Frugt & Grønt nr. 6-2014

Nr. 6 · juni 2014

Frugtvinsfestival:

Begejstring for dansk frugtvin og cider

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

Side 6

INDHOLD

FRUGT OG BÆR 6 700 besøgende til frugtvinsskue 8 Pæne udbytter i jordbær trods frost 9 Clery – måske egnet 10 Solbær skal klimasikres 12 Skivesvamp i buskfrugt er tidligt ude 13 Ny præsident for solbæravlere

Din leverandør af: l l l l

14 Blomstringstur i æbler

Frø – grøntsager og blomster Stikløg/læggekartofler Græsfrø/rullegræs Jordbær, hindbær og brombærplanter Bær planter: Blåbær, Multebær, Rabarber, Ribs, Solbær, Stikkelsbær, Tyttebær Blomster småplanter/stiklinger Lutrasil Fiberdug Plantefolie Kronmuld sphagnum ScanMuld, Jiffy / Tref, Bara Mineraler.

Hiwer oprullesystem Planteværn Gødninger Bier Emballage NYHED JORDBÆRSLÆDER Insektnet & Skygge/Vindnet Forskelligt tilbehør

Katalog l

l l l l l l l l

18 Prognose for høst af blommer 20 Surkirsebær i Polen GRØNSAGER

2011–2012 l

l l l

16 Rabarbermarmelade fra Lovtrup

24 Opgørelse af gulerodsprojekt 26 Kvalitetsporrer hos hollandsk avler 30 Kortlægning af smitteracer i salat 32 Opstart af virksomhed i udlandet 34 Livscyklusanalyser 36 Dækning med insektnet 38 Mad er meningen BÅDE OG...

40 Face to face med SuperBrugsen 42 Spild af råvarer skal ned 45 Test selv med Agristrip 46 Fremtidens fleksible pakkelinje 47 Arrangementer

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ weibullshorto.dk

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@ weibullshorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ weibullshorto.dk

Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ weibullshorto.dk

13. ÅRGANG JUNI 2014 NR. 6

Nr. 6 · juNi 2014

www.weibullshorto.dk

Frugtvinsfestival:

Begejstring for dansk frugtvin og cider Side 6 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

2

Dansk Forum for Frugtvin havde stor succes med Frugtvinsfestival 2014 på Frederiksdal Gods i maj. Jens Skovgaard Pedersen, Cold Hand Winery, skænker for et begejstret publikum.

Læs artikel side 6.

Foto: Annemarie Bisgaard.

LEDER

Nye gebyrer – hvem skal betale?

16

Hvordan får vi fremover nye tilladelser igennem til de såkaldte ’mindre anvendelser’, som tidligere hed ’off-label’?

I frugt- og grøntproduktionen er vi begrænset af få regelrette godkendelser af pesticider. ’Mindre anvendelser’ er på flere områder nødvendigt til de små kulturer.

Annelise og Kurt Madsen har lavet ­deres eget marmeladekoncept baseret på økologiske rababer.

Fra 1. januar 2014 indførte Miljøstyrelsen sagsbehandlingsgebyr på ansøgninger til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler inklusive ansøgninger om mindre anvendelser og dispensationer. Bekendtgørelsen om de nye gebyrer blev sendt i høring i starten af december 2013 med én uges høringsfrist.

24

Den korte høringsfrist samt den efterfølgende hurtige ikrafttrædelse betød, at det i praksis var umuligt at få ændret væsentligt i bekendtgørelsen. Det har derfor heller ikke været muligt for erhvervets sektorer/klubber og Grøn Plantebeskyttelse at tage højde for gebyrerne i budgetterne for 2014. Udover det akutte problem for 2014 skal erhvervet fra 2015 og fremefter finde midler til finansiering af gebyrerne.

De sidste resultater fra og erfaringerne med et nyt sortsforsøgskoncept er nu gjort op.

GAU-midler dækker de faglige projekter i Grøn Plantebeskyttelse. Det er projekter, som blandt andet danner baggrund for nye pesticidansøgninger. En ansøgning til ’mindre anvendelse’ eller dispensation vil koste mellem 10.000 og 50.000 kroner, afhængig af ansøgningen. Der har i de seneste år til hele gartnerierhvervet været behov for 30-40 ansøgninger per år.

