GASenergi 2-2021

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 2 • Juni 2021

Tema: Gassens rolle i energisystemet Energinet har sat gang i en langsigtet udviklingsplan, der skal sikre viden gassystemet.

Torben Brabo står i spidsen for grøn gas i Europa.

Biogas sætter skub i den grønne omstilling.

WGC2022.ORG

28th World Gas Conference 23-27 May 2022 | Daegu, Korea

Registration Enquiries

registration@wgc2022.org

General Enquiries

info@wgc2022.org

Exhibition Enquiries

exhibition@wgc2022.org

Sponsorship Enquiries

sponsorship@wgc2022.org

HOST ASSOCIATION

HOST PARTNER

PRESENTED BY

Indhold Nr. 2 • Juni 2021

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

20 TEMA: Vores bioaffald kan blive til CO2-neutral biogas og grøn gødning.

30 Baltic Pipe er blevet ført i land på Houstrup Strand i Vestjylland.

4

Leder: Biogas er en afgørende medspiller i kampen for ...

6

TEMA: Der er kunder til biogassen

8

TEMA: Dansker i front for grøn omstilling af ...

12

Årets virtuelle Gaskonference 2021

14

Grøn gas får Danmark til at nå klimamål hurtigere end ...

16

TEMA: Aalborg Portland skifter fra kul til gas

18

TEMA: Fremtidens gassystem under LUP

20

TEMA: Danskernes husholdningsaffald rummer stort ...

22

Gaskunderne tager stilling til deres fremtidige opvarmning

24

Danmarks første anlæg til produktion af flydende ...

30

Baltic Pipe bliver lagt ned på Nordsøens bund

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 2 • 2021

3

LEDER

Biogas er en afgørende medspiller i kampen for en grøn fremtid I skrivende stund er 49 biogasanlæg tilkoblet gasnettet. 7 nye kom til i 2020, og flere er på vej i 2021.

Sidste år nåede andelen af biogas i nettet op på 21,2 procent. Det er tæt på en fordobling af biogas på bare et år. Det er forventningen, at der i 2023 vil være 30 procent biogas i gasnettet, mens der i 2040 er potentiale for, at al dansk gasforbrug består af gas fra vedvarende energikilder.

Søren Eriksen Formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk

Den (bio)gas kan med fordel bruges i industrien, hvor den kan være med til at reducere CO2-udledningen betragteligt. Den mulighed er der heldigvis allerede blevet taget hul på. Det gælder fx den 115 km lange gasledning, det politisk er blevet besluttet at anlægge til Lolland-Falster. For Nordic Sugar, der i dag er den næststørste CO2-udleder i Danmark, betyder gasledningen, at udledningen af CO2 vil blive nedbragt med 51.000 tons, når energiforsyningen omlægges fra kul og olie til gas på de to sukkerfabrikker – i første omgang til naturgas og kort efter til biogas, når de to nye biogasanlæg, der skal levere biogassen, er blevet etableret. I 2019 udledte sukkerfabrikkerne 162.000 tons CO2!

Også cementproducenten Aalborg Portland går over til, i første omgang, naturgas og senere biogas. Når det sker fra foråret 2022, betyder det en CO2-reduktion på 800.000 tons per år fra fabrikken.

Isoleringsgiganten ROCKWOOL har siden nytår brugt biogas i produktionen på sine danske fabrikker. Det betyder helt konkret en samlet CO2-reduktion på mere end 70 procent.

Foruden at biogassen er med til at gøre energiforsyningen grønnere og bidrager til at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion, er den grønne gas også med til at øge forsyningssikkerheden herhjemme og gøre os mindre afhængige af gas udefra. Kort sagt er anvendelse af biogas i industrien en nødvendighed for at nå de fastsatte mål for CO2-reduktion til tiden.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 2, juni 2021

Arne Hosbond, Erhvervsakademi MidtVest

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

110. årgang

Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Carsten Cederqvist, Gastech Energi

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Carsten Rudmose, Evida

Udgives: 2021:

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Annoncesalg

Udkommer i uge 39 - 2021

17/3, 7/6, 27/9 & 7/12

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Jan K. Jensen, DGC, formand

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Malene Hadrup, Evida

tlf. 7610 1156

senest mandag 28/8 2021.

Energinet arbejder med en udvik-

Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark

nh@rosendahls.dk

lingsplan for både el og gas.

Foto: Energinet

4

GASenergi • Nr. 2 • 2021

Næste nr. af GASenergi

Grønne Gasdage – hvad er nu det?

Grønne

Gasdage 2021 Vi har moderniseret Gastekniske Dage for at favne en gassektor i udvikling. Derfor har konferencen både fået nyt setup og nyt navn.

Det er stadig 2 dage fyldt med spændende indlæg delt op på 6 forskellige emner – og udstilling.

Produktion og lagring

Sikkerhed og miljø

Hør bl.a. Anders Larsen, GreenLab Skive

Hør bl.a. Helle G. Nygaard, DGC

Forretningsudvikling

Rammevilkår

Hør bl.a. Jonas Svendsen, Nature Energy

Hør bl.a. Søren Assenholt Muff, SIK

Marked og kunder, afsætning

Anvendelse, teknik og anlæg

Hør bl.a. Anders Hasselager, Gate 21

Hør bl.a. Michael K. Jensen, EC POWER

Du kan også høre Tejs Laustsen Jensen, Brintbranchen, om brintens rolle i det grønne gassystem Thomas Uhd, Aalborg Portland, om konvertering til grøn gas Ole Kalør, Evida, om Evidas rolle i fremtidens energisystem

X

Sæt

i kalenderen

21.-22. september 2021 LEGOLAND Hotel og Konference Læs mere på danskgasforening.dk

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

Der er kunder til biogassen Den grønne omstilling har det seneste år taget fart. Det er ikke længere kun vindmøller og solceller, som vækster. Beslutninger om energiøer på Bornholm og i Nordsøen, investeringer i Power-to-X-anlæg i Skive og Esbjerg samt tæt på 500 MW termisk kapacitet for store varmepumper og 142 store solvarmeanlæg i fjernvarmesektoren er eksempler på, at der investeres massivt, og den grønne omstilling tages alvorligt. Men hvad med gassektoren?

Tekst Kim Behnke Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk

Der er heldigvis også gang i den grønne omstilling af gassektoren for at udfase den fossile naturgas og erstatte den med biogas eller biometan (opgraderet biogas). Biogasområdet er blandt de mest oplagte til at sikre optimal sektorintegration, og at vi som samlet energisystem

kan hjælpe med at nå det ambitiøse 70 % klimamål. Landbruget kan levere affald og gylle til biogas.

Opgraderet biogas kan levere vigtigt brændsel til bl.a. fjernvarmesektoren eller industrien med høj forsyningssikkerhed. Industri og fjernvarme kan udfase naturgas. Den type sammenhængende systemløsninger er vi kun lige begyndt at se omridset af.

Glemmer vi forsyningssikkerheden?

Der er rigelige mængder el fra sol og vindkraft, når vejrforholdene tillader det. På den vindstille nat er der også brug for el og varme.

Og med stigende elektrificering af varme, industri og transport bliver

6

GASenergi • Nr. 2 • 2021

afhængigheden af den stabile elforsyning markant øget. Uden fossile brændsler er der behov for fleksible og lagerbare brændsler med høj forsyningssikkerhed. Det er biometan et rigtigt godt bud på.

Samfundsøkonomisk er det oplagt at fastholde gaskedler, -motorer og -turbiner i el- og varmesektoren. De skal dog have grønne brændsler, ellers bidrager de ikke til, at el og fjernvarme i 2030 skal være baseret på vedvarende energi. Men disse produktionsanlæg vil få en ny rolle.

Solvarme, overskudsvarme, geotermi og store varmepumper vil blive den nye grundlast med over 6.000 driftstimer om året. Anlæg baseret på gas – biometan – er fremragende til at levere spids- og reservelast.

Dels er gassen nem at lagre, dels er forsyningssikkerheden høj. Det vil

GAS OG FJERNVARME – I MORGEN Gas og fjernvarme har mange fælles muligheder – i dag og i morgen.

I morgen

I dag

23 %

Naturgas Biogas

Kraftvarme

Kraftvarme

Kedler

Kedler



Fjernvarme

blive det nye energimiks, med en vigtig rolle til gassektoren.

Hvad er forudsætningerne?

Den vigtigste forudsætning for, at kunderne vil fastholde grøn gas som et vigtigt brændsel, er, at arbejdet med udvidelse af biogasproduktion og -opgradering ikke går i stå.

Andelen af grøn gas i gasdistributionen skal hele tiden stige. Så vil fjernvarmeselskaber og industrien kunne fastholde gassen som brændsel under den grønne omstilling. Den næste forudsætning er, at gassen er konkurrencedygtig. Her er pris og tariffer vigtige. Særligt tarifferne skal afspejle, at gassen er et brændsel til spids- og reservelast og ikke længere grundlast. Men endnu vigtigere skal CO2-afgifterne laves om. Et fjernvarmeselskab skal i dag betale fuld CO2-afgift, uanset hvor meget grøn gas der er anvendt. Er et værk over 20 MW, skal det også købe CO2-kvoter for den grønne gas. Den dobbeltbeskatning må væk.

