Nr. 8 · september 2014
Bakkegården:
Lokal afsætning af øko-tomater fra tunnel
Side 26
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: OVERDÆKNING OG KLIMASTYRING
INDHOLD
FRUGT OG BÆR 6 En skanner og en iPhone styrer høsten 8 Surkirsebærrene skuffede 10 Rød og sur lussing 11 Erstatning til to øko-æbleavlere 12 Frugtprognosekonference 2014 14 Tørke efter høst i solbær
Din leverandør af: l l l l
Frø – grøntsager og blomster Stikløg/læggekartofler Græsfrø/rullegræs Jordbær, hindbær og brombærplanter Bær planter: Blåbær, Multebær, Rabarber, Ribs, Solbær, Stikkelsbær, Tyttebær Blomster småplanter/stiklinger Lutrasil Fiberdug Plantefolie Kronmuld sphagnum ScanMuld, Jiffy / Tref, Bara Mineraler. Hiwer oprullesystem Planteværn Gødninger Bier Emballage Hvidløg udsæd tid at bestille Bedste og største sortiment – både konventionelle og økologiske udsæd! Insektnet & Skygge/Vindnet Forskelligt tilbehør
Katalog l
l l l l
2011–2012 l l l l l l
l l
16 Fortsat boom i blåbærproduktionen 17 Tag over øko-æbletræer OVERDÆKNING OG KLIMASTYRING 18 Klimastyring i tunnel for begyndere 20 Flotte hindbær i tunnel 22 Tidlige sødkirsebær i tunnel 24 Tunneler – også til blåbær 25 Net med flere fordele 26 Øko-tomater i plasttunnel på opfordring GRØNSAGER 28 Portræt af Naturbruget Vasen 32 Eksotisk ukrudtsart i gulerødder 33 Radiseproducent hædret i England 34 Spild serveret i kantinen 35 Angreb af majshalvmøl BÅDE OG... 41 Nominerede til frugt- og grøntprisen 41 Krisestøtte til EUs frugt- og grøntavlere 42 Arrangementer
Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ weibullshorto.dk
Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ weibullshorto.dk
Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ weibullshorto.dk
13. ÅRGANG SEPTEMBER 2014 NR. 8
Nr. 8 · septemBer 2014
www.weibullshorto.dk
Bakkegården:
Lokal afsætning af øko-tomater fra tunnel Side 26 Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
TEMA: OVERDÆKNING OG KLIMASTYRING
2
Søren Larsen, Bakkegården i Gyrslinge, plukker økologiske tomater i den ene ud af tre plasttunneler. Læs artikel side 26. Foto: Stig F. Nielsen.
LEDER
Skæbnetid for danske solbær
6
Foråret 2014 startede tidligt med masser af sol og varme, og desværre også et par nætter med frost i blomstringstiden. Sommeren var også fin med vand og varme i passende mængder. Men så nærmede høsten sig, og en voldsom hedebølge kom ind over landet. Det var starten til denne sommers ’svedeture’ med solbærpriser ned til 60 øre per kilo – den laveste pris i mands minde. Årsagen er, at der er mange solbær på lager efter en kæmpe europæisk solbærhøst sidste år.
En iPhone og en skanner styrer høsten af 500 ton sødkirsebær hos Danfrugt.
Forklaringen skal findes i EUs tilskudspolitik. Polske avlere har i en årrække fået økonomisk støtte fra EU til at plante nye arealer uden at se på, om der overhovedet er mulighed for afsætning. Det er medvirkende til, at hele den europæiske solbærproduktion nu sunket i knæ, og at alle i år har solgt solbær til langt under produktionsprisen.
8
For at få balance i produktion og forbrug skal 25-30 procent af solbærplantagerne ryddes. Det kan for eksempel ske med en ophørsordning, hvor man forpligtiger sig til ikke at plante solbær igen de næste fem-syv år. Desuden skal vi lægge pres på industrien for at få flerårige kontrakter på pris og mængde. Et stabilt samarbejde mellem bæravlere og industri er afgørende for fremtiden.
Surkirsebærrene skuffede i år – både i udbytte, kvalitet og pris.