26 Paul van den Elzen leverer egne porrer hele året i den ­kvalitet og emballage, kunden måtte ønske det.

Vi vil naturligvis i hvert enkelt tilfælde søge mest mulig finansiering fra firmaerne, som har pågældende middel. Men desværre er pesticider til de små kulturer ikke så profitable og interessante for kemifirmaerne, idet der vurderes nøgternt på salgspotentialet for hvert enkelt middel. Derfor må vi nok indstille os på en vis egenbetaling, hvis vi ønsker nye ansøgninger til behandling i Miljøstyrelsen.

De bedste sommerhilsner fra Skælskør

40 SuperBrugsens uddelere mødtes med avlerne i deres eget område. Butikkerne vil gerne have flere lokale varer.

Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Søren Olesen Formand for Brancheudvalget for Frugt og Grønt

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk

Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Anita Gustavsen agu@vfl.dk Tlf.: +45 87 40 66 01

Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15

Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms.

Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

541-867 Svanemærket tryksag

Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 11/06/14.

ISSN 1601-6114

3

W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Polsk æblekampagne i Kina og Den Arabiske Golf

Fast onsdagsmarked i Torvehallerne

Foreningen for polske frugteksportører har forberedt en kampagne for at promovere polske æbler i Kina og de Forende Arabiske Emirater. Kampagnen bliver støttet af Europakommissionen med knapt 30 mio. danske kroner. Det skriver statskonsulenten fra Warszawa.

Den tre år lange kampagne vil blive skudt i gang i efteråret, når de første nye frugter er plukket. Fremstødet skal ske via internettet, i medierne samt ved deltagelse i handelsmesser og forretningsmissioner, fortæller chefen for frugtproducenternes lobby Miroslaw Maliszewski.

Polen har overhalet Kina som verdens største eksportør af æbler. Den polske æbleeksport rundede 1,2 mio. ton i sæsonen 2012-2013 og udgør en værdi af 3,2 mia. danske kroner.

Torvehallerne i København har indført et nyt onsdagsmarked, hvor små producenter, fritidslandmænd og urbane gartnere kan bruge hallernes udendørsplads til at sælge deres varer. Torvehallerne har flere gange forsøgt at skabe et levende udendørsmarked året rundt, men har måttet sande, at det kun summer af liv i de lune måneder, og at de små producenter holdt sig væk.

Det nye onsdagsmarked kører fra den 7. maj til den 24. september. Her kan små producenter få 10 kvadratmeter for 400 kroner per onsdag til at sælge deres varer.

I første omgang var der afsat 12 stadepladser, men på grund af overvældende stor interesse bliver antallet udvidet.

På en almindelig onsdag er der 12.000-15.000 kunder i Torvehallerne.

De fleste fødevarelove er påvirket af EU Fødevareerhvervet ligger i den tunge ende, når det gælder antallet af love, der påvirkes af EU. En undersøgelse fra netmediet Altinget.dk viser, at Ministeriet for Land­ brug, Fødevarer og Fiskeri er et af de ministerier, hvor EU spiller den største rolle. Ifølge undersøgelsen har EU haft en betydning for 75 procent af de love, som udgår fra ministeriet. Det skriver LandbrugsAvisen.

Det overgås kun af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvor 80 procent af lovene mere eller mindre er påvirket af EU.

Nye tider for ’Sæson’ ’Sæson’ magasinet har fra i år ændret udseende. Formatet er gået fra det velkendte A3 til nu kun at være A4 format og med færre sider. Til gengæld udkommer magasinet i år fem gange i 430.000 eksemplarer per udgave. Forbrugerne kan tage magasinet gratis i butikkerne, og det ligger som tidligere år i de større supermarkedskæder og fra 2014 også i Netto, Lidl og Kiwi.

Sæson er kun en af flere kampagneaktiviteter, som GAU med støtte fra EU står i spidsen for. Af øvrige aktiviteter kan nævnes hjemmesiden www.sæson.dk, nyhedsbreve, butiksaktiviteter, annoncering på internettet, aktiviteter i madkundskab i folkeskolen og udsendelse af pressemeddelelser.

