag på avlerne.

Hollandsk vejledning viser vejen Det er en bred gruppe af patogene nematodearter, der angriber forskellige planter. En ting er sikkert: Der er ikke kun én måde at løse nematodeproblemerne på! Det er en umulig opgave at bekæmpe alle nematodearter på én gang ved hjælp af en dyrkningsteknisk indsats: Et til­ tag hjælper måske mod den ene nematodeart, mens andre arter opformeres af samme. Ifølge konsulent Bert Aasman, DLV Plant, skal man altid vælge den mindst dårlige løsning.

I Holland er der i et samarbejde mellem labora28

PRØVETAGNING – Jordbor og afskrabningsrør til jordprøvetagning. Læg mærke til den lille tap, som skraber jorden ud af jordboret. Hvis man holder en plastpose fast rundt om røret, falder jorden direkte ned i posen. Foto: Stig F. Nielsen.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

NEMATODER

forfrugt til gulerødder, hvis man har problemer med rodsårsnematoden Pratylenchus pene­ trans. Hvilke nematoder, der er et problem, ved man først, når man enten har konstateret skaden eller fået lavet en analyse. Det er vigtigt at have indblik i nematodebestanden i en mark, så at man kan beslutte sig for den strategi, man skal vælge. Albert Wolfs fra laboratoriet HLB i Holland forklarede, hvordan man med en jordbundsanalyse i hånden kan forudsige risikoen for skader. Det er ikke ligegyldigt, hvornår man udtager jordprøver, det afhænger af, hvad man vil undersøge: Hvilke arter der findes, eller hvilket smitteniveau en mark har. Vil man vide, hvilke arter der findes, er tidspunktet for udtagning for de fleste arter bedst kort tid efter høst af en modtagelig afgrøde. Ønsker man at vide, hvor mange nematoder der findes i jorden, er det bedste tidspunkt at tage en prøve i det tidlige forår. En udfordring er, at der på dette tidspunkt bliver taget mange jordprøver

til analyse, og dermed kan der være flere ugers ventetid på svar. Et alternativ er at udtage jordprøver i efteråret. Ved hjælp af korrektionsfaktorer, som prøver at korrigere antallet af nematoder med forventet vinterdødelighed, får man et nogenlunde præcist billede af, hvad nematodebestanden vil være i marken om foråret, og dermed om skadetærsklen er overskredet.

Stress øger skaderne Den almene erfaring er, at stress så som tørke, kulde, sandflugt og svidninger omkring fremspiring og mens planterne er små, bidrager til et øget skadesbillede. Derfor kan selv en relativ lille bestand nematoder anrette stor skade. Et højt indhold af organisk stof i jorden har oftest en dæmpende virkning på nematodeangreb.

Også nematodernes vitalitet har betydning.

For eksempel har nematoder af Pratylenchus penetrans efter majs en væsentlig højere vita­ litet end efter roer. Derfor kan skadeniveauet

ligge væsentligt højere efter majs selv ved det samme antal nematoder i jorden. Alle disse faktorer – samt mange flere – skal tilsammen føre til en risikovurdering for angreb.

Jordbundsanalyser for nematoder udføres ikke i Danmark. Fra rådgivningens side anbefales det at bruge et af de hollandske laboratorier, hvor der findes stor ekspertise på området, for eksempel BLGG, der modtager prøver til for­ sendelse flere steder i Danmark. Det er vigtigt at kræve, at analysen udføres med inkubation, hvorved ikke klækkede nematoder, samt dem der sidder inde i organisk materiale, bliver talt med, modsat hvor analysen bliver udført direkte på jordprøven.

Planlægning er nøglen Grundstenen i nematode management er noget så gammeldags som sædskiftet. Som en del af det hollandske beredskab er der udviklet et >>>

Kend dine fjender i dybet At kunne aflæse skaderne på dine afgrøder er vigtigt! Men der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem angreb og skader, idet mange kulturer godt kan opformere og være vært for nematoder, uden selv at blive skadet. De nematodearter, der giver størst problemer i rodfrugter – hvis man ser bort fra gulerodscystenematoder, der kun findes på Lammefjorden – er rodgallenematoder, rodsårsnematoder og fritlevende nematoder. Nematoderne findes især på sandjord. Skader af disse arter kan både ses på de overjordiske plantedele som vækstdepression, planteudfald, misvækst eller nekroser, og på de underjordiske dele som galler, læsioner, busket rodvækst eller deformiteter på rødderne. Ofte findes blandede angreb af flere arter samtidigt. Skader forekommer i mange sværhedsgrader. Gulerod er den kultur, hvor der oftest ses store skader.

Rodgallenematoder Rodgallenematoder af arten Meloidogyne hapla træffes blandt andet på gulerod, hvor den forårsager store kvalitetsskader. Stort set alle tokimbladede arter – kulturplanter såvel som ukrudtsarter – er vært for arten, som kan have op mod tre generationer i en sæson. Korn, majs og græsser er ikke værtsplanter. Kun ved meget kraftige angreb ses overjordiske skader, men allerede ved små angreb forekommer der store kvalitetsforringelser. Underjordisk ses markante galler, hvorfra rødderne deles ligesom i et 'edderkoppespind' eller i en 'rundkørsel', og der ses ofte busket rodvækst. Skaderne medfører alvorlige kvalitetsforringelser – helt op mod 100 procent af marken. Forebyggelse og kontrol af denne art bør derfor have høj prioritet.

Rodsårnematoder En anden art, der ofte påfører vores kulturer skader, er rodsårsnematoden Pratylenchus penetrans, der genkendes ved læsionerne på rødderne. Da cellerne omkring indtrængningspunktet bliver skadet kraftigt, svækkes rødderne. Kraftige angreb ses som pletter i marken. I gulerødder opstår til sidst de typiske afstumpede rødder, hvor hovedroden ikke deles. Også Pratylenchus har et meget bredt værtspektrum med kulturer som majs, jordbær, gulerod, kartofler og ært, og med værter, der opformerer nematoderne, men som selv er tolerante. For eksempel er mange efterafgrøder opformerende værter uden selv at tage skade. Pratylenchus kan dog næsten udryddes ved dyrkning af Tagetes patula. Virkningen af Tagetes holder ifølge udenlandske forsøg gennem flere sæsoner.

Fritlevende nematoder Trichodorus spp. er fritlevende nematoder, der ikke trænger ind i roden, men kun stikker i den. De er generelt meget mobile, både horisontalt og vertikalt i jorden. I tørre perioder kan de søge dybt ned i jorden, således at man ikke kan finde dem ved en normal prøvedybde for jordanalyser. Skader optræder oftest i kolde og våde forår, hvor de angriber de små spirer, hvorved der optræder planteudfald. I de gulerødder, der overlever et sådant angreb, ses skader senere tydeligt som gulerødder ’med flere ben’ . Trichodorus skader blandt andet løg, bønner, roer, rødbeder og majs og kan desuden opformeres på hvede, kartoffel, raps med flere. Trichodorus er vektor for ringrust i kartofler.

Foto: Richard de Visser.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 29

NEMATODER

Ved at slå værten ihjel inden da, bliver bestanden reduceret, og man hæmmer opformeringen. Dette har givet meget positive resultater i Tyskland. Systemet er interessant for især øko­ loger, der er afhængige af kvælstoffikserende bælgplanter. Forsøget gav en kvælstoffiksering på 50 kilo per hektar i kløvergræs etableret den 10. september og nedpløjet 19. maj, mens be­ standen af rodgallenematoden blev reduceret med op til en faktor 10. Risikoen er, at kommer man ikke i rette tid med nedpløjningen, sker der en drastisk opformering.

I Tyskland har man opdaget, at bejdsning med insektmidlet Cruiser (thiamethoxan) kan undertrykke angreb af rodgallenematoder. Forklaringen er, at Cruiser fungerer som en plante­ forstærker og dermed sikrer gode vækstvilkår.

VIDENSDELING - Albert Wolfs (tv.), HLB i Holland, og professor Johannes Hallmann, Julius Kuhn Instituttet i Tyskland, diskuterer patogene nematoder i rodfrugter. Foto: Stig F. Nielsen. internetværktøj, hvor skade og opformering i et valgt sædskifte og af udvalgte nematodearter kan visualiseres. Programmet hedder Aaltjesschema (nematodediagram) og findes på www. aaltjesschema.nl. Bert Aasman, som er én af ophavsmændene bag programmet, forklarer, at opgaven går ud på at tilpasse sædskiftet, så nematodebestanden forud for en skadefølsom afgrøde er minimeret og under skadesniveau.

Efterafgrøder er ofte lige så gode værter for nematoder som afgrøder, og de skal derfor også indgå i planlægningen. Et sædskifte med korn, kartofler, gulerod, ærter og kløvergræs kan give voldsomme problemer med rodgallenematoden Meloidogyne hapla, men med den rette planlægning kan niveauet før modtagelige afgrøder holdes på et acceptabelt niveau, på trods af at nematoderne opformeres voldsom i de tolerante eller ikke modtagelige afgrøder.

Nematodediagrammet, der indtil videre kun er på hollandsk, er et udmærket redskab til vurdering og planlægning. At det i praksis ikke altid kan lade sig gøre at planlægge så frit med

Lær de latinske navne For at kunne læse og forstå udenlandske vejledninger, tabeller og oversigter er det en fordel at kunne de latinske navne på de skadelige nematoder.

Fritlevende nematoder Trichodorus spp, Longi-dorus spp.

Rodsårsnematoder Prathylenchus penetrans Rodgallenematoder Meloidogyne hapla Gulerodscystenematoden Heterodera carotae

30

sædskiftet – enten fordi man forpagter jord, eller fordi der egentligt ikke er et sædskifte – er en sag for sig.

Brak og sen såning Sort brak, hvor alt ukrudt er bekæmpet, reducerer nematodebestanden kraftig, men giver en del ulemper: Ingen afgrøde og risiko for udvaskning af næringsstoffer. Jo længere jorden holdes sort, desto større dødelighed. Om foråret, når temperaturen overstiger 5°C, bliver rodgallenematoderne aktive og begynder at lede efter værtsplanter. De kan ikke leve i ret lang tid uden vært, så derfor kan sen såning reducere nematodebestanden, hvis jorden holdes helt sort indtil da. Det er ikke en mirakelkur, og en stor bestand af nematoder kan ikke reduceres til en acceptabel bestand på kort tid.