Kunne fjernvarmeselskabet så ikke bare købe oprindelsesgarantier til dokumentation af den anvendte grønne gas? Nej, for Forsyningstilsynet har besluttet, at fjernvarmeselskaber hverken må købe oprindelses-

El

Biogas Naturgas



Fjernvarme

garantier på el- eller gasleveringen.

De kalder det en ’ikke-nødvendig omkostning’. Det går ikke.

Der savnes også præcise regler for, hvem CO2-fordelen tilfalder fra biogas/biometan. Er det landmanden eller kunden fra transport, industri eller fjernvarme?

Fjernvarme og gas skal samarbejde De politiske aftaler betyder, at de private gaskedler nu skal udfases mod 2030. Mange steder er fjernvarme et godt alternativ. Kunderne skifter fra én kollektiv forsyning til en anden. Men der er også steder, hvor fjernvarme ikke er den rigtige løsning, bl.a. på grund af nettabet.

Netop nettabet er – modsat gassen – en udfordring for fjernvarmen.

Derfor er der her en særlig samarbejdsmulighed mellem fjernvarme og gas. Hvis der fx på en skole eller et idrætsanlæg sker tilslutning til fjernvarmen, så bør det hver gang undersøges, om de eksisterende gaskedler med fordel kan blive på stedet og indgå som lokal spids- og reservelast. Det giver mindre energitab og god udnyttelse af gassen som det fleksible brændsel.

Et andet område til oplagt sam-

El

arbejde er biogassens sommerudfordring. Fjernvarmen kender sommerudfordringen alt for godt, da den er dimensionerende for, hvor store solvarmeanlæg og eldrevne kollektive varmepumper der kan bygges.

Fjernvarmesektoren kommer til at investere i termiske varmelagre og flere transmissionsanlæg. Det åbner op for at kunne lagre energi effektivt, og det åbner for sektorsamarbejde mellem biogas/opgradering og fjernvarme til fælles samarbejde om sommerudfordringen.

Effektivisering via sektorkobling Fjernvarmen vil i stigende grad blive baseret på at genbruge varme fra andre processer. Det uanset om det er varme fra et datacenter eller et supermarkeds køleanlæg. Fjernvarmen kan nyttiggøre varme, som ellers bortkøles, hvad enten det er fra et spildevandsanlæg, et nyt Powerto-X-anlæg eller et biogas-/opgraderingsanlæg. Det kunne være flot, om vi sammen kunne effektivisere både biogas og fjernvarme gennem sektorkoblinger. Vi tager varme og slam fra rensningsanlæg, laver biogas, opgraderer til gasnettet og udnytter varmen til fjernvarme hele vejen.

Solvarme, overskudsvarme, geotermi og store varmepumper vil blive den nye grundlast med over 6.000 driftstimer om året.

Foto: Dansk Fjernvarme

GASenergi • Nr. 2 • 2021

7

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

Dansker i front for grøn omstilling af de europæiske gassystemer Interview med Torben Brabo

Siden november 2020 har Torben Brabo været præsident i den europæiske sammenslutning Gas Infrastructure Europe, GIE. Det er hans opgave at få 70 gasinfrastrukturselskaber fra 26 nationer til at arbejde sammen om det fælles EU-mål om klimaneutralitet i 2050.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Med egne ord blev Torben Brabo valgt: ”fordi han forstår sektorkobling, og fordi vi i Danmark som frontrunnere i omstillingen er transparente, og vi samarbejder med alle helt åbent.” Derudover ser han to formål for sig selv: ”Jeg kan tage danske og nordiske erfaringer og viden med og prøve direkte at påvirke udviklingen i EU. Men også få elsektoren til at spille bedre sammen med

8

GASenergi • Nr. 2 • 2021

gassektoren som en mere ligeværdig medspiller. For at EU kommer i mål med klimaneutralitet i 2050, er der behov for at samtænke elsystemer og gassystemer. Vi skal på forskellige stadier bruge en række nye teknologier og grønne gasser, bl.a. biogas og brint. Med vores infrastruktur – rørledninger, gaslagre og LNG-terminaler – kan vi skabe rygraden i fremtidens brintinfrastruktur og

sikre, at energisystemerne bliver integreret. Og at det sker billigst muligt. Og så vil jeg selvfølgelig også gerne sætte mit fingeraftryk på den grønne omstilling af de europæiske gassystemer,” forklarer han.

Da Torben Brabo blev valgt til præsident i den europæiske sammenslutning Gas Infrastructure Europe, GIE, var det med titlen administrerende direktør i Energinet

Torben Brabo fra Energinet er frontfigur for Gas Infrastructure Europe, GIE. Han har til at opgave at få 70 gasinfrastrukturselskaber fra 26 nationer til at arbejde sammen om det fælles EU-mål om klimaneutralitet i 2050. Foto: Energinet

Gas-TSO. Siden har en organisationsændring internt i Energinet, hvor gas og el er blevet samlet i ét fælles selskab, betydet, at Torben Brabo har fået en ny og central rolle i Energinets europæiske og internationale arbejde. Han skal være formand for bestyrelsen i Energinets Associated Activities, der hjælper en række lande rundt om i verden med at omstille til grøn energi og skabe globale klimagevinster.

Stærkt udgangspunkt Da Torben Brabo tiltrådte som præsident for GIE, havde han allerede et solidt fundament at arbejde ud fra.

For han var med til at udarbejde den strategi, der bliver arbejdet efter, og han var med til den reorganisering af GIE, der har fundet sted de senere år. Bl.a. er alle fossile navne fjernet fra arbejdsgruppernes overskrifter for at sende et andet signal end hidtil. Nu skal signalet være meget mere grønt, ligesom GIE også har udviklet sig til at blive en proaktiv og positiv sammenslutning.

”Vi har en fælles strategi, og det er den, der ligger på bordet. Alle medlemmerne af GIE kan godt se, at vi ikke kommer tilbage til tornerosesøvnen, fordi så bliver man købt eller slugt eller går til grunde, og langt de fleste vil i virkeligheden gerne den grønne udvikling.”

Og gassektoren var ifølge Torben lidt længe om at vågne op og få øje på, hvad der foregik: ”Når man går 10 år tilbage, så sov gassektoren tornerosesøvn. Man overså den revolution, der egentlig foregik i forhold til VE-energi. De sidste 6-7 år er det gået rigtig stærkt. Tidligere var der ikke ret mange, der søgte ind til gassektoren. Ansøgerne kom til Energinet, fordi de troede skulle arbejde med el. Sådan er det bestemt ikke mere. Vi har lige så stærke ansøgere, som el har. Nu oplever vi det opbrud, der var i el for 10-20 år siden. Gasfolket er meget åbent og vant til at arbejde i en meget lang værdikæde, hvor vi tænker på tværs af mange lande i modsætning til el, der er mere nationalt og regionalt

orienteret. Gassen flyder reelt fysisk over 3-4000 km,” siger han.

Forskellige lande kræver forskellige løsninger Hvordan favner man så udfordringen med at få et samarbejde til at fungere mellem 70 gasselskaber fra 26 lande med vidt forskellige udgangspunkter i forhold til gasinfrastruktur?

For Torben Brabo ligger svaret lige for: ”Fælles strategi, tæt dialog med medlemmerne, flere fælles møder, hvor vi vender de strategiske emner og innovative løsninger, og så en stor grad af åbenhed.”

For som han siger: ”så starter landene vidt forskellige steder i forhold til naturressourcer, infrastruktursammensætning og industrielt mix.” ”Uanset hvor landene befinder sig nu, kræver klimamålene for 2030 og 2050 en enorm forandring i alle lande og hos alle selskaber. Derfor passer det ikke med én enkelt løsning, og på den måde har det hjulpet, at få EU-Kommissionen og EU-regula-

GASenergi • Nr. 2 • 2021

9

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

torerne med på den fortælling, der hedder, at vi er så forskellige, at det kræver forskellige veje mod målet,” slår Torben fast.

Der kan både være tale om energimix med kul, olie, gas, vind, og det kan også være graden af, hvor hurtigt brint eller sektorkobling reelt kan blive introduceret i et land.

Forsyningssikkerhed eller grøn gas Den decentrale udvikling kan ifølge Brabo være rigtig smart, når der findes flere hundrede store energiintensive virksomheder i Europa, som bruger naturgas eller olie/kul, der kan konverteres til brint: ”Det der med at tro, at hele EU skal have ”motorveje” på den korte bane, der flyder med brint, det er slet ikke nødvendigt. Måske er det nok med nogle solceller eller vindmøller lokalt. Tingene kommer i trin, og alle

10

GASenergi • Nr. 2 • 2021

udvikler sig. På den længere bane forventes infrastrukturen at ”smelte” sammen, og et såkaldt European hydrogen backbone vil materialiseres.” ”For mens brint er langt fremme i Nordvesteuropa – fx i Holland og Tyskland, hvor der er et politisk ønske om hurtigt at konvertere den tunge industri til brint – så er der fx i Østeuropa en masse kul og olie, der hurtigere og billigere kan konverteres til naturgas. Landene starter altså på forskellige ståsteder, og deres udviklingsveje vil være forskellige,” forklarer Torben Brabo og fortsætter: ”Mens Polen og Østeuropa er i den grønne omstillings 1. halvleg, er vi selv i 2. halvleg, og den skal de så igennem bagefter. Noget, der betyder meget for Polen og Østeuropa i det hele taget, er forsyningssikkerheden. Hver gang det bliver vinter, kan de blive bekymrede for, om de kommer til at sidde en uge uden na-

turgas i periode, hvor det er meget koldt, og den usikkerhed driver også ønsket og behovet for Baltic Pipe med gas fra Norge.”

