Frugt & Grønt nr. 4 - 2014

Nr. 4 · april 2014

Skovhavegaard:

Årets første jordbær er klar til påske

Side 6

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: DANSK LØGAVL

INDHOLD

FRUGT OG BÆR

Midtjysk Køleservice A/S kan tilbyde alle former for køleanlæg

6 Klar – parat – jordbær 8 Jern giver grønne Clara Frijs 10 Få bugt med besværligt ukrudt 12 Gode råd mod ukrudt i øko-solbær 14 Undgå tørke når solbær blomstre 16 Test af varsling mod Monilia 18 Borebiller i surkirsebær 19 Invitation til frugtvinsmesse 20 Nye erfagrupper i sødkirsebær DANSK LØGAVL 22 Sorter af økologiske spiseløg 28 Ny skanner opdager løg med indre fejl 32 Status på plantebeskyttelsesmidler 33 Sunde egenskaber i løg

● Kølerum og fryserum i specielle størrelser ● Klimaanlæg og befugtningsanlæg Ønsker De eventuelt besøg af en konsulent eller har brug for andre oplysninger kontakt os da gerne på tlf: 75 94 24 00 eller 20 88 08 01.

34 Mikronæringsstoffer og løg 36 Mangantester GRØNSAGER 38 Robotterne kommer 40 Portræt af Jan van Lierop i Holland 44 Nyt om navne BÅDE OG...

46 Foodexpo 2014 48 Specielle fradrag for udlændinge 50 Efter besøget fra Arbejdstilsynet 52 Tørre tal om markedet i Europa 54 Køb dansk 55 Brug Boxer med omtanke

Nr. 4 · april 2014

Gl. Landevej 55 · 7000 Fredericia · Tlf. 75 94 24 00 www.mjks.dk

Skovhavegaard:

Årets første jordbær er klar til påske Side 6 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: DANSK LØGAVL

2

13. ÅRGANG APRIL 2014 NR. 4

Jordbæravler Peter Jensen, Skov­ havegaard, syd for Odense, er klar med de første jordbær til dansk Supermarked i dagene op til påske.

Læs side 6.

Foto: Annemarie Bisgaard.

LEDER

A/S rådgivning med højde og bid

12

Siden 2012 har GartneriRådgivningen A/S levet godt med det lille A/S i enden. Vi har nu i to år arbejdet i en ny organisation, der har to hovedaktionærer: Videncentret for Landbrug og DLV Plant fra Holland.

Tanken med det nye selskab er at skabe et større internationalt udsyn i rådgivningen. Vi har fokus på udvikling hos producenterne, og det kræver en international trampolin for at kunne nå de nødvendige faglige højder.

Mypex i buskræk­ ken kan bekæmpe ukrudt i øko-solbær.

Det samme kan rapshalm.

36

Konklusionen efter to år er, at: - Vi har fået et meget større netværk af faglige kolleger, der med stor åbenhed bidrager med viden og sparring.

- Vi opbygger kompetente grupper af konsulenter med hver deres faglige fokus.

- Størst synergi har vi haft på jordbærområdet, hvor DLV med 18 konsulenter i flere lande har en solid førerposition i Europa. Det er af stor værdi, at vores konsulenter er blevet en del af dette team.

- Indenfor frilandsgrønsager har vi gang i en god proces, hvor målet er at skabe grupper af specialister i de forskellige afgrøder.

- Indenfor træfrugt er vi i gang med at lave nye alliancer, som kan styrke vores team af kernefrugtkonsulenter.

På Årsmødet i januar fik løgavlerne fik en forelæsning om mikronæringsstoffer og løg.

40

Indenfor industribærrene er sagen lidt anderledes. Her er det nødvendigt, at vi vender os mod andre samarbejdspartnere i England, Tyskland og Polen for at opnå den faglige højde. Heldigvis er samarbejdet med DLV et ’åbent ægteskab’, der giver mulighed for at finde den rigtige partner til hver kultur.

Økologisk grøn­ sagsproducent Jan van Lierop i Holland ser optimistisk på fremtiden på trods af udfordringer.

Vi må erkende, at det tager tid at skabe tæt samarbejde mellem travle konsulenter i flere lande. Men samarbejdet skaber værdi for avlerne, og vi er stadig sikre på, at vi er på rette vej. Uden en international partner vil vi ikke på sigt kunne opretholde vores høje faglige standard.