28
For 10-15 år siden blev danske solbær primært produceret på mindre arealer og havde ikke afgørende betydning for bedriftens økonomi. I dag dyrkes tre fjerdedele af danske solbær af 10-12 avlere, hvis økonomi i høj grad er afhængig af denne produktion. Hvis vi tager højde for afskrivning og genplantning skal afregningspris ligge på 4,00-4,50 kroner per kilo solbær ved et udbytte på 7,5-8,0 ton per hektar i gennemsnit over 10 år.
Naturbruget Vasen er lukket, men Pia Arentoft og Jan Tvede vil videreudvikle deres begreb ”Naturbruget” til et koncept.
Vore dyrkningsrådgivere skal også på banen. Vi skal have et bud på, om antallet af behandlinger med plantebeskyttelse kan reduceres. I dag bruger vi 6.000-7.000 kroner per hektar til plantebeskyttelse. Det beløb kan måske også nedbringes ved kritisk valg af billigere midler. Dansk Bærdyrkerforening har efter den megen omtale i medierne i august måned har kontakt til både folketingspolitikere samt Dansk Gartneri og Fødevareøkonomisk Institut, der vil arbejde på at undersøge danske rammevilkår i forhold til andre EU-lande. Svaret herfra kan forhåbentlig hjælpe danske bæravlere til at tage en beslutning om deres fremtid.
32 Konsulent Lars Møller mødte et sælsomt syn i en økogulerodsmark: en snylteplante kaldet silke.
Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Anders Sørensen Formand Dansk Bærdyrkerforening
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk
Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Anita Gustavsen agu@vfl.dk Tlf.: +45 87 40 66 01
Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15
Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 954 kr. + moms. Udland: 1.057 kr. + moms Unge under uddannelse: 518 kr. + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
541-867 Svanemærket tryksag
Oplag 1.200. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 10/09/14. ISSN 1601-6114
3
W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Høje mandelpriser efter tørke
Flere MadMarkeder på vej
En knastør sommer i Californien betyder, at prisen på mandler er på det højeste niveau i ni år. Den store stat på den amerikanske vestkyst står for 80 procent af den globale leverance af mandler, og derfor går tørken hårdt ud over verdensmarkedet. Det skriver Fødevare Watch ifølge Financial Times. Markedsprisen for et kilo mandler er oppe på 42 kroner, hvilket er det højeste niveau siden 2005. Bekymringer for tørke får sammen med en større efterspørgsel prisen på mandler til at stige ifølge den administrerende direktør i CG Hacking, som handler med nødder. Tørken i Californien truer hele statens landbrugssektor, som er den største i hele USA.
Den økologiske dagligvarekæde MadMarked, der sælger lokale og økologiske råvarer, åbner to nye butikker inden nytår. Det skriver Food-Supply.dk. MadMarked slog dørene op til sin første butik i 2013 i Præstø, og siden er tre butikker kommet til i Store Heddinge på Stevns, Skovsgård på Langeland og Lynæs ved Hundested. Direktør Birgitte Escherich forventer, at de to nye butikker åbner i løbet af efteråret, men hvor er fortsat uvist. Hun fortæller, at hun er dialog med flere partnere over hele landet. - Så det kunne blive i Nibe, Aabenraa, Stege, Vordingborg, Karrebæksminde, Sorø, Ringsted, Køge, Roskilde, Horsens eller Silkeborg, siger hun. MadMarked er et alternativt dagligvarekoncept baseret på økologi og lokalt producerede varer samt et dagligt varierende udvalg af frisklavede salater og ’take-away-venlige retter’. Indehaveren af et MadMarked skal blandt andet kunne drive et lille bageri og producere mad ud af de lokale råvarer.
