Nr. 7-8 · JUlI-august 2013
Melbjergaard Grønt:
Tidlige jordbær i tunnel hitter
Side 6
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: EMBALLAGE OG PAKNING
WANNER tågesprøjter
ter
INDHOLD
FRUGT OG BÆR 6 Danske jordbær er nemme at sælge 8 Friske jordbær efter 14 dage 10 Snudebiller - årsag til grendød i solbær
TR-BINGER grenklippere for buske, træer og hegn.
sere for
RINIERI rækkekultivatorer i mange størrelser. Front- el. bagmonterede.
SCHMOTZER radrensere for alle rækkeafgrøder.
12 Sweet kirsebær i fem uger 14 Billig høst af blåbær 16 Svenske frugtavlere låner pilotmosteri 18 Flere æbler i Tyskland
RAUCH gødningsspredere med HUMUS rotor- og slagleklippere.
RINIERI grenknuser med opsamletænder og findeler.
20 Frugtvinskue på Fussingø Slot
rækkespredeudstyr.
GRØNSAGER 22 Toppleje i gulerødder 26 Samsø Grønt satser på grønne kartofler 27 Ny teknologi hos Samsø Grønt A/S
RINIERI RINIERI rækkefræsere. slagleklipper.
esystemer.
28 Vedvarende energi til køl af grønsager RINIERI gren- og hækklippere. Maskinel beskæring af frugttræer.
TR-BINGER grenklippere.
30 Branding af kartofler i New Zealand 32 Agronomstuderende hos Månsson A/S BÅDE OG... 36 Vælg den rigtige emballage
RINIERI gren- og hækklippere. Maskinel beskæring af frugttræer.
og arbejds-
38 Det handler om blikfang 40 Emballage gavner kvalitet og økonomi
WANNER tågesprøjter. Også med sensorteknik for besparelse af sprøjtemidler / miljøvenligt.
RAUCH gødningsspredere med rækkespredeudstyr. WINDEGGER elektrisk drevne plukke- og arbejdsplatform med computerstyret traktionskontrol for firhjulstrækket. Platformen er trinløs justerbar i højde og bredde. Kassetransportør og 2 pallelifte. Modeller for jævnt såvel som bakket terræn. Ekstremt lavt tungdepunkt.
42 Emballagen understøtter Coop's brand 44 Distribution i returemballage 46 Op- og nedtur for priser i 2012 48 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 51 Arrangementer
Nr. 7-8 · JUlI-aUGUsT 2013
Melbjergaard Grønt:
Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk
Tidlige jordbær i tunnel hitter Side 6
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: EMBALLAGE OG PAKNING
2
12. ÅRGANG JULI-AUGUST 2013 NR. 7-8
Allan Jørgensen fra Højslev ved Skive har lige som mange andre jordbæravlere rejst en plasttunnel for at kunne sælge tidlige jordbær. Foto: Annemarie Bisgaard. Læs artikel side 6.
LEDER
Sæsonjobs – mest for udlændinge
12
Hvor mange danske jordbærplukkere er ansat? Det spørgsmål har flere journalister stillet til os jordbæravlere i den seneste tid. Det er ikke alle, der forstår, hvorfor vi er i en branche, der i stor stil anvender udenlandsk arbejdskraft. Og politisk er det et dilemma, hvor man har svært ved at acceptere, at visse jobs ikke er attraktive for danskere.
En ny italiensk serie af store, søde og mørke sødkirsebær er på vej.
At plukke jordbær er hårdt arbejde, som kræver god fysik, vilje til at stå tidligt op om morgenen, gå-på-mod til at trodse regn, blæst og morgenkulde, evne til korrekt håndtering af de sarte bær og så videre.
16
Mange udenlandske arbejdstagere kommer år efter år, og en sommer periode med arbejde i Danmark er ofte deres økonomiske eksistensgrundlag for hele familien resten af året. I mine øjne en rigtig god måde at hjælpe vores EU-kollegaer videre, da hverdagen er total håbløs for mange af dem i deres hjemlande.