Partnerne i GartneriRådgivningen A/S er kommet tæt på hinanden, og det har bekræftet os i, at vi i Danmark har en rådgivning på et højt fagligt niveau. Som danskere har vi en tendens til at være underhund i forhold til vores hollandske førerhund, men vi har sandelig bid i vores danske rådgivning, der leverer gode resultater og skaber merværdi for producenterne.

46 Producenter med specialiteter bruger Foodexpo i Herning til at præsentere nyheder.

Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Jan Jensen Hass Direktør GartneriRådgivningen A/S

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87

Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk

Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15

Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms.

Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

541-867 Svanemærket tryksag

Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 10/04/14.

ISSN 2246-4093 (online) ISSN 1601-6114

3

W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Engelsk priskrig i supermarkeder

Billigt madmarked i hjertet af København Midt i april åbner et nyt madmarked i København, Copenhagen Street Food. Markedet skal være en legeplads for kreative madentreprenører, hvor kultur, mad og bæredygtighed går hånd i hånd.

Copenhagen Street Food skyder op på Papirøen, der i mange år har fungeret som papirlager for dagbladene. Herfra er der er udsigt til Operaen, Skuespilhuset og Københavns havn.

Engelske supermarkeder kæmper for markedsandele og for at holde tyskejede discountkæder som Lidl og Aldi stangen. Derfor sænker tunge drenge som Tesco og Walmart-ejede Asda nu priserne på varerne for at lokke kunderne til. Tesco sænker priserne i butikkerne med 1,8 mia. kroner og Asda med ikke mindre end 2,7 mia kroner, skriver Dansk Handelsblad.

Tesco gør yderligere store krumspring for at bevare sin suveræne markedsposition som Storbritanniens største på dagligvarer. Kæden skruer nemlig markant ned for investeringer i butiksmursten, så de årlige investeringer i ind- og udland de næste tre år højst bliver på 23 mia. kroner.

Irma leverer rekordregnskab

Et måltid for en 50’er Initiativtageren bag er den erfarne restauratør Jesper Møller, der har allieret sig med en anden københavnsk restauratør, Dan Husted.

- Vi henvender os primært til den lille entrepreneur – lige fra ham, der har en burritotruck eller pastaslæde til hende, der serverer friskfangede østers. Missionen er at skabe et folkeligt gadekøkken, hvor det er muligt at spise god mad til en 50’er, og hvor der er noget for enhver smag til både børn og voksne, forklarer Dan Husted til Food Supply. Ægte, ærlig, æstetisk Street Food Rådets madudvalg bestemmer, hvem der kan få en stand.

I udvælgelsen lægger de vægt på, at ansøgeren lever op til de tre æ’er: Ægte, ærlig og æstetisk, at maden er af god kvalitet, bæredygtig og lavet fra bunden.

Irma-kæden lyser op i Coop-koncernens skuffende regnskab for 2013.

Irma er nemlig kommet med det bedste regnskab nogensinde. Regnskabet viser en klar fremgang på indtjeningen, selv om omsætningen faldt med 50 mio. kroner fra 2,4 mia. kroner i 2012. Til gengæld steg indtjeningen med fem procent, og markedsandelen er fastholdt.

Modstykke til discount Irma-direktøren Jesper Uggerhøj, der afløste Alfred Josefsen i 2012, siger til Berlinske, at det er lykkedes at skabe fremgang ved at være anderledes og innovativ. Han peger på et øget fokus på god kvalitet, bedre kundeservice og fokus på hele indkøbsoplevelsen som medvirkende årsager til, at det går fremad for Irma. Danskerne søger et modstykke til discountbutikkerne.

Irma på Axelborg De sidste par år har Irma måttet være prisaggressiv for at imødekomme de kunder, som ellers ville gå i discountbutikker. Derfor er et billigt varesortiment på cirka 1.000 basisvarer i dag en del af kædens profil.

Basisvarerne hedder 'Irmas hverdag'.