Så mens Danmark og resten af Nordvesteuropa taler om åbne markeder og grøn gas, har andre medlemslande i GIE en reel bekymring for, om de kan være sikre på forsyningen af gas. Og begge dele skal der være plads til i GIE. Og rent faktisk er Torben meget imponeret over udviklingen i Polen, hvor de allerede nu taler om en biogasproduktion på 1 mia. m3 i 2025 og 4 mia. m3 i 2030. Det er ikke kun, når det gælder grønne gasser, at Polen rykker hurtigt: ”Måske kan Polen blive en del af energiøen ved Bornholm. Polakkerne viser vilje og fornyer deres klimapolitik hurtigere og hurtigere,” siger Torben.

Og han er ikke i tvivl om, at Polen ser sig selv som en kommen-

de central hub for gas, og et land, der håber på, at de gennem deres LNG-terminaler og via Baltic Pipe kan komme til at eksportere gas til deres nabolande østover. Torben peger på, at de polske Baltic Pipe-analyser peger på en CO2-reduktion på 10-20 millioner tons årligt - måske mere.

Ud af starthullerne Når snakken falder på udfordringerne i forhold til at nå Europas CO2-reduktionsmål i 2030 og 2050, er det helt springende punkt set fra Torbens side af bordet at komme i gang!

Og det, vi skal komme i gang med, er at få rammerne på plads.

For som han siger: ”Det skorter ikke på idéer, når det gælder brint.

10 lande har lavet strategier for brint og CCUS.” I virkeligheden har Torben Brabo

et meget konkret og lavpraktisk fokus, når det gælder arbejdet med rammerne. Han peger bl.a. på, at man kan starte med en fælles el/ gas-netplanlægning, at nye værdikæder skal etableres, og at de skal gøres økonomiske. Han ved godt, at det ikke gør øvelsen lettere, at landene kommer med så forskellige udgangspunkter, og derfor er han også fortaler for, at man lader frontrunnere som Tyskland og Holland starte i stor skala med brint og flere af de andre lande starte i mindre ”industrielle clusters”: ”Så kan vi komme i gang på den måde,” siger han.

Når det kommer til Danmark, mener Torben, at vi allerede har nogle helt fantastiske forudsætninger for som samfund at kunne leve af den grønne omstilling og vores viden om vedvarende energi generelt, og specifikt den viden, vi har om at lave energiøer. Han peger bl.a. på vores

innovative evner, digitaliseringen, der findes overalt i samfundet, og på de agile arbejdsformer. Oven på det skal der bygges ny teori og (op) findes nye værktøjer - som er helt klare forudsætninger for, at vi når målet i 2030.

For som han siger: ”Ørsted etablerer offshore-vindmøller, Nature Energy laver biogasanlæg, flere og flere vil investere i PtX og H2, så vi skal tjene penge på den enorme viden, vi har, og få gjort den til en eksportvare. Hvad skal vi ellers lave?”

Forsyningssikkerhed spiller en stor rolle i Polen og i Østeuropa. Den usikkerhed driver også ønsket og behovet for Baltic Pipe med gas fra Norge. Foto: Energinet/Red Star

GASenergi • Nr. 2 • 2021

11

ARTIKEL

Årets virtuelle Gaskonference 2021 Corona satte en stopper for Årets Gaskonference i en fysisk udgave.

I stedet blev det til Årets virtuelle Gaskonference med titlen ”Hvordan indgår gas i den grønne omstilling?”

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

På programmet var en række korte indlæg fra et udvalg af industriens ledere, bl.a. Jesper Thomassen, Managing Director i Nordic Sugar, og Frank Ove Larsen, adm. dir. i ROCKWOOL Nordics. Konferencen bød også på et interview af Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, om den nye gasstrategi. Interviewet stod dagens moderator, Tine Gøtzsche, for. Sidst i programmet debatterede brancheeksperter og politikere under temaet ”Hvad skal gassen fremover?” Debatten var i to dele: Den ene med fokus på industri og biogas, hvor bl.a. Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, deltog. Den anden del af debatten havde fokus på brint og sektorkobling. Her deltog bl.a. Anders Eldrup, formand for Danmarks Grønne Investeringsfond.

Gas giver godt med CO2reduktion Thomas Uhd fra Aalborg Portland holdt et indlæg om gassens rolle i Aalborg Portlands grønne omstilling.

12

GASenergi • Nr. 2 • 2021

For cementgiganten er elektrificering ikke en mulighed, da der brændes ved alt for høje temperaturer i deres produktion. Virksomheden er ved at undersøge, om det er muligt at opnå 100 % reduktion af CO2 frem mod 2050.

Aalborg Portland har estimeret, at de med omlægning til biogas kan opnå en CO2-reduktion i 2030 på 240.000 tons CO2, men der er et potentiale på en reduktion på 800.000 tons med biogas Nordic Sugars adm. direktør, Jesper Thomassen, fortalte om virksomhedens planlagte omstilling fra kul/ olie til gas, hvor omdrejningspunktet er CO2-reduktion. CO2-udledningen er reduceret med ca. 60 % siden 1990. Indtil videre har det betydet en CO2-reduktion på ca. 420.000 tons årligt til ca. 170.000 tons om året.

Fra ROCKWOOL talte adm. direktør Frank Ove Larsen om isoleringskæmpens farvel til kul og olie og goddag til biogas under mottoet ”Use less – green the rest”.

Ved produktion af isolering kræves der smeltetemperatur på 1600 grader, og der kan el ikke være med.

ROCKWOOLs produktion med biogas er resultatet af en lang innovationsproces, der startede med beslutningen om at gøre virksom-

heden uafhængig af koks, indtil de kom i mål 1. januar 2021 med at anvende biogas i produktionen på ROCKWOOLs danske fabrikker.

Helt konkret melder ROCKWOOL ud, at interessen for den bæredygtige produktion bunder i, at den er efterspurgt og ønsket – både af navn og af gavn.

Tung transport – nye brændstoffer og nye teknologier Michael Gregersen, direktør for den familieejede virksomhed Alex Andersen Ølund, talte om, hvilke tanker de har gjort sig i forhold til deres kørsel, og hvordan virksomheden kan omstille den til at blive grøn.

Virksomheden kører med sine 300 biler og 380 køletrailere ca. 40 millioner km om året og bruger 14 milliarder liter diesel om året. De har besluttet sig for at købe 8 CBG-lastbiler og har valgt at bygge deres egen tankstation ved hovedsædet i Odense. Tankstationen bliver offentligt tilgængelig og forventes at stå klar 1. juli 2021. Og selvom den type lastbil koster 200.000 kr. mere end en konventionel lastbil – bl.a. grundet øget lønomkostninger som følge af flere tankninger og mere service, gjorde Michael Gregersen det klart, at virksomheden tror rigtig meget

på den grønne omstilling, men at der er brug for, at økonomien følger med.

En lys og grøn fremtid for gassen Kristoffer Böttzauw, direktør for Energistyrelsen, spåede i sit interview, foretaget af den garvede journalist og moderator Tine Gøtzsche, en lys fremtid for gassen. ”Vi skal nok bruge mindre gas, end vi gør nu, og den skal være grøn, og den

skal være billigere”. Han lagde op til et samarbejde med biogasbranchen for at finde en løsning på, hvordan biogas kan blive gjort billigere.

Herefter fulgte endnu en række indlæg og en paneldebat. Hele konferencen blev optaget og kan ses eller genses på danskgasforening.dk/ arrangementer.

Journalist Tine Gøtzsche styrede slagets gang som moderator på Årets virtuelle Gaskonference.

Konferencen kan ses under danskgasforening.dk/arrangementer.

GASenergi • Nr. 2 • 2021

13

ARTIKEL

Grøn gas får Danmark til at nå klimamål hurtigere end forventet Vejen mod 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 er blevet væsentligt kortere – også kortere end hidtil antaget. Det viser Energistyrelsens nye Klimastatus og -fremskrivning, der samler op på klimaindsatsen i 2020.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

skriver Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Grøn gas har fået politisk prioritet Grønne politiske aftaler har bidraget markant til klimaindsatsen, og siden fremskrivningen sidste år er der leveret på 40 procent af vores udfordringer på vejen mod 70 procent-målet.

Bilerne på vejene bliver grønnere, industrien bliver mere klimavenlig, energiformerne bliver grønnere, og mere affald skal genanvendes. Det

14

GASenergi • Nr. 2 • 2021

At den grønne omstilling har fået yderligere fart, skyldes især, at gassen i Danmark bliver markant grønnere, fordi der bliver produceret mere biogas, blandt andet som følge af politisk prioritering af området.

For blot et år siden var vurderingen, at 30 procent af gassen ville være grøn i 2030. Det tal er nu mere end fordoblet. Med den udbygning,

der lige nu er planlagt, vil omkring 70 procent af gasforbruget i 2030 være grønt. ”Vores gassystem er på samme rejse, som elsystemet har været – det bliver grønnere og grønnere. Vi har støttet udviklingen af biogas, og vi har hele tiden vidst, at gassen var godt på vej til at blive grøn. Men der er i dén grad tale om en acceleration af den grønne omstilling. Når gassen bliver grøn, gør det en helt konkret forskel for klimaet, når der bliver brugt gas til at holde varmen på villavejen og især, når der bliver

FAKTA om grøn gas I 2019 udgjorde biogas kun 10 procent af danskernes gasforbrug.

