Frugt & Grønt nr. 7-2014

Nr. 7 · august 2014

Solbærhøstdag i Sorring:

Forbrugerne i kø for at købe solbær

Side 10

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: DANSK LØGAVL

INDHOLD

FRUGT OG BÆR 6 Tidlig og pæn stikkelsbærhøst 8 Den laveste solbærpris nogensinde 10 Landsbysolbær hitter 12 Urentable solbær i Polen 14 Sødkirsebær præget af frostskader 16 Sen gødskning med kvælstof og kalium

Din leverandør af: l l l l

Frø – grøntsager og blomster Stikløg/læggekartofler Græsfrø/rullegræs Jordbær, hindbær og brombærplanter Bær planter: Blåbær, Multebær, Rabarber, Ribs, Solbær, Stikkelsbær, Tyttebær Blomster småplanter/stiklinger Lutrasil Fiberdug Plantefolie Kronmuld sphagnum ScanMuld, Jiffy / Tref, Bara Mineraler.

Hiwer oprullesystem Planteværn Gødninger Bier Emballage Hvidløg udsæd tid at bestille Bedste og største sortiment – både konventionelle og økologiske udsæd!

Insektnet & Skygge/Vindnet Forskelligt tilbehør

Katalog l

l

l l l

2011–2012 l l l l l l

l l

18 Jordbærbrødrene DANSK LØGAVL 22 Tør dine løg ved høj temperatur 24 Ukrudt i løgmarken – et evigt problem 28 Svært at vande såløgene nok 30 Sommerudflugt til Åland og Finland 34 Frøbehandling mod halsråd i løg GRØNSAGER 36 Salget af økologiske hovedkål skal øges 38 Økologi i sporet 40 40 år på Birkemosegaard 42 Markedsstemning i føtex 44 Statistik over grønsagsareal BÅDE OG...

46 Færrest pesticidrester i danske varer 48 Økologer kan få tilskud til ny teknologi 51 Den nye randzonelov

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ weibullshorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ weibullshorto.dk

Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ weibullshorto.dk

Nr. 7 · auguSt 2014

www.weibullshorto.dk

Solbærhøstdag i Sorring:

Forbrugerne i kø for at købe solbær Side 10 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere

TEMA: DANSK LØGAVL

2

13. ÅRGANG AUGUST 2014 NR. 7

I Landsbyen Sorring ApS står for­brugerne i kø for at købe maskin­ høstede solbær til 40 kroner per kilo.

Læs side 10.

Foto: Annemarie Bisgaard

LEDER

Skulderklap til dansk frugt og grønt

14

Ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet fastslår, at dansk frugt og grønt indeholder færre pesticidrester end udenlandske afgrøder. Det er godt for forbrugerne, miljøet og dansk konkurrenceevne.

Henning Jensen på spidsen af Nordfyn slås med manglende udbytter på grund af forårsfrost.

For første gang er der udarbejdet en oversigt, hvor forskellen mellem danske og udenlandske afgrøder indgår i en rangordning, og konklusionen er entydig: Der er færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt.

18

Rapporten har rangordnet frugt og grønt, så det ikke alene er indholdet af pesticidrester, der tæller med, men også de enkelte pesticiders giftighed (toksicitet). Det vil sige, at jo mere giftig et bestemt pesticid er, desto mere vægt vil det have i rangordningen.

Brødrene Schmidt er fælles om at dyrke jordbær til lokalom­ rådet på Jyllands næse.

Som dansk forbruger og fødevareminister er jeg stolt af, at dansk frugt og grønt klarer sig så flot i forhold til udenlandske afgrøder. Vi ved, at mange forbrugere er bekymrede for pesticidrester i deres fødevarer. Derfor er det glædeligt, at vi fortsat trygt kan anbefale dem at vælge danske æbler og tomater.

Men der er flere gode grunde til at gå efter dansk producerede produkter.

Ikke alene indeholder de færre rester efter pesticider, men efterspørgslen gavner også det danske samfund i form af vækst og flere arbejdspladser.

Samtidig er det mere bæredygtigt for både klimaet og miljøet at spise frugt og grønt, som ikke er transporteret over lange afstande. Hvorfor egentlig drikke juice, der er transporteret fra den anden side af Jorden, når vi på Fyn producerer verdens bedste æblejuice? Sikre fødevarer af en høj kvalitet er et dansk varemærke, og det kan vi hjælpe på vej ved at købe dansk.