I Australien og Sydeuropa har man haft positive erfaringer med biofumigation mod jordbårne sygdomme og nematoder. Ved biofumigation dyrkes sennepssorter med højt indhold af en bestemt svovlforbindelse, der er giftig for jordboende organismer. De forsøg, der er lavet i Danmark og Holland, har ikke givet positive resultater, og det er derfor for tidligt at lave anbefalinger på området.

Snyd rodgallenematoderne Professor Johannes Hallmann, Julius Kuhn Institut, har arbejdet med bekæmpelse af rodgallenematoden Meloidogyne hapla ved at ud­nytte nematodernes udviklingstid i kombination med bælgplanter som fangplanter. Bælgplanter er glimrende værter for arten. Tanken er at fange nematoderne på bælgplanterne (fangafgrøder) og slå nematoderne ihjel, inden de er færdigudviklet, ved at ødelægge værten.

Meloidogyne hapla har en udviklingstid på 450 graddage (akkumulerede dagstemperaturer).

Konklusion Det er svært at forebygge og bekæmpe nematoder uden at have kemiske midler til rådighed, det viser erfaringerne fra Danmark og de andre skandinaviske lande. På den nyligt afholdte temadag om nematoder blev det klart, at det heller ikke er helt umuligt at klare sig uden. Erfaringerne fra vores nabolande bør indgå i de danske strategier. Der er gode erfaringer med at bruge viden og vej­ledningen fra Holland, og værktøjerne derfra er tilgængelige. Det er i det mindste vores bedste bud indtil videre. n

Temadag om nematoder Skadegørende nematoder er et stigende problem indenfor produktion af frilandsgrønsager og jordbær – og specielt på økologiske bedrifter. Derfor har GartneriRådgivningen A/S i et projekt over to år søgt ny viden og etableret netværk i de øvrige nor­diske lande, Tyskland og Holland og har be­ søgt nematodeeksperter på laboratorier, forsøgsstationer og universiteter. Økologikonsulent Richard de Visser var projektleder.

Torsdag den 17. januar 2013 inviterede GartneriRådgivningen A/S til nematodetemadag i Billund med fokus på rodfrugter for at fremlægge erfaringer og den nyeste viden om nematoder.

Her var indlæg fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Godt 40 grønsagsproducenter, konsulenter og forskere var mødt op til en godt tilrettelagt dag godt styret af konsulent ­Henrik Jørgensen, GartneriRådgivningen A/S. Præsentationerne fra dagen kan ses på www.gartneriraadgivningen.dk.

Projektet blev støttet af GAU.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

Vi har det der skal til for at du får succes med RTK-styring - det bedste udstyr og folk med erfaring !

Trimbles systemer til præcisionslandbrug giver dig maksimal præcision Som de eneste i Danmark kan Geoteam tilbyde GPS-baseret redskabsstyring til alle fabrikater og til alle typer af køretøjer.

Vi er derfor idag danmarks førende leverandør af redskabsstyring til gartnerier.

Ingen andre kan tilbyde samme fleksibilitet i løsningen som vi kan.

GEOTEAM A/S, tlf: 77332233, e-mail: landbrug@geoteam.dk, www.geoteam.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 31

NEMATODER

Biofumigation

Spandeforsøg og nye produkter I spandeforsøg opnår man en god reduktion i antallet af nematoder med forskellige typer biofumigationafgrøder.

I marken ser nye special­ produkter derimod ud til at have god effekt.

TEKST: KAI GREVSEN INSTITUT FOR FØDEVARER, AU

SPANDEFORSØG - Spandeforsøg med simuleret biofumigation ved FOOD AU Årslev. Til venstre Herbie 25 materialet blandes i spand og dækkes lufttæt med plast.

KAI.GREVSEN@AGRSCI.DK FOTO: INSTITUT FOR FØDEVARER, AU

I denne artikel fortælles om resultater af forsøg under kontrollerede betingelser med spandeforsøg med biofumigationafgrøder og forsøg med et nyt hollandsk produkt til biologisk kontrol. For mere baggrund om biofumigation se eventuelt i Frugt & Grønt nr. 2 og 3, 2013.

Teorien bag biofumigation er at dyrke en afgrøde af for eksempel stærk sereptasennep (Brassica juncea) til cirka 50 ton grønmasse per hektar og så findele, nedmulde og vande, eller nedmulde et biologisk produkt som for eksempel sennepsmel eller andre planterester. Herved frigøres stoffer (isothiocyanat, organiske syrer, sulfider) i jorden, der er giftige overfor nematoder og svampesygdomme.

Biofumigationprincippet kan man forsøge at simulere i drivhus i spande, hvor man kan kontrollere jordens smittegrad med nematoder, temperatur, mængde af plantemateriale, fin­ deling, og ’vanding’. Det er lettere at teste mange forskellige plantearter og produkter under ens betingelser og udtage prøver til analyser, og man kan få en indikation af, hvordan det vil virke i dyrkningsjord.

Sikker reduktion i spande Alle behandlinger har i forhold til kontrollen givet en sikker reduktion i antallet af patogene nematoder (rodgallenematoder og rodsårsnematoder), men især sereptasennep, Biofence® og Herbie har givet meget kraftig reduktion.

32

HERBIE - I spande med Herbie 10 og Herbie 25 sås kraftig spirehæmning efter behandling. Her sammenlignet med gulerødder sået i kontrolpotten.

Olieræddike, kinesisk malurt (Artemisia annua) og rosmarin har reduceret antallet af rodgalle­ nematoder med henholdsvis 90, 90 og 80 procent og rodsårsnematoder med henholdsvis 60, 60 og 50 procent (se figur 1). Det vil sige, at i spandeforsøg under kontrollerede betingelser ser de forskellige planter og produkter ud til at give en god reduktion af antallet nematoder, modsat af hvad man ser i marken!

I 2010 er der testet et nyt præparat fra Thatch­ tech BV i Holland, Herbie 10 og Herbie 25 også kaldet ’Bodenresetting’ (se under www.bodemresetten.nl). Produkterne består af restprodukter af almindelige foderplanter i den rette blanding af kulhydrater og proteiner. Det sælges som brunligt tørt, groft pulver i storsække.

Produkterne skal ’forgæres’ i jorden uden ilttilgang (anaerobt, lufttæt plastikdækning).

Herved vil ilten opbruges, og der frigives organiske syrer og lignende, som kan slå både

nematoder og sygdomme ihjel. I Holland er det mest blevet brugt i drivhuse som alternativ kemisk desinficering af jord. Man udstrør 10 eller 25 ton per hektar af henholdsvis Herbie 10 eller 25 på jorden, nedmulder i de øverste 10-15 centimeter jord og dækker lufttæt med plastfolie (gastæt folie). Begge produkter har effektivt slået alle nematoder ihjel (figur 1), men har vist sig efter behandling at kunne hindre spiring af gulerodsfrø (og ukrudt) selv tre uger efter behandling. I den høje koncentration af kinesisk malurt ses også spirehæmning af gulerodsfrø.

Gulerødderne i spandene blev høstet og opgjort, men kunne ikke relateres til antallet af nematoder efter biofumigation behandling.

Herbie 25 på friland Under forsøget med Herbie 25 på friland blev der målt, hvor meget ilt og CO2 der var under plasten. På grund af vindslag og sten i jorden FRUGT & GRØNT APRIL 2013

NEMATODER

var der til sidst i forsøget kommet små huller i plasten, og der var derfor lidt forskel på, hvor gastætte parcellerne var. Der blev i de bedste parceller mål henholdsvis to procent ilt og 14 procent CO2 under plasten i Herbie 25 parcellerne mod atmosfæren, der blev målt til cirka 20 procent ilt og 0,8 procent CO2.

Herbie 25 kunne reducere rodsårsnematoderne (Pratylenchus penetrans) med i gennemsnit 80 procent, mod kontrol med plast 40 procent reduktion og kontrol uden plast 30 procent reduktion i forhold til startværdien af nematoder fire uger før. I den parcel med Herbie 25, hvor plasten var mest tæt (lav ilt), var reduktionen af nematoder helt op til 92 procent.

I markforsøget blev der også sået gulerødder (Bolero) i parcellerne to uger efter behandling.

Der, hvor der var behandlet med Herbie 25, var der igen en meget kraftig spirehæmning, ligesom der heller ikke spirede noget ukrudt frem!

I Herbie 25 parcellerne var der i gennemsnit spiret to planter frem per meter række mod henholdsvis 18 og 21 planter per meter i kontrol med plast og uden plast.

Konklusioner I spandeforsøg ses en god effekt på bekæmpelse af nematoder af både sereptasennep og olieræddike, men når man kommer ud i marken, kan denne effekt ikke genfindes (se Frugt & Grønt nr. 2 og 3). I marken er der mange andre faktorer, der gør, at effekten og især mængden af det dannede ’aktive stof’ (isothiocyanat) bliver for lav. Den konklusion er lige blevet of-

Forsøgsbeskrivelse – spandeforsøg 2010-2011 Jorden til spandeforsøgene blev hentet i Sdr. Felding fra en mark med både rodsårsnematoder (Pratylenchus penetrans) og rodgallenematoder (Meloidogyne hapla). Jorden blev blandet ensartet (skovlemetoden), og 15 liter blev fyldt i 20 liter spande (potter med huller i bunden). I tre gentagelser blev en kontrol (uden plantemateriale) sammenlignet med ni forskellige produkter for virkning på nematoder ved ’nedmuldning’ og henstand i fire uger (i alt 30 spande). I testen indgik syv plantearter/produkter i flere doseringer og nogle med og uden plastdækning. Plantematerialet blev blandet i det øverste jordlag i spandene i en mængde og dybde, der svarer til markforhold. Plantematerialet blev findelt/hakket (om nødvendigt) og blandet i de øverste syv til ti centimer jordlag og vandet med, hvad der svarer til 20 millimeter i marken. Under henstand blev der vandet en gang efter to uger ved at hæve vandstanden på bordene til fire centimeter i to timer. Efter henstand ved 16 °C i fire uger blev der igen udtaget jordprøver til nematodeanalyser og sendt til Institut for Nematologi i Alnarp i Sverige. Herefter blev der sået gulerodsfrø (sort Bolero) i spandene, der efter fremspiring blev tyndet til 25 planter per spand. Gulerødderne skulle senere inspiceres for nematode- og sygdomsangreb.