Energistyrelsens nye opgørelse viser, at tallet nu forventes at være cirka 42 procent i 2025 og cirka 70 procent i 2030.

Udviklingen hænger dels sammen med tiltag, der reducerer gasforbrug bl.a. i husholdninger. Men det hænger også sammen med en markant større produktion af biogas.

Biogasproduktionen øges som følge af udbud til biogas og grønne gasser samt som følge af ansøgninger til tidligere støtteordninger til biogas.

Den samlede biogas produktion ventes at levere 52 PJ i 2030.

Foto: Lemvig Biogas

produceret varer i industrikvarteret,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Mængden af grøn gas i de danske gasledninger i 2030 betyder, at CO2-udledningen vil være cirka 2,3 mio. tons mindre, end hvis gassen havde været fossil. Det svarer til udledningen fra ca. 900.000 personbiler. Der er potentiale til, at det danske gasforbrug kan blive 100 procent grønt i 2040.

Stort fald I løbet af det forgangne år er den såkaldte manko – altså de antal tons

CO2, der skal reduceres med i 2030 – faldet med 40 procent fra 20 mio. tons til 11,8 mio. tons. Det fremgår af Energistyrelsens nye Klimastatus og –fremskrivning, der samler op på klimaindsatsen i 2020. ”Vi er kommet langt på bare ét år, og vi er kommet længere end først antaget. Det er godt nyt – ikke mindst for klimaet. Bredt samarbejde i Folketinget har skabt et solidt grundlag. Det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi arbejder videre for at finde reduktioner på vej mod et klimaneutralt samfund.

Det er ikke nogen let opgave, og derfor er vi også allerede nu ved at se på, hvordan vi kan finde yderligere reduktioner”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

De forventede udledninger i 2030 er reduceret med 8,2 mio. tons CO2 siden sidste års fremskrivning. Det er en reduktion, som stort set svarer til den årlige CO2-udledning fra alle danske person- og varebiler.

GASenergi • Nr. 2 • 2021

15

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

Aalborg Portland skifter fra kul til gas Cementproducenten Aalborg Portland lægger kullet på hylden og lægger produktionen om til gas. I første omgang naturgas og senere biogas. Når det sker, kommer det til at betyde en CO2-reduktion på 800.000 tons per år fra fabrikken.

Tekst Carsten Rudmose Evida car@evida.dk

MR-station, som Evida etablerer på Aalborg Portlands grund. Her reduceres trykket fra ca. 45 bar(g) til ca. 7 bar(g). Stationen er opbygget med 2 strenge, således at der er 100 % redundans på regulatorstrenge og kedelanlæg. Fra MR-stationen etablerer Evida et 7 bar fordelingsnet til de ovne/brændere, som ønskes forsynet med gas. I nærheden af brænderne/ovnene reduceres trykket yderligere ned til 4 bar(g), inden Aalborg Portland fører gassen ind til brænderne. Den dimensionerende gasmængde er 60.000 Nm3/h, svarende til ca. 600 MW.

PR ST OJ IK EK LE TE DN RE IN T 7 G BA R

16

"

63 PM

4.0

He nn

ed a

l3

68

9

Cementfabrikken Aalborg Portland har besluttet at skifte kullene ud med gas. Det vil efter planen ske medio 2022. Skiftet vil medføre en væsentlig reduktion i Danmarks CO2-udledning, da Aalborg Portland er Danmarks største CO2-udleder.

Skiftet til gasfyring vil medføre en reduktion på ca. 40 %, hvis kullene erstattes af naturgas. Vælger virksomheden at benytte biogas, kan

Aalborg Portland reducere yderligere med et potentiale på helt op til ca. 800.000 ton CO2 pr. år. Det er forventningen, at skiftet til naturgas i første omgang vil resultere i en reduktion på ca. 240.000 tons CO2 pr. år, så dette projekt er vigtigt i forhold til at nå de ønskede reduktionsmål, som Danmark har opstillet.

Evida har fået til opgave at forsyne virksomheden med gas og er allerede i gang med projektet.

Gasforsyningsprojektet består af en ny ca. 3 km lang 8” stålledning fra Evidas fordelingsledning øst for Aalborg Portland og frem til en ny

MR E

E

PROJEK M/R ST TERET AALBORATION 9002 G PORT LAND

63 PM

4.0

PROJEK

TERET

50 BAR FORDEL IN

RØRDALS

GSLEDN

VEJ

ING

63 PM

63 PM

 

04 17



Ba kk en



Sø lys tv ej 82 02



GASenergi • Nr. 2 • 2021



16





”Oversigtsplan”, der viser projektets geografiske udstrækning.

4.0



AALBORG PORTLAND



63

PM

4.0



Aalborg Portland er Danmarks største udleder af CO2. Når fabrikken har lagt om til biogasproduktion, giver det CO2-reduktion på 800.000 tons per år. Foto: Aalborg Portland



Fa

nø

ve

j1

86

0





Al le

63

55

Fa

xe v

ej

18

70

 31 K6AS 31 K1J 31





IN G

SL E

DN IN G

Pa

rk

K1JB

SI ST

.F

OR

DE L

PROJEKTERET 50 BAR FORDELINGSLEDNING

63

PM

29 K1

4.0







RØ RD AL SV EJ

EK

RØRDALSVEJ

E



GASenergi • Nr. 2 • 2021

17

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

Fremtidens gassystem under LUP En langsigtet udviklingsplan for gassystemet – også forkortet til LUP – er sat i gang. Energinet arbejder med en langsigtet udviklingsplan for både el og gas.

Fremadrettet skal Energinet udarbejde en LUP hvert andet år, så det er vigtigt for Energinet at kende behovet i gassystemet på både kortere og længere sigt. For at kende behovet er Energinet afhængig af tilbagemeldinger fra omverdenen.

Tekst Dorthe G. Kristiansen Energinet dgk@energinet.dk 3

mer til at indeholde alle relevante sikre et bredt samarbejde med alle, budskaber, som kan have betydning der kan have behov for nye tiltag i for den fremtidige planlægning af gassystemet,” siger Sara Andersen, gassystemet. økonom i Energinet, og fortsætter: Der vil være tale om to selvstæn”Vi arbejder lige nu på det, vi kalder dige budskabsrapporter for henbehovsanalysen, hvor vi forsøger at holdsvis el og gas, men der er også identificere mulige udviklingsbehov Energinet har brug for bredt Gassen bliver grøn Sådan analyserer vi udviklingen nogle tværgående emner, fx relatefor gassystemet.” samarbejde for at kende alle Den danske målsætning, om 70 % reduktion af de danske udledninger af drivhusgasser inden Analysen i denne rapport er baseret på Energistyrelsens ”Analyseforudsætninger til Energinet, ret til brint, PtX og sektorkobling.

Alle identificerede behov samler behov 2030, blev i juni 2020 udmøntet i den første opfølgende klimaaftale. Aftalen indeholder 2019” (AF19) og suppleret med to scenarier. De to scenarier søger at indfange udviklingen af blandt andet politiske tiltag, som skal føre til en fuldstændig udfasning af individuelle olieog mere VE-produktion på land og til vands samt især power-to-X, der sandsynligvis bliver en del Energinet i en budskabsrapport, som Energinet har øget fokus på at få gasfyr til opvarmning samt en grøn omstilling af industrien, som reducerer forbruget af fossile af den grønne omstilling på sigt – og som afspejles i de nyeste politiske aftaler, herunder med stor sandsynlighed kommer spredt budskabet i og uden for brændsler. klimaaftalen fra juni 2020. Sådan ser den foreløbige plan til at2020” ligne budskabsrapporten fra transmissionsselskabet og er også al-til Energinet, for2020, arbejdet Derfor forventer Energistyrelsen i ”Analyseforudsætninger (AF20), at der i AF20 som er udkommet i august medregnerud den nyeste klimaaftale. Overordnede 2040lerede ikke længere anvendes naturgas til energiforbrug i Danmark.Planarbejdet I stedet bliver gasforbruget estimater for energiproduktion og forbrug fra AF20er er ifærdige denne rapport medtaget i 2020. Den ligger på i dialog med andre infrastrukNår Energinet med be- for at vise dækket af grøn gas. retningen, men det er tal fra AF19 og scenarierne, der er brugt til at regne detaljeret på energinet.dk under publikationer. turejere, såsom Evida og Gas Storage hovsanalyserne, så er næste skridt konsekvenserne i gassystemet. Konkrete investeringsbeslutninger vil altid blive baseret på de er tilgængelige det pågældendeover tidspunkt.

I løbet af processennyeste medAnalyseforudsætninger, den Denmark, om tilgang til analyser og atsom udarbejde enpåbruttoliste Tidlig dialog og velfunderet beslutningsgrundlag langsigtede udviklingsplan har Enermulige behov, som skal belyses i LUP. løsningsmuligheder, der ikke nødMed denne rapport tegner Energinet et første billede af nogle af de væsentligste krav til Hvor kgode an du læinput se mere? ginet behov for at få alle ”Vi vil gerne ud til så mange som vendigvis er udtømmende, og det ændringer af gassystemet, som den grønne omstilling vil medføre. Formålet er at skabe et Bemærk, at denne et mere af en større rapport, om kvalificeret grundlag for en og oplyst med ombehov/projekter, om mulige for at rapport erer muligt for at fåtidlig input, derdialog hvor viborgere og interessenter, ikkeletlæseligt udtrykuddrag for valgte løsninger udviklingsbehov i gassystemet. De informationer og budskaber, der kan læses i nærværende gassystemet under den grønne omstilling og den infrastruktur, som kan følge med. sikre at den endelige plan komikke er nået ud endnu, så vi kan – kun mulige.

