GASenergi nr. 3, 2020

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 3 • Oktober 2020

Genopbygningen af Tyra-feltet skaber op mod 200 nye arbejdspladser i forbindelse med genanvendelse af materialer fra de gamle platforme.

Evida er nu samlet i Viborg og er klar med en ny beredskabsplan

Virtuelt seminar om grønne gasser

Bliv klar til den grønne omstilling Bliv klar til den

VALGFAG I ENERGI OG FORSYNING

grønne omstilling

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De p ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang, og målet er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Frem mod 2030 skal CO2-udledningen reduSom led i diplomuddannelsen i vedlig Er du klar til at bidrage i din virksomhed? ceres med 70 procent.

I 2030 skal hele Danmarks Videncenter for Drift og Vedligehold elproduktion være baseret på vedvarende ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren i 2030 skal være baseret på vedvarende energikilder.

Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien.

Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder valgfaget Energi & forsyning, som er målrettet ingeniører, maskinmestre, el-installatører, vedligeholdsteknikere og andre, der beskæftiger sig med virksomhedens Dette får du ud af valgfaget transformation fra gamle energikilder til grøn energiteknologi.

• Et overblik over alle relevante ”grønne” energiteknologier.

Fremtidens krav til vedligehold • Viden arbejde om muligheder og udfordringer ved Mere konkret vil du på valgfaget med fremtidens energiforsyning de forskellige teknologier og teknologi, energilagring, konvertering af energikilder, ledelse og • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg samfund samt vand og spildevand.

• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter i den grønne Når du har gennemført valgfaget, er du i omstilling stand til at planlægge og • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for eksekvere nye CO2-reducerende tiltag, og du opnår stor indsigt i den grønne omstilling relevante grønne teknologier, de økonomiske konsekvenser og kravene til tekniske virksomheder midt i den grønne omstilling.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Søren på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Maskinmesterskole valgfaget ”Energi som retter sig mod maskinmestre og arbejdere, der deltager i konvertering brændsler til vedvarende energikilder virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herun ske, regulatoriske, juridiske, kommerc ske vilkår, som jeres virksomhed skal

Alt i alt – får du et bedre videns- og b grundlag for langsigtede investeringe som skal gøre din virksomhed til en d grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke e diplomuddannelsen i vedligehold.

Tilmeldingsfrist: 4. januar 2021 Valgfaget er på 10 ECTS og afholdes på 3 x 2 dage i løbet af forårssemestret. Hertil kommer en afsluttende eksamen.

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk

Indhold Nr. 3 • Oktober 2020

TEMA: Sikkerhed

18 I Baltic Pipe-projektet bliver 750 meter rørledning boret ned under klitterne på den jyske vestkyst.

30 Dansk Formandskab for Marcogaz. Thea Larsen fra DGC overtog formandsposten den 2. september.

4

En aggressiv gasstrategi er et ”must”...

6

TEMA: Ren besked om gas og sikkerhed

8

Nature Energy og Shell indgår verdens største biogasaftale

10

Ny standard for oprindelsesgarantier på gas er på vej

14

Godt resultat for projektet Brintinjektion i gasnettet

18

Baltic Pipe snegler sig under klitterne ved Vestkysten

22

TEMA: Evida udarbejder ny beredskabsplan for selskabet

26

Nyt kapitel i den store Tyra-genopbygning

28

Slå to fluer med et smæk - brug gashybridvarmepumper

30

Danmark overtager formandsposten i Marcogaz

32

Flydende bionaturgas til skibe og vejtransport

34

TEMA: Samarbejde om sikker anvendelse af gas i IGU

Sponsorer for GASenergi

CUBS

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.

GASenergi • Nr. 3 • 2020 Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

3

LEDER

En aggressiv gasstrategi er et ”must”, hvis 70 %-målsætningen skal nås Når denne udgave af GASenergi ligger i postkassen, så er Bekendtgørelse om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr trådt i kraft. Gennem flere år har lobbyaktiviteten været massiv i forhold til at udfase den individuelle, gasbaserede boligopvarmning. Og det kan da også virke oplagt, da udfasningen har to fordele: Boligejerne betaler selv størstedelen af varmepumpen, og udskiftningen af gaskedlerne giver arbejdspladser i vvs-branchen.

På trods af tilskud bliver varmepumpen en stor investering for boligejeren, hvis varmekomforten skal opretholdes. Så mange boligejere vil forblive gaskunder eller vente med at udskifte gaskedlen, til den alligevel er udtjent.

Og det er helt i tråd med resultaterne fra det netop afsluttede forskningsprojekt FutureGas. FutureGas forudser bl.a., at der i 2050 forsat er et gasforbrug på ca. 60 PJ, dvs. 2/3 af det aktuelle gasforbrug. Og i 2050 vil der fortsat være individuelle varmekunder, der bruger gas, fordi det er hensigtsmæssigt. Den vil bare være helt grøn – dvs. kun biogas. Analyser omtalt på denne lederplads tidligere viser, at der er god samfundsøkonomi i en sådan omlægning – og at der er biomasse nok til det. Så frem for at udskifte varmeforsyningen – kunne man med fordel udskifte gassen med ren biogas.

De store CO2-udfordringer ligger hos landbruget og i transportsektoren.

På transportområdet kom Kommissionen for grøn omstilling af personbiler i september med rapporten Veje til en grøn bilbeskatning. Kommissionen konkluderer, at der ikke er en simpel vej til grøn omstilling af bilparken, som opfylder ønsket om en betydelig CO2-reduktion med beskedne statsfinansielle konsekvenser.

Gas indgik ikke i grundlaget for kommissionens arbejde. Men med gas som drivmiddel kan man reducere CO2-udledningen vha. kendt teknologi.

Der kører mange millioner gasbiler på vejene i dag, og teknologien virker.

Det gælder ikke alene for personbiler, men også for den tunge transport, hvor der ikke er mange andre brugbare alternativer til diesel. På lang sigt kan brint og e-fuels være drivmidler for den tunge transport.

Vi venter stadig på regeringens udspil til gasstrategi. Den er blevet forsinket, men skulle efter sigende komme i løbet af dette efterår. Der er stort behov for en aggressiv gasstrategi med omlægning af gassen til grøn gas.

For grøn gas, og meget mere af den, er intet mindre end et ”must”, for at vi kan nå målsætningen om 70 % CO2-reduktion i 2030!