I den fremadrettede strategi for Irma er det de dyre varer og god kvalitet, der er omdrejningspunktet. For at understrege den retning har Irma indgået et samarbejde med Landbrug & Fødevarer om en ny Irma-flagskibsbutik i Axelborg. Irma-butikken skal være med til at fremvise de danskproducerede fødevarer, som Landbrug & Fødevarers medlemmer står bag.

CENTRALT – Copenhagen Street får udsigt til Operaen.

Kvalitetsstempel til Lammefjordskartofler Lammefjordskartofler blev midt i marts godkendt af EU-Kommissionen som Beskyttet Geo­ grafisk Betegnelse. De heldige kartofler er den sjette danske fødevare, som opnår BGB-stemplet. For forbrugerne giver stemplet garanti for, at kartoflerne stammer fra det lavlandede nordsjællandske landskab med den unikke dyndjord.

- Vi er meget stolte over at få dette kvalitetsstempel fra EU, siger Hans Møller Olsen, formand for Lammefjordens Grøntsagslaug, i en pressemeddelelse. - Lammefjordsguleroden fik en af de første danske BGB’er i 1996, og vi er stadig de eneste grønsagsproducenter i Danmark, som kan give forbrugerne den sikkerhed for kvalitet og oprindelse, som ligger i BGB. Mere udbredt i Sydeuropa At slå på den lokale egenart er langt mere udbredt i det sydlige Europa. Ifølge Fødevarestyrelsen har EU udstedt i alt godt 1.000 beskyttede betegnelser til landbrugsprodukter og fødevarer, som avlerne kan bruge i deres markedsføring og samtidig sikre deres navn mod at blive misbrugt af producenter fra andre områder.

4

FRUGT & GRØNT APRIL 2014

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Jagt på flere lokale varer til hylderne

Gode muligheder for levering til foodservice

SuperBrugsen gentager i år kampagnen med at skaffe flere lokale varer til butikkernes hylder. Med hjælp fra Økologisk Landsforening er der planlagt en række kick-off møder i maj måned rundt omkring i landet, hvor lokale leverandører inviteres ind for at mødes med butikschefer, skriver Økologisk Landsforening.

- Det giver en god mulighed for de økologiske leverandører til at etablere en afsætning i deres lokalområde, og det kan også bidrage til flere jobs i landområderne, siger Gitte Hvoldal, projektleder i Økologisk Landsforening.

Coop oplever en stor interesse fra forbrugerne for de lokale varer, når de er på hylderne.

- Forbrugerne vil gerne have varer, som er produceret i nærheden af butikken. Det giver en større tillid til varen, når man ved, hvem der står bag, og hvor varen er produceret, siger koncerndirektør i Coop, ­Michael Løve.

Sidste år skrev 90 procent af SuperBrugsens butikker kontrakter med lokale leverandører.

Foodservicesektoren vokser, dels fordi andelen af ældre borgere vokser, dels fordi flere og flere ansatte benytter kantineordninger.

Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse, der viser, at der er forskel på, hvad beslutningstagerne lægger vægt på, når de køber ind til kantiner, storkøkkener, sundheds- og plejesektoren.

Nogle lægger størst vægt på kontrol og effektivitet i køkkenet, andre fokuserer på den omsorg maden er en del af. Andre igen lægger størst vægt på at sikre en bæredygtig økonomi, og atter andre vægter kreativiteten og at uddanne brugerne til at spise mere spændende mad højt. Det skriver Foodculture.dk.

Farvel til epoke i Otterup Det gamle og for længst udtjente frugtlager i Otterup på Nordfyn blev for nylig revet ned.

De 2.600 kvadratmeter blev opført som frugtlager i 1951 af 45 frugtavlere i andelsforeningen Otterup Frugtlager, skriver Fyens Stiftstidende.

Hver frugtavler betalte dengang et indskud per hektar og et beløb per kilo frugt, som kom ind på lageret. Et spor fra jernbanen blev ført ind i frugtlageret, og i det første årti blev æbler, pærer, kirsebær og blommer kørt med jernbanen til Gartnernes Salgsforening i Odense. En del af æblerne gik også til eksport til Østtyskland og til Finland.

Lageret havde stor betydning frem til en gang i 1980erne men har ikke været i brug de sidste mange år.