SÆSON MAGASIN – Hvis du vil have tilsendt nogle magasiner af Sæson, er det muligt så længe lager haves. Send en forespørgsel per mail til Katri Justensen, katrij@lf.dk.

4

Kirsebæravler i Kraks Blå Bog Der er 245 nye personer med i Kraks Blå Bog 2014-2015. Syv af dem er landmænd, og én af disse er kirsebæravler og vinproducent Harald Krabbe, Frederiksdal Gods på Lolland. Harald Krabbe grundlagde sammen med to andre Frederiksdal Kirsebærvin i 2006 – et højværdiprodukt på basis af godsets kirsebær. Firmaet er i gang med at eksportere vinen til Kina.

Personerne i Kraks Blå Bog kommer fra erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige, men fælles for dem alle er, at de har haft en særlig betydning for det danske samfund. Årets udgave indeholder i alt 8.407 biografier om de mest betydningsfulde nulevende danskere, færinger og grønlændere.

Af de 245 nye personer er 91 kvinder og 154 mænd.

HARALD KRABBE – Årets Erhvervsfrugtavler fra 2010 er med i den nye udgave af Kraks Blå Bog. Foto: Niels A. Hansen.

Frugtgigant stormer fremad Den amerikanske storkoncern Fresh Del Monte Produce, som sælger færdigpakket frisk frugt og grønt og er verdens største leverandør af ananas, stormer fremad. Den har både øget omsætningen og nedbragt omkostningerne i det seneste kvartal. Det har givet resultat på bundlinjen, der er steget med 40 procent til 982 mio. dollar, skriver Fødevarewatch.

Koncernen er blandt de største indenfor produktion og salg af bananer, og denne del af forretningen tegner sig for næsten halvdelen af omsætningen. Mere end halvdelen af salget genereres på hjemmemarkedet i Nordamerika, mens det europæiske marked, som er det næststørste, tegner sig for omkring 20 procent.

FRUGT & GRØNT juni 2014

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Kun nattesprøjtning i Frankrig I Frankrig lægger landbrugsminister Stéphane le Foll i et lovforslag op til, at avlerne kun må sprøjte om natten for at skåne bierne.

Den nye lov skal forbyde al brug af pesticider i dagslys – uden undtagelse – mellem marts og oktober. Ministeren forventer, at lovforslaget bliver vedtaget indenfor de næste tre-fire måneder, skriver fagbladet Fruitteelt.

Som det er nu, må avlerne ikke sprøjte i morgentimerne, men mange søger om og får dispensation til denne regel.

Landbrugsministeren kæmper for at komme bidøden, der ligger på 15-30 procent i Frankrig, til livs. Og rent symbolsk har han placeret fire bistader i ministeriets have.

I følge Fruitteelt stiller den hollandske frugtavlerorganisation, NFO, spørgsmål ved, om det franske lovforslag overhovedet har nogen indvirkning på bidøden.

Ny madudstilling bygger bro En helt ny mobil udstilling ved navn ’På Sporet af Vores Mad’ turnerer i sommer rundt i Danmark for at bygge bro mellem forbrugere og landmænd og gøre danskerne klogere på, hvor maden kommer fra.

- Alle skal spise hver dag, men det er ikke alle, der ved, hvordan maden bliver til. Det er en helt afgørende forudsætning for at kunne navigere som forbruger, siger Sidsel Geisler Andersen, projektleder i Landbrug & Fødevarer.

Tanken med udstillingen er at vække forbrugernes sanser med aktiviteter og konkurrencer, men i ligeså høj grad at snakke med nogle af de producenter, der laver fødevarer. Udstillingen har 10 stoppesteder.

Turneplanen kan ses på www.voresmad.dk.

Fælde til pletvingefrugtfluen Det er ikke ligegyldigt, hvordan fælder til fangst af pletvingefrugtfluer ser ud og heller ikke, hvad de indeholder. Forsker Hannah Burrack fra universitetet i North Carolina har efter intensive undersøgelser fundet ud af, at det er bedre, at fælderne har huller i siden end huller for oven. Jo flere huller, der er i fælden, jo flere fluer bliver der fanget.