Det første skue for dansk frugtvin bød på 55 forskellige vine.
Frugt- og grøntbranchen modtager rigtig mange uopfordrede ansøgninger, og det rygtes hurtigt, at vores arbejdsvilkår er væsentlig bedre end i flere af de andre EU lande. Det må være vores ret som arbejdsgivere at ansætte de bedst egnede personer til jobbene uden skelen til nationalitet eller dansk præference – hvilket nok ofte vil betyde, at en dansk arbejdsløs ansøger næppe kommer i betragtning.
22
Hvis vi i gartneribranchen bliver hindret adgangen til udenlandsk arbejdskraft – ja, så lukker produktionen simpelthen. Det vil betyde øget import af frisk frugt og grønt.
Vertikal klipning af gulerodstoppen reducerer angreb af knoldbægersvamp, men også udbyttet.
Jeg vil kraftigt opfordre politikere og fagbevægelsen til at erkende, at mange sæsonjobs ikke er attraktive for danskerne. Det er mere væsentligt at se på vigtigheden af at bevare den danske frugt- og grøntproduktion med værdien i de følgejobs, der derved skabes og bevares i tilknyttede brancher.
30
Med ønsket om en god sommer!
Positiv sortering og branding er nøglen til succes, hvis man vil begå sig på New Zealand
Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Søren Olesen Formand for Brancheudvalget for Frugt & Grønt
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk
Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15 Annoncekonsulent Maria Dilbjerg Johnsen mdj@vfl.dk Tlf +45 87 40 66 01 Mobil +45 30 51 62 14
Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 917 kr. + moms. Udland: 1.017 kr. + moms Unge under uddannelse: 498 kr. + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
541-867 Svanemærket tryksag
Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 26/06/13. ISSN 1601-6114
3
W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Madmesse i Helsinki Eksportrådet i Helsinki arrangerer en madmesse til efteråret, der giver danske virksomheder mulighed for at markedsføre deres produkter over for potentielle finske partnere og kunder. I Finland vokser efterspørgslen efter et bredere sortiment af økologiske varer og mad uden tilsætnings- og konserveringsmidler. Alene sidste år steg salget af økologiske varer med 24 procent. Det er især økologisk kød, frugt og grønt samt mejeriprodukter og brød, som finnerne efterspørger. Det finske udvalg af økologiske varer i disse varegrupper er nemlig begrænset eller ikke eksisterende. Kvalitetsprodukter Der er også en stor efterspørgsel efter føde- og drikkevarer, der kan frembringe en positiv sundhedsmæssig effekt. De finske forbrugere viser stigende interesse for finere madlavning, hvilket har ført til, at efterspørgslen på kulinariske kvalitetsprodukter og førsteklasses konfekture er steget. Den finske detailhandel domineres af de to førende kæder: S-gruppen og K-gruppen, der til sammen sidder på 80 procent af det finske marked. Begge grupper har butikskæder på det russiske og baltiske marked. Interesserede i madmessen kan kontakte Jonas Rosenberg ved den danske ambassade i Helsinki enten på telefon +358 968 410 522 eller på e-mail: jonros@um.dk.
Større tilskud til øko-skolefrugt Fødevareministeriet forhøjer nu tilskuddet til økologisk skolefrugt fra 1,25 kroner til 2,00 kroner. Det forhøjede tilskud skal ses som en del af regeringens Økologiske Handlingsplan, hvor målet blandt andet er at få mere økologi ind i skolerne. Støttesatsen til konventionelt frugt og grønt er uændret, og det gælder forsat for både økologiske og konventionelle produkter, at støtten maksimalt kan udgøre 50 procent af prisen, skriver Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen, der administrerer skolefrugtordningen, mindsker samtidig bureaukratiet ved at slå flere ansøgningsrunder sammen, så der fremover kun skal søges om tilsagn én gang årligt i stedet for to, og der skal søges om udbetaling tre gange om året i stedet for fire. Målet er at få flere skoler til at søge. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft 4. juni 2013.