30 Løgavlernes som­ merudflugt gik til Åland og Finland med eget chartret fly.

Ingen er dog bedre end deres sidste leverance, og de mange oplyste forbrugere i ind- og udland køber kun vores frugt og grønt, hvis vi bliver ved med at producere sikre og bæredygtige kvalitetsfødevarer. Derfor er det vigtigt, at danske frugt- og grøntproducenter fortsætter den gode indsats med at styre og overvåge pesticidforbruget i alle led af produk­ tionskæden, så vi også i fremtiden kan sælge og være stolte af dansk frugt og grønt.

40 Klaus Klausen kan fejre 40 års jubilæum på Birkemosegaard i Vemmelev.

Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

Dan Jørgensen Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (S)

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk

Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Anita Gustavsen agu@vfl.dk Tlf.: +45 87 40 66 01

Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15

Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms.

Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

541-867 Svanemærket tryksag

Oplag 1.200. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 12/08/14.

ISSN 1601-6114

3

W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Strengere krav til udenlandske praktikanter

Svært at få plukket jordbær i Polen

En bred, politisk aftale om international rekruttering er på plads. Den forringer praktikantordningen væsentligt, men det er fortsat muligt at hyre udenlandske driftsledere og fodermestre. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

- Vi har arbejdet hårdt på at bevare begge ordninger, og heldigvis er forslaget blevet mere spiseligt, end da det blev fremlagt første gang.

Der er en lang række stillinger, hvor der bare ikke er danskere, som står i kø, så for hele erhvervet havde det været særdeles svært, hvis de her ordninger var blevet lukket ned, siger Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

I Polen havde jordbæravlerne i år problemer med at skaffe arbejdskraft nok til at få plukket jordbær. Alt for få interesserer sig for at beskæftige sig med høstarbejde, selv om jordbær er en skattet vare blandt polske forbrugere. Det skriver statskonsulenten fra Warszawa.

Problemet har været særlig stort i år, fordi der ikke er kommet det nødvendige antal arbejdere fra Ukraine, der normalt udgør en stor del af jordbærplukkerne i polske marker.

Polen har en officiel registreret arbejdsløshed på 13 procent.

Forringet praktikantordning Den forringede praktikantordning betyder, at der fremover stilles krav til praktikanterne om en sprogtest, at ansøgere skal være under uddannelse for at få arbejds- og opholdstilladelse som praktikant, at aldersgrænsen nedsættes fra 35 til 30 år, og at varigheden på praktikopholdet sænkes fra 18 til 12 måneder.

Frugt og grønt mod blærekræft Frugt og grønt kan mindske risikoen for, at man får blærekræft. Det ­viser en ny undersøgelse baseret på data fra 185.885 multietniske voksne over en periode på godt 12 år. Det skriver Kræftens Bekæmpelses blad ’Tæt på kræft’ på baggrund af en artikel i Journal of Nutrition.

Forskerne så, at de kvinder, der spiste mest frugt og grønt, havde den laveste risiko for blærekræft. En lignende sammenhæng sås ikke for mænd.

Aarstiderne sætter omsætningsrekord Salget af kasser med økologisk frugt og grønt og måltidskasser fra Aarstiderne går så godt, at virksomheden præsterede et rekordoverskud på 11,5 mio. kroner efter skat i 2013. Det er fire mio. kroner bedre end året før.

Omsætningen i 2013 var på godt 300 mio. kroner eller cirka 50 mio. kroner mere end i 2012. Det skriver avisen Økologi & Erhverv.

- Det er måltidskasserne, der rykker, så det var godt, at vi holdt kreativiteten oppe under krisen, hvor vi og vores 130 ansatte brugte tiden på at blive dygtigere og bedre, siger direktør Anette Hartvig Larsen, der sælger cirka 30.000 kasser med økologiske fødevarer om ugen.

Flere lokale kasser Trenden med lokale fødevarer er også nået til Aarstiderne, som distribuerer 'KiselKassen' med grønsager og urter fra Kiselgården i Ugerløse på Vestsjælland. En tilsvarende kasse fra Nørregården på Fyn er på vej, og det er virksomhedens plan, at den også snart kan præsentere en kasse med økologiske produkter fra jyske avlere.

4

Aktivister ødelage plantage Sidst i maj måned ødelagde aktivister 1.700 frugttræer i en æbleplantage i Limousin, Frankrig. De klippede nyplantede et-års træer af sorten Evelina over lige over podestedet. Desuden ødelagde de en række lidt ældre træer i en naboplantage. De unge træer kan ikke reddes, skriver fagbladet EFM. Aktivisterne agerer på vegne af en gruppe med navnet GAAPA, Groupement d’Actions Antipollution Pesticides Agricoles. Gruppen er imod brugen af pesticider og har sloganet: ’Avler, overvej hvad du gør, vi holder øje med dig’ og ’En anden dyrkningsmetode er mulig’.