Søren Eriksen formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 3, Oktober 2020

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

109. årgang

Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Carsten Cederqvist, Electro Energy

Jesper Israel, ArtCom, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Carsten Rudmose, Evida

jesper@artcom.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Udgivelser i 2020:

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Annoncesalg

Udkommer i uge 51 - 2020

13.3, 3.7, 7.10 & 16.12

Jan K. Jensen, DGC, formand

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

tlf. 7610 1156

senest onsdag 18.11.2020.

Forsidefoto: Tyra Øst ankommer til Frederikshavn Foto: Total

4

GASenergi • Nr. 3 • 2020

Næste nr. af GASenergi

nh@rosendahls.dk

Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen.

• 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk.

Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk

TEMA: SIKKERHED

Ren besked om gas og sikkerhed Evida har udgivet en ny sikkerhedsbrochure, som har til formål at informere forbrugerne om gas og sikkerheden i forbindelse med gasanvendelse.

Tekst Per Persson Evida pep@evida.dk

Som nationalt selskab er Evida ansvarlig for sikker og stabil distribution af gas til produktion, transport og opvarmning i hele landet. Selskabet skal, jævnfør bekendtgørelse nr. 240 og samarbejdsaftale med Sikkerhedsstyrelsen, give sikkerhedsinformation og vejlede forbrugere i sikker anvendelse af gas. Den sikkerhedsinformation har Evida netop opdateret i en ny sikkerhedsbrochure. ”I Evida tager vi sikkerhed alvorligt – ikke mindst når det gælder vores kunders sikkerhed. Derfor har vi samlet gode råd om gas og sikkerhed i en ny brochure. Her da kan man blive klogere på sin gasinstallation, evi hvordan man undgår ulykker, og hvordan 14 Vognmagervej man skal reagere, hvis uheldet er ude,” siger Evidas tilsynschef Per Persson.

8800 Viborg 0 Tlf. + 45 7789 900 : +45 6225 9114 Døgnvagttelefon www.evida.dk

Erfaringen viser, at gas er en sikker energiform. Der er dog en risiko ved enhver form for energi. I den forbindelse skaber viden og kendskab til installationernes funktion og drift en høj grad af sikkerhed. Sikkerhedsbrochuren giver forbrugeren et kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger, der bør træffes, og hvad man skal være opmærksom på for at undgå problemer med gasinstallationen og fastholde en sikker og stabil drift.

• Lugter du gas ude eller inde?

• Advarselssignaler • Pas på kulilten • Det skal du være opmærksom på • Hvem har ansvaret?

• Aftrækssikringer og service • Hvad kan du selv gøre?

• Gasinstallationen • Kedeltyper • Kend gasledningens placering • Kuliltealarmer • 7 gode huskeregler

Såvel sikkerhedsbrochuren som gaslugtmærkaten finder du på www.evida.dk

6

7 GODE HUSKERE 1

r ud til det fri må

Friskluftåbninge

2 4

aldrig spærres

rig monteres på

ndeovn må ald

Gasfyr og bræ

3

GLER .

eller tilstoppes

nsløb.

samme skorste

overdækket rig placeres i en t aftræk må ald dret balancere sig mennesker. r van nde et befi af e en oft r der Udmunding på arealer, hvo e, carport eller terrasse, udestu jde med gravearbe du skal i gang er placeret, før stikledningen Tjek altid, hvor stikledninger. i nærheden af

4 6 7

erne. på installation kræver.

Arbejd aldrig selv latør, som loven eret vvs-instal Tilkald en autoris se af gasinstalla

sig vedligeholdel

æs Sørg for regelm

tionerne.

er placeret. r installationen t i rummet, hvo på lugt og fug lig forbrænding. aftræk eller dår Vær opmærksom e end ger fun n på dårligt Det kan være teg

Sikkerhedsbrochuren indeholder bl.a. 7 gode huskeregler, og med sikkerhedsbrochuren følger en ny gaslugtmærkat.

GASenergi • Nr. 3 • 2020

04.20.1136 – NORD

Sikkerhedsbrochuren er bygget op omkring følgende 12 emner:

15/05/2020 13:23

4.20.1136.indd

1

DET HANDLER OM GRĂ˜N OMSTILLING OG DIGITALISERING Multiforsyningsafregning af gas, solceller, fiber og komplementĂŚre produkter stiller nye krav til forbrugsafregning.

CUBS leverer et automatiseret afregningssystem, som har kunden i fokus, og som er brugervenligt, effektivt, og let at integrere.

www.cubs.dk

CUBS

Utilities billing as a service

CASAL BILLIN

ARTIKEL

Nature Energy og Shell indgår verdens største biogasaftale

Verdens største biogasaftale til dato er indgået mellem Nature Energy og Shell Energy Europe Limited. Aftalen beviser, at biogas er et helt centralt led i hele Europas grønne omstilling.

Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk

Den 1. juli 2020 var en stor dag for den fynske biogasproducent Nature Energy, der regnes for at være blandt verdens største producenter af biogas til gasnettet. Sammen med Shell kunne Nature Energy her offentliggøre, at parterne har indgået et historisk stort samarbejde, hvor Shell køber biogas fra Nature Energy.

Ifølge Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy,

8

GASenergi • Nr. 3 • 2020

betyder aftalen, at det fynske biogasselskab nu indtager yderligere terræn i rejsen mod at udbrede biogas og det potentiale, biogassen rummer, både nationalt og globalt. ”Aftalen er en blåstempling af biogas som en central del af den grønne omstilling, der foregår over hele verden. Vi er glade for, at en energimastodont som Shell investerer i biogas fra os,” siger Ole Hvelplund.

Aftalens præcise omfang er ukendt for offentligheden, men Nature Energy kan bekræfte, at der er tale om den største indgåede biogasaftale i verden til dato.

Aftalen giver stort grønt gennembrud til biogas Nature Energy byggede sit første biogasanlæg i 2015, og siden er mange flere anlæg og udvidelser kommet til.

Virksomheden beskæftiger sig udelukkende med produktion af CO2-neutral biogas, som anses for at være en central del af den grønne omstilling i flere af samfundets sektorer.

Det gælder særligt den energiintensive industri samt i transport- og landbrugssektoren, hvor biogas kan spille en nøglerolle, når klimamålet om at reducere CO2-udledningerne med 70 % i 2030 skal realiseres.