De løsningsmuligherapport, er mere detaljeret beskrevet i baggrundsrapporten, som kan tilgås på dette link: Grunden til, at det er vigtigt at udarbejde denne LUP, er, at hvis Energinet skal have godkendt et anlægsprojekt, skal projektet være belyst i LUP på forhånd.

INDLEDNING

www.energinet.dk/udviklingsbehov2020. Se desuden ordforklaringer på side 14.

Forudsat VE- og forbrugsudvikling frem mod 2040

Behov for nye tiltag i gassystemet

Mulige langsigtede løsninger

Løsninger inden for kommende år

De langsigtede udviklingsbehov for gassystemet præsenteret i denne rapport, er del af Energinets samlede planlægningsproces. På baggrund af de langsigtede analyser igangsættes specifikke projekter, hvori den endelige løsning til at håndtere behovene fastlægges. I det arbejde undersøges både ny infrastruktur og alternative løsningsmuligheder.

Dok. 20/000788-57

18

GASenergi • Nr. 2 • 2021

Det er vigtigt at planlægge, så investeringer støtter den grønne omstilling. Foto: Energinet

der bliver naturligvis baseret på de identificerede behov.

Som en del af planlægningsarbejdet vil Energinet afholde en intern workshop i starten af juni, hvor formålet er at få identificeret nogle af løsningsmulighederne.

Produktet fra workshoppen skal også bruges til det brede interessentsamarbejde efter offentliggørel-

se af budskabsrapporten og bruttolisten med løsningsmuligheder, forventeligt i starten af september.

I løbet af efteråret samler Energinet de forskellige elementer og input fra interessenter til det, der bliver den endelige plan, som så skal i høring i starten af 2022.

GASenergi • Nr. 2 • 2021

19

TEMA: GASSENS ROLLE I ENERGISYSTEMET

Danskernes husholdningsaffald rummer stort potentiale for grøn biogas Der ligger grønt potentiale begravet i den bioaffaldsspand, som mange af os har stående hjemme i køkkenet. For vores biologiske affald, som eksempelvis kartoffelskræller, kaffegrums eller rester fra aftensmaden, kan nemlig blive til CO2-neutral biogas og grøn gødning.

Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk

Hos Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, er danskernes husholdningsaffald i dag et vigtigt element i produktionen af klimavenlig gas. Hvert år indgår cirka 200.000 tons husholdningsaffald i selskabets biogasproduktion, og det er ambitionen, at mængden skal øges inden for den kommende årrække. ”Danskernes husholdningsaffald er en god kilde til at producere CO2-neutral biogas. Ved at bruge affaldet fra den enkelte husholdning, omdanner vi en af samfundets helt store miljøbelastninger til en vigtig grøn ressource, som kan få afgørende betydning for den grønne omstilling. Derfor håber vi også, at vi i fremtiden kan få lov til at tage

20

GASenergi • Nr. 2 • 2021

endnu mere husholdningsaffald ind på vores anlæg og lave det om til klimavenlig biogas og grøn gødning til planterne på marken,” siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand i Nature Energy.

I dag sorterer 68 ud af de 98 danske kommuner husholdningsaffald til biogas. Som et led i klimaaftalen fra 2020 vedtog regeringen og et bredt flertal på Christiansborg dog, at alle kommuner skal indsamle husholdningsaffald fra borgerne inden sommeren i år.

Hos Nature Energy ser man frem til, at flere kommuner inden for en nær fremtid vil sortere husholdningsaffald til biogas. ”Det er positivt, at mange kommuner allerede i dag har et øget fokus på at undgå ressourcespild ved at omdanne borgernes husholdningsaffald til biogas. Der er dog stadig store mængder husholdningsaffald, der går til spilde, og det er

ærgerligt, for det kunne i stedet blive brugt til at producere biogas til gavn for hele Danmarks grønne omstilling,” siger Peter Gæmelke.

Når husholdningsaffaldet bliver hentet af den kommunale dagrenovation, bliver affaldet i første omgang sorteret efter affaldstype.

Herefter bliver alt biologisk affald overført til en maskine, der blender affaldet sammen med vand, så det omdannes til en mere flydende væske kaldet pulp. Når al resterende uorganisk materiale er sorteret fra pulpen, er den klar til at blive lavet om til grøn biogas.

Affald kan blive en grøn ressource for samfundet På bare ét år smider hver dansker i gennemsnit 844 kilo husholdningsaffald ud. Det gør os til et af de lande i Europa, der producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger.

De enorme mængder hushold-

ningsaffald behøver dog ikke at gå til spilde og være en miljøbelastning for samfundet. Affaldet er nemlig en betydningsfuld ressource for biogassen, hvor bare et enkelt ton biologisk affald giver 120 m3 CO2-neutral gas. ”Vi skal tænke husholdningsaffald ind som en ressource, der kan være med til lave vigtig grøn energi til vores samfund. Hvis vi skal nå klimamålene for 2030, hvor ambitionen er at reducere den danske CO2-udledning med 70 procent, er biogas en helt essentiel teknologi. Med produktionen af biogas får vi altså to vigtige problemstillinger til at gå hånd i hånd – ressourcespild og fremstillingen af mere grøn energi og gødning,” siger Peter Gæmelke.

Når husholdningsaffaldet er blevet omdannet til biogas, vil borgerne selv kunne drage nytte af den, eksempelvis som grønt brændstof til at holde lastbiler og busser kørende.

”Biogas er et eksempel på cirkulær økonomi, når det er allerbedst.

I stedet for at vores husholdningsaffald går til spilde, udnytter vi det til at skabe grøn biogas, som kommer flere forskellige dele af vores samfund til gode,” siger Peter Gæmelke og fortsætter: ”Sidst, men ikke mindst bringer vi også det afgassede materiale, som vi har brugt til biogasproduktionen, tilbage de landmænd, vi samarbejder med. Det bidrager til den vigtige recirkulering af næringsstoffer til planteproduktionen og sikrer fundamentet for næste års fødevareproduktion, som på sigt kan resultere i fremkomsten af nye fødevarer. På den måde er den grønne cirkel helt fuldendt.”

Foto: iStock

GASenergi • Nr. 2 • 2021

21

ARTIKEL

Gaskunderne tager stilling til deres fremtidige boligopvarmning Evida fik i 2020 ca. 1.000 nye boligkunder, mens ca. 5.000 kunder, svarende til ca. 1 procent af Evidas kunder, udskiftede deres gaskedel til en anden opvarmningskilde.

En ny analyse af gaskundernes forventning til deres fremtidige opvarmning peger på, at dette tempo forventes at stige markant de kommende år. Skiftet væk fra gas træffes i høj grad ud fra gaskedlens alder.

Tekst Malene Hadrup Evida mha@evida.dk

Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale og besluttet en række støtteordninger, der skal understøtte målsætningen om at udfase ca. 120.000-170.000 gasfyr inden 2030. Det betyder, at gasforbruget fra de private husholdninger forventes at ændre sig markant de kommende år.

Af hensyn til planlægning og en effektiv forvaltning af gasinfrastrukturen har det betydning for Evida som gasdistributionsselskab at vide, hvor i landet konverteringerne vil

22

GASenergi • Nr. 2 • 2021

49.000 af Evidas kunder forventer at skifte til en anden opvarmningskilde inden for to år. Foto: Evida

ske og i hvilken hastighed.

Evida har derfor i samarbejde med Energistyrelsen gennemført en adfærdsanalyse blandt selskabets kunder, der bl.a. afdækker, om konverteringerne væk fra gas forventes at ske spredt rundt i hele Danmark, om nogle dele af Danmark kan forventes at konvertere før andre, og

om der er dele af landet, hvor der er særlige udfordringer ved at konvertere til en anden opvarmningskilde. ”Analysen giver vigtig viden om, hvad der driver gasforbrugernes valg, og hvad vi kan forvente de kommende år. Gassektoren, som ellers har udviklet sig stabilt over mange år, ser ind i markante

forandringer de kommende år. Jo mere data og viden vi og resten af energisektoren har at stå på, jo bedre kan vi sikre en effektiv og smidig omstilling,” siger Peter Kristensen, chef for Marked- og Forretningsudvikling i Evida.

25.009 af Evidas kunder har besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

Uddrag af analysens resultater Adfærdsanalysen viser, at 13 procent eller 49.000 af Evidas kunder forventer at skifte til en anden

opvarmningskilde inden for to år.

Over halvdelen i denne gruppe (56 procent) begrunder forventningen med, at gaskedlen er ved at være gammel. Næsthyppigste årsag er muligheden for at få tilskud (42 procent), skarpt forfulgt af ønsket om en mere klimavenlig opvarmning (40 procent). Endelig tilkendegiver knap en tredjedel (30 procent), at de ønsker en billigere opvarmningskilde.

Set i et længere perspektiv viser analysen, at 81 procent af gaskunderne forventer at vælge en anden

opvarmningsform, næste gang de skal vælge opvarmningskilde. 19 procent forventer at vælge gas igen.