Økologer får hjælp til nye varer Erhvervs- og Vækstministeriet giver en økonomisk økonomisk håndsrækning på 15 mio. kroner til Økologisk Økologisk Landsforenings Fødevarerådgivning, så små økoøkovirksomheder kan skubbe idéer ud over rampen. - Det bobler med idéer til nye, økologiske proprodukter rundt omkring i landet. Vores erfaring er, er, at mindre producenter lettere opnår succes, når når de får tilført lidt ekstra viden om mulighederne mulighederne i markedet, emballage samt salgsstrategi, siger siger Henriette Winther, fødevarerådgiver i Økologisk Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse. - De nye produkter kan eksempelvis komme fra fra mosterier, frugtfrugt- og oggrøntproducenter, grøntproducenter,gårdmejegårdmejerier, rier, ogog charcuteriproducenter, charcuteri-producenter, somsom kaster kaster sig ud sigi ud at forarbejde i at forarbejde egneegne varer,varer, til gavn til gavn for vækst for vækst og jobs og jobs på landet. på landet. Vi kan Vi kan rådgive rådgive demdem om,om, hvilke hvilke muligheder muligheder og huller og huller derder er ier markedet, i markedet, og og hvor hvor de de kankan skabe skabe sig sig en en forretning forretning uden uden alt alt for for voldsom voldsom konkurrenkonkurrence, ce, siger siger Henriette Henriette Winther. Winther.
Kiwi fjerner momsen
BIRGITTE ESCHERICH – Stifter af dagligvarekæden MadMarked. Foto: Madmarked.net.
Ukrainere høster i Polen Antallet af ukrainske høstarbejdere i polsk frugtavl er stigende. I år har cirka 200.000 sæsonarbejdere af ukrainsk nationalitet arbejdet på polske frugtavlsbedrifter. Det er vanskeligt for polske frugtavlere at finde arbejdskraft af egen nationalitet. Ifølge formanden for foreningen af polske frugtavlere, Miroslaw Maliszewski, vil polakkerne hellere have fast arbejde end sæsonarbejde. Det skriver fagbladet Fruitteelt. Derfor henter polske frugtavlere høstarbejdere i Ukraine – oplagt, fordi der ikke er nogen sprogbarriere. Ukrainerne er glade for at få arbejde, fordi de befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. Sæsonarbejdere fra Ukraine er billig arbejdskraft i Polen, idet de får 7-8 zloty i timen, skriver fagbladet. Det svarer til 12,50-14,15 danske kroner i timen.
Som den første dagligvarekæde i Danmark fjerner discountkæden Kiwi momsen på frugt og grønt - også den økologiske - i sine 104 butikker landet over. Det betyder, at prisen sænkes med 20 procent, som trækkes ved kassen. Betingelsen er, at kunden er medlem af Kiwis loyalitetsprogram, som i forvejen giver rabat på 10 procent på alle økologiske varer. - Vi er jo de nye på discountmarkedet, og vi har ønsket at distancere os markant fra konkurrenterne. Da vi spurgte kunderne, hvordan de mente, at vi kunne gøre det, var svaret, at alle skulle have råd til sunde fødevarer, og at den bedste måde var at skære momsen af frugt og grønt, fortæller kædedirektør Carsten Hansen. Kiwi har tidligere fjernet momsen i korte perioder, hvilket førte til en stigning i salget på 30-40 procent, men denne gang er der ingen slutdato på. Momsfri frugt og grønt startede i Kiwi den 30. august. 4
FRUGT & GRØNT september 2014
KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Tomater og kartofler skal have mere smag
Lokale producenter får eget køkken i Irma-butik
Gartneriet Knud Jepsen A/S i Hinnerup samarbejder med en gruppe forskere om at ændre planternes egenskaber, så de bliver mere smagfulde, skriver Politiken.dk. Planen er at skabe nye, mere robuste planter, som kan vokse ved høje temperaturer, tørke og uden ret meget næring, for det kan give grønsager og frugt med mere smag end dem, vi kender i dag. - Hvis planterne vokser lidt langsommere, sker der en opkoncentrering af indholdsstoffer i planten. Sammensætningen af smagsstoffer bliver nok ikke meget anderledes, men smagsoplevelsen bliver forhåbentlig bedre, fortæller Kai Lønne Nielsen, der er udviklingschef i Knud Jepsen A/S til Politiken.dk. I første omgang er det lykkedes at ændre en stueplante, men i løbet af tre til fem år forventer selskabet at kunne sende ændret basilikum, peberfrugter, tomater og kartofler på markedet. Gartneriet har modtaget 2,5 mio. kroner fra Erhvervsstyrelsen til at fremstille prydplanter og højværdiafgrøder som tomater og kartofler i en mere robust og miljøvenlig udgave.
