Nr. 5 · MAJ 2014
Æblesorten Elstar:
God økonomi i at udtynde med maskine
side 6 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: IPM OG PLANTEBESKYTTELSE
INDHOLD
FRUGT OG BÆR
Optimale vandingsløsninger
6 Maskinudtynding i Elstar • Sparer vand • Sparer energi
8 Miljøvenlige sprøjter i Jork 10 Æbleøjeplet 12 Jop Wesplate rådgiver i sødkirsebær
Applikationer til vanding
14 Bekæmpelse af jordbærdværgmider 16 Skab forvirring med feromoner 18 Journalisten ringer – hvad gør jeg? 19 Flydende gødning i sødkirsebær
Styresystemer
Gødningspumper
GRØNSAGER
Mikrosprinklere
20 Sorter af økologiske gulerødder 22 Trussel om knopormeangreb i 2014 24 Tjek spredebilledet på vandingsanlæg Drypslanger
Dryppere
Magnetventiler
26 Biopesticider i frilandsgrønsager 28 Status på IPM 30 Båndsprøjtning i frilandsgrønsager
Store sprinklere
Fittings
Vandmålere
BÅDE OG... 36 Fusion GASA Kolding og GASA Holstebro 38 Fødevareministeren svarer på spørgsmål 40 Portræt af Grøn Plantebeskyttelse
Drivhusprodukter
Filtre
PE- og PVCrør
42 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 44 Lær om IPM af din kollega 46 Finansielle løsninger fra Vækstfonden 47 Tilskud til miljøteknologi
Tlf.: 86 10 71 37 Mobil: 26 74 71 38 post@orev.dk • www.orev.dk
OREV.dk
Drypvanding. com
49 Arrangementer
Billeder 13. ÅRGANG MAJ 2014 NR. 5
multi-media-man.com
Nr. 5 · MAJ 2014
Æblesorten Elstar:
God økonomi i at udtynde med maskine side 6 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: IPM OG PLANTEBESKYTTELSE
2
Udtynding af blomster i æblesorten Elstar med Darwin maskinen. I et projekt er der prøvet med to forskellige omdrejningshastigheder. Læs artikel side 6 Foto: Lene Baarts.
LEDER
I kan brande jer på bæredygtighed
16 Dispensere med feromoner i solbærbuske kan forvirre viklere, så de ikke parrer sig og lægger æg.
Danske frugt- og grøntsagsavlere har nu taget hul på første sæson efter, det nye EU krav om integreret plantebeskyttelse (IPM) er trådt i kraft. Jeg tror på, at afgiften og de nye IPM-tiltag i regeringens sprøjtemiddelstrategi på sigt kan gavne danske avlere. Ved at bruge forebyggende metoder og de mindst belastende midler, kan branchen brande sig på en produktion, der tager hensyn til miljøet og menneskers sundhed.
20
Rigtigt mange danske avlere, der i årevis har leveret frisk frugt og grønt til danskerne, har længe fulgt en række af IPM-principperne. Danske avlere har fokus på at bruge sunde og robuste sorter, fornuftige sædskifter og at så på de rigtige tidspunkter. Alt sammen elementer i IPM-principperne, som danske avlere allerede følger, og som giver dem en fordel i forhold til andre lande i EU. Stor ros for det.
Sortsforsøg med økologiske gulerødder viser, at flere af sorterne giver pæne udbytter efter lagring.
Men jeg mener, at alle kan blive ”et hak bedre” til IPM. Bedst som vi går og tror, at vi ikke kan gøre mere, vil der dukke nye muligheder og teknologier op, der kan mindske forbruget af sprøjtemidler endnu mere. Derfor vil vi nok aldrig være 100 procent i mål i forhold til IPM-principperne. Målstregen vil konstant flytte sig, efterhånden som ny viden kommer frem. Rådgivning, forskning og udvikling af nye systemer til at finde det rigtige sprøjtetidspunkt samt mere uddannelse i IPM er nogle af de danske tiltag, der skal hjælpe avlerne. Det vigtigste IPM-tiltag er et økonomisk virkemiddel: Den nye og differentierede afgift på sprøjtemidler, som regeringen vedtog sidste år.