Nedrivningen skete med økonomisk hjælp fra en statslig pulje. Ifølge frugtavler Henning Jacobsen, der er én af de to tilbageværende ejere af den 6.000 kvadratmeter store grund, er det planen at sælge den til boligformål.

Valg af leverandør Det er især pris i forhold til kvalitetskrav samt leveringssikkerhed, som sektoren vælger sine leverandører ud fra. Det har også betydning, at leverandørerne er hurtige til at rette eventuelle fejl i leveringen samt at bringe fødevarer ud dagligt.

De ’frie’ kantiner skiller sig ud ved i højere grad at efterspørge kvalitet frem for kvantitet, og de har en særlig præference for at vælge ud fra sæsonens fødevarer, sporbarhed, fødevaresikkerhed, dansk og økologisk.

Den samlede danske foodservice omsætning udgjorde i 2012 mere end 14 mia. kroner.

Kraftig stigning i direkte salg Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af landbrug, der sælger deres varer direkte fra gårdbutikken eller stalddøren, steget næsten 50 procent på to år. Det skriver Århus Stiftstidende Østjylland ifølge LandbrugsAvisen.

Det hænger formentlig sammen med, at moderne forbrugere i stigende grad ønsker at kende mennesket bag den mad, vi spiser. Butikkerne vrimler med anonyme fødevarer af ukendt oprindelse og kvalitet.

Fødevareskandaler som sprøjtemidler i importerede grønsager, hest i hakket oksekød og dyr som lever en kummerlig tilværelse er medvirkende til, at flere og flere forbrugere ønsker at kende producenten bag den mad, vi spiser, mener Henriette Winther, fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening, ifølge avisen.

Det er ikke mindst hos de økologiske landmænd, at det direkte salg virkelig vokser. Hver fjerde økolog sælger varer direkte til forbrugerne.

GAMLE MINDER – Æbler sorteres på rullebånd i Otterup frugtlager. Bodil Jørgensen, t.v., Helene Johansen, forrest t.h. og Ingeborg Larsen.

Bagerst står Alfred Nielsen, Hasmark.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv.

FRUGT & GRØNT APRIL 2014 5

JORDBÆR I VÆKSTHUS

Klar – parat – jordbær Nu starter høsten af de første danske jordbær.

Butikkerne vil have dem på hylderne i dagene op til påske. Jordbæravler Peter Jensen glæder sig til at skulle høste 160 ton jordbær over de næste seks måneder.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK

Nu er de her. De første danske jordbær. De er dyrket i væksthus ved hjælp af lidt lys og varme, da det var koldest.

- Men det er nu ikke meget energi, vi har brugt i år. Det har været en mild vinter. Så jeg vil tro, at vi har sparet omkring en tredjedel af varmen i forhold til en normal vinter, konstaterer jordbæravler Peter Jensen, Skovhavegaard i Tomm-

erup syd for Odense, mens vi kigger på de allerførste røde bær i et 7.000 kvadratmeter stort væksthus, han har lejet.

Sorter med forskelligt kuldekrav Planterne står på borde i tabletop system. Der er to sorter: Elsanta og Sonata. De er plantet midt i juli sidste år, og der blev høstet på dem første gang i efteråret. Planterne har overvintret i væksthuset.

- Når efterårshøsten er slut, begynder vi at tælle ’Growing Degree Hours’ (GDH) og sammenholder dette med udviklingen af blomster­ klaserne. I den periode er der varme på huset.

Derefter holder vi huset frostfrit og tæller antal kuldetimer. Sorterne har forskelligt krav til kulde, for eksempel kræver Elsanta cirka 1.000 timer under 7°C, mens Sonata helst skal have over 1.300 timer under 7°C. Mange soltimer i år - Når antallet af kuldetimer er nået i begyndelsen af februar, starter vi produktionen op igen ved at sætte varme på huset, otte grader om natten og minimum 16 grader om dagen.

Fra det tidspunkt er der normalt to måneder til, at vi kan begynde at høste. Jo flere solskins­ timer, der er, jo højere temperatur kan vi tillade

i husene, da vi skal sikre os, at fotosyntesen kan følge med, fortæller Peter Jensen, der glæder sig over de mange timer, solen har skinnet siden midten af februar.