Et helt ny type butik giver nu små lokale, fødevareproducenter mulighed for at promovere og tilberede deres unikke produkter i et butikskøkken. Det er Irma-kæden, der den 22. august åbnede en anderledes fødevarebutik ved Axelborg i hjertet af København. Butikken har særligt fokus på lokale, danske fødevarer og har derfor bygget et køkken, hvor producenterne selv kan komme ind og lave mad af egne råvarer og ikke nødvendigvis varer, der står på Irmas hylder i forvejen. - Vi tror, kunderne vil sætte pris på at kende fødevarens kvalitet og historie, forklarer kædedirektør for Irma, Jesper Uggerhøj, der ønsker, at der hele tiden kan blive lavet mad i butikken. Irma kalder selv konceptet for fremtidens fødevarebutik, der er blevet til i samarbejde med Landbrug & Fødevarer. Rugekasse Direktør Sussie Ekstrand fra Landbrug & Fødevarer betegner den nye butik som en rugekasse. - Små producenter, som vil prøve deres produkt af, eller som har noget helt nyt, der er på vej, kan gøre det i den nye Irma-butik. Også store producenter, der har unikke produkter, kan gøre brug af køkkenet til at teste varen af, inden den eventuelt senere skal ud i andre Irma-butikker, siger Sussie Stærk Ekstrand.
Storkøkken vil have lokale råvarer Fælleskøkkenet, der er ejet af Region Sjælland samt Guldborgsund og Lolland Kommune, har som mål at få flere lokale råvarer i gryderne. Næste gang det kommunale storkøkken skal sende sine leverancer af råvarer i udbud, vil den nyansatte køkkenchef, Kirsten Skovsby, stile efter at lægge ordrene hos lokale producenter af fødevarer. Det skriver folketidende.dk. Fælleskøkkenet er frem til 2017 bundet af de fireårige kontrakter, der sikrer omsætning til tre firmaer i Jylland og København. - Vi er bundet af de aftaler, der er lavet. Men vi skal allerede nu i gang med at forberede, at det spirende mekka af fantastiske, lokale råvarer, der dyrkes på Lolland-Falster, kan komme ind i vores produktion, når vi skal lave et nyt udbud. De lokale producenter har også brug for tid til at finde sammen i selskaber, der kan levere den volumen, vi efterspørger, siger Kirsten Skovsby til avisen.
Spis blomster og hold dig sund Spiselige blomster er almindelig anvendt i regionale køkkener i Asien, Mellemøsten og Europa for at give smag, aroma eller farve til kosten, både i hovedretter, salater og desserter eller blended i drinks. Et amerikansk studie viser, at spiselige blomster kan være med til at forebygge kroniske sygdomme, fordi de har et højt indhold af phenoler og antioxidanter. Det skriver Hortibizz på baggrund af resultater publiceret af Institute Food Technologist. Phenolindholdet i blomsterne hæmmer inflammation og karsygdomme samt visse cancerformer.
IRMA MED KØKKEN – Den nye Irma, der er fyldt op med danske varer, har til huse på Axelborg. Foto: Irma.
Lyserøde blåbær Blåbær er blå. Ja, det er stort set alle, men der findes faktisk også en lyserød variant, nemlig sorten Pink Lemonade, der er forædlet i USA. Pink Lemonade er en krydsning mellem en række forskellige arter af blåbær, blandt andre Vaccinium ashei, Vaccinium darrowii, og Vaccinium corymbosum. De fleste genetiske træk synes at komme fra Vaccinium ashei, der er kendt for at trives i tørt og varmt klima og producere søde bær. Busken vokser hurtigt og kan blive meterhøj med grene, der har tendens til at hænge. Bestøversorter er afgørende. Frugterne er først rigtig modne, når farven på bærrene er pink. Høsttidspunktet i USA er i juli til september afhængig af klimaområde. Hvornår, høsttidspunktet ligger i Danmark, må komme an på en prøve. Smagen af Pink Lemonade skulle ligne smagen af traditionelle storfrugtede blåbær. PINK LEMONADE. Foto: Plantetorvet.