Aftalen med Shell anses for at være det helt store grønne gennembrud for biogassen, og den giver Nature Energy flere muskler til at etablere nye biogasanlæg i Danmark såvel som uden for landets grænser, hvor biogaspotentialet er massivt.

Ifølge Ole Hvelplund skal den nye aftale med Shell ses som et kommercielt gennembrud for biogassen. ”Aftalen er et kommercielt gennembrud for biogas, og den giver os samtidig flere muskler til at realisere nye biogasprojekter. Vi har ambitioner om at bygge flere storskalabiogasanlæg i Danmark, Nordamerika og Europa, og her er aftalen med Shell et vigtigt skridt på vejen for Nature Energy, men også for den grønne omstilling,” siger Ole Hvelplund.

GASenergi • Nr. 3 • 2020

9

ARTIKEL

Ny standard for oprindelsesgarantier på gas er på vej Måske tænker du, at grøn gas er utroværdig, fordi gas ikke er grønt. Biogassen, der tilføres gasnettet, bliver endda også blandet med gas andre steder fra.

Tekst Dorte G. Kristiansen Energinet dgk@energinet.dk

Som køber af grøn gas vil vi gerne have sikkerhed for, at det, vi køber, er, hvad det giver sig ud for at være.

Så det er yderst relevant med en sikker dokumentation af, hvor gassen er produceret.

Det er en af grundene til, at der i EU er ved at blive udarbejdet en fælles europæisk standard, som netop skal sikre, at alle anlæg, der producerer grøn energi, kan få udstedt dokumentation på, at deres produkt er grønt. Det arbejde er Energinet en del af.

VE-direktivet, der skal implementeres i dansk lovgivning i sommeren 2021, henviser til en CEN-standard, som er ved at blive skrevet. Alle europæiske lande skal overholde den samme standard, hvis de ønsker at leve op til VE-direktivet.

Hidtil har der kun været en stan-

10

GASenergi • Nr. 3 • 2020

dard, der gælder for el, og den er fra august 2015. En ny standard er nu under udarbejdelse på EU-plan, så den i fremtiden ikke kun skal gælde for el, men også for gas, brint og varme/køling.

Det tager normalt flere år at udarbejde en fælles europæisk standard, men med en deadline til næste sommer er arbejdet i CEN i gang på højtryk. Det første udkast til standarden forventes klart i løbet af 2020, og det kommer i høring via Dansk Standard inden implementeringen af VE-direktivet.

flere typer grøn energi.

Den nuværende standard gælder kun for el, så den er baseret på de eksisterende krav til dokumentation af elproduktion. Når den nye standard skal rumme specifikationer for både el, gas, brint og varme/køling, er det nu slået fast, at standarden kommer til at have en generel del med emner, hvor det er muligt at få konsensus om fælles krav. For hver af de fire energityper vil der desuden blive specifikke bestemmelser på områder, hvor det ikke er muligt at generalisere.

Hvad indeholder den nye standard?

Nuværende certifikater bliver til oprindelsesgarantier

CEN-standarden for oprindelsesgarantier kommer til at indeholde fælles europæiske specifikationer, som skal øge troværdigheden for

For at leve op til VE-direktivet vil Energinets certifikater på biogas tilført gasnettet blive til oprindelsesgarantier. Den nuværende certifi-

Som køber af grøn gas vil vi gerne have sikkerhed for, at det, vi køber, er, hvad det giver sig ud for at være.

katordning på området er allerede lavet med udgangspunkt i ordningen for oprindelsesgarantier for el, så certifikatordningen kræver kun minimale justeringer for at leve op til VE-direktivet.

Og så skal der naturligvis føres tilsyn med it-systemer og processer i forbindelse med administration af oprindelsesgarantier, hvilket også bliver en del af standarden og medvirkende til en troværdig og sikker ordning.

FAKTA OM CEN – EUROPEAN COMMITTEE FOR STANDARDIZATION Når europæiske standarder vedtages, bliver de automatisk gældende i alle medlemslandene. Der er 35 medlemmer i CEN. Medlemmerne er de nationale standardiseringsorganisationer. Dansk Standard er aktivt medlem af CEN og er med til at udvikle mange forskellige europæiske standarder.

CEN-standarden for oprindelsesgarantier kommer bl.a. til at indeholde specifikke krav inden for disse områder: • Oplysninger om selve produktionsanlægget • Informationer til dokumentation af oprindelsen • Handel med oprindelsesgarantier • Oprindelsesgarantiens levetid

GASenergi • Nr. 3 • 2020

11

KORT NYT

EU-Parlamentet vil standse Nord Stream 2 I en ny resolution har Europa-Parlamentet lagt sig fast på en hård linje over for det russiske gasprojekt. Det sker på bagkant af forgiftningen af den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Han blev forgiftet den 20. august med nervegiften Novitjok.

Resolutionen blev vedtaget i september i forbindelse med en strategisk gennemgang af EU’s forhold til Rusland. Det skriver Energiwatch.

Resolutionen blev vedtaget med 465 for og 140 imod.

Ruslands regering har nægtet at have noget med forgiftningen af Aleksej Navalnyj at gøre, men ikke desto mindre har det formodede attentat medført stor kritik af Rusland og genrejst debatten om Nord Stream 2 – den russisk-tyske gasforbindelse, hvor kun 120 kilometers rørledning ud af 1230 mangler at blive lagt.

Gastekniske Dage 2020 aflyses Bestyrelsen i Dansk Gas Forening har besluttet at aflyse Gastekniske Dage 2020, der skulle være afholdt den 3. - 4. november 2020.

Dansk Gas Forening har fulgt situationen med Covid-19 nøje. Beslutningen er taget på baggrund af den nuværende situation, og med en viden om, at flere af de deltagere, der plejer at deltage på de Gastekniske Dage, ikke har mulighed for at deltage fysisk ved eksterne arrangementer i øjeblikket.

Nogle af de planlagte indlæg fra Gastekniske Dage vil i stedet kunne høres på Virtuelt seminar om grønne gasser den 3. november 2020 kl. 13.00-15.30.

Læs mere på side 13 her i bladet, og find yderligere information om pris og tilmelding på danskgasforening.dk Der er tilmeldingsfrist den 26. oktober.

De næste Gastekniske Dage er planlagt til at blive afholdt den 21.-22. september 2021.