Forskeren testede seks forskellige lokkemidler. Det bedste middel var en blanding af gær, sukker og vand. Blandingen lokkede fluerne tidligere til, end når der blev brugt eksempelvis æblecider/rødvin som lokkemiddel.

I 2012 havde hindbær- og brombæravlerne i North Carolina 15 procent høst tab på grund af pletvingefrugtfluen.

Hollandsk detailhandel stiller krav om SmartFresh Oprindelig var detailhandelen i Holland usikker på, om de skulle tage imod frugt behandlet med Smartfresh. Selvom produktet forbedrer æblernes levetid, var detailhandlen bekymret for, om SmartFresh ville påvirke smagen.

Efterhånden som årene er gået, er SmartFresh i dag blevet mere almindeligt accepteret af detailhandlen, der ofte ønsker at få æbler, der er behandlet med Smart­ Fresh. Elstar er en sort, hvor detailhandlen ofte forlanger at få æbler, der er behandlet.

Samme tendens begynder så småt at vise sig hos andre sorter, skriver fagbladet Groenten & Fruit ifølge oplysninger fra salgsorganisationen Fruitmasters.

EU-støtte til salg af europæiske fødevarer Forbrugerne i og uden for Europa skal få smag for europæiske kvalitetsfødevarer. Det er baggrunden for, at EU-Kommissionen har afsat 173 millioner kroner til 20 markedsføringsprogrammer, der omfatter både råvarer og forarbejdede fødevarer, herunder frugt og grønt. Et tilsvarende beløb kommer fra industrien selv. Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Fødevarerne har forskellige EU-mærkater, eksempelvis geografiske beskyttede fødevarer som gorgonzola og vine.

Områderne uden for Europa dækker både Asien, Nordamerika, Latinamerika, Rusland, Mellemøsten, Norge og Tyrkiet.

Der er ingen danske organisationer blandt støttemodtagerne.

Importen af fødevarer falder For første gang i fem år faldt importen af fødevarer sidste år med 4,4 procent. Det viser en opgørelse, som Landbrug & Fødevarer har udarbejdet for Dansk Handelsblad. Det gælder også frugt og grønt, hvor importen faldt, selv om forbruget steg.

- Det vil sige, at danskerne lægger flere dansk producerede frugter og grønsager i kurven end tidligere, forklarer forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer, Marianne Gregersen. Det gælder især varer som æbler, agurk, tomater, kartofler, hvor der er en stigende præference for at købe dansk.

Fødevareimporten steg i 2012 med tre procent, i 2011 med én procent og i 2010 med 4,5 procent.

DANSK – Forbrugerne lægger i stigende grad danske agurker og æbler i indkøbsvognen.

FRUGT & GRØNT juni 2014 5

DANSK VINMESSE

700 besøgende til frugtvinsskue

SMAGSPRØVER – En hel eftermiddag var der trængsel om smagsprøver ved boderne med frugtvine, snapse, cidere, isvine, likører og mange andre spændende produkter lavet på danske frugter og bær, da der var frugtvinsskue på Frederiksdal Gods.

Det blev et tilløbsstykke og et vellykket arrangement, da Dansk Forum for Frugtvin holdt danmarkshistoriens største frugtvinsskue på Frederiksdal Gods.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S

Danmarks hidtil største messe for frugtvin blev en rigtig solstrålehistorie. Ikke kun fordi vejret viste sig fra sin allerbedste side den 17. maj – sol, blå himmel, vindstille og 20 grader – men også fordi arrangøren ’Dansk Forum for 6

Frugtvin’ havde en kæmpe publikumssucces, da de inviterede indenfor til frugtvinsskue i skønne omgivelser på Frederiksdal Gods på Vestlolland.

Smag på successen - Vi solgte 350 billetter i forsalg, og det var vi vældig stolte af. Men da dagen var omme, havde godt 700 gæster været igennem indgangen, fortæller værten godsejer Harald Krabbe, der både er overrasket og stolt over successen.