Foto: www.hedegaardsskolen.dk. 4
Beskatning af udenlandsk arbejdskraft SKAT er i gang med uanmeldte kontrolbesøg for at sikre korrekt beskatning af udenlandsk arbejdskraft beskæftiget i Danmark. Reglerne om arbejdsudleje er blevet skærpet for aftaler indgået efter 19. september 2012. Det nye er, at det er arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere udfører arbejde for en dansk virksomhed, og arbejdet er en integreret del af den danske virksomheds aktiviteter og arbejdsområde. Hvis virksomheden har indgået aftaler efter 19. september 2012, skal virksomheden indeholde og betale arbejdsudlejeskat, det vil sige otte procent AM-bidrag og 30 procent skat af bruttolønnen eller fakturasummen, før den betaler regningen for brugen af den udenlandske arbejdskraft. For kontrakter, der er indgået inden den 19. september 2012, træder de nye regler i kraft den 1. oktober 2013, skriver Dansk Gartneri i et nyhedsbrev. Reglerne for, hvordan arbejdsudlejeskatten præcis skal opgøres, kan læses på www.skat.dk. Giver reglerne anledning til tvivlsspørgsmål, står SKAT til rådighed på telefon 72 22 18 18.
Frosne jordbær mistænkt for sygdomsudbrud Frosne jordbær fra Egypten og Marokko – solgt via belgiske Dirafrost – er med stor sandsynlighed kilden til det udbrud af smitsom leverbetændelse, hepatitis A virus, der har smittet mere end 50 forbrugere i Danmark de seneste måneder. Det skriver Fødevarestyrelsen. Hele Norden har været berørt af smitten. I forårsmånederne blev der registreret knap 100 forbrugere i Danmark, Norge, Finland og Sverige med udbrud af smitsom leverbetændelse. Indgående efterforskning og adskillige patientinterviews har indkredset smittekilden, men ikke ført til fund af virus i nogle af de undersøgte jordbær. Efterforskningen af smittekilden fortsætter derfor. Det drejer sig om frosne jordbær i 500 grams poser i mærkerne Coop, Irma og Sund Fornuft solgt i henholdsvis Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen, samt om Irma jordbær fra Irma og Sund Fornuft, solgt i Fakta. Kog alle frosne bær Smittekilderne til hepatitis A er især fødevarer eller drikkevand, der er blevet forurenet med virus udskilt fra afføringen af smittede personer. Inkubationstiden, det vil sige den tid, der går, fra man smittes, til man får symptomer, er ret lang. Typisk tre-fire uger, men den kan variere mellem 15 og 50 dage. Fødevarestyrelsen anbefaler at give alle frosne bær et opkog på mindst ét minut, før de bruges i smoothies, som kagepynt eller til kolde desserter. FRUGT & GRØNT JULI-august 2013
KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Gram Slot spydspids for syddanske fødevarer
Gram Slot og Syddansk Fødevareklynge vil sammen promovere lokale og regionale fødevarer. I fællesskab har de indviet et nyt center på Gram Slot, der skal fungere som dynamo og samlingspunkt for erhvervslivet og kulturen i Sønderjylland. Lokale og regionale fødevareproducenter får en platform, hvor de kan mødes og inspirere kunder. Indtil videre har 24 små og mellemstore virksomheder vist interesse for centeret, skriver Food & Culture. Gram Slot har investeret 3,5 mio. kroner i projektet, og centeret består af en reception, en café, et kulturværksted, hvor kunst og kultur i Sønderjylland kan mødes, og for de lokale producenter bliver der en markedsplads og en gårdbutik, hvor de kan sælge deres egne fødevarer. Centeret åbner den 1. juli.