Tabel 1

Spandeforsøg 2010-2011.

Planteart/ planteprodukt

Mængde i spand, gram (ton per hektar)

Kontrol (bar jord)

Plastdækning lufttæt, ± plast

0 -

Sereptasennep

700 (50) -

Olieræddike

700 (50) -

Rosmarin

350 (25) -

Artemisia 25 ton

350 (25) -

Artemisia 50 ton

700 (50) -

Biofence 6 ton

50 (6) -

Biofence 6 ton

50 (6)

+

Herbie 10

100 (10)

+

Herbie 25

300 (30)

+

>>>

Nematoder (antal/250 gram jord)

250

Meloidogyne hapla

Trichodorus

Pratylenchus

Longidorus

200

150 ?

100

50

?

?

0 Kontrol

Olieræddike

Sereptasennep

Rosmarin

Artemisia 25 ton

Artemisia 50 ton

Biofence 6 ton

Biofence 6 ton plast

Herbie 10

Herbie 25

Plantemateriale

Figur 1. Antal plantepatogene nematoder i jord efter biofumigation med forskellige plantearter og produkter. Stregerne i søjlerne viser variationen, og der, hvor der er sat ’?’ over søjlerne, har der været spirehæmning i gulerødder sået efter behandling med planteprodukter.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 33

NEMATODER

Finansiering Biofumigationprojektet blev delvist finansieret af midler fra ’Promilleafgiftsfonden for frugtavl og gartneribruget’ og midler fra ’Innovationsloven’ 200811(12). I projektet var der samarbejde med fire producenter fra henholdsvis Lammefjorden, Sejlflod, Hammershøj og Sdr. Felding samt GartneriRådgivningen A/S. Projektet blev ledet af Institut for Fødevarer, AU Årslev.

fentliggjort i det tyske blad Gemüse (vol 49, fe­ bruar 2013, side 20-23), hvor man også konklu­ derer, at ved dyrkning og indarbejdning af henholdsvis sereptasennep og olieræddike er den dannede mængde isothiocyanat for lille til at være effektiv (i artiklen ses på effekt overfor visnesyge, Verticillium).

Herbie 25 produktet ser ud til at kunne bringes til at virke i marken, men det skal gøres meget omhyggeligt og er praktisk en udfordring. Firmaet Thatchtech har videreudviklet produktet og arbejder på lave en flydende formulering, som kan nedfældes. Herbie 25 princippet kan sandsynligvis bruges med held i bede i plante­ skoler, hvor man i forvejen er fortrolig med pesticidbehandling og dækning med plastik.

Der er således rapporteret resultater af mange undersøgelser med biofumigation med både positive og negative resultater overfor sygdomme og nematoder, men de fleste undersøgelser fra Nordeuropa udført i marken, har ikke givet tilstrækkelig god effekt. De positive resultater er tit fra ’spandeforsøg’, hvor forholdene har været mere ideelle, end der kan genskabes under markforhold. For eksempel både mængder af materiale der anvendes og især findeling af materialet. Det er ikke muligt at findele som en blender i laboratoriet med en brakpudser eller slåmaskine i marken.

Man skal huske, at den positive effekt af efterafgrøder på jordstruktur og kvælstofopsamling er

MARKFORSØG - Afprøvning af Herbie 25 i marken. Plastfolien blev lagt meget omhyggeligt, og der blev pløjet en fure ned til 20 centimeter dybde, hvor foliekanterne blev lagt ned i og sikret med jord.

naturligvis stadig gældende, man kan bare ikke regne med en sanerende effekt på nematoder og sædskiftesygdomme. n

Forsøgsbeskrivelse Herbie 25 i markforsøg Det hollandske produkt Herbie 25 blev i 2011 også afprøvet i mindre forsøg i marken ved Årslev. Behandlingerne med tre gentagelser var: • Kontrol uden plastdækning.

• Kontrol med plastdækning.

• Herbie 25 med plastdækning.

På fugtig JB5 jord blev der i cirka 20 kvadratmeter store parceller udspredt Herbie 25 (2,5 kilo per kvadratmeter) nedmuldet til 15 centimeter og dækket med gastæt plastfolie (leveret af Thatchtech). Plastfolien blev lagt meget omhyggeligt, og der blev pløjet en fure ned til 20 centimeter dybde, hvor foliekanterne blev lagt ned i og sikret med jord. Der blev udtaget prøver til analyse for nematoder før og efter fire uger med plastdækning.

Læs mere om Herbie 25 på www. bodemresetten.nl under ’Publicaties in vakbladen, HHTR oktober 2012’.

- vi har alt til grønsagsproduktionen

Sæsonen 2013 Ny bom-gødningsspreder Præcis og skånsom luftassisteret spredning. Tilpasset sektionsopdeling med uafhængig afblænding. Rustfri 1700L tank. Kørselsafhængig dosering. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU.

Ortomec Høstanlæg med bruseanlæg, airdrop, højtryksvask, overbygn., stor platform, dobbelt sorterebånd, lysanlæg m.m.

Bæltedrevet hydraulisk niveau, justerbar akselafstand.

Beekenkamp Småplanter til grønsagsproduktion i 4 cm potter samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, selleri m.m.

- De stærkeste rødder for det bedste resultat.

Germa Vaske- og desinfektionsanlæg til alle typer kasser. Vasker og desinficerer med høj kapacitet - Énmandsbetjent.

Automatisk op- og nedstabler.

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende.

Førende indenfor automatisering. Ring for demo.

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug.

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste frøskift, eneforhandling i Skandinavien.

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet.

Se mere på: www.ap-groent.dk eller ring for demo.

A.P. Grønt • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk

34

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

Midtjysk Køleservice A/S

Din leverandør af: l l l l

Frø – grøntsager og blomster Stikløg/læggekartofler Græsfrø/rullegræs Jordbær, hindbær og brombærplanter Bær planter: Blåbær, Multebær, Rabarber, Ribs, Solbær, Stikklesbær, Tyttebær Blomster småplanter/stiklinger Lutrasil Fiberdug Plantefolie Kronmuld sphagnum ScanMuld, Jiffy / Tref, Bara Mineraler.

Hiwer oprullesystem Planteværn Gødninger Bier Emballage Insektnet & Skygge/Vindnet Forskelligt tilbehør

kan tilbyde alle former for køleanlæg

Katalog l

l

l l l

2011–2012 l l l l l l l

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ weibullshorto.dk

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@ weibullshorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ weibullshorto.dk

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@ weibullshorto.dk

● Kølerum og fryserum i specielle størrelser ● Klimaanlæg og befugtningsanlæg Ønsker De eventuelt besøg af en konsulent eller har brug for andre oplysninger kontakt os da gerne på tlf: 75 94 24 00 eller 20 88 08 01.

Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ weibullshorto.dk

www.weibullshorto.com Gl. Landevej 55 · 7000 Fredericia · Tlf. 75 94 24 00 www.mjks.dk FRUGT & GRØNT APRIL 2013 35

GULERØDDER

Kvalitetsbedømmelse efter kølelagring Inden den endelige kvali­ tetsopgørelse af de gule­ rødder, der indgår i Sorts­ screeningen 2012, ligger klar, blev der til et Åbent Hus-arrangement smug­ kigget på, hvad man kan forvente sig af de enkelte sorter efter kølelagring.

TEKST: GITTE KJELDSEN BJØRN, AGROTECH OG HENRIK JØRGENSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S GHJ@AGROTECH.DK

ÅBENT HUS - Der bliver følt, smagt og set på de mange sorter. Foto: Gitte Kjeldsen Bjørn.

Gulerødderne er høstet sidst i oktober 2012 og har siden da ligget på kølelager hos Anders Kristensen, Slotsgården. Mandag den 25. februar blev der udtaget prøver af hver sort, og en del af disse blev sendt til Årslev, som sammen med AgroTech står for kvalitetsbedømmelse, størrelsessortering og registrering af nettoudbyttet.

Den anden del af gulerødderne blev vasket og opsat på række til bedømmelse af de godt

25 fremmødte producenter og firmafolk, der havde fundet vej til Gulerodsgruppen A/S denne eftermiddag.

Fire kriterier bedømt Rødderne er sået den 12. maj 2012 og dyrket på kamsystem med 70 centimeter afstand. Der indgår ni screeningssorter og Bolero som målesort.

Hver deltager fik udleveret et bedømmelses­

Anders Kristensen Gulerodssortsscreening 2012/2013 7 6

Karakter

5 4 3

6,2

5,7

6,1 5,2

4,9

2

5,3

5,4

5,6 4,7

4,2

1 0 Bolero

CA 4031

Carazzo

Carvora

Dordogne

Extremo

Natalja

Nepal

Newhall

Volcano

Helhedsindtryk af sorter

MÅLESORT - Bolero var med som målesort. I alle sorter kunne der ses spor efter gulerodsfluen.

Foto: Henrik Jørgensen.

36

Figur 1. Helhedsindtrykket af de deltagende sorter hos Anders Kristensen. Karakteren er et gennemsnit af i alt 13 bedømmelser.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

GULERØDDER

skema, hvor der skulle gives karakter for glat­ hed, rodafslutning, smag og helhedsindtryk.

Sorterne var opmærket fra A til J, og først efter evalueringen blev sortsnavnene oplyst. Her­ efter blev bedømmelsesskemaerne indsamlet.

Resultaterne af bedømmelsen er angivet i de to figurer. n Tabel 1

Flere resultater og detaljer I denne artikel vises ikke alle resultater fra de forskellige lokaliteter. Hvis du ønsker at se flere detaljer, så gå ind på www.gartneriraadgivningen.dk under Projekter  Demonstrationsprojekter  Demonstrationsprojekter 2012  Dyrkningssikkerhed og kvalitet.