12

GASenergi • Nr. 3 • 2020

Virtuelt seminar om grønne gasser

3. NOVEMBER 2020 ONLI N E KL. 13-15.30

T I L M E LD I N G PÅ DANSKGASFORENING.DK

TILMELD DIG OG HØR DISSE SPÆNDENDE INDLÆG: • • • • • •

• •

Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen ”Gassens rolle i fremtiden” Marie Münster, DTU ”Gassens rolle i fremtidens integrerede energisystem” Steen Olsen, Nature Energy ”Biogas til transport – rammer, lovgivning og barrierer” Karsten Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center ”Praktiske erfaringer med hybridløsninger” Henrik B. Møller, Aalborg Universitet ”Nye trends i biogasudbygningen” Jeppe Danø, Energinet ”Udbygning og optimering af gassystemet med bionaturgas på Lolland-Falster” Bruno Sander Nielsen, Biogas Danmark ”Udvikling af biogas i Danmark” Asger Myken, Dansk Gasteknisk Center ”Scenarier for P2G til gasnettet”

N YT C O VI D - 19-S I K K E RT K ONCE P T

GASTEKNISKE DAGE 2020 PÅ HOTEL LEGOLAND ER AFLYST GASenergi • Nr. 3 • 2020

13

ARTIKEL

Godt resultat for projektet Brintinjektion i gasnettet Kan naturgasnettet, der er bygget i 1986, bruges til at distribuere den store mængde fluktuerende energi fra vedvarende energi fra vind og sol, når elproduktionen herfra omdannes til brint gennem elektrolyse? Svaret er ja, og spørgsmålet er så hvor meget, når brintmolekylerne er mindre end naturgasmolekylerne.

Tekst Jesper Bruun Munkegaard Hvid Energinet jbr@energinet.dk

Med støtte fra EUDP har Energinet, Evida, Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel Cells gennemført projektet ”Brintinjektion i gasnettet” for at undersøge, hvor store mængder brint man kan håndtere i gasnettet.

Formålet er at sikre, at gasnettet er klar til at spille en stor rolle i at integrere de forskellige energisystemer og hjælpe med at nå målet om et 100 % CO2-neutralt dansk energisystem i 2050.

Fokusområder Gasnettet er bygget til naturgas, der ikke indeholder brint, og når projektet tester tilførslen af brint i et lukket system, så skyldes det blandt andet, at brintmolekylerne er små

14

GASenergi • Nr. 3 • 2020

i forhold til molekylerne i naturgas.

Molekylernes størrelse betyder, at der er større risiko for læk og tab af gas med brint end med naturgas.

Testanlægget har dog ikke tabt brint, og da anlægget er bygget af komponenter og rør af samme type som resten af gasnettet, kan resultaterne ses som gældende for hele gasnettet.

Testanlægget er derfor velegnet til projektet, fordi man kan teste på de utætheder, der kunne tænkes at være, og som brinten kunne sive ud igennem. Kulturen hos Energinet og samarbejdspartnerne har naturligt ført til, at man gennem hele projektet har prioriteret sikkerhed højt.

Derfor er der for eksempel installeret nye gasdetektorer på testanlægget.

Opbygning af testanlæg Testanlægget består af to oprindelige måle- og regulatorstationer

(MR-stationer) ejet af hhv. Energinet og Evida samt ny rørføring og en membrankompressor, der er etableret til projektet. Testanlægget har tre trykniveauer med designtryk på hhv. 80 bar, 40 bar og 4 bar. Flowet har under testen været konstant omkring 80 Nm3/h pga. kompressorens konfiguration. Samlet giver dette et lukket kredsløb, som har givet mulighed for en dynamisk test af komponenterne på MR-stationerne.

En skitse af anlægget kan ses i figur 1.

MR-stationernes evne til at håndtere brint er af stor interesse for gasnettet, da de indeholder mange forskellige komponenter, procesudstyr og samlinger i forhold til selve ledningsnettet, som er ret homogent. Særligt flangesamlinger har været et opmærksomhedspunkt i projektet, da brintmolekyler er meget mindre end metanmolekyler, og det gør risikoen for læk fra systemet større. I testanlægget mellem

Fig. 1 En skitse af testanlægget, som består af kredsløb med de to MR-stationer og anlæg til tilførsel af brint.

MR-stationerne Helle og Agerbæk er der for eksempel mange hundrede samlinger mellem rørene, der alle er potentielle lækagesteder.

Projektet er unikt, da der anvendes eksisterende gasinfrastruktur bygget til naturgas i 1986, samt at dele af anlægget har transmissionstryk.

Brint kan tilføres via et T-stykke fra enten lokalt lager eller lokalt produceret brint. I praksis er hele testen gennemført med brint fra et flaskebatteri. Anlægget overvåges kontinuert fra Energinets kontrolrum.

Brintmåling Brintindholdet i testanlægget er løbende blevet overvåget ved hjælp af brintmåling. Testanlægget er specielt, da det er et lukket system, hvorfor det var nødvendigt at finde en måleløsning, der hverken forbrugte gas eller tilførte forure-

Billede fra anlægget, hvor følgende dele kan ses: Elektrolysator er i den hvide container til venstre på billedet, den mørkegrønne i midten er kompressoren, og bygningen med med gule dørkarme er MR-Helle.

GASenergi • Nr. 3 • 2020 2020

15

ARTIKEL

Brintkoncentration for testperiode 5

Brintkoncentration for testperiode 6

Fig. 2 Resultater fra testperiode 5 og 6 med godt 12% brint, som viser stabilt brintindhold under langtidstest.

ning. Valget faldt på en analysator (Michell XTC601), der kunne måle på et bypass-loop uden at bruge af eller ændre på gassen. Brintindholdet blev derfor bestemt ud fra gassens varmeledningsevne, hvor vi har udnyttet, at brint har en meget højere varmeledningsevne end de øvrige komponenter i gassen, hvor den i praksis har kunnet betragtes som en tokomponentgas, så snart brintindholdet ikke var meget lavt.

Resultater Testen er foregået som flere på hinanden følgende langtidstest,

16

GASenergi • Nr. 3 • 2020

hvor der hverken er tilført brint eller anden gas. Derved har projektet kunnet monitorere udviklingen i brintindhold meget præcist og derved vurdere, om der har været tab af brint. I figur 2 ses resultater af to testperioder, hvor 12 % brint har været tilført kredsløbet. Som det fremgår af figuren, er brintkoncentrationen konstant i testperioderne.

Hvis der havde været en forhøjet lækagerate for brint i forhold til naturgas, ville der kunne forventes en faldende brintkoncentration.