Coop til kamp mod madspild
Bornholms mosteri solgt Michelin-restauranten Kadeau køber Born holms Mosteri sammen med den bornholmske fødevarevirksomhed A. Espersen A/S. Mosteriet blev startet i 2006 af Bornholms Regionskommune som et beskæftigelsesprojekt, der skulle give udsatte mennesker et tilbud om et reelt arbejde. Siden har projektets produkter – cider og most i adskillige varianter – fået en stor fanskare på trods af, at de ikke ligger i den prisbillige ende. I 2012 solgte mosteriet 600.000700.000 flasker most og cider i specialbutikker og er desuden blevet serveret på caféer, i kantiner og i en række gourmet restauranter, skriver Food Supply. - De nye ejeres mål er, at Bornholms Mosteri skal levere produkter i topklasse og samtidig være et eksempel på, at social virksomhedsdrift godt kan rime på en god bundlinje, understreger medindehaver af Kadeau, Rasmus Kofoed. De nye ejere har i købsaftalen forpligtet sig til at sikre, at mindst halvdelen af mosteriets medarbejdere skal være fra udsatte grupper. Den Sociale Kapitalfond, der samarbejder med køberne om projektet, investerer i udviklingen af mosteriets sociale indsats.
Tilbagegang for Rynkeby
Coop går målrettet til værks i sagen mod spild af madvarer. Ved en stor event sidst i maj uddelte kæden bananer på Rådhuspladsen og offentliggjorde, at kædens 1.200 forretninger skal reducere madspildet med 10 procent om året over de næste to år. Kæden har allieret sig med forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, der arbejder for at Danmark skal være det land i verden, som har mindst madspild. Madspild her i landet er på 540.000 ton om året, svarende til 16 mia. kroner. Irma har siden 2011 haft et område i butikkerne med varer, som nærmer sig udløbsdatoen. Kunderne, der får betydelig rabat på grund af kortere holdbarhed, har taget godt imod konceptet, og sidste år reducerede Irma madspildet med 295.000 varer, skriver Foto: Colourbox. Food Supply.
Trods omsætningsfremgang halverede Rynkeby Foods A/S i 2012 sit resultat til 23,2 mio. kroner før skat mod 58,9 mio. kroner året før. Virksomheden forklarer tallene med stærkt stigende råvarepriser og voldsom priskonkurrence i detailhandlen. Med til billedet hører, at Rynkeby har foretaget betydelige investeringer i markedsføring i Finland og Sverige. Rynkeby Foods forventer et bedre resultat i 2013, blandt andet gennem stigende salg i de nordiske lande. Et nyt højkølelager og udvidelse af produktionskapaciteten fra de nuværende 150 mio. liter årligt til 250 mio. liter skal medvirke til fremgang allerede fra i år. Stordrift er ifølge direktør Jørgen Dirksen nødvendig for at overleve i den hårde internationale konkurrence. Rynkeby Foods er 100 procent ejet af Arla Foods.
Stærkt Ø-mærke
Fødevareproducenter presset
Ny undersøgelse viser, at 98 procent af danskerne kender det røde Ø, og 84 procent har tillid til mærket og den produktion, det dækker over. - Tillid mellem bonde og kunde er afgørende for økologiens succes og berettigelse, siger formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster. Undersøgelsen, der er foretaget af YouGov viser, at 66 procent af forbrugerne forbinder Ø-mærket med, at de sparer sig selv for sprøjtegifte, mens 43 procent mener, at de støtter miljøet ved at vælge økologi. I 2015 kan danskerne fejre 25 år med det røde Ø.
De mellemstore danske fødevarevirksomheder har det svært i disse år på grund af faldende omsætning og indtjening samt stigende udgifter til råvarer. Presset på dagligvarevirksomhederne kan tydeligt aflæses i en stribe regnskaber fra fødevarevirksomheder, der blev indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i begyndelsen af juni, blandt andet fra Daloon, skriver Dansk Handelsblad. Ifølge administrerende direktør i Daloon, Hemming Van, gør konkurrenceforholdene det dyrt at udvikle og markedsføre nye produktkoncepter. Derfor koncentreres indsatsen om at tilpasse eksisterende produkter til det nuværende marked.