- Solen reducerer vores brug af kunstlys, og planterne har groet rigtig pænt. Mange dage med solskin fremmer væksten helt vildt. Det rykker bare, siger Peter Jensen, der er én ud af knap et par håndfulde, der dyrker jordbær i væksthus.

Jordbærproducent på fuld tid Peter Jensen har dyrket jordbær de sidste 15 år og været svineproducent de sidste 17 år. Nu står han ved en skillevej, idet han har besluttet at forpagte sin svineproduktion og gårdens 160 hektar ud til en kollega. De to har i mange år haft et fælles selskab og drevet en fælles produktion på 2.200 årssøer. Peter Jensen vil fremover være jordbæravler på fuld tid.

- Jeg ser frem til at kunne koncentrere mig om jordbærproduktionen og til at blive dygtigere.

Vi skal blive skarpere til både klimastyring og gødningstildeling, og så skal vi have hævet udbytterne med et par kilo per kvadratmeter, fortæller Peter Jensen, der glæder sig til ikke mindst at slippe for de mange alarmopkald fra klimastaldene.

TIDLIGE JORDBÆR – Peter Jensen, Skovhavegaard i Tommerup, plukker årets første, få modne jordbær den sidste dag i marts til ære for fotografen. Høsten starter for alvor i uge 15, og de første jordbær lander hos Dansk Supermarked i dagene op til påske.

6

FRUGT & GRØNT APRIL 2014

JORDBÆR I VÆKSTHUS

10-15 medarbejdere i sving Den lange høstperiode med jordbær i væksthus giver en mindre stresset høst med færre medarbejdere, end når høsten foregår over kort tid på friland.

- Vi har to fastansatte hele året, og i høstperioden fra april til november har vi 10-15 mand ekstra. To medarbejdere kommer fra Litauen, og resten kommer fra Rumænien. Flere af dem er gengangere. Det fungerer rigtig godt. De er glade for arbejdet og plukkehøjden, og vi er glade for at have motiverede medarbejdere, siger Peter Jensen, der sælger sine jordbær via Gasa Nord Grønt. De fleste går til Dansk Supermarked, en mindre del til butikker i nærområdet. n

FØRSTE FYNSKE – Elsanta fra væksthus.

Slut med at bøje ryggen Peter Jensen er opvokset på en kvæggård i området og fik allerede fra barns ben færten af jordbær, når han hjalp i naboens jordbærmark.

Efter en slagteruddannelse og nogle år med køb og salg af slagtervarer besluttede han og hustruen sig for at købe gård, og Peter Jensen blev svineproducent i 1997. Et par år senere overtog han naboens jordbærproduktion på flad mark, men efter nogle sæsoner meldte bekymringen sig: Kunne de mon blive ved med at skaffe høstarbejdere, der vil bøje sig efter bærrene i al salgs vejr?

- Efter studieture til England og Holland fik vi øjnene op for tabletop og produktion i væksthus. Vi kom begejstrede hjem, og prøvede det første år at dyrke jordbær i plastkasser på jorden i et lejet væksthus. Året efter, i 2008, købte vi et ældre væksthusgartneri i Vibæk syd for Bel­ linge og flyttede produktionen op på borde, i alt 5.000 kvadratmeter.

Siden har Peter Jensen og hans plukkere ikke bøjet ryggen efter jordbær. Han dyrker i dag

16.000 kvadratmeter jordbær i væksthus, hvoraf to tredjedele er i forpagtede væksthuse tæt på hans eget væksthus. Desuden har Peter Jensen 1,5 hektar jordbær på friland, også her bliver planterne dyrket på tabletop i god plukkehøjde.

Seks måneder med høst Peter Jensen høster jordbær fra midten af april og stort set uden afbrydelser til omkring 1. november.

- De første jordbær plukker vi i år fra uge 15 i et væksthus med både varme og lys. Et par uger senere starter vi høsten i et andet hus, der også kan varmes op, og i uge 20 er de første jordbær klar i et tredje væksthus uden varme, forklarer Peter Jensen, der supplerer væksthusproduktionen med jordbær fra friland fra midt i juni.

- Udendørs har vi kun Sonata, som vi kan høste på indtil midt i august, fordi vi forskyder plante­ tidspunkterne, siger Peter Jensen.

Fra september til november høster han igen jordbær i væksthus på et nyt hold planter, der er plantet i juli måned.