Konklusion Gassystemet har potentiale til at aftage, lagre og distribuere store mængder fluktuerende energiproduktion fra vedvarende energikilder som vind og sol, når elproduktionen herfra omdannes til brint gennem elektrolyse. Projektet har demonstreret transport af op til 15 % brint i naturgas i et lukket højtrykstestsystem, som består af komponenter og infrastruktur fra såvel transmissionssom distributionsnettet. Testen har vist, at der ikke er en forhøjet lækage af brint fra systemet i forhold til

naturgas, samt at de testede komponenter fra gassystemet uden større justeringer er i stand til at håndtere brint i de testede niveauer. Der er i projektet opnået detaljeret viden om effekterne på et elektrolysesystem, som er udsat for lange standby-perioder.

Gasdetektionsanlæggene på MR-stationerne blev ved projektets start opgraderet for at imødegå risiko for heterogene lækager, hvor brint ville lække fra en naturgastæt samling. Dette ser ikke ud til at være tilfældet, hvorfor en generel opgradering af gasdetektionssystemer i gasnettet ikke skal anses som en nødvendighed for at kunne transportere iblandet brint i de i projektet testede niveauer.

Projektet er nu afsluttet, og slutrapporten er blevet offentliggjort. Desuden har projektet modtaget støtte fra EUDP. Demonstrationsprojektet har på et fuldskalaanlæg undersøgt brintindhold op til 15 % i naturgas.

De involverede parter har alle haft glæde af projektet ved at opbygge viden og kompetencer. Særligt er det en stor fordel ved et fuldskalademonstrationsforsøg som dette, at hele driftsorganisationen har været involveret og har bidraget til gennemførelse af projektet.

Myndigheder og sikkerhed Projektet har haft en god dialog med de relevante myndigheder: Arbejdstilsynet, Sikkerhedsstyrelsen, Sydvestjysk Brandvæsen samt Beredskabsstyrelsen. Værdien af denne myndighedsdialog er flerfoldig, da den ud over at sikre de nødvendige tilladelser og det rette design også bidrager til opbygning af viden hos både bygherre og myndighederne.

Perspektiver Det er besluttet at følge projektet op med en fase 2, hvor brintindholdet vil blive øget op mod 25 %. Fase to har Energinet, Evida og DGC som projektpartnere.

Desuden skal der laves undersøgelser af de dele af gasnettet, som ikke har været en del af selve testanlægget. Det drejer sig særligt om kompressoranlæg og gaslagre, hvor indledende vurderinger allerede er i gang.

Samtidigt skal man ikke glemme, at det danske gassystem er forbundet til den europæiske gasinfrastruktur, hvorfor koordinering omkring ændring af grænser for brint selvfølgelig er nødvendig. Heldigvis er vores nabolande i gang med tilsvarende undersøgelser og vurderinger, og der er allerede en dialog om dette.

Du kan læse hele Forskningsrapporten ”Brint på gasnettet” her: https://energinet.dk/Om-publikationer/Publikationer/ Brint-paa-gasnettet

Vi er din vigtigste komponent inden for energigas.

Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov.

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Fakler

Højtryksregulatorer

Filtre, varmevekslere

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik_19-4203 GasEnergi 175x124_annons.indd 1

2019-04-05 16:36

ARTIKEL

Baltic Pipe snegler sig under klitterne ved Vestkysten På trods af corona-krisen og det omskiftelige danske sommervejr vrimler parkeringspladsen ved Houstrup Strand med biler og mennesker på vej på stranden. Solen står højt på himlen, og man kan høre Vesterhavet bruse i baggrunden. På vejen til stranden gennem Blåbjerg klitplantage er det kun et par diskrete skilte, der afslører, at Energinet er ved at bygge en del af gasrørledningen Baltic Pipe her i området.

Tekst Sune Juul-Sørensen Energinet son@energinet.dk Fotos Energinet/ Red Star Photo

På den jyske vestkyst bliver i første omgang 750 meter rørledning boret ned under klitterne, der ligger i det beskyttede Natura 2000-område i den smukke klitplantage. Netop på grund af den unikke natur var det et krav fra myndighederne, at strækningen fra kysten og under klitter skulle laves som en styret underboring, også kaldet Horizontal Directional Drilling (HDD).

18

GASenergi • Nr. 3 • 2020

Michael Vinther er Energinets leder af byggepladsen. Han koordinerer indsatsen sammen med entreprenøren Aarslef A/S og deres datterselskab Østergaard A/S, der er specialiserede i underboringer. ”Det er et rigtig spændende projekt, ikke mindst fordi det er en rigtig stor HDD. Vi skal bore 750 meter under klitterne og trække et gasrør på en meter i diameter

den anden vej. Vi kommer ned i 26 meters dybde, så vi skal sørge for at røret ikke bøjer for meget, når det skal trækkes igennem,” siger Michael Vinther.

Møjsommeligt arbejde Nede på stranden bliver arbejdet med underboringen mere synligt.

Turisterne må trække ind på den anlagte sti, så de ikke kommer i

Byggepladsen på Houstrup Strand set fra luften. I foråret 2021 kommer Energinet tilbage og laver den såkaldte ’landfall’, hvor rørledningen fra Nordsøen skal trækkes i land.

karambolage med trafikken til og fra byggepladsen. Pladsen ligger halvt skjult i klitterne lidt nede ad stranden bag et hegn, der adskiller badegæster og byggeplads. Her står den specialiserede boremaskine, der meter for meter borer sig ned i sandet og under klitterne. Det er møjsommeligt arbejde, der kræver præcision og en konstant overvågning af resultaterne. For en ting er, hvad der står i designet, noget andet

er den undergrund, som maskinen skal bore sig igennem. ”Vi er nu 400 meter inde, men det har ikke været uden udfordringer.

Omkring 300 meter inde mødte vi nogle lag i undergrunden, som lå skævt i forhold til borehovedet. Så må man lidt tilbage og forsøge en anden vej. Vi endte med at bruge halvanden dag på 20 meter, hvor man nogle dage kan køre 20 meter i timen. Det er besværligt, men vildt

spændende”, fortæller Michael Vinther.