22 Der er lagt i 'kakkelovnen', når vi skal vurdere risikoen for et knopormeangreb i 2014.
Grundlaget for afgiften er, at priserne på sprøjtemidlerne skal afspejle miljøbelastningen og give avlerne større villighed til at prøve nye teknikker, nye resistente sorter og bruge mindre belastende sprøjtemidler. Et andet mål med afgiften er at få kemikaliebranchens øjne op for, at Danmark er et attraktivt marked for salg af de mindst belastende midler. Og sidst men ikke mindst vil der opstå et potentiale for at udvikle nye sprøjteteknologier, der kan mindske brugen af sprøjtemidler og belastningen af miljøet.
38
Kirsten Brosbøl Miljøminister (S)
Fødevareminister Dan Jørgensen svarer på spørgsmål om pesticidrester.
Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87
Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15
Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms. Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
541-867 Svanemærket tryksag
Oplag 1.200. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 12/05/14. ISSN 1601-6114
3
W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Rynkeby presses af frugtpriser
Danske æblevine til tops i Europa
Saftgiganten Rynkeby Foods A/S har trods rekordstor omsætning sidste år en vigende bundlinje. Det skyldes stigende råvarepriser på frugt. Prisen på appelsiner er tredoblet siden 2009, og æbler er i samme periode steget med 30 procent. Det oplyser direktør Jørgen Dirksen til Børsen. For at kompensere for stigende råvarepriser har Rynkeby fokuseret benhårdt på at optimere driften. Samtidig har virksomheden nydt godt af det finske marked, hvor Rynkeby sidste år overtog distributionen af juicemærket Tropicana. I 2014 forventer direktøren at komme ud med tocifrede vækstrater, og det resultat skal blandt andet realiseres via nye danske produktsatsninger, blandt andet en ny grønsagsjuice og en frys-selv-is.
To danske æblevine har fået international hæder ved en konkurrence i Tyskland. Det ene er æblevinen Malus X Feminam, der blev den højst præmierede af de 80 deltagende vine fra hele Europa. Udover det gyldne æble for bedste vin modtog Feminam også juryens ærespris for bedste design. Den anden er æblevinen Malus X Masculine, der fik den næsthøjeste præmie i konkurrencen. Vinene er produceret af Randers-firmaet Cold Hand Winery, der ejes af Jens Skovgaard Pedersen og Flemming Villebro Jørgensen. Konkurrencen Pomme D’or 2014 blev afholdt i Frankfurt. Cold Hand Winery deltog også i æblevinmessen ’Apfelwein Weltweit’, og firmaet håber nu på, at det kan være begyndelsen til at komme ind på det tyske marked.
Regeringen vil stramme praktikantregler Den uddannelsesordning, der giver udlændinge mulighed for at komme i praktik i Danmark, bliver ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) for ofte misbrugt. Sidste år fik 1.400 udlændinge ophold som praktikanter, og i ni ud af ti tilfælde var det hos arbejdsgivere i landbruget eller på gartnerier, skriver Politiken. Mette Frederiksen mener, at de alt for ofte ikke er praktikanter, og en uddannelsesordning må ikke kunne bruges som en bagvej til at tiltrække ufaglært arbejdskraft, understreger hun. Regeringen vil skærpe reglerne, så praktikanterne skal opfylde flere krav, blandt andet må de højst være 30 år, påpeger ministeren, ligesom uddannelsessigtet skal styrkes. Langt de fleste praktikanter er fra Ukraine.
Økologer har konstitueret sig Økologisk Landsforenings otte fagudvalg har siden foreningens generalforsamling og udvalgenes egne årsmøder i Horsens i marts holdt deres første møder. Her har de seks faglige udvalg konstitueret sig med formænd og næstformænd. Frugt-, bær- og grøntudvalget har konstitueret sig med frugtavler Poul Rytter Larsen, Harndrup Skov Frugtplantage, som formand og væksthusgartner Klaus Søgaard, Markhaven, som næstformand. Frugt-, bær- og grøntudvalget har til opgave på vegne af Økologisk Landsforening at vare tage medlemmernes interesser indenfor fagområdet, blandt andet at være opmærksom på mulige afsætningsforhold og agere sparring til faglige- og fagpolitiske opgaver og projekter.
POUL RYTTER LARSEN. 4
VINDER – Vinen fik 148 point ud af 150 mulige ved Pomme D’or. Desuden fik den ærespris for bedste design.
Polsk frugt påvirket af Ukraine Krisen i Ukraine har en effekt på det polske frugtmarked. Tal fra første kvartal i år viser, at både salg og indtægter fra polsk eksport af æbler til Rusland er faldet med 50 procent sammenlignet med samme periode året før. De polske æbleproducenter fortæller, at der er et gennemsnitligt fald i eksport til Rusland på 20-60 procent på grund af den politiske situation. Det skriver statskonsulenten i Warszawa.