Uheldigvis havde aktivisterne valgt en plantage, der dyrker efter de integrerede principper og udelukkende anvender sorter, der er modstandsdygtige mod skurv. I den efterfølgende presseomtale kom det derfor frem, at franske frugtavlere i dag gør, hvad de kan for at minimere brugen af pesticider.

Danskere sparer på indkøb af fødevarer Danmark er blandt de lande i EU, som bruger færrest penge på fødevarer. I følge tal fra Eurostat brugte vi 9,9 procent af vores indkomst på fødevarer i 2012 og har dermed det femte laveste forbrug på fødevarer i EU, skriver Landbrug & Fødevare i en analyse.

I Øst- og Sydeuropa fylder fødevarerne en del mere på husholdningsbudgettet. I toppen ligger Letland med en andel på 17,6 procent.

Sammenhængen mellem indkomst og andelen forbrugt på fødevarer betyder, at jo højere bruttonationalprodukt, jo mindre bliver der relativt brugt på fødevarer. En anden årsag til vores lave forbrug er den store tilbudskultur, som gør, at danskerne sikrer sig fødevarer til lave priser. Endelig spiser vi mere og mere ude, og dermed er vores indkøb af fødevarer mindre.

FRUGT & GRØNT august 2014

KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND

Dansk cider-nyhed til tops i London

Flere danske kvalitetsvarer ind på Coops hylder

En mousserende økologisk dansk æblevin med navnet ’Vinter’ røg til tops i en af verdens største frugtvinskonkurrencer ’International Cider Challenge 2014’ i London denne sommer.

Vinen, der er produceret af Cold Hand Winery i Læsten ved Randers, er det første produkt med betegnelsen cider i firmaets sortiment, siger vinmager Jens Skovgaard Pedersen.

Vinter er fremstillet af mere end 30 forskellige æblesorter fra plantagen i Læsten.

Sidste år fik Cold Hand Winery også medaljer for sin æble-dessertvin Feminam ved frugtvinskonkurrencen i London.

Coop har lavet et madmanifest, som sætter det gode måltid, den gode vare og de gode valg på dagsordenen. Økologi skal være hvermandseje og lokale råvarer skal spille en hovedrolle, lyder nogle af løfterne i Coops nye madmanifest, der skal give danskernes fødevarer et kvalitetsløft.

Nyt dansk madhus midt i New York Iværksætterkokken Claus Meyer sætter nu kursen mod New York og åbner i 2016 en 1.200 kvadratmeter stor restaurant og food court i Vanderbilt Hall på Grand Central Station på Manhattan. Claus Meyer håber, at den nye restaurant kan blive et vindue til det amerikanske marked. Den ny nordiske køkkenfilosofi kommer til at danne grundlag for New York operationen, hvor han vil kopiere de danske koncepter med deli, bar, bager og smørrebrød. Claus Meyer flytter til New York næste sommer – og tager familien med – for at kunne følge restaurantens opbygning på nærmeste hold. Desuden forventer han, at 20-25 danske ansatte skal med til at løse opgaven på verdens største banegård, hvor omkring 10.000 mennesker dagligt spiser et måltid mad.

Mere frugt til danske skolebørn I det nye skoleår bliver der bedre og billigere muligheder for, at danske skolebørn kan få et stykke frugt i skoletiden. Puljen af penge fra EU til skolefrugt er nemlig vokset til 20,4 mio. kroner i det netop startede skoleår mod 11,4 mio. kroner i det gamle skoleår. Samtidig falder den tidligere egenbetaling for forældre og kommuner til 25 procent, hvor den før var 50 procent.

Den ekstra store pulje penge betyder, at 69.000 børn kan modtage et stykke konventionel frugt eller 48.000 børn kan få et stykke økologisk frugt dagligt.

Ordningens formål er blandt andet at skabe sunde kostvaner hos børn og unge. En del af den samlede pulje af penge kan bruges til læring om frugt og grønt, gård- og gartneribesøg eller skole- eller gårdhaver.

Flere øko- og danske varer I løbet af de næste fem år vil Coop udskifte en fjerdedel af fødevaresortimentet med varer, der er unikke for kædens 1.200 butikker. Det giver muligheder for danske økologer og danske producenter, hvis Coop udfaser en del af de mange udenlandske produkter og erstatter dem med danske fødevarer. Tanken er, at Coop vil lancere en række nye partnerskaber, blandt andet med mindre leverandører, der ikke behøver at indgå årsaftaler som de store. Men også partnerskaber med kokke og ansvarlige indenfor økologi.