FRUGT & GRØNT JUlI-august 2013 5
JORDBÆR
Danske jordbær er nemme at sælge Jordbærrene fra Melbjerggaard Grønt ved Skive går som varmt brød til gode priser hele sæsonen. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK
Tunneler er blevet et hit hos danske jordbæravlere. Mange avlere med traditionel produktion af jordbær på friland har udvidet sæsonen ved at supplere med en eller flere plasttunneler, hvor de kan påbegynde høsten tre-fire uger tidligere end på friland. Det gælder også for Hanne og Allan Jørgensen, Melbjerggaard Grønt, i Højslev øst for Skive. - Det er andet år, vi høster i tunnelen, så vi er stadig nybegyndere. Men det er meget spændende, selv om der er mere arbejde med både udluftning og tjek af vanding, siger Allan Jørgensen, der rejste en 8,5 meter bred og godt 100 meter lang Haygrove tunnel for halvandet år siden. 6
- Det første år nåede vi ikke så høje udbytter, men i år går det bedre, og vi regner med godt 300 gram per plante, fortæller Allan Jørgensen, der har 12-13 års erfaring med dyrkning af jordbær på friland. Rationeret I år solgte parret de første jordbær pinselørdag, den 18. maj, og siden har de nærmest rationeret jordbærrene en lille smule for at have nok til gårdbutikken hver dag. - Det går over al forventning med at sælge de tidlige jordbær. Danskerne vil gerne købe dem, og prisen på 25 kroner per bakke med 250 gram afskrækker ikke, fortæller Allan Jørgensen, der sætter prisen ned til 30 kroner per bakke med et halvt kilo, når jordbærrene fra de to hektar på friland kommer på banen, i år fra den 15. juni. - Prisen bliver kun sat længere ned, hvis der opstår en pukkel af bær, men den kommer aldrig under 25 kroner per halve kilo. Tre fjerdedele af jordbærrene bliver solgt i egen gårdbutik og resten sælges blandt andet i Kvickly Skive. Danske plukkere Jordbærrene i tunnelen plukker familien Jørgensen selv, mens jordbærrene på friland bliver plukket af lokale unge. - Vi har aldrig haft udlændinge til at plukke eller
TUNNEL – Allan Jørgensen og yngste søn Peter plukker midt i juni nogle af de sidste jordbær i tunnel for i år. Planterne af sorten Honeoye er plantet på højbede med sort plast i dobbeltrækker. Planteafstanden er den samme som på friland, 25-30 centimeter.
arbejde her. De unge fra området henvender sig selv fra 13 års alderen for at få plukkejob, og ofte kommer der flere, end vi har brug for. Hanne, der er gymnasielærer, ansætter og styrer plukkerne, og hun skriver omkring 30 op, selv om vi maksimalt har brug for 15 ad gangen. Resten kommer på en venteliste, fortæller Allan Jørgensen. - De unge møder klokken seks og arbejder cirka tre timer. Efter tre dage får de en fridag, så det ikke bliver for træls i længden. I juni, hvor de
HONEOYE – 250 gram Honeoye fra tunnel. FRUGT & GRØNT JULI-august 2013
JORDBÆR
yngste går i skole, kommer nogle af dem endda halvanden time, inden de skal på skolebænken, og så sørger vi for morgenmad til dem. De ældste på 17-18 år eller derover har læseferie, så de kan godt få tid til at arbejde nogle timer om morgenen, siger Allan Jørgensen, der akkordlønner dem med syv-otte kroner per kilo i gennemsnit. Parrets ældste søn Simon på 17 år er også meget aktivt medvirkende i sæsonen.
- I stedet overvejer jeg at dyrke jordbærrene i altankasser på de hævede bede i tunnelen, så tunnelen kan blive stående, og jeg kan nøjes med at skifte jorden i kasserne.
UDSOLGT – Der er rift om jordbærrene fra Melbjerggaard Grønts gårdbutik.
STUDIEJOB – Sønnen Simon bruger en del af sin læseferie fra handelsgymnasiet til at hjælpe sin far på Melbjerggaard Grønt.