Boremaskinen styres af operatøren, der fra førerhuset kan styre borehovedets vinkel gennem undergrunden. Men hans ’øjne’ sidder i en kassevogn 10 meter væk. Her følger en ekspert fra den hollandske underleverandør, Brownline, intenst borets vej gennem klitterne på en skærm i bilen. Ved hjælp af en sonar

GASenergi • Nr. 3 • 2020

19

ARTIKEL Den store boremaskine på stranden borer sig langsomt ned under klitterne ved Houstrup Strand.

ved borehovedet har han et konstant 3D-overblik over underboringen, og om den følger den planlagte rute. Via radio bliver operatøren af boremaskinen hele tiden opdateret på, om han er på rette vej, eller om boret skal trækkes tilbage, og han skal forsøge en anden vej gennem den til tider drilske undergrund.

Et barskt miljø med salt og blæst Oppe i klitterne slanger 750 meter gasrør sig gennem en rydning i klitplantagen. De 12 meter lange rørsektioner er blevet svejset sammen og trykprøvet. Et lille hold er i gang med at sandblæse de sektioner, hvor rørene er svejset, inden området primes, tapes og dækkes med glasfiber. Når arbejdet er færdigt, er røret beskyttet mod både rust og slitage.

Inden samlingerne dækkes til, er alle svejsninger blevet testet og dokumenteret, så der er sikkerhed for, at rørledningen lever op til de strenge krav til gasbærende anlæg. ”Det er et barskt miljø her ved vestkysten med salt i luften og risiko for sandfygning, så vi tester for at

20

GASenergi • Nr. 3 • 2020

Rørledningen ligger svejset sammen og klar til at blive trukket, når underboringen er klar.

Underboringen overvåges tæt fra kontrolrummet, hvor man ved hjælp af sonar og gps kan følge borehovedets position i undergrunden.

sikre, at der ikke er salt på selve stålrøret ved samlingen, inden vi dækker det til,” forklarer Michael Vinther.

Præcisionsarbejde For enden af rørledningen i retning mod stranden står et par store containere og brummer. Her bliver bentonit, som er en tyndtflydende lertype, der bruges som smørelse af røret og sikring mod sammenfald i hulrummet, blandet og pumpet i en lang slange ned til boremaskinen på stranden. Blandingen i maskinen tjekkes hele tiden for at sikre, at blandingsforholdet er helt rigtigt.

Det brugte ler sendes retur i en anden slange, hvor sandet renses fra, så resten kan genbruges til borearbejdet.

For enden af røret stikker en blå gravekasse op af sandet. Det er her borehovedet, hvis alt går vel, dukker op om et par uger. ”Vi skal ramme med 20 centimeters præcision, så der er ikke plads til de helt store udsving. Når pilotboringen kommer igennem, skal vi have trukket det igennem et par gange med en anden type borehoved, der gradvist udvider diameteren, så vi til sidst når op på en meter i diameter”, fortæller Michael Vinther.

Hele arbejdet med underboringen forventes afsluttet i oktober 2020. I foråret 2021 vender Energinet igen tilbage til Houstrup strand, hvor rørledningen fra Nordsøen skal føres i land og frem til Nybro Terminal.

På byggepladsen i plantagen blandes den bentonit, der bruges til borearbejdet, og som pumpes herfra ned til boremaskinen på stranden.

GASenergi • Nr. 3 • 2020

21

TEMA: SIKKERHED

Evida udarbejder ny beredskabsplan for selskabet Evida, som er resultatet af en fusion mellem HMN GasNet og Dansk Gas Distribution, har bemandede kontrolenheder, der døgnet rundt holder øje med gasnettet. Enhederne samles til efteråret på Evidas lokation i Viborg, hvor selskabet samler de eksisterende overvågningssystemer i ét opgraderet sikkerhedssystem. Selskabet har på den baggrund udarbejdet en ny beredskabsplan.

Tekst Per Persson Evida pep@evida.dk

Siden den 1. september 2020 har al distributionsovervågning af det danske gasnet været samlet i kontrolcenteret i Viborg. Evida har nemlig lukket sit kontrolcenter i Søborg, ligesom Energinets kontrolcenter Egtved, som Evida har haft samarbejdsaftale med, har afgivet overvågningen i Sønderjylland og på Fyn. Det bliver samtidig startskuddet på en modernisering af både de fysiske og de systemmæssige rammer. De eksisterende tre overvågningssystemer samles nemlig i ét SCADA-system, der hele tiden overvåger gasnettet.

Fusionen mellem HMN GasNet og Dansk Gas Distribution og etableringen af et nyt landsdækkende kontrolcenter i Viborg har medført et behov for at udvikle en ny beredskabsplan for Evida. Beredskabsplanen for det almene beredskab er den operationelle udmøntning af organisationens håndtering af beredskabsaktiviteter.

22

GASenergi • Nr. 3 • 2020

- Med vores nye beredskabsplan fastsætter vi de overordnede mål og rammer for styringen af Evidas beredskab, ligesom vi beskriver de operationelle tiltag og handlinger, som er relevante i en beredskabssituation, siger Evidas tilsynschef Per Persson.

Forsyningssikkerhed og lovkrav Evida ejer væsentlig og kritisk infrastruktur og har pligt til at gøre sit ypperste for at opretholde naturgasforsyningen for det samlede forsyningssystem og/eller væsentlige dele af dette.

Beredskabsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i ”Bekendtgørelse om beredskab i naturgassektoren”, BEK nr. 821 af 14. august 2019, hvor formålet er at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og ved andre ekstraordinære uhensigtsmæssige situationer.

Bekendtgørelsen fastsætter regler og rammer om beredskab for at sikre bedst mulig opretholdelse af samfundets naturgasforsyning i tilfælde af teknologiske og/eller forsyningskritiske trusler, nedbrud på infrastruktur og/eller andre beredskabssituationer.

Som led i høj forsyningssikkerhed er væsentligste aktiviteter nævnt som: • Udarbejde beredskabsplan, som skal godkendes af Energistyrelsen minimum hvert 3. år samt ved væsentlige ændringer.

• Udarbejde en vurdering af virksomhedens sårbarhed i forhold til en række scenarier, en såkaldt risiko- og sårbarhedsanalyse, minimum hvert 2. år.

• Udpege beredskabskoordinator og kontaktpunkt til anvendelse i krisesituationer i samarbejdet med Energistyrelsen, Energinet, De kommunale Beredskaber, Politi, etc.

Evidas ny beredskabsplan dækker hele Evidas forsyningsområde.

• Afholde beredskabsøvelser minimum hvert 2. år med evaluering og rapportering til Energistyrelsen.