Katrine & Alfreds satser på Sverige Danmarks største tomatgartneri i Bellinge ved Odense, Alfred Pedersen & Søn, bygger 40.000 kvadratmeter nye drivhuse i Skåne til 60 millioner kroner. Årsagen er de høje danske energiafgifter og høje danske lønninger. Årligt vil gartneriet spare tre mio. kroner på energiafgifter og fem millioner kroner på løn. Det sagde gartneriejer Mads Pedersen på Dansk Gartneris årsmøde i februar. 25 hektar med tomater Gartneriet har i forvejen 80.000 kvadratmeter drivhuse med tomater i Sverige. Med den svenske udvidelse bliver produktionen i Sverige på linje med Danmark, hvor gartneriet har 125.000 kvadratmeter drivhuse. I alt giver det knap 25 hektar under glas. I Danmark har Alfred Pedersen & Søn de sidste fem år haft et resultat på omkring nul, mens produktionen i Sverige de sidste tre år har givet et overskud på otte mio. kroner årligt. PSO-afgift kvæler gartnerier - Et dansk gartneri skal årligt cirka betale 40.000-45.000 kroner per medarbejder i PSO-afgift, der er en energiafgift. Det er grotesk. Den høje PSO-afgift er ved at kvæle gartnerier i Danmark, siger adm. direktør Søren Gade fra Landbrug & Fødevarer til Berlinske Business. FRUGT & GRØNT MAJ 2014
KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Bornholmske fødevarer skal endnu længere ud 50 lokale fødevareproducenter fra Bornholm vil i fællesskab etablere et udstillingsvindue i København, hvor alle de bornholmske fødevarer skal stå på hylderne. Derudover laver producenterne en fælles webbutik og intensivere deltagelsen i messer, skriver DR Bornholm. - De bornholmske fødevarer har et godt brand i dag, men vi kan ikke bare hvile på laurbærrerne. Vi skal hele tiden udvikle os, hvis vi vil bevare vores markedsposition, siger Jens Borup, formand for det nye netværk Regional Madkultur, der både vil styrke markedsføringen og øge salget af alt fra bornholmsk øl og æblemost over ost, mel og pasta til chokolade og kiks.
Nyt barhit: Cocktail med agurk Hvad siger du til en gin med agurk i stedet for tonic? Sådan spørger drikkevaregrossisten Hansen & Co, som nu vil koble danske diskoteker på en britisk agurketrend og starte importen af en særlig, ny agurkesodavand, Qcumber. Den nye sodavand skal snart lande i bardiskene og i visse supermarkeder. Det skriver retailnews.dk. Qcumber sodavand blev lanceret i England i 2012, hvor den særligt er forbundet med gin. Drinken serveres med agurkestykker.
Lollandsk kirsebærvin til Kina Harald Krabbe fra Frederiksdal Kirsebærvin på Lolland underskrev i forbindelse med den danske erhvervsdelegation til Kina sidst i april en kontrakt med det kinesiske distributionsfirma Tonggxiang Glamazon Ltd. Aftalen går på salg af en palle med 1.000 flasker Sur Lie kirsebærvin. - Det er en opstartsordre, og så håber vi, at vi efterhånden kan bygge oven på denne aftale, fortæller salgsdirektør Magnus Blak. - Distributionsfirmaet har et stort netværk i Kina og har også andre danske varer i sit sortiment, blandt andet konceptet ’De 5 Gaarde’. Desuden er firmaet i gang med at lave en stor webportal for glamourøse produkter til velhavende kinesere, der i langt højere grad end europæere handler på nettet, siger Magnus Blak. Frederiksdal Gods har i forvejen en aftale med en anden kinesisk importør med omkring en palle kirsebærvin i kvartalet.
Harald Krabbe (t.h.) har underskrevet aftale om levering af Frederiksdal Kirsebærvin med ejeren af Tonggxiang Glamazon, Mr. Shi (t.v.). Foto: Magnus Blak.