Madmanifestet De seks løfter i Coops Madmanifest: - Vi vil sætte mere smag på hverdagen.

- Vi vil gøre det sundere at leve nemt.

- Vi vil give flere gode madoplevelser.

- Vi vil vide, hvad vi spiser.

- Vi vil gøre økologi til hvermandseje.

- Vi vil give lokale råvarer en hovedrolle.

Dansk succes med fødevarekontrol Fødevarestyrelsens rejsehold har positive erfaringer med at bekæmpe svindel med fødevarer. Derfor anbefaler Europa-Parlamentet, at de øvrige EU-lande efterligner den danske model for fødevarekontrol, skriver Dansk Handelsblad.

Rejseholdet består af 14 medarbejdere, blandt andre tidligere politifolk og regnskabsfolk. Holdet tager ud på kontrolarbejde på baggrund af anmeldelser om uregistrerede produktionsvirksomheder og andre fødevarevirksomheder, der drives uden om Fødevarestyrelsen.

Rejseholdet samarbejder med politi og skat i planlægningen og udførelsen af aktioner, der foregår på alle tider af døgnet.

Rusland rammer polske avlere Rusland rammer polske frugt- og grøntproducenter på pengepungen, efter at USA og EU sidst i juli skærpede sanktionerne inden for flere områder på grund af situationen i Ukraine. Det skriver LandbrugsAvisen ifølge nyhedsbureauet AFP. Importforbuddet af polsk frugt og grønt kom dagen efter, at EUs ambassadører blev enige om nye sanktioner, ligesom USA også varslede flere sanktioner mod Rusland.

Talsmanden for den russiske landbrugsstyrelse Rosselkhosnadsor, Aleksej Aleksejenko, meddelte, at Polen gentagne gange har forbrudt sig mod Ruslands sanitære normer. Han afviste, at importforbuddet har afsæt i politiske forhold.

Polen er ellers et af de mest Ukraine-loyale EU-lande og har lagt sig i selen for en skarp EU-kurs over for Rusland, skriver avisen.

FRUGT & GRØNT august 2014 5

ÅRETS HØST

Tidlig og pæn stikkelsbærhøst Stikkelsbærhøsten var tidlig i år – allerede midt i juni – den kom i hus i tørt vejr, og udbyttet var pænt de fleste steder. Tre avlere fortæller om deres høst.

TEKST: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK

Stikkelsbær er en af de mindste bærkulturer i Danmark, ifølge de seneste tal cirka 33 hektar i alt. Høsten i år var fin med pæne udbytter. Det viser en rundringning til tre producenter på Langeland, i Sønderjylland og på Vestsjælland.

Langeland - Vi har haft en pæn høst på cirka 15 ton per hektar, fortæller frugtavler Hans Chr. Iskov i ­ Humble på Langeland, der har høstet stikkels-

bær på 5,7 hektar med 12 år gamle buske af sorten Invicta.

- Desværre er jorden, hvor stikkelsbærrene er plantet, lidt tung og ikke speciel egnet til stikkelsbær. Især i de lavere liggende dele af marken er der de sidste par år opstået store problemer med svampen Phytophthora, der betyder, at buskene dør, fortæller Hans Chr. Iskov, der har et samlet areal på ni hektar med stikkelsbær, hvoraf godt tre hektar er døde som følge af svampeangreb. På de højere dele af markerne med bedre drænforhold trives buskene fint.

- Sygdomsudbruddet gik helt amok efter den våde sommer i 2011, og derfor har jeg også besluttet at rydde arealet og i stedet plante solbærsorten Ben Tron, siger den langelandske frugtavler, der dermed kommer op på 45 hektar

HANS CHR. ISKOV – Ni hektar med stikkels­ bær. Stopper med produktionen.

solbær, 26 hektar surkirsebær, fire hektar ribs og 13 hektar hyben.

- Det er på sin vis lidt ærgerligt, at jeg ikke længere har plads til stikkelsbær på ejendommen.

Det er en god kultur med et stabilt udbytte, og priserne er ikke så svingende, som vi kender fra solbær. Men der er heller ikke plads til en ret stor produktion i Danmark, uden at prisen hurtigt bliver påvirket i nedadgående retning.

Sønderjylland På Vibegaard I/S i sønderjyske Skærbæk har brødrene Anders og Bent Sørensen i år høstet to hektar stikkelsbær.