Plantetal fra den 4. juli 2012.

Sort Gns. Gns. yder- Gns. inder række række 131 139 120 108 129 111 114 100 122 84

Anders Kristensen Gulerodssortsscreening 2012/2013 25

20

Karakter

Bolero 129 128 CA 4031 133 131 Carrazo 122 124 Carvora 103 101 Dordogne 124 122 Extremo 106 103 Natalja 112 112 Nepal 112 119 Newhall 125 126 Volcano 105 116

15

6,8

6,3 6,5

Glathed 1 = Ru, 9 = Glat Rodafslutning 1 = Spids, 9 = Afrundet Smag 1 = Meget dårlig

9 = Meget God Helhedsindtryk 1 = Dårlig, 9 = Bedst

5,7

5,8

6,0

5,5 Gennemsnit af Smag

4,4 10

6,3 6,5

Vurderinger

5,9

5,9

6,8 5,7

5,8

6,0

3,5 5,5

4,4

Gennemsnit af Rodafslutning Gennemsnit af glathed

3,5

5 6,8

5,5

6,4

6,5

5,7

6,7

6,0

4,9

6,3

4,8

0 Bolero

CA 4031 Carazzo Carvora Dordogne Extremo Natalja

Nepal

Newhall Volcano

Glathed, Rodafslutning og Smag per sort

Figur 2. Ved udregning af standardafvigelse er der størst spredning imellem karaktererne for rodafslutning. Der var da også ganske stor forskel sorterne imellem, hvor Carvora og Bolero var mest afrundet og Volcano mest spids.

THEGREEN GREENWAY WAY THE TO GROWTH THE WAY TOGREEN GROWTH TO GROWTH THE GREEN WAY TO GROWTH

i Jordbearbejdning tem 1, 2 eller 3 bedsys

kiner til alt i specialmas anteskoler gartneri og pl

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 37

ØKOLOGI

Lugerobot sparer håndarbejde Hos økologisk landmand Lars Skytte i Årslev er Garfords Robocrop InRow kommet på arbejde i de økologiske grønsager. Lu­ gerobotten skal mindske behovet for håndhakning og reducere omkostningerne. Det kan den - men ikke i alle kulturer.

TEKST OG FOTO: RICHARD DE VISSER GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S RDV@VFL.DK

Lars Skytte, som driver et økologisk landbrug i Årslev, kører med et bedsystem på 1,50 meter fra midthjul til midthjul og med en rækkeafstand på 40 centimeter. Hans Garford Robocrop InRow lugerobot er trerækket med mulighed for at montere en fjerde enhed. For at undersøge maskinens effektivitet og kapacitet blev der i 2011 og 2012 anlagt mindre demonstrationsparceller i fennikel, bladselleri, purløg og romainesalat. Her kunne vi sammenligne Robocrops arbejde med almindelig radrensning med og uden fingerhjul.

Uegnet i fennikel Robocrops hesteskoformede skær kører halvvejs rundt om kulturplanterne, når den passerer disse. Systemet viste sig ikke at være egnet til fennikel, som har tendens til at lægge sig ned under væksten og derved få store skader af skæret. Men til de opretvoksende afgrøder var præcisionen efter en indkøringsfase meget tilfredsstillende. Efter to sæsoner mener Lars Skytte, at de har lært at køre med maskinen, men at rettidighed er afgørende, og ukrudtet skal bekæmpes, mens det er småt.

Der er ingen tvivl om, at kapaciteten gerne måtte være større. Fremkørselshastigheden i især de tætplantede kulturer er ikke særlig høj – cirka 1,5 kilometer i timen. Det er væsentligt 38

PURLØG - Purløg i august. Til venstre er der renset med radrenser og fingerhjul, til højre er der renset med Garford Robocrop Inrow. Ingen af parcellerne er håndhakket. lavere end forventet, men på grund af den lille planteafstand og de sarte småplanter er det ikke forsvarligt at køre stærkere. Fremkørsels­ hastigheden ved radrensning er cirka 7,5 kilometer i timen, det vil sige fem gange så høj.

Kapaciteten er dermed på 1,13 og under 0,23 hektar per time for henholdsvis radrenser og Robocrop.

tryk. I det nævnte eksempel fra demonstrationsparcellen er der både en tidsgevinst og en økonomisk gevinst. I og med at det bliver sværere og sværere at tiltrække medarbejdere til denne type hårdt belastende arbejde, udfylder Robocrop nogle muligheder for fremtidens ukrudtsbekæmpelse i nogle af de plan­ tede afgrøder. n

Sparer 80 timer Men ukrudtsbekæmpelsen er god. Håndhak­ ning i de parceller, hvor effekten af Robocrop blev registreret i 2012, kunne undværes. Det var ikke tilfældet i de radrensede parceller. Her vurderede vi, at der var brug for mindst 80 timers hakning per hektar ad to gange. Det betyder, at der med en timeløn på 150 kroner kan spares 12.000 kroner til håndhakning. Til gengæld koster den lavere fremkørselshastighed med Robocrop godt 2.700 kroner per hektar sammenlignet med almindelig radrensning til 450 kroner per hektar.

Tidsforbrug til håndhakning afhænger af med­ arbejderens færdigheder, afgrøde og ukrudts­

Projektet har fået tilskud fra EU og fra Fødevare­ ministeriets Landdistriktsprogram.

LUGEROBOT – Garford Robocrop Inrow i ro­ mainesalat ultimo maj. Rettidighed er afgørende, så ukrudtet skal bekæmpes, mens det er småt.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

KÅL

To nye kålkoncepter

Prestige i at spise kål

Bejo Zaden præsenterede to nye kålkoncepter på Fruit Logistica, som måske kan være med til at stimulere indtagelsen af kål.

Coolwrap er kvadratiske stykker blade fra specielt udvalgte flade hvidkålssorter med en mild smag. Disse kålblade kan anvendes som en wrap enten til sushi eller til en sund sandwich.

Léttage er et andet hvidkålskoncept baseret på milde, søde hvidkålssorter, som kan holde sig friske og sprøde og har et højt næringsindhold, hvilket gør Léttage specielt velegnet som ingrediens i en sund, velsmagende salat.

Bejo har lavet en lille video, som demonstrerer anvendeligheden af Coolwrap. Den kan ses på www.bejo.com/fruitlogistica.

Det er ikke til at komme udenom: Kålen har fået en renæssance, påstår politiken.dk.

Der bliver talt om kål, spist kål og serveret kål af selv de mest anerkendte danske kokke. Kort sagt: Fattigmandskosten kål er blevet et hit.

I den bedste sendetid har Danmarks Radio tv-programmet Kålkællingerne, hvor to unge kvinder gør deres for at få danskerne til at genvinde kærligheden til kål. Ligeledes skal man ikke lede længe på nordiske restauranter efter menuer, hvor kål indgår som ingrediens. Eller se længe efter kendte kokke, der varmt anbefaler brugen af kål i Foto: Colourbox. salater.

Jon Fuglsang, ekspert i ernæring og sundhed fra det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolem Metropol, kan godt forstå, hvorfor kålen har fået et comeback.

- Kålen har i virkeligheden alt det, som vi leder efter, siger han og hentyder til, at kålen båden sund, billig og passer godt til andre fremtrædende tendenser. - Og kål kan nemt findes Suppe, steg og kål lokalproduceret, det er dansk, billigt og kan Hotel Saxkjøbing, som Claus Meyer fås økologisk. er involveret i, lægger hus til fem En anden årsag til, at kål er blevet så popumiddage med fokus på de gode lært, er, at danskerne i de senere år har spist lokale råvarer. Første arrangement meget wok inspireret fra det asiatiske køkultimo februar var med vinterkål ken, og her bliver kålen også brugt flittigt. fra Tokkerupgaard i Kettinge, som En udfordring er, at det er de ældre, som blev til menuen suppe med hvidkål, oftest serverer kål til aftensmaden, og at braiseret okseskank med flere slags de unge kun spiser halvt så meget kål som kål og hasselback-kartofler samt cho­de ældre. Så selvom kålen er på alles læber, koladekage med rug. mangler de unge at komme helt med på bølgen.

Copyright Bejo Zaden B.V.

WOrld claSS VeGetaBLe harVesters FOr YOUr BUSineSS

SpecialtilpaSSede GrøntsaGshøstere i verdenSklaSSe

asa-LIFt a/s · Metalvej 2 · DK-4180 Sorø · Telefon 5786 0700 · www.asa-lift.com FRUGT & GRØNT APRIL 2013 39

DLBR PlanteIT

HUMUS slagle-/rotorklippere

Er DU online med dit frugt og grønt?

Med programmer fra DLBR PlanteIT, er du sikret markedets mest fleksible og brugervenlige dyrkningsprogrammer, som alle arbejder online sammen med Dansk Markdatabase. Det sikrer 100% backup, og at data altid er tilgængelige, uanset om du er i marken eller du er på kontoret.

RAUCH gødningsspredere med rækkespredeudstyr.

RINIERI rækkerensere

Med DLBR Mark Online kan du få et unikt overblik, gennemføre elektronisk indberetning til myndighederne, samt lave økonomiske rapporter.

DLBR Mark Mobile giver dig mulighed for at droppe de løse noter. Foretag i stedet dine registreringer via smartphone under arbejdet.

Når tidsregistrering er vigtigt i dit arbejde er LetFarm Connector en uovertruffen partner. Via GPS registreres såvel tid som forbrug på din smartphone.

For yderligere information kontakt 7015 5015 eller besøg os på www.dlbr.dk/it

WANNER tågesprøjter

TR-BINGER grenklippere

MANKAR ULV-sprøjtesystemer

Vi leverer også: Radrensere, Rækkesprøjter, Enkornssåmaskiner, Rodskærere, Tallerkenharver, Hækklippere, Grenknusere, Pallelifte m.m.

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk

VANDINGSANLÆG Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere.

Med vort omfattende program af drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle krav der er til vandingsanlæg.

Med vores store lager af specialkomponenter til vandingsanlæg og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel.

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse og reparation af eksisterende anlæg.

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt til gradvis udbygning.