Alverdens solbæravlere mødes i Polen
Solbæravlernes årlige international konference finder i år sted den 3.-6. juni i Bialowieza i det østlige Polen tæt på grænsen til Hvide Rusland. På konferencen mødes avlere, industrien, forskere og konsulenter til faglige indlæg om dyrkning, økonomi, forarbejdning og afsætning samt ikke mindst udbytteprognosen for 2014. Der bliver blandt andet fokus på omkostningseffektiviteten ved dyrkning af solbær dels i Polen, dels i Vesteuropa med Tyskland som eksempel. Der bliver også præsenteret maskiner, og der er lejlighed til at besøge et par af de store solbærproducenter i Polen – landet som producerer omkring halvdelen af verdens solbær. Alle med relation til solbær kan deltage i konferencen, se mere på www.iba2014.pl.
Veldreven supermarkedskæde Fremgangen for Rema 1000 kan nu aflæses på kistebunden. Regnskabet for 2013 viser et overskud på 242 mio. kroner før skat, eller 60 mio. kroner mere end året før. Regnskabet viser også, at Rema 1000 har hævet omsætningen i sine danske butikker med 14 procent, mens kædens overskud efter skat er hævet til 181 mio. kroner – en fremgang på 51 mio. kroner. Rema 1000, der ejes af norske Reitangruppen, har 250 butikker i Danmark.
Flot blomstring i surkirsebær Blomstringen i Stevnsbær er tidlig og stor i år. Indtil videre er der kun få skadede knopper, så der er potentiale for en god høst. Hovedparten af blomstringen er faldet i tørt, varmt og solrigt vejr. Bestøvningen har derfor haft optimale forhold, og mange bier har været på vingerne.
Blomstrende Stevnsbær hos frugtavler Mads Møller Andersen i Ørbæk. Konsulent Gitte Hallengreen undersøger blomsterkvaliteten. Foto: Hanne Lindhard.
FRUGT & GRØNT MAJ 2014 5
ÆBLER
Maskinudtynding i Elstar – et godt supplement Håndudtynding af Elstar er dyrt. Ved at supplere med maskinudtynding kan omkostningerne reduceres kraftigt. Udtynding med maskine kan også give en bedre størrelsessortering og dermed en bedre afregning for æblerne.
TEKST OG FOTO: LENE BAARTS GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S LBA@VFL.DK
Elstar er en æblesort, som kan være ret svær at få udtyndet tilstrækkeligt med de få metoder, der er til rådighed. Det betyder, at der oftest er en stor arbejdsomkostning forbundet med håndudtynding, når målet er god frugtkvalitet
og stabil bæring. Et projekt udført i 2013 viste, at omkostninger til håndudtynding kan reduceres kraftigt ved hjælp af maskinudtynding i Elstar. Træerne formes til maskinudtynding Det er betydeligt lettere at få et godt resultat af mekanisk udtynding i smalle træer end i træer, hvor grenene rækker godt ud mod køresporet. Slanke spindeltræer kan sagtens udtyndes, men det er vigtigt løbende at få udskiftet de kraftigste bundgrene ved vinterbeskæringen. Svage grene svirrer rundt med trådene på Darwin redskabet og bliver dermed ikke udtyndet så godt som mere stabile frugtgrene og frugtsporer. Ethyleneffekten, der opstår, fordi man sårer bladene på træet, virker tilsyne ladende heller ikke særlig effektivt på frugter, som sidder på svage grene. Derfor kan der med fordel gøres en indsats ved beskæringen for at gøre træet mere egnet til maskinel udtynding. Effekt afhænger af antal omdrejninger I projektet afprøvede vi to forskellige omdrej ninger per minut (RPM) på Darwin ved en fremkørselshastighed på otte kilometer i timen. Der var tydelig forskel på hvor stor en mængde blomster, der blev slået af ved de to behand linger.
ATS-UDTYNDET – De overbelastede Elstar træer kostede mange arbejdstimer til håndudtynding og gav trods indsatsen et ringere resultat end de træer, som fik den hårdeste mekaniske udtynding.
DARWIN I ELSTAR – I 2013 var der god effekt af at udtynde mekanisk med Darwin maskinen i Elstar. Endnu bedre effekt kan fås, hvis man kombinerer mekanisk udtynding med ATS-udtynding. 6
FRUGT & GRØNT MAJ 2014
ÆBLER
Tabel 1
Forskel i junifald afhængig af antal omdrejninger per minut (RPM) på Darwin.
Omdrejninger Procent frugt per minut faldet i junifald 0 (ATS) 18 200 44 240 48 Der er et noget større junifald efter, at der er maskinudtyndet i blomstringen. Forskellen skyldes ethylenudvikling, der kommer, når bladene skades af trådene på udtyndingsmaskinen.