Konverteringen væk fra gas vil ske spredt rundt i hele landet - dog med højere hastighed i nogle områder.

Sandsynligheden for, at gaskunderne i Vestjylland og Nordjylland køber en gaskedel igen, er henholdsvis 26 procent og 24 procent. I de øvrige landsdele er sandsynligheden for, at gaskunderne køber en gaskedel igen under 20 procent.

Analysen bekræfter, at alderen på gaskedlen også i en længere tidshorisont er den overvejende udløsende faktor for beslutningen om at udskifte gaskedlen. Således svarer 64 procent, at de regner med at skifte gaskedlen ud, når den når den alder, hvor den typisk stopper med at virke, eller når den går i stykker.

Og når valget af den næste opvarmningskilde skal træffes, er økonomien den vigtigste prioritering.

Det gælder på tværs af landet, dog således at jo længere du rykker mod vest, jo højere vægtes økonomien. Økonomiske faktorer prioriteres på tværs af landet som tre ud af de fire vigtigste faktorer i valget. Det drejer sig om den årlige udgift til varme (prioriteret af 76 procent), det nye anlægs pris (prioriteret af 59 procent) og det økonomiske tilskud til det nye anlæg (prioriteret af 37 procent). Anlæggets klimavenlighed lægger sig ind på en tredjeplads (prioriteret af 44 procent), når ny opvarmningskilde skal vælges.

Når det handler om klimaet, så vægtes det forskelligt på tværs af landet. 50 procent af gaskunderne i Københavnsområdet vælger med afsæt i anlæggets klimavenlighed, mens 36 procent af nordjyderne siger, at de prioriterer klimavenlighed, når de skal beslutte, hvilken opvarmningskilde der skal opvarme huset.

Resultaterne af analysen ”Gaskundernes forventninger til deres fremtidige opvarmning” er tilgængelige for alle interesserede på evida.dk under nyheder.

En adfærdsanalyse blandt 25.000 af Evidas gaskunder giver vigtig viden om, hvilken boligopvarmning de vil vælge fremover.

GASenergi • Nr. 2 • 2021

23

ARTIKEL

Danmarks første anlæg til produktion af flydende natur- og biogas skal ligge på Hirtshals Havn Det dansk-norske selskab NXT Green Energy A/S vil investere et trecifret millionbeløb i at bygge et af Skandinaviens største og Danmarks første anlæg til fremstilling af flydende natur- og biogas på Hirtshals Havn.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

24

GASenergi • Nr. 2 • 2021

NXT Green Energy vil bygge Danmarks første produktionsanlæg til flydende natur- og biogas. Det er den stigende internationale efterspørgsel efter grønne brændsler til tung transport, der er baggrunden for byggeriet, der vil koste et trecifret millionbeløb, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. ”Danmark er langt fremme med anvendelse af biogas og har verdens grønneste gasnet. Her ser vi i

øjeblikket en ændring fra tidligere, hvor det var naturgas, der fortrinsvis blev anvendt til opvarmning af boliger, til nu at være industrien og transportsektoren, der efterspørger de grønne gasser. Det er baggrunden for, at vi hos NXT Green Energy planlægger at etablere et af Skandinaviens største anlæg til produktion af flydende bio- og naturgas. Her vil vi som de eneste producere direkte til slutbrugeren, og dermed tager vi

Det nye produktionsanlæg skal etableres på havneområdet i Hirtshals, hvor både skibe og landtransport kan serviceres med flydende biogas fra NXT Green Energy. Foto: Hirtshals Havn

første store skridt i opbygningen af den nødvendige danske infrastruktur,” forklarer Jens Peter Lunden, der er administrerende direktør og partner i NXT Green Energy.

Stort potentiale Jens Peter Lunden er en mangeårig pioner inden for vedvarende energi og er blandt andet manden bag en række danske vindmølleprojekter samt biogasproduktion flere steder i landet. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at potentialet er enormt inden for netop omstilling af den tunge landtransport.

Ifølge Lunden er flydende biogas det eneste realistiske middel til at nå klimamålene for transportsektoren i Danmark og i EU. Det nye produktionsanlæg skal etableres på havneområdet i Hirtshals, hvor både skibe og landtransport kan serviceres med flydende biogas fra NXT Green Energy.

Aftaler om afsætning på plads I øjeblikket bliver der arbejdet på at lave aftaler, der sikrer, at den flydende biogas kan afsættes, når den ifølge Jens Peter Lundes om ca.

2 år er klar til at blive leveret: ”Den flydende biogas til både kunne anvendes til skibs- og landtransport,” forklarer han.

Samtidig bliver der arbejdet på at etablere samarbejde med leverandører af grøn biogas. Lunden forventer, at der bliver behov for store mænger, ligesom han også forventer, at både de nye politiske vinde og vores investering gør, at flere tør investere i produktion af biogas. ”Efterspørgslen vil utvivlsomt vokse eksplosivt i de kommende 5-10 år,” siger han.

Jens Peter Lunden forventer, at det første spadestik til det nye anlæg bliver taget inden for et år.

Fjord Lines danske direktør Claus Riis (tv) og Jens Peter Lunden (th) på den grund i Hirtshals, der skal lægge jord til Danmarks første anlæg til produktion af flydende natur- og biogas.

Foto: NXT Green Energy

FAKTA NXT Green Energy er skabt i et samarbejde mellem Fjord Line og den nordjyske energipioner Jens Peter Lunden.

NXT Green Energy har en vision om at understøtte den grønne omstilling af transportsektoren i Skandinavien. Det er planen at etablere et produktionsanlæg til omdannelse af dansk biogas og naturgas til flydende gas, henholdsvis LBG og LNG. Anlægget etableres på Hirtshals Havn, hvorfra både skibe (bunkering) og tung landtransport kan serviceres med flydende gas.

MS Stavangerfjord er en af de to færger fra Fjord Line, der sejler på flydende natur- og biogas og lægger til i Hirtshals.

Foto: Fjord Line

GASenergi • Nr. 2 • 2021

25

KORT NYT

Kortlægning af havbund forud for etablering af energiø i Nordsøen Mandag d. 3. maj stævnede det første skib ud mod området, hvor den kommende energiø i Nordsøen skal placeres, for at kortlægge havbunden.

Kortlægningen skal sikre, at etableringen af den kommende energiø og de hundredvis af vindmøller kan ske, så det er teknisk holdbart og tager de videst mulige hensyn til natur og miljø i området.

Dykkere og eksperter i havun-

dersøgelser fra det svenskbaserede MMT og fra hollandskbaserede Fugro skal undersøge havbunden 100 meter ned over et 1000 km2 stort areal, der hvor den kommende energiø i Nordsøen og de mange havvindmølleparker skal etableres.

søgelserne til at oplyse om og undersøge nogle af de vigtige hensyn til natur og miljø, som er relevante ude på havet i forbindelse med etablering af energiøer. I den forbindelse indbyder Energinet blandt andet til et webinar om emnet d. 15. juni klokken 13-15.

Fokus på hensyn til natur og miljø I den kommende tid benytter Energinet startskuddet på havbundsunder-

Havundersøgelsesskib fra det hollandskbaserede Fugro. Foto: Energinet

26

GASenergi • Nr. 2 • 2021

Samlet værk om de danske gasværker Bogen ”De danske gasværker og banerne omkring” er nu på gaden.

Bogen på 288 sider med talrige illustrationer er skrevet af Jesper Mann, der er bygningskonstruktør og autoriseret kloakmester med 35 års erfaring fra byggebranchen, som byggeleder og projektleder.

Jesper Mann har arbejdet med bogen i flere år, og med udgangspunkt i de tilgængelige kilder er der i bogen identificeret 128 gasværker, hvoraf det ældste gasværk blev etableret i Odense i 1853 og havde en levetid på 111 år, mens Helsingør slog rekorden med en levetid på 123 år tæt fulgt af

Svendborg med 118 år.

Det er første gang, der bliver udgivet et samlet værk om de danske gasværker siden 1920’erne. Samtidig er det første gang, at der er fotos af de fleste danske gasværker samlet i en bog.

I forordet skriver Jesper Mann blandt andet: ”I slutningen af 1800 tallet gik etableringen af gasværkerne og jernbanerne hånd i hånd, og mange gasværker lå forholdsvis stationsnært, og flere havde direkte sporforbindelse. Mange af gasværkerne blev anlagt og opstartet på baggrund af en koncession på vilkår, der blev forhandlet med den enkelte kommunalbestyrelse, og efter en årrække havde kommunen ret til at overtage værket, en ret, som de fleste kommuner også benyttede. A/S Det Danske Gaskompagni var en betydende virksomhed på dette marked.

Bogen koster 385 kr. og kan købes på www.jernbaneboeger.dk eller bestilles hos boghandlere.

DGC og FORCE Technology vil gøre det enkelt for adgang til test af brintteknologi Med et nyt partnerskab vil DGC og FORCE Technology gøre det nemt og overskueligt for virksomheder at finde hjælp og rådgivning inden for test af brintteknologi.

Hidtil har kompetencerne været spredt ud over et hav af mindre aktører.

Én samlet indgang til ekspertviden om brint Partnerskabet vil i de første år særligt fokusere på, som én samlet aktør, at deltage med ekspertise i relevante projekter, konsortier og andre partnerskaber inden for brintteknologi og PtX og at være en del af standardiseringsarbejdet, hvor der stadig mangler at blive fundet en række løsninger.