Billetten til 80 kroner udløste et vinglas, og med det i hånden kunne gæsterne gå rundt til de 16 forskellige små stader og smage på dansk frugtvin, -brændevin, -cider, isvin, likør og most fra kommercielle producenter og en række garagebryggere, der gik under navnet ’Morgendagens Stjerner’. Alt sammen produceret på kendte og mindre kendte æble- og pæresorter,

JAN, MORTEN OG HARALD – Kokken, journalisten og godsejeren, der i fællesskab har skabt Frederiksdal Kirsebærvin. Foto: Niels A. Hansen. kirsebær, hindbær, ribs, solbær og mange andre danske frugter. Der var også mulighed for at nyde alkoholfri karakterfyldt most og saft fremstillet af gode danske frugter, bær og blomster, både sortsrene og -blandinger.

Symposier om dansk frugtvin Gæsterne kunne også benytte messen til at tanke op med viden om vin. En række små symposier kørte sideløbende, og rigtig mange beFRUGT & GRØNT juni 2014

DANSK VINMESSE

KVIST & VITUS – Vinhuset Kvist & Vitus fra Brandbygegaard ved Odder præsenterede en række forskellige frugtvine produceret på druer og æbler.

Vinderne NYTÆNKT MAD – Kokken Jan Friis-Mikkelsen (t.v.) og komikeren Simon Jul (i rød t-shirt) underholdt med kvikke bemærkninger i udekøkkenet. nyttede lejligheden til at sætte sig til rette med et glas vin i hånden for at høre om avlernes erfaringer med isvin, cider og ’champagne’, Pometets vine brygget på glemte frugtsorter eller for at lade sig underholde af komikeren Simon Jul og kokken Jan Friis-Mikkelsen, der i et udekøkken nytænkte mad, så den passer til frugtvin.

godsets produktion af 45 hektar med surkirsebær.

Der var også mulighed for at nyde mad – enten medbragt eller købt hos den lokale restaurant Rødder på stedet – i det grønne mellem godset og vineriet. Ingen tørstede – frugtvinen var lige ved hånden. n

Rundtur i plantagen Selvom det var svært at løsrive sig fra de mange dejlige drikke, tog en del af de besøgende alligevel imod tilbuddet om en traktortur ud i plantagen, hvor gods­ejer Harald Krabbe fortalte om BLOMMER – Pometets prøver af vin brygget på en lang række forskellige blommesorter.

BEDØMMELSE – Sideløbende med frugtvinsskuet var der blindtest af vinene, hvor 10 dommere smagte og voterede i gemakkerne på Frederiksdal Gods. Foto: Niels A. Hansen.

Dommerne vurderede 80 produkter og uddelte en sølvmedalje som den bedste præmie ved frugtvinsskuet. Medaljen gik til Kurt Lindkvist fra Rosenbækvin for ’Årets Frugtvin 2014’.

Der var bronze til otte vine og cidere fra blandt andre Frederiks­dal Kirsebærvin, Ny­holmgaard, Pomona og Cold Hand Winery.

KIRSEBÆRLIKØR – Årets Frugtvin 2014 fra Rosenbækvin fik sølv med begrundelsen: ”En flot harmonisk vin, pikant bitter til sidst, verdensklasse, alt i balance, savner lidt syre”.

Deltagere Frugtvinsskuet afholdes af Dansk Forum for Frugtvin, der er en interesseorganisation for alle, der arbejder med dansk frugt på flasker. Deltagerne på messen var: • Cold Hand Winery, Randers.

• Frederiksdal Kirsebærvin, Harpelunde.

• Pomona, Kokkedal.

• Vinhuset Kvist & Vitus, Odder.

• Horn Cider, Låsby.

• Rosenbækvin, Herfølge.

• Jyderodsgaard, Horslunde.

• Pometet, Taastrup.

• Skærsøgaard Vin, Almind.

• Nyholmgaard Vin, Marslev.

• Østergaard Vin, Stokkemarke.

• Meyers, Lilleø.

• Egge Gård, Norge.

• Strynø Frugthave, Strynø.