Frugten på udvalgte måletræer blev talt op før og efter junifaldet, og her er det tydeligt, at junifaldet forstærkes ved mekanisk udtynding i forhold til udtynding med ATS. Se tabel 1. I øvrigt så det ud til, at maskinudtyndede træer kom noget hurtigere i gang med skudtilvæksten end ATS-udtyndede træer. Kraftigere vækst bidrager ligeledes til et større junifald, og det ser ud som om ethyleneffekten bliver forstærket, når der er mere vækst i træet. Tidsbesparelse på håndudtynding Tidsmålinger på håndudtynding i de tre projektparceller viste, at der var 80 arbejdstimer at spare per hektar på at udtynde med Darwin frem for to gange behandling med ATS. Regnes der med en lønudgift på 150 kroner per hektar,
70
GOD EFFEKT – Mekanisk udtynding har virket godt. Mange blomsterklynger satte kun én-to frugter per klynge efter den mekaniske udtynding. giver det en besparelse på 12.000 kroner per hektar. Ved flere behandlinger med ATS kan denne forskel dog udlignes en del. Bedre resultat på bundlinjen Trods udbyttenedgang ved den hårdeste mekaniske udtynding (240 RPM) blev det økonomiske resultat af salget af frugten bedre i denne parcel. Forskellen i indtægt, efter at lager, sorte rings- og salgsafgift, emballage m.m. er trukket fra, ender på 7.000 kroner per hektar på grund af den bedre frugtstørrelse. Til gengæld er der et tab på 3.000 kroner per hektar ved at udtynde på 220 RPM i forhold til ATS. Det skyldes,
Ton per hektar
60 50 40
0 (2 x ATS)
30
220 RPM 240 RPM
20 10 0 <60 mm
60-65 mm
65-70 mm
70-80 mm Total udbytte
Figur 1. Udbytte og frugtstørrelse i Elstar efter maskinel udtynding ved forskellig omdrejningshastighed sammenlignet med behandling med ATS. • Det samlede udbytte per hektar var mindre ved brug af Darwin end ATS, idet der var 58 ton per hektar i parceller, der var ATS-udtyndet, mod 53 ton per hektar i parceller, som var udtyndet med Darwin med 240 RPM. • Ud af dette udbytte var de 13 ton per hektar under 60 millimeter mod kun fire ton per hektar på træer udtyndet med maskine. • Selv med den hårdeste udtynding på 240 RPM er der mange æbler i de mindre størrelser, så en yderligere udtynding kunne have været ønskelig i 2013. Årsagen, til at der ikke blev kørt hårdere på – og at der ikke blev behandlet flere gange med ATS – var, at der var udsigt til dårligt bestøvnings- og befrugtningsvejr på behandlingstidspunktet.
at udbyttet falder, mens frugtstørrelsen ikke bliver markant bedre. Sammenholdt med besparelsen per hektar ved håndudtynding var der i projektet altså en gevinst på 7.000 kroner per hektar i salgspris og en besparelse på cirka 12.000 kroner per hektar i lønomkostninger i projektet. n Projektet er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.
Nyttige tips til maskinudtynding • Hvis du kipper Darwin maskinen for meget mod toppen, kan udtyndingen blive ekstrem hård i toppen af træet. • Trådene skal arbejde inde i træet. Kør derfor ikke så langt væk, at trådene pisker ind på det yderste af træet. • Tilpas omdrejninger og hastighed efter sort, vækstniveau og frugtmængde året før. • Tjek, om indstillingen giver bedste resultat, inden du er nået alt for langt hen i trærækken. • Undlad altid at behandle 20-30 meter, så du kan se, hvor stærkt udtyndingen har virket. • Noter hastighed og rotation for hver sort og hver behandling. • Brede spindeltræer er uegnede til maskinudtynding. Du får mange frugter inde i træet og ingen på ydersiden. • Kør ikke for sent i blomstringen, da det kan give synlige skader på frugten. • Det kan være en god strategi at kombinere maskinudtynding med ATS-sprøjtninger. Behandling med ATS er i så fald især på de sene blomster – for eksempel blomsterne på midten af årsskud.
FRUGT & GRØNT MAJ 2014 7
UPS...
Jeg kan ikke læse flere sider
Hvad gør jeg nu?
Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr
– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.
Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager. Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres. Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj
ed Et syn giver sikkerh
Side 42-43
re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for
TEMA: DEN KOMME
NDE SÆSON
LÆS MERE