Til at starte med retter partnerskabet blikket mod de danske producenter, aftagere, operatører og myndigheder inden for brintpro-

Illustration: FORCE Technology

duktion, -infrastruktur og -anvendelse. Men planen er på længere sigt at udvide kataloget af ydelser til det internationale marked.

Typer af brinttest i partnerskabet • Test af materialer og komponenter • Måling af emissioner fra forbrugs-

• • • •

udstyr og udstødningsgasser fra energiforbrugende og kemiske processer Effektivitet og sikkerhed i energisystemer Metrologiske ydelser On-site inspektion – på land og offshore Modellering og beregning

GASenergi • Nr. 2 • 2021

27

KORT NYT

Lastbil på biogas skal transportere gyllen fra landmændene til biogasanlægget Horsens-virksomheden HV-transport har for første gang investeret i en lastbil, der kører på biogas.

Tekst Matilde Fenger Flindt, Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Lastbiler på CBG (komprimeret biogas) er klimavenlige, støjer mindre end deres dieselmodstykker og har også mindre partikelforurening.

Lastbilen skal forsyne biogasanlæg med gylle fra landmænd, og investeringen er velovervejet, lyder det fra direktør Poul Jørgensen. ”Det er en spændende opgave at skulle være med til at løse. Vi er stolte over, at vi nu for alvor får taget hul på en grøn omstilling af de allertungeste transporter,” siger vognmand Poul Jørgensen i en pressemeddelelse.

Økonomiske udfordringer Hos brancheorganisationen Biogas Danmark hilser man initiativet velkommen, men understreger samtidig, at der er store økonomiske udfordringer ved omstilling til biogas produceret på gylle og bioaffald.

Hvis en vognmand vælger biogas frem for diesel, kommer han til at betale højere energi- og CO2-afgifter. Det skyldes, at biogas beskattes som fossil naturgas, når det leveres til tankstationen via gasnettet – selv om biogas leverer markante drivhusgasreduktioner både i den tunge transport og ved at fjerne metanudledning fra husdyrgødning.

For Poul Jørgensen fra HV-transport er der dog ingen tvivl om

beslutningen: ”Vi har fået kr. 60.000 pr. lastbil fra klimapuljen til at omstille transporten i dette projekt, hvilket gør det mere interessant at køre på biogas. Men det virker ikke gennemtænkt, at man skal straffes af staten for at vælge dieslen fra og klimaet til. Sænker man derimod afgifter på biogas i forhold til diesel, så kan vi få dækket nogle af vores meromkostninger.

I alt fornyer HV-transport sin vognpark med syv nye lastbiler, der er mere klimavenlige.

Det er virksomheden Bioman ApS, der står for projektet og ejer de fire tankstationer.

Lastbiler på CBG støjer mindre og har mindre partikelforurening. Foto: Pixabay

28

GASenergi • Nr. 2 • 2021

Visualisering: Semco Maritime

FAKTA Genopbygningen af det 35 år gamle Tyra-felt anslås at koste 21 mia. kr.

Investeringen anslås til 21 mia. kr.

Siden 21. september 2019 har feltet været lukket ned, mens de gamle anlæg fjernes.

I november 2020 meddelte DUC, at opstarten af det nye Tyra var blevet forsinket fra 1. juli 2022 til 1. juni 2023 på grund af corona-pandemien.

Historisk stor kontrakt Semco Maritime Oil & Gas i Esbjerg indgik i maj en af de største kontrakter i selskabets historie.

I et konsortium med internationale Actemium Oil & Gas Commissioning skal Semco Maritime stå for at idriftsætte de otte nye platforme, der skal udgøre det nye Tyrafelt i Nordsøen, hvor feltet skal hente naturgas op fra undergrunden.

Det betyder, at Semco Maritime skal hyre 200-300 nye medarbejdere, der på skift kan blive sejlet ud for at idriftsætte de otte nye Tyra-platforme, der skal sættes op i Nordsøen, efter den danske offshore-virksomhed har vundet gigantkontrakten i et konsortium med Actemium.

Arbejdet skal foregå i de næste par år.

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri.

HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 2 • 2021

29

ARTIKEL

Baltic Pipe bliver lagt ned på Nordsøens bund En stor milepæl blev nået, da gasrøret blev ført i land på Houstrup Strand og lagt fire kilometer ud fra stranden. Verdens største installationsskib lægger nu Baltic Pipe ned på de sidste 101 km ud til den norske gasledning.

Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet psa@energinet.dk Foto: Energinet/Red Star

Sidste år blev et stykke af den nye gasrørledning Baltic Pipe ført under klitterne ved Houstrup Strand på vestkysten. Det var en udfordrende del af anlægsarbejdet, og nu har Baltic Pipe nået endnu én af de store milepæle.

En tidlig morgen i maj dukkede gasrøret op af havet – trukket på land af et stort 500 tons trækspil på stranden. Forud var gået fire måneders arbejde med at bygge modtageanlægget på Houstrup Strand. Blandt andet er der bygget en 175 meter lang kofferdam – en kanal med spunsvægge – som er nødvendig for, at den gravede rende til røret ikke sander til, inden det er trukket op på stranden.

Kæmpestor milepæl ”Det er en kæmpestor milepæl i Baltic Pipe-projektet, at vi har fået offshore-røret trukket op på land,” siger Energinets projektleder for Baltic Pipe Nordsøen, Lars Hansen.

Han og kollegerne holdt godt øje med vejrudsigten, da røret skulle trækkes i land. Rørlægningsskibet ”Tog Mor” lå cirka én kilometer ude og svejsede rørene sammen til et langt stykke, mens andre fartøjer sørgede for at holde renden åben. ”Hvis man går i stå i løbet af

30

GASenergi • Nr. 2 • 2021

trækoperationen, og der kommer dårligt vejr med sandtransport på havbunden, så røret bliver dækket til, kan det blive så tungt, at spillet ikke kan trække det op på land,” fortæller Lars Hansen.

Derfor var der stor lettelse, da operationen lykkedes.

Tværs over Danmark Gasrøret fra Nordsøen skal senere forbindes med gasrøret, der er ført under klitterne – som senere forbindes med det rør, der graves ned tværs over Danmark og skal sende gassen videre til Polen.

Anlægsarbejdet fortsætter nu i Nordsøen. Skibet ”Tog Mor” har klaret de første fire kilometer fra stranden og ud i havet. Derefter er det intet mindre end verdens største installationsskib, Pioneering Spirit fra firmaet Allseas, som lægger Baltic Pipe ned de sidste 101 kilometer ud til den norske gasrørledning Europipe II. Skibet er 382 meter langt og 124 meter bredt, men det er også tungt materiel, der skal tumles med: ”Når vi er færdige med at lægge hele rørstrækningen i Nordsøen, har vi lagt 105 kilometer rør, som består af 40.000 tons stål og 40.000 tons beton-coating,” siger Lars Hansen.

Stranden genetableres Imens bliver der ryddet op på stranden, som har været spærret helt af i nogle måneder. Klitterne, som blev gravet ud for at give plads til trækspillet, bliver genetableret, og der bliver igen plantet marehalm.

”Så når Baltic Pipe er færdig, vil naturen stå, som om vi ikke har været her. Der ligger et gasrør under stranden, og det kan ingen se,” forsikrer projektlederen.

FAKTA Baltic Pipe forbinder de norske, danske og polske gassystemer og skal være klar til drift i efteråret 2022.

105 kilometer gasrørledning fra den norske gasrørledning Europipe II i Nordsøen skal føre gassen i land på den jyske vestkyst. Energinet er desuden i gang med at udbygge det danske transmissionssystem med cirka 210 kilometer ny gasrørledning i Jylland samt hen over Fyn og Sjælland. Ved Næstved bliver der opført en kompressorstation, så gassen kan få et tryk opad, inden den sendes over Østersøen til Polen.

Anlægsarbejdet er godt i gang på tværs af Danmark og Polen. Polske GAZ-SYSTEM står for at etablere en gasrørledning i Østersøen mellem Danmark og Polen og for de nødvendige udbygninger af det polske transmissionssystem.

Baltic Pipe vil give en stor reduktion i CO2-udledningen, når Polen udskifter kul med naturgas. www.energinet.dk/balticpipe

En kæmpe milepæl blev passeret, da gasrøret blev trukket i land på Houstrup Strand. I baggrunden ses kofferdammen, som med sine spunsvægge sørgede for, at den gravede rende ikke sandede til, inden røret var trukket op på stranden.

Anlægsarbejdet fylder en del på Houstrup Strand på Jyllands vestkyst, men når det er slut, bliver der ryddet op, og naturen bliver genoprettet. Under sandet ligger der så et gasrør, men det kan ingen se.

Trækspillet har en maksimal trækkraft på 500 tons og måtte op på 330 tons, da gasrøret skulle i land det sidste stykke.

GASenergi • Nr. 2 • 2021

31

ARTIKEL KORT NYT

Danmarks første tankstationer til lastbiler på flydende gas Q8 bygger nu Danmarks første tankstation til lastbiler, der kører på flydende gas.

Til en start vil chaufførerne tanke LNG (Liquefied Natural Gas) på anlægget, men på sigt vil Q8 sælge det 100 % fossilfrie LBG (Liquefied Biogas).

Tekst Matilde Fenger Flindt, Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Danmarks første tankstation til lastbiler, der kører på flydende gas, bliver placereret ved Q8’s IDS-anlæg i Padborg, som ligger klos op ad den travle E45 og grænsen til Tyskland.