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret eller de nødvendige materialer, specialværktøj og rådgivning til selvmontering.

DANSK VANDINGS TEKNIK Kastholmvej 3, Osted DK 4000 Roskilde Telefon 45 46 49 77 63 Telefax 45 46 49 77 64 www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk

40

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

GRØN DAG

Erhvervets fremtid Konkurrence fra udlandet, pesticidafgifter og føde­ varesikkerhed er nogle af de emner, som optager frugt- og grøntbranchen.

Det fremgik af beretnin­ gerne på Grøn Dag den 27. februar.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

’Grøn Dag’ er blevet en årlig tradition. Her kan alle danske gartnere, grønsags- og frugtavlere mødes, lytte til inspirerende indlæg og disku­ tere erhvervets problemer. Frugt- og grønsags­ avlerne lagde øre til beretningen fra Brancheudvalgets formand.

- Der er mange veldrevne gartnerier og frugtplantager, der producerer kvalitetsvarer, som kunderne er glade for. Men politikernes krav om, at vi skal være grønnere, kan kun indfries ved at give os muligheder og ikke højere afgifter, der forringer vores konkurrenceevne, sagde Søren Olesen i sin beretning.

Nogle af konkurrenceparametrene er løn og en række andre produktionsomkostninger.

- Omkostningerne er så høje, at det er tvingende nødvendigt, at vi opnår højere priser sammenlignet med udenlandske alternativer. Det bør heller ikke være noget problem, vi hører nemlig ofte forbrugerne sige, at de gerne vil have lokalt producerede varer, sagde Søren Olesen og pointerede over for supermarkedsindkøberne, at den højere pris på danske produkter samtidig giver garanti for fødevaresikkerhed, kvalitet og nærhed.

Fair pris – ellers nej-tak Formanden kom også med en opfordring til producenterne om ikke at sælge deres produkter for enhver pris.

- Jeg vil kraftigt opfordre danske producenter af frugt og grønt til at sige ’nej-tak’, hvis indkøberne ikke vil betale en fair pris. Hellere reducere produktionen end at sælge med tab. Det kan måske nok lyde lidt negativt, men grund­ læggende skal vi tjene penge, dels for at kunne udvikle vore virksomheder, dels som belønning

SØREN OLESEN – Formand for Brancheudvalget.

SØREN FLINK MADSEN – Næstformand i Dansk Gartneri.

for indsats og risici, lød det fra Brancheudvalgets formand.

neri vil søge at skubbe på for flere godkendelser af alternative midler.

PO-ordningen På Dansk Gartneris generalforsamling aflagde næstformanden, grønsagsproducent Søren Flink Madsen, beretning om aktiviteterne på frugt- og grøntområdet. Han kom blandt andet ind på administrationen af PO-ordningerne, der også påvirker konkurrencekraften.

- Ifølge revisorerne administrerer Danmark endnu ikke PO-ordningen korrekt. Det giver problemer og svækker vores konkurrencekraft, når forventede tilskud inddrages med tilbagevirkende kraft, sagde Søren Flink Madsen og påpegede særlige problemer med kravet om en klar adskillelse mellem miljøteknologiordningen og PO-ordningen i praksis.

Fødevaresikkerhed Også fødevaresikkerheden fik et ord med på ­vejen af gartnernes næstformand.

- Når forbrugere bliver syge af udenlandsk frugt og grønt, skyldes det ofte, at varerne er produceret med forurenet overfladevand fra søer og vandløb. I Danmark er vandingsvand generelt af drikkevandskvalitet, og det giver os et solidt forspring på fødevaresikkerheden, sagde Søren Flink Madsen og nævnte, at Dansk Gartneri overvejer at foretage en målrettet PR indsats for danske produkter overfor forbrugerne. n

Alternative midler Gartnerierhvervets næstformand omtalte også en ny forordning om godkendelse af midler, der trådte i kraft for halvandet år siden. Forordningen byder på nogle udfordringer.

- Miljøstyrelsen mener for eksempel ikke, at der bør godkendes mere end ét middel per pro­ blem til ’mindre anvendelser’, selv om Danmark er det eneste land, der anlægger den tolkning.

Vi argumenterer derfor konsekvent, at det er nødvendigt med flere midler på grund af resistensproblemer, sagde Søren Flink Madsen og nævnte, at en arbejdsgruppe under Dansk Gart-

Brancheudvalget for Frugt og Grønt Svend Erik Jensen, Varde, trådte ud af Brancheudvalgets bestyrelse. Ind kom i stedet grønsagsavler David Falk, Bjerringbro. Brancheudvalget har nu følgende sammensætning: - Søren Olesen, Skælskør (formand).

- Jan Jager, Broby (næstformand).

- Jens Holme Pedersen, Nyborg.

- Ib Jensen, Glamsbjerg.

- Thomas Jensen, Slagelse.

- David Falk, Bjerringbro.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 41

REGN MED FASTERHOLT

OlssOns Frø

grønsager

2013

tilbehør

Fasterholt vandingsmaskiner, robust kvalitet, op til 800 meter

planter og knolde

Bording vandingsmaskiner, op til 750 meter, stort udvalg af modeller

• Høj driftssikkerhed • 2 års garanti • Dansk kvalitet • God gensalgsværdi

blomster

grøntgødskning krydderurter

Vi henviser til nærmeste forhandler

saneringsaFgrøder Olssons Frö ab • Mobil +45-40 33 37 22 • pe.oelgaard@olssonsfro.se • www.olssonsfro.se

Ejstrupvej 22 · Fasterholt · 7330 Brande · Tlf. 97 18 80 66 www.fasterholt.dk

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Mobil +45-40 33 37 22, pe.oelgaard@olssonsfro.se www.olssonsfro.se

b e s t i l v o r t n y e k ata l o g 2 0 1 3

Få større udbytte af dine rodfrugter Med et specielt udviklet ML befugtningsanlæg til kølelagre kan du opnå en luftfugtighed helt op til 98%. Det er ideelt til frugt og grønt og giver:

NB: ML System i Ry har skiftet navn til

• Mindre vægttab. Op til 10% mindre spild • Bedre kvalitet af frugt og grønt • Reducering af strømforbrug til køling med op til 25% Ring for yderligere info på tlf. 87 88 21 00

Condair A/S, Member of the Walter Meier Group

Er dine vækstbetingelser optimale?

Brug dataloggere til at optimere dit udbytte Data loggere til landbruget…

• Temperatur • Fugtighed i jord & luft • Mulighed for trådløs dataoverførsel Kontakt os for yderligere information

INDUSTRIAL 42

Metric Industrial A/S Hassellunden 14 . 2765 Smørum Tlf: 70 300 310 . Telefax: 43 71 64 33 . E-mail: metric@metric.dk . www.metric.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

AFSÆTNING

Stå sammen På Brancheudvalgets årsmøde understregede Alfred Josefsen, at salgs­ organisationerne skal stå stærkere i deres forhand­ ling med kæderne, og at de ikke skal konkurrere med hinanden.

TEKST: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S

Efter 13 år i spidsen for Irma har Alfred Josefsen en dyb indsigt i detailkædernes strategi og tankegang. Han var derfor inviteret til Brancheudvalgets årsmøde sidst i februar for at give sit bud på fremtiden for dansk frugt og grønt.

Psykologi lige så vigtig som økonomi Alfred Josefsen indledte med ”broccolievangeliet” – en historie om, hvordan Irma internt i Coops organisation tabte en psykologisk kamp om de danske broccoli.

- Irma var glad for at handle med dansk produceret broccoli, og vi havde et godt samarbejde med avlerne. Men Coop, der solgte importerede broccoli, synes det var for besværligt med flere slags. Den interne kamp mellem Irmas og Coops indkøbere bølgede frem og tilbage i lang tid, og efterhånden begyndte psykologien at spille ind.

Hvem gider være uvenner med sin kollega bare på grund af broccoli, spurgte Alfred Josefsen, der i dag har sit eget firma Alfred AS. Historien viser, at psykologi kan spille en lige så stor rolle som økonomi i hand­len med frugt og grønt.

Hård kamp om priser Spillet på det danske frugt- og grøntmarked styres i dag af fire aktører, nemlig Dansk Supermarked, Coop, Købmændene og Rema 1000, der alle har en høj profil på frugt og grønt.

- De giver alle frugt og grønt en fremtrædende plads i butikkerne og sørger for, at varerne er nydelige, lækre og friske. Afdelingen bliver prioriteret højt, fordi det økonomisk set kan betale sig. Men avancen er stor, fordi der tages højde for spild og mange arbejdstimer. Derfor bliver indkøbsprisen forhandlet hårdere end nogensinde, mente Alfred Josefsen og pointerede, at kædernes interesse for dansk ligger på et lavt

niveau. Nationaliteten spiller ikke nogen særlig stor rolle.

Til gengæld er forbrugernes interesse for dansk frugt og grønt høj.

- De er meget interes­se­ rede i at spise dansk frugt og grønt med høj fødevaresikkerhed, de er bare ikke særlig villige til at betale for det, sagde Alfred Josefsen.

- Det er ærgerligt, for forbrugerne er faktisk vildt optaget af fødevarer. Tænk bare på den nylige sag med hestekød og den tidligere sag med Nettos kampagne med polske fødevarer. Det kan virkelig få folk op på barrikaderne. Forbrugerne vil altså gerne have sunde og kvalitetsmæssige sikre fødevarer.

Udlandet er den eneste konkurrent Alfred Josefsen opfordrede avlerne til at danne en stærk agenda overfor forbrugerne.

- I har hele det offentlige system med jer.

Forbrugerne bliver opfordret som aldrig før til at spise mere frugt og grønt. Jeg kender ikke noget andet budskab, der bliver kommunikeret stærkere ud i disse år – ja, det skulle da lige være motion, lød det fra Alfred Josefsen, der ser friskhed, fødevaresikkerhed og nærhed som nogle af de væsentligste styrker i dansk frugtog grøntproduktion.

- Lav et tungt beredskab til at præge den offentlige opinion. Hvorfor lancerer I ikke et budskab med ’7 om dagen’? Hvorfor bliver I ved med at hænge i de seks? Gør noget, så forbrugerne får øje på jer. Støt hinanden med udvikling og vidensdeling. Den eneste konkurrent, I har, er udlandet. Hvis I optræder som hinandens konkurrenter, kommer I ikke langt.