• Udarbejde 5-årig øvelsesplan, som revideres og fremsendes til Energistyrelsen hvert år inden 1. juli.

• Energistyrelsen gennemfører beredskabstilsyn minimum hvert 3. år.

• Det døgnbemandede Kontrolcenter skal sikre hurtig disponering og koordinering i tilfælde af forsyningssvigt.

• Alle medarbejdere, der indgår i beredskabet, opdateres løbende mht. kompetencer og sikkerhed, med henblik på at sikre korrekt og hurtig indgriben i en nødsituation. Dette sikres gennem uddannelse, træning samt afholdelse af øvelser.

Målsætning for responstider Ved sikkerhedstekniske henvendelser, gaslugte og overgravninger af ledninger i forsyningssystemet bliver Evida målt på sin responstid og skal gerne være fremme inden for en time. Det nås også i de allerfleste tilfælde – år til dato i 95 % af tilfældene. Ved brud på forsyningen, fx pga. overgravning, bliver der normalt lukket for gasudslippet inden for en time. Målet er, at reparationen skal foregå så hurtigt, at forsyningen er genoprettet inden for tre timer.

Genetableringstiden er tiden fra gasforsyningssvigt, og til gassen igen flyder i rørene. Genetableringstiden er meget afhængig af hændelsens karakter, den geografiske placering samt samarbejdet med beredskabernes indsatsledere og Politiet.

Til støtte for efterlevelse af responstider har Evida placeret for-

skellige relevante materialer, teknisk udstyr og værktøj på geografiske strategiske lokationer i Danmark.

Indberetninger til myndigheder Sikkerhedsstyrelsen Evida skal indberette alle ulykker og farlige hændelser samt systematiske materiel- og installationsfejl, der kommer til Evidas kendskab.

Indberetningen sker i overensstemmelse med procedurer i KLS (kvalitetsledelsessystemet).

Arbejdstilsynet Evida indberetter alle ulykker og farlige hændelser på forsyningssystemet til Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet er myndighed. I tilfælde hvor Evida konstaterer farlige hændelser og/eller såkaldte ”nærved-henvendelser” i forbindelse med eksternes arbejde på eller i nærheden af forsy-

 GASenergi • Nr. 3 • 2020

23

TEMA: SIKKERHED

Evida har beredskabslagre og værktøj på udvalgte lokationer i Danmark

 ningssystemet, fx uautoriseret afbrydelse af gasforsyningen, overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning etc., vil det blive indrapporteret.

Energinet og Energistyrelsen Evida skal omgående underrette Energinet og Energistyrelsen om følgende hændelser af relevans for beredskabssituationer: • Hændelser eller situationer, som i væsentlig grad reducerer virksomhedens funktionalitet eller funktionaliteten i andre dele af naturgassektoren eller manglende leverancer af væsentlig betydning

24

GASenergi • Nr. 3 • 2020

•

• •

•

for samfundets naturgasforsyning.

Hændelser eller situationer, som i væsentlig grad øger sårbarheder for samfundets naturgasforsyning og dermed øger risikoen for, at denne ikke kan opretholdes og videreføres i normalt omfang.

Større ukontrollerede gasudslip.

Naturgasafbrydelser, som rammer mere end 1.000 forbrugere i mere end fire timer.

Hændelser, hvor der er mistanke om, at årsagen kan være en terrorhandling og lign.

Havariudredning, dokumentation og rapportering Ansvaret for dokumentation og rapportering i forhold til myndigheder ved uheld, ulykker, forsyningssvigt, havari, etc. ligger hos Evidas indsatsleder. Indsatslederen kan trække på ressourcer i hele organisationen, som kan medvirke ved udredning af havarier. Indsatslederen træffer beslutning om udkald af personale til brug for havariudredning. Ved større havarier orienteres tillige Sikkerhedsstyrelsen og/eller Arbejdstilsynet straks.

Ny formand for Energinet Energiminister Dan Jørgensen har udpeget Mogens Lykketoft til posten som formand for Energinets bestyrelse.

Mogens Lykketoft er tidligere formand for Folketinget, finansminister, udenrigsminister m.m. Han afløser Lars Barfoed (K), der blev udpeget i 2017 som afløser for Kim Andersen (V), der i al hast blev udnævnt som ny generalkonsul i Flensborg.

Fra Energinets etablering i 2005 til 2016 var den tidligere købmand fra Vordingborg, Niels Fog, formand for Energinet.

Mogens Lykketofts formandsperiode varer til april 2022.

Gasmuseum i 25 år Den 3. juli fejrede Gasmuseet i Hobro sit 25-års jubilæum, idet festligheden var slået sammen med indvielsen af et nyt tilbud til museets gæster i form af ”Leg- og Læringsmuren” og et nyt uderum.

Bent Kornbæk så i sin tale tilbage på idéen til Gasmuseet, hvor Naturgas Midt-Nord i forbindelse med selskabets 10-års fødselsdag i 1992 overvejede muligheden for at samle gassens historie, på samme måde som elhistorien er samlet på Elmuseet i Tange.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der afsluttede drøftelserne i 1995 med stiftelse af Gashistorisk Selskab med vedtægter, hvor målet var oprettelse af et Gasmuseum. Og allerede i 1996 blev man enige om, at det gamle gasværk i Hobro skulle danne rammen om Danmarks første gasmuseum.

Foto: Matilde Fenger Flindt

I maj 1998 blev museumsinspektør Hanne Thomsen ansat, og i august 1998 blev Gasmuseet indviet med et stort arrangement, hvor Miljø- og Energiminister Svend Auken foretog den officielle åbning.

Ud over almindelige museumsgæster, undervisning og arrangementer har Gasmuseet haft besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik og en række folketingsmedlemmer.

Siden indvielsen er det gået rigtig stærkt med renovering, ombygning og udbygning, så Museet i dag fremstår som en spændende bygning indeholdende masser af historie, kultur, skoletjenester og løbende udstillinger.

GASenergi • Nr. 3 • 2020

25

ARTIKEL

Nyt kapitel i den store Tyra-genopbygning Der skete noget ud over det sædvanlige i Frederikshavn, da den første Tyra-platform ankom i sensommeren.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk Foto Total Denmark

Tyra er ankommet til Frederikshavn for genopbygning

26

GASenergi • Nr. 3 • 2020

I begyndelsen af august begyndte et nyt kapitel i Totals store Tyra-genopbygning, da den første af de to store hovedplatforme fra Tyra-feltet – de to integrerede beboelses- og procesplatforme fra Tyra Øst og Tyra Vest – ankom til Modern American Recycling Services’ (M.A.R.S.) genanvendelsesværft i Frederikshavn.