• Vibegaard, Skærbæk.

• Nordhavns Eddikebryggeri, Nordhavn • ’Morgendagens stjerner’

FRUGT & GRØNT juni 2014 7

JORDBÆR

Pæne udbytter trods frost Flere jordbærmarker er i år ramt af frostskader.

Hos Jytte og Peder Mikkelsen på Sydfyn blev skaderne begrænset ved at holde planterne våde den skæbnesvangre frostnat mellem 2. og 3. maj.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S

Jytte og Peder Mikkelsen på Vesemosegaard ved Haarby på Sydfyn er erfarne jordbærproducenter, og det bærer de rene marker med flotte kraftige planter tydeligt præg af. Parret har dyrket jordbær og hindbær i 25-26 år, og de sidste 12 år er mange andre specialafgrøder og nye

bygninger til maskiner og klargøring af varer kommet til.

Højt udbytteniveau Udbytteniveauet i familien Mikkelsens jordbær ligger højt, selv om de høster på de samme planter i tre år. I gennemsnit over de sidste fire år har alle marker og sorter givet 15 ton per hektar. Men Peder Mikkelsen er alligevel ikke helt tilfreds - Udbytteniveauet burde være højere, når man hører, at tyske avlere nemt kan høste 20 ton per hektar. Så burde vi også kunne, siger Peder Mikkelsen, der mener, at kvaliteten af plantematerialet og antallet af plukninger er afgørende for topudbytter.

- Når vejret er varmt, plukker vi hver halvanden dag, så vi får alle bær med. Hvis vi kun plukker hver anden eller hver tredje dag, går det ud over udbyttet, forklarer den sydfynske jordbæravler, der et enkelt år har prøvet at høste ikke mindre end 28 ton per hektar på en treårs mark med Honeoye.

Frost koster udbytte i år - I år bliver udbyttet nok lidt mindre end sædvanligt på grund af frosten natten til den 3. maj.

Allerede én time efter midnat målte vi tre grader frost på et termometer, der lå på græsplænen, så vi var klar over, at den var gal.

I løbet af natten kom temperaturen ned på minus fem grader.

- Vi havde heldigvis gjort marksprøjterne klar med vand, så min søn og jeg sprøjtede vand over de blomstrende jordbærmarker hele natten frem til klokken syv næste morgen for at begrænse skaden, fortæller Peder Mikkelsen, der vurderer, at den ene frostnat alligevel kommer til at koste mindst 25 ton i udbytte i år.

11 uger med jordbær fra friland Jytte og Peder Mikkelsen dyrker fire jordbærsorter – Honeoye, Sonata, Florence og Malwina – og det giver mulighed for at høste 11 uger i træk på friland. Honeoye dobbeltdækkes med fiberdug og plast, og i år kunne de første jordbær til forretninger høstes den 22. maj. ­

HONEOYE – Peder Mikkelsen midt i sin flotte jordbærmark den 22. maj, hvorfra de første jordbær blev leveret til butikker. Blomsterne blev reddet fra frostskader ved oversprøjtning med vand natten mellem 2. og 3. maj.

8

FRUGT & GRØNT juni 2014

TIDLIG JORDBÆRSORT

Clery – måske egnet TREÅRS MARK – Flot blomstrende mark med Florence, der i år skal høstes for tredje gang.

Høsten af Malwina slutter normalt midt i august.

Det er Jytte Mikkelsen, der styrer høstarbej­ det sammen med 47 sæsonansatte rumænere. De holder styr på deres akkord ved et enkelt og nemt system. Medarbejderen placerer en lamineret etikette med sit nummer i hver kasse, og når kasserne kommer hjem til afvejning, bliver etiketterne samlet og antallet registreres i et excelark, der selv udregner løn til udbetaling.

Flowpakkede jordbær I år skal Mikkelsens for første gang sælge 40 ton jordbær til Lidl – via Gasa Nord Grønt – og fra næste år forventer de at overtage hele leveringen til den tyske kæde i Danmark. Lidl forlanger bærrene leveret i flowpakkede plastbakker, og derfor har parret investeret i et brugt anlæg til formålet.