Fokus på fødevaresikkerhed Den tidligere Irmadirektør slog flere slag for sammenhold mellem avlerne.

- Sammenhold kan være med til at styrke nogle magtbaser, men det kræver, at I er åbne og lægger konkurrencegenet til side.

- I skal ikke kun være producenter, I skal også være gode distributører og sælgere. Er jeres salgsorganisationer stærke nok, så I står som ligeværdige partnere overfor dagligvarehandelen, spurgte Alfred Josefsen de 70 fremmødte.

ALFRED JOSEFSEN – Opfordrede producenterne til at stå sammen som kolleger i konkurrence mod de importerede varer. Flere kæder vil nemlig gerne profilere sig på, at de har lokalt producerede fødevarer. Foto: Stig F. Nielsen.

Han opfordrede avlerne til at være mere forretningsorienteret og øge fokus på udvalgte kæder, for eksempel Irma og Kiwi, der vil noget med dansk frugt og grønt. Sæt for eksempel fødevaresikkerhed i højsædet.

- Danske fødevarer er underlagt den skrappeste kontrol i EU. Det kan være pisseirriterende i kontrolsituationen, men fødevaresikkerheden betyder alt i markedsføring. Snak med kæderne, så vil der måske ske noget i løbet af et par år.

Det tager tid, inden de indser, at de ikke skal købe monsterproducerede grønsager fra Spanien, lød de vægtige ord fra den tidligere kædedirektør. n

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 43

GASA ODENSE

Endelig et plus på bundlinjen De sorte skyer på himlen over Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. ser ud til at være drevet bort. På virksomhedens generalforsamling sidst i februar kunne medlemmerne glæde sig over, at der efter fem år med røde tal på bundlinjen

Nøgletal i Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a Nettoomsætning 325 mio. kroner Årets resultat 1 mio. kroner Egenkapital 32 mio. kroner Egenkapitalforrenting 3,3 procent Antal medlemmer 29 Antal medarbejdere 17 Bestyrelse - Allan Bülow (formand).

- Niels Ege Nielsen, Storvorde (næstformand).

- Peter Skov Johansen, Ørbæk.

- Kaj Piilgaard Nielsen, Holse.

- Claus Hunsballe, Eggeslevmagle.

- Peter Krage, Stige.

endelig var et sort i 2012. Overskuddet var ikke stort, men det var der – godt én mio. kroner.

Sidste år var underskuddet på 13 mio. kroner og året før 18 mio. kroner.

Nettoomsætningen er steget til 325 mio. kroner, en stigning fire procent i forhold til året før.

Antallet af medlemmer er til gengæld faldet drastisk, fra 72 i begyndelsen af 2011 til 29 ved udgangen af 2012. Samme vej er det gået med antallet af medarbejdere, der er faldet fra 92 i 2011 til 17 i 2013.

Omvæltningens år 2012 bød på store omvæltninger for den fynske afsætningsorganisation: Flytning fra Lavsenvænget i Odense V til Faaborgvej i Odense SV, salg og udlejning af lagre og ejendomme samt flere ændringer på it-området blandt andet et nyt avler-online-system. På personalesiden er der ansat en PO-koordinator, en controller med fokus på internt regnskab, og ikke mindst er der gang i processen med at finde en ny administrerende direktør, idet Michael Buskbjerg for­ lader virksomheden.

I 2013 vil bestyrelsen blandt andet have fokus på at fastholde økonomien, kigge på strukturen for salgsafgiften og ansætte ny direktør.

AFGÅENDE – Som afløser for Michael Buskbjerg (foto) søger Gasa Odense en kommercielt orienteret direktør, der også skal løfte opgaven som økonomichef. Arkivfoto: Stig F. Nielsen.

Lascar datalogger Til logning af temperatur og luftfugtighed, med og uden LCD-display.

SOLBÆRKLIPPER Currant Cutter - fleksibel klipper med høj kapacitet og easy steer til beskæring i solbærplantager. Maskinen er konstrueret, så den følger buskene inde ved roden.

Ideel til logning og overvågning af tunneler eller varer under transport.

Leveres komplet med PC-software til priser startende fra kr. 308,- excl. moms

RÆKKEFRÆSER Det er tid til ukrudtsbekæmpelse i frugtplantagen. Minimer brug af sprøjtegift med en rækkefræser.

Se video, fotos data og alle tekniske på www.elkaermaskiner.dk

Vi træffes på stand nr. 9572 i hal M på Agromek

ODENSEVEJ 82 · 5853 ØRBÆK · TLF. 65 331 331

44

Tårngade 9 · 7600 Struer · Telefon 97 84 11 99 www.microtec.dk · sales@microtec.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

RÅDGIVNINGSKURSUS

Klogere på næringsstoffer Den første dag i marts holdt GartneriRådgivningen et kursus i næringsstoffer for havebrugskonsulenter. Kurset blev lidt af et tilløbsstykke, idet 45 konsulenter fra hele Skandinavien deltog.

Der var indlæg fra både ind- og udland. Fra Danmark gav professor Søren Husted, KU, indlæg om, hvordan næringsstoffer optages gennem bladene og om mangans funktion i planten.

Som udgangspunkt kan alle de essentielle næringsstoffer optages gennem bladene, men det er plantens vokslag, der forhindrer, at det sker.

Unge blade har et tyndere vokslag end ældre, og de unge optager derfor lettere næringsstoffer. Forskning i byg har vist, at der kan være manganmangel uden, at det kan ses, og at man-

ganmangel gør planterne mere sårbare overfor lave vintertemperaturer.

Konsulent Lars Møller, GartneriRådgivningen fortalte om brug af manganmåler i gulerødder og forklarede, at der også i gulerødder kan være manganmangel, uden det overhovedet kan ses på planterne.

Jern til frugttræer Fra Spanien var en professor i planteernæring, Javier Abadia, Zaragoza, inviteret til at tale om planters krav til jern og om calciummangel i frugttræer.

Nogle jordtyper i Middelhavsområdet har pHværdier på over 7,5. På disse jorde kan der blive så kraftig jernmangel, at det har betydelige

KURSUS PÅ KU – 45 havebrugskonsulenter fra hele Skandinavien deltog i GartneriRådgivningens ­kursus om bladgødskning. Foto: Nauja Jensen.

MANGELSYMPTOMER – Hos planter med tydelige mangelsymptomer gælder det om at få tilført de rigtige næringsstoffer på en måde, så planten kan få gavn af dem. Foto: Maya Bojesen.

økonomiske konsekvenser. Forskning i fersken viser et behov på fire gram jern per træ. Træet mister meget af jernet, når bladene falder af, og der fjernes også en del, når træerne beskæres.

Udover tilførsel af jern til jorden og som bladgødskning viser forsøg, at injektioner af jern til stammen også er effektivt.

MAYA BOJESEN

Vermak

en stærk emballage til frugt & grønt EmballagE til frugt & grønt

SCAN koden og se vermak under ekstreme forholde.

LogiCon Nordic A/S tilbyder en stærk emballage til frugt og grønt. Kassen er fremstillet i massivpap, hvilket gør den speciel velegnet til anvendelse i et fugtigt miljø, såvel inden døre som udenfor. · Vermak kassen leveres limet og foldet, klar til at åbne og anvende uden brug af klammer eller besværlige indstikslåse. De specielle hjørner foldes ind for at give kassen maksimal styrke. · Er specielt velegnet i omgivelser, hvor det ikke er muligt at have en kasserejser. Fx pakning direkte ude på marken. · Er på lager i fl ere størrelser og kan fremstilles i specialmål efter ønske. Kassens konstruktion giver gode muligheder for tryk i høj kvalitet, som sikrer en fl ot præsentation. · Konstruktionen gør Vermak kassen meget stærk, sikrer optimalt indhold og høj stablingsstyrke, også under længerevarende transport.

Kasserne bliver leveret En enkelt håndbevægelse Special hjørnerne skubbes Kassen er nu klar til at færdige og fladt pakket på åbner kassen. Det er også ind for at opnå maksimal blive fyldt. pallerne. muligt at få kasserne styrke. åbnet automatisk.

For yderligere information kontakt venligst: Nordjylland Gitte Bech 20 12 79 07 Midtjylland Jan Carlsen 41 94 66 50 Sydjylland René Hansen 20 27 28 26 Fyn René Hansen 20 27 28 26 Sjælland Flemming E. Larsen 21 68 45 33

LogiCon Nordic A/S - Kokbjerg 25 - DK-6000 Kolding - 76 34 28 00

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 45

SPECIALMASKINER Bedopbygning ¡ Gulerodsoptager Porreoptager ¡ Salathøster Vaskemaskiner for - porrer - løg - radiser - gulerødder - selleri - salat - rodfrugter

SIMON lINer gulerOdSOptager

SIMON pOrreOptager

NyE maSkiNEr Ny Schaumann 1500 SB tügesprøjte f. solbÌr - rubust sprøjte med masser af udstyr.

FĂĽs i str 1000 - 3000 liter. Udskiftelig tĂĽrn - buskfrugt - trĂŚfrugt.

BrugtE maSkiNEr:

Schaumann sprøjte DGS 1000 - ürg 1990 m. tvÌrstrømsblÌser - flot og velholdt.

!

ED!!

NyH Ny Schaumann sprøjte 1000 TF m. QM sprøjtehoveder for Ìbler / pÌre / KirsebÌr. kan füs i str 1000 -1500 - 2000 liter.

SIMON feldSalathøSter

brIaNd SalatvaSker

Vi lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ kvalitet og service Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud

!

ED!!

NyH

Importør

Nordkrogen 11 ¡ DK-7300 Jelling Telefon +45 7587 0714 ¡ Fax +45 7529 8483 E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk

46

Schaumann sprøjte DGS-4-4 tudet pÌn og velholdt.