- Udbyttet var af middel størrelse med cirka 10 ton per hektar leveret til fabrik. Hvis vi lader bærrene hænge en god uges tid længere, stiger både udbyttet og sukkerindholdet. Det har vi erfaret med de bær, som vi selv bruger til produktion af saft og sirup, fortæller Anders Sørensen om høsten på de 11 år gamle buske.

Næste år skal brødrene høste på yderligere seks hektar unge stikkelsbærbuske plantet i 2011.

Det er primært sorten Incitva, men der er også nogle få buske af den delvist tornfrie sort Ta­ tjana.

HØST AF STIKKELSBÆR – Stikkelsbærhøst ved Skælskør den 18. juni med en ældre, halvrækket Johanna høstmaskine, der fungerer fint i både stikkelsbær og solbær. Foto: Gitte Hallengreen Jørgensen.

6

FRUGT & GRØNT august 2014

ÅRETS HØST

ANDERS SØRENSEN – Otte hektar med stik­ kelsbær.

Vibegaard afsætter stikkelsbærrene til Orskov Foods, men beholder 5-10 procent selv til produktion af sirup og saft.

- Vi kan ikke leve af de bærpriser, vi får ved at sælge til industrien, lyder mel­dingen fra den sønderjyske frugtavler, der også er formand for Dansk Bærdyrkerforening.

- Derfor føler vi os nødsaget til selv at udvikle og sælge færdige produkter, hvis vi vil bevare produktionen, siger Anders Sørensen, der er i gang med flere markedsføringstiltag.

Anders og Bent Sørensen har ikke planer om at udvide arealet med stikkelsbær, fordi markedet er for sårbart. Foruden stikkelsbær har de to brødre denne sæson også dyrket 58 hektar solbær og otte hektar ribs.

SUPER – Rent produkt af Invicta uden blade og visne grene.

Foto: Gitte Hallengreen Jørgensen.

Vestjælland Ved Skælskør dyrker Gitte Hallengreen Jørgensen fire hektar stikkelsbær, og hun høstede i år knapt 24 ton i alt. Det ældste areal fra 2003 gav 17-18 ton per hektar, og nogle yngre buske fra 2010, som blev høstet for første gang i år, gav 4-5 ton per hektar.

- Det udbytte er vi godt tilfredse med, ikke mindst fordi frost lige på afblomstring tog de bær, der sad yderst i buskene, fortæller Gitte Hallengreen, der har plantet stikkelsbær ad tre omgange.

- De ældste er plantet på en jordtype, der passer rigtig godt til stikkelsbær.

Buskene har ydet flot hvert år – omkring 20 ton per hektar – og de har ind­ til videre været meget sunde. Men nu er alderen ved at sætte sit præg på dem, og nogle af buskene begynder at gå ud, fortæller Gitte Hallengreen, der til daglig arbejder som bærkonsulent hos GartneriRådgivningen.

- De unge buske står på mere tung jord, og her er buskenes trivsel ikke optimal, så jeg kan godt frygte problemer med sygdomme og udbytter, der aldrig når til tops, forudser bærkonsulenten, der kun dyrker sorten Invicta og i år lavet aftale med Danfrugt i Skælskør om afsætning.

- Det er oplagt, når fabrikken ligger så tæt på vores produktion, siger Gitte Hallengreen, der tidligere har solgt bærrene til Danske Bær og Orskov Foods.

Hun har ikke umiddelbart planer om at udvide arealet med stikkelsbær, før der bliver god 'stikkelsbærjord' ledig på ejendommen.

- Det gør der, når vores 4,5 hektar med solbær en dag skal ryddes. Så kan vi overveje, om vi vil plante flere stikkelsbær. n

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN – Fire hektar med stikkelsbær.

Midtjysk Køleservice A/S kan tilbyde alle former for køleanlæg

● Kølerum og fryserum i specielle størrelser ● Klimaanlæg og befugtningsanlæg Ønsker De eventuelt besøg af en konsulent eller har brug for andre oplysninger kontakt os da gerne på tlf: 75 94 24 00 eller 20 88 08 01.

Gl. Landevej 55 · 7000 Fredericia · Tlf. 75 94 24 00 www.mjks.dk

FRUGT & GRØNT august 2014 7

UPS...

Jeg kan ikke læse flere sider

Hvad gør jeg nu?

Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr

– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.

Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager.

Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres.

Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj

ed Et syn giver sikkerh

Side 42-43

re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for

TEMA: DEN KOMME

NDE SÆSON

LÆS MERE