FRUGT & GRØNT september 2014 5
DIGITALISERING
En skanner og en iPhone styrer høsten Danfrugt i Skælskør har i år høstet flere hundrede ton sødkirsebær af god kvalitet. Håndteringen af høstarbejdet er blevet digitaliseret, så det ikke længere er nødvendigt med papir og blyant – kun en skanner og en iPhone. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK
Et digitalt system til at styre høsten af sødkirsebær gør det muligt for Danfrugt at høste flere hundrede ton sødkirsebær og samtidig
have automatisk styr på såvel aflønning som bærkvalitet og høstmængde i de enkelte sorter i plantagen. - Det er tredje sæson, vi anvender det digitale system, der gør, at vi i år har håndteret plukning af 500 ton bær med 250 akkordansatte polakker og rumænere, fortæller produktionschef Morten Tønder, der har arbejdet for Danfrugt i seks år. Stregkode på række, kasser og teams - Systemet fungerer på den måde, at alle trærækker i marken er forsynet med en stregkode, og det samme er alle vores sammenklappelige europol-kasser. Plukkerne var i år opdelt i 25 teams med 10 personer i hvert team. Alle plukkere i hvert team har en fælles stregkode, og hver plukker sætter selv en stregkode på de kasser, han eller hun fylder, forklarer Morten Tønder og tilføjer, at den enkelte kan høste 1525 kilo i timen. Kasserne bliver hentet og kørt hjem af et mand
skab, som samtidig foretager det digitale re gistreringsarbejde. - Udkørselsmandskabet, der henter kasserne inde i rækkerne på en lille vogn, er udstyret med en iPhone og en skanner. Mandskabet starter med at skanne stregkoden på trærækken, og derefter åbner de for databasen på deres iPhone, som er monteret på håndledet. Efterfølgende skanner de stregkoderne på alle de kasser, der hører til rækken – både kassens stregkode og teamets stregkode. På den måde bliver alle datasæt fra marken samlet i den samme centrale database. Vægt og klassificering Når kasserne kommer hjem til Danfrugts fa briksanlæg, kører de allerførst igennem et hydrokøleanlæg, så bærtemperaturen i løbet af få minutter kommer ned på et par grader. Der efter bliver hver enkelt kasse skannet og vejet, og kvaliteten af bærrene bliver klassificeret i tre grupper.
SKANNING – På hver kasse skanner Lukas både kassens og teamets stregkode. På hans arm sidder en iPhone, der modtager data fra skanneren. Efter skanning sendes det samlede datasæt til en central database. 6
FRUGT & GRØNT september 2014
DIGITALISERING
som giver os overblik over høsten og hele flowet af data, siger Morten Tønder, der tidligere har arbejdet med logistik og kvalitet hos en frugtsammenslutning i New Zealand. - Systemet er super. Vi har fået rigtig godt styr på tingene, og det er en kæmpe fordel også i forhold til vore kunder. Flere sødkirsebær på vej Danfrugt har indtil videre seks sæt skannere og iPhones, som de bruger i forbindelse med høst af sødkirsebær, æbler, pærer og blommer. Indtil videre er der plantet 85 hektar sødkirsebær. Målet er mindst 100 hektar, og alle skal overdækkes med regntag. - Med det nye digitale system kan vi sikkert godt håndtere endnu større mængder. Faktisk har systemet fordoblet vores kapacitet i sødkirsebær, så vi har ikke problemer med at følge med,
Danfrugt Skælskør A/S Sødkirsebær Surkirsebær Solbær Æbler Pærer Blommer
85 hektar 183 hektar 53 hektar 28 hektar 25 hektar 3 hektar
selv når der er allermest travlt, fastslår Morten Tønder, der overvejer endnu en effektivisering. - Vi søger efter nogle større høstenheder, så plukkerne selv kan skubbe dem til enden af rækken. Vi vil nemlig gerne have, at alle sødkirsebær er nedkølet til to grader højst to timer efter, de er plukket, lyder visionen fra produktionschefen. n