HLS MASKINER

Frugt-, bĂŚr- og landbrugsmaskiner

v/ michael Christoffersen lillemarksvej 6a ¡ 5600 Faaborg ¡ tlf. 24 60 97 28 hlsmaskiner@gmail.com ¡ www.hlsmaskiner.dk

FRUGT & GRĂ˜NT APRIL 2013

ARRANGEMENTER

kalender 2013

Læs mere om arra ngemen www.ga terne på rtnerira adgivnin gen.dk

3.-4. april Workshop om lagring af frugt, grønsager og

kartofler, Gjøvik, Norge.

16. april Seminar om værdiløft i frugt- og grøntbranchen, Barrit.

16. april En aften i Food Observatory, Agro Food Park.

17. april Æbler/pærer, sæsonstart og

sprøjtedemonstration, Magerholm.

23. maj Ukrudtsmarkvandring, Midtjylland, Løgavlerforeningen.

5.-6. juni Solbærkonference, Waldenburg, Tyskland.

26.-27. juni Borgeby Fältdagar, Malmø.

27. juni Sommerudflugt, Løgavlerforeningen.

æbler og pærer SÆSONSTART OG SPRØJTEDEMONSTRATION

DATO STED

Onsdag den 17. april 2013 klokken 13.00-17.45.

Niels Mortensen, Magerholm, Tiselholtvej 21, 5882 Vejstrup.

PROGRAM - Velkomst.

- Et kig i plantagen. Aktuelle problemstillinger ved Maya Bojesen, GartneriRådgivningen A/S.

- Ukrudtsbekæmpelse. Forsøg har vist, at blanding af Roundup og MCPA kun i nogle tilfælde er en fordel.

Hvordan omsætter vi dette og andre forsøgsresultater til praksis? Hvad er det, der gør nogle ukrudts­ arter svære at komme til livs, og hvad kan man gøre? ved Peter Hartvig, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg.

- Kaffe.

- Sprøjteteknik. Kan vi gå ned på væskemængden uden, at det går ud over effekten? Er det korrekt at reducere på væskemængden ved sprøjtning på fugtige blade? Hvad er fordelen ved low-drift dyser? ved Niels Enggaard Klausen, AgroTech.

- Sprøjtedemonstration. Fire firmaer demonstrerer deres bud på tågesprøjter: HLS-maskiner (Schaumann) TR-maskiner (Wanner) HS Maskinimport (Munckhof ) KWH 3-rækket sprøjte.

PRIS

NaturErhvervstyrelsen tilbyder tilskud til plant­ning og drift af arealer med blandt andet pil og poppel.

Støtten kan søges til både eksisterende arealer med flerårige energiafgrøder og til etablering af nye arealer med flerårige energiafgrøder. Energiafgrøder er en driftsgren i fremgang og kan med den rette driftsledelse være et profitabelt alternativ til andre afgrøder. Energiafgrøder tæller også med, når regnskabet for efterafgrøder skal opgøres.

Mere info på

nature

rhverv.fvm.d k Tilskud til drift og beplantning Du kan søge to slags ordninger: - Ordningen ’Produktion af flerårige energiafgrøder’ støtter driften af eksisterende arealer tilplantet med enten pil, poppel, ask, hassel og rødel. Det er et krav, at arealet skal være tilplantet i 2012 eller før. Tilskudsbeløbet er 500 kroner per hektar.

Ordningen ’Etablering af flerårige energiafgrøder’ giver støtte til plantning af nye arealer med pil, poppel, ask, hassel og rødel. Tilskudsbeløbet er på 4.200 kroner per hektar, og det er en betingelse, at arealet er tilplantet i perioden 1. januar-15. juni 2013.

Ansøgningsfrist Begge ordninger er etårige og søges på Fællesskemaet senest den 23. april 2013. For begge ordninger er der desuden krav til, hvor mange træer, der skal være plantet på det ansøgte areal, for at der kan udbetales støtte.

Reception

500 kroner plus moms.

TILMELDING Tilmelding senest den 7. april på www.gartneriraadgivningen.dk. Tilmeld dig via boksen ’Sæsonstart’. Ved problemer kontakt Tine A. Jensen, telefon 87 40 66 02 eller mail taj@vfl.dk.

ARRANGØR

Tilskud til energiafgrøder

GartneriRådgivningen A/S og Æble/Pære klubben.

Ny annoncekonsulent Maria Dilbjerg Johnsen (27) er per 1. april ansat i et vikariat som annoncekonsulent på Frugt & Grønt. Maria er uddannet markedsføringsøkonom og har erfaring med salg fra JyllandsPosten.

Maria træffes på redaktionens kontor på Hvidkærvej i Odense, telefon 87 40 66 01.

Afdelingsleder Per Madsen har 25 års jubilæum I den anledning indbyder GASA Odense Frugt - Grønt, A.m.b.a. medlemmer, leverandører, forretningsforbindelser, familie og venner til reception.

Det afholdes fredag den 5. april kl. 13.00-16.00 DLG Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Der vil blive serveret lidt godt til ganen.

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 47

TRÆER, PLANTER, LØG

MASKINER, UDSTYR, REDSKABER M.M.

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER Kristian Knudsen H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X: 6 3 1 6 0 0 11 · M O B I L: 4 0 2 7 7 0 17 E-MAIL: kk@plantpartners.dk w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l

MAGERHOLM APS Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer Tlf. 62 28 10 94 - niels@magerholm.dk

Stenhuggervej 11 . 5230 Odense M . Tlf. 64 73 24 77

Bredskiftevej 9 . 8210 Aarhus V . Tlf. 64 73 24 77

Få Haygrove tunn over dine plantF og øg udbyttettidltito kvalitet.

www.magerholm.dk

JORDBÆRPLANTER FLEVOPLANT-DANMARK

GOOSSENS

FLEVO

PLANT

Jens Arne Pedersen

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99

Kon Ko K

Få TAG på bærrene o

h hha aay yyg ggr rro oov vve ee. . .d Få Haygrove tunneler over dine tidlig planter gang I gårdbutikk og øg udbyttet og kvalitet.Få råd fra avler til avler.

Få råd fra avler til avler. Kontakt Lisbeth Toft, Rokkedysse Mobil: 20235896 Kontakt Lisbeth Toft, Rokkedyssegård, mobil 20 23 58 96

h

a

y

g

r

o

v

e

.

d

k

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl

Frigo/grønne jordbærplanter Et bredt udvalg af nye samt gængse sorter til kort eller lang høstsæson.

Alle planter er certificerede.

Ring og forhør nærmere om kvalitet og pris.

Planterne leveres efter aftale februar-september

Svanemosegaard

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86

Blomsterfrø - Grønsagsfrø - Småplanter Krydderurter - Stauder - Nichekulturer Økologiske krydderurter og småplanter

JKS Danmark Kjeld Skjøtt · Hedager 44 · 2670 Greve Tlf. 40 31 25 17 · ks@jks-danmark.dk · www.jks-danmark.dk

ASPARGESPLANTER Til kommende sæson tilbydes aspargesplanter fra vores tyske leverandør: •Steniva (grønne) •Geinlim (hvide/grønviolet) •Backlim (hvide)

JBJ Forstplanteskole - v. Jacob Jacobsen - tlf.: 2326 6222 Mail: Jacob@torupbakkegaard.dk 48

Få Få FåH ov oo og oo

HALAMID – universal våddesinfektion Planteskoler – Gartnerier – Frugt og Grønt Undgå spredning af bakterier og vira brug Halamid.

- Pseudomonas sp. (aeruginosa, fluorescens etc.)

- Pepino Mosaic virus (PePMV)

Søren Antonisen Tlf. + 45 22 20 80 70

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

FRA AVLER TIL AVLER

Planteskolen Vester Skovgård

Salg af peberrodsplanter Forårsklar nu 1 kr. pr. stk. – god kvalitet!

Små/store partier.

Kan også sælges til økologer.

Prisen er ekskl. moms.

Tlf. 66 18 92 30 / 24 82 55 32 Leif Jørgen Pedersen · Storløkke

Indhent uforpligtende tilbud på sundheds kontrollerede kvalitetsplanter …vi kan tilbyde over 200 forskellige sorter i vores brede frugt & bær sortiment.

Udsnit af beholdningen, til forår 2013 levering: Bellida* (7+knip/m9)845 stk.

Kordia (giesela*5) 700 stk. (colt) 675stk.

Ahrista* (4+knip/su-4) 721 stk.

Regina (giesela*5) 300stk. (colt) 600 stk.

Rød Topaz* (5+knip/m9) 375 stk.

Sunburst (colt) 700 stk.

Conference (4-8gr/kv-adam) 575 stk.

Vanda (colt) 400 stk.

EMBALLAGE M.M.

Komplet sortiment på www.vesterskovgaard.dk

Annette og Ole

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk

Ring til os og reserver en plads til din annonce Nu og stenned så ningsfr lægæsere

Tlf. 87 40 66 03

Tlf. 87 40 66 01

Tlf. 87 40 66 09

Rotorklipper Til græsslåning. Maskinen fås i arbejdsbredde fra 120 til 210 cm.

Mulighed for frontmontering

Afpudser Universal maskine til afpudsning af rabatter, brakmarker m.v. Fås i arbejdsbredde fra 95 cm til 470 cm

Rækkefræser Til fræsning i rækkekulturer og rengøring af læbælter. Sammensættes efter dit behov med op til 7 fræserhoveder på maskinen og frihøjde op til 71 cm.

Traktorfræser Stort og bredt program lige fra små lette fræsere med 85 cm arbejdsbredde til store tunge 800 cm fræsere.