Padborg er en af Europas travleste transportcentraler, hvor over 7.000 lastbiler dagligt passerer igennem, hvilket vil gøre anlægget til et knudepunkt for transport af varer mellem Skandinavien og resten af Europa.

Hurtig genoptankning for alle lastbiler Anlægget i Padborg bliver fuldautomatisk og kræver intet personale

– chaufføren kan selv fylde sin tank på få minutter. Stationen vil kunne imødekomme alle typer af lastbiler.

I fremtiden bliver anlægget i Padborg endnu grønnere. På sigt vil anlægget nemlig kunne levere flydende biogas (LBG), som er en 100 % fossilfri energikilde. Hvor overgangen fra diesel til LNG vil kræve nye lastbiler, vil overgangen fra LNG til LBG ikke kræve yderligere investeringer i hverken anlæg eller transportmidler.

både i transportbranchen og i de industrier, der leverer til biogasproducenterne. Det vil være et yderligere skridt på vejen mod bæredygtig lastbiltransport og bedre luftkvalitet.

LNG-anlægget i Padborg bliver en del af et europæisk netværk, da IDS (International Diesel Service) har yderligere 25 placeringer, hvor der tilbydes LNG.

Ren win-win En væsentlig fordel ved LBG er, at produktionen af biogas kan aftage rest- og affaldsprodukter fra fx landbruget. På den måde kan man konvertere dele af den tunge transport til et fossilfrit alternativ, samtidig med at CO2-udledningen reduceres

FAKTA LNG består af naturgas, som er kølet ned til -162 °C, hvilket omdanner gassen til en væske.

Sammenlignet med diesel udleder LNG op til 22 % mindre CO2.

LNG eliminerer svovludledningen, og mængden af skadelige sodpartikler reduceres markant.

Flydende biogas, også kaldet LBG (forkortelse af ”liquefied biogas”), er kemisk identisk med LNG. Desuden er det 100 % fossilfrit.

Anlægget i Padborg bliver fuldautomatisk og kræver intet personale. Illustration: Q8

32

GASenergi • Nr. 2 • 2021

Susanne Juhl overtog formandsstolen den 26. maj 2021 i BIOFOS og den 28. maj 2021 i HOFOR. Foto: HOFOR

Tidligere gasdirektør er ny formand for HOFOR og BIOFOS Københavns Kommune indstillede i starten af maj Susanne Juhl som afløser for Leo Larsen i bestyrelserne for henholdsvis hovedstadsområdets forsyningskoncern HOFOR og spildevandsrensningskoncernen BIOFOS. Det skete, efter at Leo Larsen, der gennem 13 år var formand for bestyrelserne, tidligere på året bebudede sin afgang.

Tekst Matilde Fenger Flindt, Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Susanne Juhl blev i starten af maj udpeget som formand for HOFOR og BIOFOS, hvor hun skal hjælpe med at håndtere milliardstore investeringer.

Valget af Susanne Juhl til bestyrelsesformand blev formaliseret på generalforsamlinger i HOFOR- og BIOFOS-selskaberne i maj måned.

Susanne Juhl, der er 50 år, er en af de helt store profiler inden for forsyningsvirksomhed, økonomi, ledelse, bæredygtighed og infrastruktur.

Hun er cand.scient.pol. af uddannelse og har en lang række topposter og tillidserhverv på cv’et, heriblandt administrerende direktør for HMN Naturgas I/S og afdelingschef i Kli-

ma- og Energiministeriet. Susanne Juhl er næstformand for M.J. Eriksson A/S og Nunaoil A/S samt medlem af bestyrelserne for Danmarks Tekniske Universitet, Evida A/S, Politiken Fonden og JP/Politikens Hus A/S. Derudover er Susanne medlem af regeringens ekspertgruppe vedrørende en grøn skattereform.

Forud for valget udtalte Susanne Juhl: “Jeg glæder mig meget til at blive bestyrelsesformand for de to største leverandører af forsyning i hovedstadsområdet og til samarbejdet med de mange ejer-kommuner.

Det er to virksomheder, som er en vigtig del af folks liv og har meget ambitiøse mål for bidrag til Danmarks grønne omstilling. Jeg er selv kunde hos HOFOR og oplever en virksomhed med dygtige og engagerede medarbejdere. Med mine

næsten 25 års erfaring med energi, infrastruktur og regulering ved jeg, at det er vores ansvar at dele vores viden og finde gode løsninger i samarbejde med andre virksomheder, kunder og vores ejere”.

Susanne Juhl overtog formandsstolen den 26. maj 2021 i BIOFOS og den 28. maj 2021 i HOFOR.

GASenergi • Nr. 2 • 2021

33

KORT NYT

Grønne

Gasdage 2021

Grønne Gasdage – hvad er nu det?

Gassektoren forandrer sig – og det afspejler sig naturligvis i vores konferencer. Derfor er Gastekniske Dage ændret, så temaerne favner bredere og afspejler den aktuelle gassektor. Samtidig er navnet ændret til Grønne Gasdage, der beskriver den

aktuelle situation for gas i dag.

De overordnede temaer på Grønne Gasdage i 2021 er: • produktion og lagring • forretningsudvikling • marked og kunder, afsætning • sikkerhed og miljø

• rammevilkår • anvendelse, teknik og anlæg.

Hvert tema har 3 underemner med 2-3 præsentationer.

Grønne Gasdage vil fortsat være en konference, som løber over to dage med ca. 50 præsentationer, hvor nogle er overordnede, og andre er områdespecifikke. Præsentationerne handler både om biogas, brint, P2X, naturgas, bygas mv. Der vil også fortsat være en udstilling i forbindelse med konferencen.

Grønne Gasdage 2021 bliver afholdt den 21.- 22 september i Billund.

Læs mere på danskgasforening.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

World LNG Report 2021 er udkommet Den 3. juni udkom Den Internationale Gasunions (IGU) 12. udgave af World LNG Report 2021. LNG står for liquified natural gas – på dansk flydende naturgas.

Rapporten er den mest omfattende, offentligt tilgængelige udgivelse om det globale LNG-marked, og den indeholder vigtige opdateringer for udviklingen i industrien.

Rapporten kan findes og downloades på igu.org/resources/ world-lng-report-2021.

WGC2021 er blevet til WGC2022 Planlægningen af den 28. World Gas Conference (WGC) i Daegu i Korea den 23. - 27.maj 2022 er i fuld gang og har været det længe. WGC 2022 skulle oprindelig have været afholdt i juni 2021, men som med så meget andet har Corona-pandemien også her betydet en udskydelse.

Perioden, hvor der kan indsendes abstracts, der skal ende som præsentationer på konferencen for den globale olie- og gasindustri, er i gang

34

GASenergi • Nr. 2 • 2021

og varer til den 27. september.

Tilmelding til konferencen med det overordnede tema – en bæredygtig fremtid – drevet af gas – åbnede den 25. maj.

Dansk Gas Forening er Danmarks nationale medlem af International Gas Union (IGU), som står for afholdelse af WGC.

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand) Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk

Sekretariat Henrik Rosenberg Rosenberg Consulting Jeppe Danø Energinet

Peter Kristensen (næstformand) Evida

Morten Stanley HOFOR

Frank Rosager Biogas Danmark

Ole Hvelplund Nature Energy

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Tejs Laustsen Brintbranchen

Henrik Iversen SEAS-NVE

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Arrangementer

Fødselsdage

Grønne Gasdage 2021 21.-22. september 2021 Hotel Legoland, Billund

70 år 30. august 2021 Søren Kjærulff Andersen Fagkoordinator Evida

60 år 5. juli 2021 Michael Larsen Projektleder Dansk Gasteknisk Center

Årets Gaskonference 2022 27. januar 2022 Fællessalen, Folketinget

Nye medlemmer

Birgitte Madsen Ingeniør, Energinet Heidi Christiansen HR Business Partner, DCC Energi Sys Havgaard Account Manager naturgas DCC Energi Heine Lauenborg Markedschef, DCC Energi Marting Nielsen Teknisk rådgiver, Evida André Brandi Jensen Driftsleder, HOFOR Michael Stolberg Nielsen Driftsleder, HOFOR

8. august 2021 Mogens Sørensen Salgsingeniør/Maskinmester MS-Flowtechnic 27. august 2021 Ole Kalør CEO Evida 28. august 2021 Stig Olsen Key Account Manager Kosan Gas 26. september 2021 Per Bundgård Sørensen Fagkoordinator EL & KTB Evida Service Nord

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

50 år 16. august 2021 Jakob Sylvest Nielsen IT-chef Evida 40 år 15. september 2021 Jesper Bundgaard Projektleder Nature Energy 30 år 21. juni 2021 Nicolai Sørensen International Rådgiver Energinet 14. august 2021 André Brandi Jensen Driftsleder HOFOR 22. september 2021 Alexander Kousgaard Sejbjerg Analytiker Evida

Se mere på www.danskgasforening.dk

GASenergi • Nr. 2 • 2021

35

VI ER DIN VIGTIGSTE KOMPONENT INDEN FOR ENERGIGAS ANNONCE Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg.

Du er velkommen til at kontakte os for at diskutere idéer, løsninger og komponenter, der gør din virksomhed endnu bedre.

GASenergi Nr. 2 • Juni 2021 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Euromekanik AB | +46 31–780 56 00 | euromekanik.se