- Vi må følge med kravene fra butikkerne, der gerne vil undgå, at kunderne flytter rundt på bærrene. Men flowpakkede jordbær har også den fordel, at de holder sig pænere nogle flere timer, siger parret, der er meget bevidste om, at emballagen har stor betydning for salget. I øjeblikket arbejder de på at finde en egnet emballa­ getype til gårdens nye produkt: De friske, håndhøstede bønner. n

Den tidlige jordbærsort Clery har en meget kort høstperiode. Måske er den italienske sort, der bliver dyrket i Tyskland, også egnet til danske jordbærmarker?

TEKST: OLE H. SCHARFF GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S OHS@VFL.DK

Jordbærsorten Clery vinder stadig større udbredelse og popularitet i landene syd for os, især i Tyskland og Frankrig og specielt i beskyttet kultur. Der er så vidt vides endnu ingen, der har prøvet sorten herhjemme. Men spørgsmålet melder sig, om den i egenskab af sin tidlighed kan finde en plads som supplement til Honeoye og som forløber for Elsanta og Sonata.

Belgieren Johan Aelterman, der er agent for ita­lienske forædlere og planteskoler, har fulgt Clery i mange år og kender dens forcer og udfordringer. Dem fortalte han om på Jordbærtemadagen i vinter.

Clery i væksthus Clery kan på grund af den korte produktionstid indpasses i flere forskellige dyrkningssy­ stemer. Der foregår blandt andet i Belgien en del research for at udnytte sortens potentiale optimalt, det vil sige at opnå de største udbytter og den længst mulige sæson. I en normal

væksthusproduktion uden brug af vækstlys er det under belgiske forhold muligt at høste de første bær af Clery allerede medio marts! Der kan plukkes på sorten, indtil en sort som Elsanta tager over medio april.

Hvis der bruges vækstlys og varme, er det faktisk muligt at høste på Clery medio februar. Det praktiseres allerede.

To gange høst Hvis Clery bruges til helt tidlig produktion i væksthus fra februar til primo april, kan høsten efterfølgende fortsættes kontinuerligt ved enten at tillade en ’anden bølge’ af Clery. Det er nemlig et særkende for Clery, at den samme plante kan blomstre igen kort tid efter, at den første bærhøst er overstået. Derved kommer en anden bølge af bær til modning, typisk i maj/juni under væksthusforhold. Dette udnyttes dog ikke særlig meget i virkeligheden, da disse bær kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen er en produktionstop af Elsanta bær.

Capri kan afløse Falder valget på en remonterende sort som afløser for den tidlige høst af Clery i væksthus, vil Johan Aelterman anbefale den remonte­ rende sort Capri, der tåler varme forhold under udviklingen uden at få bløde bær eller at gå over i såkaldt ’termisk induceret hvile’. Denne form for hvile er ellers et problem i visse remonterende sorter om sommeren.

Clery i Danmark Ifølge belgieren kan Clery godt tåle vinterfrost, og derfor kan sorten ikke på forhånd afskrives på friland i Danmark. GartneriRådgivningen vil arbejde videre med mulighederne for afprøvning af Clery under danske forhold – i første omgang i beskyttet produktion. n

Vesemosegaard 2014 Der hører 64 hektar til Vesemose­ gaard. Jytte og Peder Mikkelsen dyrker 130 hektar inklusive forpagtninger.

Jordbær

Halloweengræskar Pyntegræskar Bønner Hindbær Rabarber Timian til frø Hvede og byg

14 hektar høster på 9,5 hektar 14 hektar 2 hektar 2 hektar 1,2 hektar 1 hektar 2,5 hektar 93 hektar

CLERY – Belgiske kasser med Clery, der er et tidligt bær med en kort høstperiode. Bærrene er faste og har en konisk facon. Foto: C.I.V.

FRUGT & GRØNT juni 2014 9

UPS...

Jeg kan ikke læse flere sider

Hvad gør jeg nu?

Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr

– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.

Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager.

Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres.

Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj

ed Et syn giver sikkerh

Side 42-43

re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for

TEMA: DEN KOMME

NDE SÆSON

LÆS MERE