MO Implements A/S • Ulvevej 24 C • 7800 Skive Telefon: 96 14 04 44 • Telefax: 96 14 92 44 E-mail: mo@mo-i.dk • Internet: www.mo-i.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 49

Analyser

Certificering

PM Pack Service A/S Sverigesvej 12 8700 Horsens Telefon 75 60 20 00 Telefax 75 60 16 60 mail@pmpack.dk www.pmpack.dk

SeedCom A/S Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg Telefon: +45 64 47 13 00 Telefax: +45 64 47 13 02 www.seedcom.dk

GartneriRådgivningen A/S Hvidkærvej 29, 5250 Odense S Telefon +45 87 40 66 30 Telefax +45 65 92 69 17 kontakt@gartneriraadgivningen.dk www.gartneriraadgivningen.dk

Garta Lavsenvænget 1 5200 Odense V Telefon 33 68 50 50 Telefax 33 68 86 05 odeafd@garta.dk www.garta.dk

Garta Lavsenvænget 1 5200 Odense V Telefon 33 68 50 50 Telefax 33 68 86 05 odeafd@garta.dk www.garta.dk

Eurofins Steins Laboratorium A/S Sverigesgade 2, Postboks 918 5100 Odense C Telefon +45 76 60 42 00 Telefax +45 76 60 42 29 handelsfoder-gartner@eurofins.dk www.eurofins.dk

Focus Advokater P/S Englandsgade 25, 5100 Odense C Telefon 63 14 20 20 Telefax 63 14 20 30 E-mail: mail@focus-advokater.dk Att.:Tine Seehausen, ts@focus-advokater.dk Att.:Søren Borregaard, sb@focus-advokater.dk www.focus-advokater.dk

Biologisk bekæmpelse EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21 Telefax 55 96 00 31 bio@bioproduction.dk www.bioproduction.dk Horticoop Scandinavia A/S Anelystparken 45A. 8361 Tilst Telefon +45 87 36 99 00 Telefax +45 87 36 99 09 info@horticoop.dk www.horticoop.dk Garta Lavsenvænget 1 5200 Odense V Telefon 33 68 50 50 Telefax 33 68 86 05 odeafd@garta.dk www.garta.dk Borregaard BioPlant ApS Århus Helsingforsgade 27B 8200 Århus N Telefon 86 78 69 88 Telefax 86 78 69 22 borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Borregaard BioPlant ApS København Hammerholmen 39 K st.

2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Telefax 44 44 40 19

Emballage

Hassø Skønvalborgs Vej 31 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer Tlf.: 23 30 10 10 Mail ej@hassoe.com www.hassoe.com HS Plastic Langvadbjergvej 13 7400 Herning Telefon 97 16 25 22 hsplastic@mail.dk www.hsplastic.dk Styropack A/S Styropack A/S Tvilhovej 8, Tvilho 6752 Glejbjerg Tlf. 7979 8111 www.styropack.dk Mail: styropack@styropack.dk

Forsikring Dansø Gruppen Peter Skov Østergaard Tlf: 70 26 43 83 peter@dansoe.de www.dansoe.dk Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor Struergade 24, 2630 Taastrup Telefon 43 71 17 77 Telefax 43 71 36 16 www.garfors.dk E-mail: gaf@garfors.dk

Borregaard BioPlant ApS Odense Telefon 40 34 42 12

Se vores nye hjemmeside:

www.dutchtec.dk 50

Konsulent-rådgivning GPL International as Grønnegyden 105 5270 Odense N Telefon 66 14 50 70 Telefax 66 14 50 84 gpl@gpl.dk www.gpl.dk

AgroManagement v/ Inge Bodil Jochumsen Willemoesgade 15, 5610 Assens Tlf. + 45 51 24 49 89 e-mail: ibj@agromanagement.dk www.agromanagement.dk

Advokat

Frø og stikløg Rijk Zwaan GmbH Junggreensvej 9 5000 Odense C Tlf: 65 90 65 02 Fax: 65 90 65 04 h.ehmen@rijkzwaan.de www.rijkzwaan.dk

Garta Lavsenvænget 1, 5200 Odense V Telefon 33 68 50 50 Telefax 33 68 86 05 odeafd@garta.dk www.garta.dk

Gartneriartikler

Håndværktøj Dansk Skovkontor A/S Kalundborgvej 92 4180 Sorø Telefon 57 83 01 10 Telefax 57 83 13 10 post@dansk-skovkontor.dk www.dansk-skovkontor.dk Dansk Skovudstyr ApS Hingebjergvej 11 7500 Holstebro Tlf. 22 58 00 66 www.dansk-skovudstyr.dk mail@dansk-skovudstyr.dk

Jordforbedringsmidler Kongerslev Kalk A/S Vildmosevej 13 9293 Kongerslev Telefon: 9833 1377 kongerslev@kongerslev-kalk.dk www.kongerslev-kalk.dk

Jordbærplanter Svanemosegaard Vagn Frederiksen Lillevangsvej 3 4000 Roskilde Telefon +45 46 48 08 86 Mobil +45 40 15 08 86 vagn@svanemosegaard.dk www.svanemosegaard.dk Plant Partners A/S Holkebjergvej 74 5250 Odense SV Telefon +45 63 13 14 42 Mobil +45 40 27 70 17 kk@plantpartners.dk www.plantpartners.dk Garta Lavsenvænget 1 5200 Odense V Telefon 33 68 50 50 Telefax 33 68 86 05 odeafd@garta.dk www.garta.dk

Maskiner til friland Norcar DK A/S Ellehammer vej 10 Postboks 12 9900 Frederikshavn Telefon 96 21 90 20 Telefax 97 36 61 66 vaza@vaza.dk www.norcar.com Elkær Maskiner Odensevej 82, 5853 Ørbæk Telefon 65 33 13 31 Telefax 65 98 19 62 info@elkaer-maskiner.dk www.elkaer-maskiner.dk Hardi Skandinavien Helgeshøj Allé 38 2630 Taastrup Telefon 43 58 85 00 Telefax 43 58 85 20 skandinavien@hardi-international.com www.hardi.dk Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17 6780 Skærbæk Tlf 7475 1205 www.skmas.dk Mail: info@skmas.dk

Maskiner til Frugtavl HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4 3100 Hornbæk Tlf. 48 28 10 88 Fax 48 28 02 29 Mobil 40 79 15 29 www.vanwamel.nl www.munckhof.org Re-Mac Smedie & Maskinfabrik ApS Kirkevænget 1 5290 Marslev Tlf. 65 95 18 18 www.remac.dk E-mail: bhl@remac.dk

Overdækning DutchTec ApS Gartneriprojekter Kontakt Henk van Tuyl Rosenholmgrenen 8 5462 Morud Telefon 66 16 66 89 Mobil 40 28 44 38 Telefax 66 16 66 99 info@dutchtec.dk www.dutchtec.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2013

Pakkemaskiner

Sprøjteudstyr

PM Pack Service A/S Sverigesvej 12 8700 Horsens Telefon 75 60 20 00 Telefax 75 60 16 60 mail@pmpack.dk www.pmpack.dk

Skovhave Vejstruprødvej 39, 6093 Sjølund e-mail: skovhave@post10.tele.dk www.skovhave.dk

Vandingsanlæg

Planter og Plantemateriale Planteskolen VesterSkovgård v/ Annette og Ole Pedersen Nordrupvej 101 4100 Ringsted Telefon 57 64 03 13 Telefax 57 64 01 04 e-mail:mail@vesterskovgaard.dk www. vesterskovgaard.dk

Regnskab og revision Guldfeldt Kontorassistance v/Irene Guldfeldt Bæk Hæggevej 9 5270 Odense N Telefon 51 76 30 26 irenebaek@hotmail.com

Dansk Vandingsteknik Kastholmvej, Osted 4320 Lejre Telefon 46 49 77 63 Telefax 46 49 77 64 dvt@adr.dk www.dvt-dk.dk

Vægte CBH Vægte ApS Vonsildvej 207 6000 Kolding Telefon 75 56 73 10 Telefax 75 56 73 10 info@cbh-vaegte.dk www.cbh-vaegte.dk Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 Telefax +45 97 41 04 26 post@hova.dk www.hova.dk

Kovsted & Skovgård (Ranch & Andersen I/S) Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Vestre Ringgade 61, 8200 Århus N Telefon 70 22 09 99, Telefax 86 12 87 55 E-mail: uho@kovsted.dk www.kovsted.dk

3-række sprøjte, nedsætter arbejdstid med 60%

Enkelt-række sprøjte med luftpose

Væksthusbelysning

PK Revision Statsautoriseret Revisions-anpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 Telefax 66 14 84 65 www.pkrevision.dk info@pkrevision.dk

Garta Lavsenvænget 1 5200 Odense V Telefon 33 68 50 50 Telefax 33 68 86 05 odeafd@garta.dk www.garta.dk

Rådgivning GartneriRådgivningen A/S Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Tlf. +45 87 40 66 00 kontakt@gartneriraadgivningen.dk www.gartneriraadgivningen.dk

Håndbog

for frugt- og bæravlere Håndbog

HÅNDBOG – FOR FRUGT-

Side 1

Forvent mere.

VLERE 2013 FOR FRUGT- OG BÆRA

OG BÆRAVLERE

e. kke dit arbejde letter . tatet bliver bedre

Pris 470 kroner

+ moms og levering Bestilles hos: Ny Solveig Sjørring tlf 87 40 66 07, udga ve sls@vfl.dk eller på www.gartnershop.dk

2013

te almindelige sygdomme egenskaber i jordbærrene. reindholdet ændres, indvirkning et har en positiv genskaber. sygdomsn ikke bare en god både kvalitet som kommer

om og oplysninger Læs altid etiketten etiketten. s på forsvarlig måde. r, der fremgår af inger og advarselssymbole

produktet før anvendelse.

og forsendelse.

2013

Pris: kr. 460,- + moms

Munckhof sprøjterne fremstilles nu i rustfri tværstrømsblæser, rustfri ventilatorhus

HS MASKINIMPORT

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk, Fax 48 28 02 29 Tlf. 48 28 10 88 - mobil 40 79 15 29 Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner

GRAFISK A/S MARK & STORM

FRUGT & GRØNT APRIL 2013 51

Forvent mere.

Signum gør ikke dit arbejde lettere.

Men resultatet bliver bedre. ®

BASF materiale mangler

Signum har god effekt mod de fleste almindelige sygdomme og forbedrer desuden de iboende egenskaber i jordbærrene.

Vi har konstateret at sukker- og syreindholdet ændres, fastheden af bærret øges, og at det har en positiv indvirkning på smag, håndtering og lagringsegenskaber.

Ved at anvende Signum opnår man ikke bare en god sygdomskontrol, men også bedre bær og kvalitet som kommer både avlere og forbrugere til gode.

Læs mere på www.agro.basf.dk

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

52 FRUGT & GRØNT APRIL 2013 Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.