ETIKETTE – De fleste af Peter Jensens jordbær sælges i serien Min Danske Gartner.

Bedre jordbær med bibestøvning Nye, tyske forsøgsresultater viser, at bi­bestøv­ ning af jordbær har større økonomisk betydning end tidligere antaget. Forskere fra Göttingen Universitet har fundet, at jordbær bliver større, mere faste, mere røde, og udbyttet bliver højere. I forsøgene sammenlig­ ner de bibestøvning med vindbestøvning og selvbestøvning i ni kommercielt vigtige jordbærsorter. Det skriver Hortibiz.

Højere kommerciel værdi Resultaterne i de tyske forsøg viser, at den kommercielle værdi af bibestøvede jordbær er 38 procent højere sammenlignet med vindbestøvning, og 54 procent sammenlignet med

selvbestøvning. De bibestøvede jordbær kan nemlig nemmere opfylde kravene til klasse I, fordi bærrenes form og vægt er bedre. Bibestøvede jordbær vejede i gennemsnit 11 procent mere end vindbestøvede og 30 procent mere end selvbestøvede jordbær.

Bedre holdbarhed Den bedre fasthed i de bibestøvede jordbær er også en fordel for holdbarheden. Forskerne fandt, at bibestøvede jordbær kan holde sig 12 timer længere end vindbestøvede bær og 26 timer længere end selvbestøvede bær.

Efter fire dages opbevaring var kun 29 procent af de vindbestøvede frugter og ingen af de

KVALITET – Bibestøvning af jordbær er i følge ty­ ske forskere meget vigtigere end tidligere anerkendt. selvbestøvede jordbær salgbare, mens 40 procent af de bibestøvede jordbær var i en tilstand, hvor de stadig kunne sælges.

Kilde: Hortibiz 11. december 2013.

FRUGT & GRØNT APRIL 2014 7

GØDSKNING

Jern giver grønne Clara Frijs Pærer skal være grønne, faste og sprøde. Det er et krav fra kunder og indkøbere. Et projekt viser, at tilførsel af jern på jorden kan påvirke frugtens grønne farve.

TEKST OG FOTO: LENE BAARTS GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S LBA@VFL.DK

Vi har i 2013 afprøvet tre gødningsprodukter, der indeholder jern, i forbindelse med et projekt. Produkterne blev vandet ud i trærækkerne med 1.000 liter vand per hektar på en dag, hvor DMI havde lovet en god mængde regn.

Forsøget blev udført i to afdelinger: Én trærække af hver behandling.

Gennem sæsonen blev træerne kontrolleret visuelt for jernmangel. Bladenes klorofylindhold blev målt jævnligt, og der blev taget bladana­ lyser i juli måned. Ved høst og efter syv dage

ved stuetemperatur blev frugterne vurderet på frugtfarven.

Symptomer på skudspidser Jernmangel forårsager meget karakteristiske symptomer på pæretræer, idet det ikke kun er enkelte blade, der er gule, men hele skud­ spidser. I maj, hvor forsøget blev udført, var der endnu ingen symptomer, men plantagen har de seneste år haft problemer med jernmangel.

Gennem sæsonen og ved høst var det kun i den ubehandlede række, at vi kunne se symptomer på jernmangel. 600 klorofylmålinger viste forskel på behandlede og ikke-behandlede træer, men ikke nogen forskel på de forskellige behandlinger. Desværre viser klorofylmåleren ikke andet end det, som det trænede øje kan se.

Bladprøver giver for sent svar Resultatet af bladanalyserne viste, at der var forskel i niveauet af jern, og forskellen svarede til den senere bedømmelse af frugtfarven.

Analyser af bladprøver er imidlertid vanskelige at bruge i praksis som vurderingsgrundlag for gødskning med jern. Det skyldes, at bladprøver først tages i juli måned, hvor det er ved at være for sent at påvirke frugtens farve med jern i ­indeværende sæson.

SYMPTOMER – De gule skudspidser viser jern­ mangel. Tidspunktet er for sent til, at gødskning med jern på jorden kan påvirke frugterne. I ste­ det skal der sættes ind med jern fra starten af sæsonen.