MORTEN TØNDER – Produktionschefen er glad for investeringen i det nye digitale databasesystem, der styrer høsten af sødkirsebær. - Bær i klasse A er en særlig kvalitet, der udløser en bonus på 10 procent til teamet. De fleste bær er klasse B – en pæn og god kvalitet, der aflønnes med normal akkordtakst, forklarer Morten Tønder og siger, at hvis der er noget alvorligt med kvaliteten, kommer bærrene i klasse C, og teamet bliver trukket 10 procent af akkorden. Men det sker sjældent. Alle data overføres også til den centrale database, hvorfra administrationen kan udtrække en lang række af oplysninger i et excel-ark. Data anvendes blandt andet til lønudbetaling og til registrering af udbytter i de enkelte sorter, kvalitet, og hvor meget de enkelte teams har plukket og hvornår. Slut med papir og blyant Danfrugt har i løbet af fem uger denne sommer høstet cirka 500 ton sødkirsebær på 65 hektar i 18-20 forskellige sorter. - Uden det digitale system kunne vi slet ikke håndtere høst af så store mængder sødkirsebær, som vi efterhånden har fået. Udbytterne er steget hvert år fra 32 ton i 2008 til 160 ton i 2011, som var det sidste år, vi anvendte papir og blyant. Dengang kørte rundt med et plukketog i marken og indsamlede de høstede kirsebær. Hver gang en plukker havde en spandfuld, noterede vi på et stykke papir, så vi havde styr på udbytterne. Plukkerne høstede på timeløn, men det fungerede ikke optimalt i forhold til kvaliteten. - Derfor søgte vi efter et enkelt og digitalt sy stem, som vi selv kunne håndtere. Vi faldt over databasesystemet FileMaker fra Apple, der kun kræver en iPhone og en skanner. I samarbejde med et udviklingsfirma fik vi skabt et system,
VÆGT – Hjemme på fabrikken bliver bærrene vejet og klassificeret, og stregkoden skannes.
Sorterer to ton sødkirsebær i timen Danfrugt har i denne sæson skiftet deres to år gamle sortereanlæg til sødkirsebær ud med et nyt, større og mere avanceret, højteknologisk anlæg. I det nye anlæg bevæger bærrene sig i én lang linje fra de hældes i koldt vandbad, via elektronisk sortering efter størrelse, farve og kvalitet, til de er pakket i bakker eller kasser klar til salg. Bløde bær sorteres fra Det italienske anlæg fra Unitec er unikt, fordi det kan sortere bærrene efter overfladefejl, uregelmæssig form og blødhed. Sorteringen efter blødhed er en kæmpe fordel. - Nu er vi helt sikre på, at vi kun har faste bær i bakkerne. Vi har ikke fået en eneste reklamation i år. Det skyldes blandt andet det fine vejr, men også at maskinen kan sortere de bløde bær fra, som det menneskelige øje ikke har en chance for at finde. Det er en kæmpe gevinst, at der nu kun kommer faste og ensartede bær ud i butikkerne, siger Morten Tønder og pointerer, at de kunne have solgt endnu flere bær i år. 90 procent af sødkirsebærrene går til danske kæder, mens de sidste 10 procent eksporteres til blandt andet Tyskland, Sverige og Belgien. 30 ton om dagen Det nye anlæg, der er det første af sin art i Europa til sødkirsebær, koster 6,5 mio. kroner. - Anlægget kan sortere mindst to ton sødkirsebær i timen, og med to holdskift når vi 30 ton sødkirsebær på en dag. Det nye anlæg har tredoblet vores kapacitet med samme antal medarbejdere, som vi havde på det gamle, nemlig 19 mand.
FRUGT & GRØNT september 2014 7
UPS...
Jeg kan ikke læse flere sider
Hvad gør jeg nu?
Bestil abonnement på bladet her 2014 Nr. 1 · JANUAr
– og få bladet sendt direkte hjem i din postkasse.
Bladet indeholder aktuelle artikler om forskning, dyrkning og salg af frugt, bær og grønsager. Erhvervsbladet Frugt & Grønt er bladet, hvor alle branchens faglige arrangementer offentliggøres. Vi er med, hvor det sker. ten i 2014 : Nye tider for sprøj
ed Et syn giver sikkerh
Side 42-43
re frugt-, bær- og grønsagsavle Erhvervsbladet for
TEMA: DEN KOMME
NDE SÆSON
LÆS MERE