Gårdbutik De fleste af gårdens produkter bliver solgt i gårdbutikken, både jordbær, kartofler, forskellige grønsager og æg. Butikken er ændret fra en bod ved vejen og flyttet ind i en længe på gårdspladsen, hvor bilerne har god plads til at svinge rundt. Ejendommen ligger langs den meget befærdede vej mellem Viborg og Skive, så kundepotentialet er stort. Familien har boet på ejendommen i 19 år, og Allan Jørgensen, der er uddannet butiksslagter, arbejdede indtil for syv år siden på fuld tid uden for gården. - Det var nogle arbejdsmæssigt travle år, indtil jeg besluttede at kvitte jobbet, siger Allan Jørgensen, der ikke p.t. har planer om at rejse flere tunneler.
Sorter Honeoye er den eneste sort i tunnelen i år, men Allan Jørgensen har planer om at supplere med Sonata næste år. På friland dyrker han Honeoye, Sonata, Florence og for første gang den noget senere sort Malwina. - Udbyttet på friland ser fornuftigt ud i år, men vi høster nu aldrig topudbytter. Vi har normalt omkring syv-otte ton per hektar af god kvalitet, slutter Allan Jørgensen, der håber, at høstsæsonen varer til august… om vejret vil. n
Melbjerggaard Grønt 40 hektar i alt Kartofler 7 hektar Jordbær 2 hektar Grønsager 2 hektar Æbler 0,5 hektar Græs 15 hektar Korn 13 hektar Hereford med opdræt Høns
Fyraftensmøde i jordbærmarken Jordbær/Hindbær klubben og GartneriRådgivningen holdt fyraftensmøde hos brødrene Claus og Jacob B. Jacobsen, Torup Bakkegaard & Orelund ved Assens i flotte blomstrende jordbærmarker. Driftsleder Paw Helms og konsulent Nauja Lisa Jensen fortalte om dyrkningen og aktuelle problemer. Viklere, siveslanger - Viklere er et stort problem i mange marker i år, og det er vigtigt med en god sprøjteteknik for at ramme viklerne, inden de gemmer sig i et sammenrullet blad, sagde Nauja Lisa Jensen. Paw Helms fortalte om nye rækkesystemer i jordbærrene: - Tidligere plantede vi jordbær i dobbeltrækker og med en siveslange lagt i jorden mellem rækkerne. Men nu planter vi i enkeltrækker med en meters afstand, og siveslangen lægger vi oven på jorden ved siden af rækken. Både fræser og sprøjte på Torup Bakkegaard & Orelund er nyindkøbt, så det passer til det nye system. Fræseren klarer fire rækker ad gangen, mens sprøjten er en rækkesprøjte til 12 rækker fra Skovhave. Tilskud, kontrol og resistens Konsulent Mona H. Christensen, GartneriRådgivningen, fortalte om mulighed for tilskud til miljøteknologi. Det kan være sprøjter, rensere, lugerobotter, drypvanding med mere, som reducerer miljøbelastningen. Konsulent Hans Thostrup fra LMO i Viborg gennemgik på munter vis, hvad man skal have styr på, inden kontrolløren kommer for at tjekke sprøjten:
- Kontraventil og vandur er nogle af de ting, mange går i fælden på. Men også kemifyldeudstyret skal være i orden, hvis der er mere end 1,30 meter op til påfyldningshullet. Forsøgsleder Klaus Paaske afrundende mødet med at fortælle om risiko for resistens og opfordrede til at begrænse antallet af sprøjtninger og skifte mellem aktivstoffer med forskellige virkemekanismer. ANNEMARIE BISGAARD
MARKTUR – Aktuelle problemer i marken, muligheder for tilskud og tjek af sprøjter var på dagsordenen ved fyraftensmødet på Torup Bakkegaard & Orelund, der dyrker 25 hektar jordbær, 100 hektar løg, 180 hektar æ rter, 30 hektar asparges og 30 hektar sukkermajs.
FRUGT & GRØNT JUlI-august 2013 7
Vil du læse mere...? nt e m e n n o b a l ti s Be RØNT G & T G U R F å p t e r e v le t e d la b å og f sse a k t s o p in d i e t k dire
Bestil bladet >> KLIK HER << -eller kontakt Solveig Sjørring: T: 87 40 66 07 M: sls@vfl.dk