Grønne frugter efter lang tid på hylden Ved høst var der ingen forskel at se på frug­­t­erne, uanset om der var gødsket med jern eller ej. Dog havde træer med kraftig jernmangel også lidt gullige frugter. Men efter syv dage ved stuetemperatur var der meget tydelig forskel at se på frugterne. Forskellen begyndte så småt at blive synlig efter få dage, og efter 10 dage var forskellen meget udpræget. Frugterne var for bløde til at spise, da fastheden var nede på 3,5 kilo per kvadratcentimeter. Men alligevel var farven på frugter fra to af parcellerne stadig grønne. Det er en god illustration af, at jern kan afhjælpe problemet med gule frugter.

GRØN OG GUL – Nederst ses pærer plukket for 10 dage siden og opbevaret ved stuetempe­ ratur. Disse pærer er fra første pluk. Pærerne nederst til højre har fået jern, mens pærerne ne­ derst til venstre er ubehandle­ de. Øverst ses grønne Clara Frijs pærer på selve plukkedagen.

Disse pærer er fra andet pluk.

8

FRUGT & GRØNT APRIL 2014

GØDSKNING

De tre produkter med jern gav lidt forskelligt resultat men for lidt til at konkludere noget ud fra et enkelt års forsøg.

Strategi for udbringning For at opnå god effekt i indeværende sæson viser erfaringen indtil videre, at produktet med jern skal udbringes i første halvdel af maj måned. Vand produktet ud i mindst 1.000 liter vand per hektar og vælg helst en dag, hvor vejrudsigten forudsiger en god mængde regn umiddelbart efter udbringningen. n Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Flere undersøgelser Resultaterne i projektet er kun baseret på et enkelt år. Der er grundlag for at arbejde videre og undersøge, hvordan og hvor meget man kan påvirke frugtkvaliteten i Clara Frijs med jern og calcium.

Andre årsager til gule pærer Gule frugter kan imidlertid også skyldes andre faktorer som for eksempel manganeller kvælstofmangel. I så fald hjælper det ikke at bringe jern ud.

Calcium giver faste og holdbare pærer I projektet med jern til Clara Frijs pærer undersøgte vi også calciums betydning for fasthed og lagerholdbarhed i Clara Frijs.

Bedre holdbarhed med calcium Desværre var det næsten umuligt med hyppige udbringninger af calcium i juli 2013 på grund af en lang periode med høj temperatur. Det blev derfor kun til seks behandlinger med calcium, som blev udbragt således: - Fire gange med calciumklorid blandet med Aminsol, zink og mangan.

- Én gang med Caltrac.

- Én gang med Calcium Forte.

Forskel i fasthed efter lagring Ved høst var der kun en lille forskel i fasthed på behandlede og ubehandlede frugter. Efter lagring på køl blev forskellen i fasthed større på behandlede og ubehandlede frugter.

Efter tre dage ved stuetemperatur er frugterne meget mere faste svarende til en hel enhed i fasthed i de frugter, der er behandlet med calcium. I praksis vil det betyde, at forbrugeren vil opleve, at frugten er fast i stedet for blød.

LENE BAARTS

Tabel 1

Forskel i fasthed ved høst, efter lagring samt efter tre dage ved stuetemperatur.

Spindeltræer Fasthed Sukker Fasthed Fasthed

ved høst ved høst efter lagring efter hyldeliv Kontrol 5,7 12,4 5,1 4,4 Calcium 5,9 12,1 5,5 5,4

VANDINGSANLÆG Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere.

Med vort omfattende program af drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle krav der er til vandingsanlæg.

Med vores store lager af specialkomponenter til vandingsanlæg og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel.

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse og reparation af eksisterende anlæg.

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt til gradvis udbygning.

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret eller de nødvendige materialer, specialværktøj og rådgivning til selvmontering.

DANSK VANDINGS TEKNIK Kastholmvej 3, Osted DK 4320 Lejre Telefon 45 46 49 77 63 Telefax 45 46 49 77 64 www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@firma.tele.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2014 9

UPS...

Jeg kan ikke læse flere sider

Hvad gør jeg nu?

Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr

– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.

Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager.

Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres.

Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj

ed Et syn giver sikkerh

Side 42-43

re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for

TEMA: DEN KOMME

NDE SÆSON

LÆS MERE