Den enorme hovedplatform Tyra Øst vejer 14.000 ton eller det samme som to Eiffeltårne. Platformen lagde til kaj på prammen Iron Lady tirsdag den 4. august efter midnat.

Bag arbejdet står franske Total, som i 2017 opkøbte Maersk Oil, og nu ejer feltet sammen med Noreco og Nordsøfonden.

Genopbygningen af feltet koster ikke mindre end 21 milliarder danske kroner, hvilket er den største olie- og gasinvestering i den danske del af Nordsøen nogensinde, og har stået på i foreløbig fem år.

Selve løftet af den 14.000 ton tunge hovedplatform tog dog kun 12 sekunder. ”Det er superspecielt, at noget, der har taget fem år at planlægge, kulminerer i løbet af 12 sekunder,” siger Morten Hesselager Pedersen, projektdirektør i Total og ansvarlig for genopbygningen af Tyra. ”Det gik fuldstændig, som vi havde regnet med, og det er vi selvfølgelig glade og stolte over.”

Stor betydning for havnebyer I havnebyerne Esbjerg og Frederikshavn, hvor lokale virksomheder også er engageret i genopbygningen, følger man arbejdet tæt.

- Det, at man nu investerer et

større milliardbeløb i at få genskabt Tyra og få det moderniseret, skaber rigtig mange arbejdspladser i de kommende år i Esbjerg, så det er rigtig vigtigt, siger Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

I Frederikshavn er det særligt recycling-værftet M.A.R.S., der får del i opgaven.

Her ventes det, at arbejdet med genanvendelse af materialer fra de gamle platforme vil give mellem 150 og 200 nye jobs.

Tyra-feltet ligger omkring 225 kilometer vest for Esbjerg og står for 90 procent af den danske naturgasproduktion.

Det ventes, at det nye Tyra-felt vil nå en topproduktion svarende til 60.000 tønder per dag efter år 2022, hvilket dækker naturgasforbruget i 1,5 millioner danske husstande.

Det nye anlæg ventes at kunne holde i de næste 25 år.

GASenergi • Nr. 3 • 2020

27

ARTIKEL

Slå to fluer med et smæk brug gashybridvarmepumper Ifølge det seneste klimaudspil skal gasfyr erstattes af andre opvarmningsteknologier.

Boligejere med et gasfyr kan leve op til det krav og komme med på den 100 % grønne bølge, uden at det går ud over privatøkonomien, hvis de skifter til en løsning med gashybridvarmepumper.

Tekst Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk og Johannes Stoedter-Rosien jsr@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center

For at beskytte kloden har Danmark sat et ambitiøst klimamål: Om blot 10 år skal der kun udledes 30 % af den mængde CO2, vi slap ud, da Berlinmuren faldt i 1989. Det kræver, at fossile brændsler udfases – blandt andet naturgas. I dag benytter omkring 400.000 boligejere gas. Ifølge det seneste klimaudspil skal gasfyrene erstattes med andre opvarmningsteknologier, som fx eldrevne varmepumper. Det koster ikke kun mange penge for de husstande, der har et velfungerende gasfyr, det er også samfundsøkonomisk et dyrt forslag og kan give problemer med støj og tilstrækkelig varme, når det bliver koldt.

Men ejere af en bolig med et gasfyr kan nemlig sagtens være med på den 100 % grønne bølge, uden at

28

GASenergi • Nr. 3 • 2017 2020

det går ud over privatøkonomien og komforten. Løsningen er at kombinere gasfyret med en elvarmepumpe i en gashybridløsning, hvor gasfyret kun kører ca. 10 % som backup, og varmepumpen kører resten af tiden.

Med smart styring kan det også sikres, at gasfyret kun kører, når der er grøn biogas, eller gassen er mere grøn end strømmen på et givet tidspunkt.

En af følgende gashybridløsninger er værd at overveje: • en helt ny gashybridvarmepumpe, når det gamle gasfyr er udtjent.

• eftermontering af en luft/ vand-varmepumpe, når det nuværende gasfyr kører godt.

• eftermontering af en luft/luft-varmepumpe, når det nuværende gasfyr kører godt.

Man kan måske spørge sig selv, hvorfor man skal beholde gasfyret, hvis det alligevel kun leverer 10 % af varmen?

Et fornuftigt svar kræver, at man kigger ind i en fremtid, hvor flere og flere boligejere vil erstatte forbrændingsbilen med en elbil.

Man skal forestille sig et dansk villakvarter en kold onsdag aften i december: Komfuret er tændt, stuen er hyggeligt opvarmet med en eldreven varmepumpe, og den tomme elbil oplades. Pludselig bliver det mørkt, lyset og komfuret går ud – hvad sker der?

Svaret er, at det lokale elnet i villakvarteret er blevet overbelastet, da alle de nævnte apparater kører på samme tid, og når det ovenikøbet er koldt, bliver kvarterets varmepum-

per maksimalt belastet. Resultatet er, at det eksisterende elnet ikke længere kan følge med og bryder sammen.

Man kan godt indrette elsystemet, så alle i de lokale villakvarterer på samme tid kan oplade elbil, få varmen fra den eldrevne varmepumpe og lave mad. Det bliver bare dyrt – unødvendigt dyrt.

Her kan gashybridvarmepumper sagtens hjælpe ved at hoppe fra varmepumpedelen over til gasfyret for at levere varmen, og som sådan gøre plads til, at der nok el til alle elapparaterne. Med andre ord, hvorfor bygge en sekssporet motorvej, hvor de fleste af sporene kun bruges i myldretiden, hvis man kan nøjes med tre og fordele trafikken mere jævnt over døgnet?

Men er der gas fra ikke-fossile kilder i rørene, vil nogen nok spørge.

Og svaret er, at mere og mere gas i det danske gasnet kommer fra biogasanlæg. I skrivende stund sørger 46 danske biogasanlæg for, at der er ca. 15 % bionaturgas i gasnettet, og andelen stiger hele tiden. Gasdistributionsselskabet Evida har lavet tilslutningsaftaler med nye biogasanlæg, så allerede i 2023 vil andelen af grøn gas i det danske gasnet stige med op til 30 %, og det tal vil fortsætte med at stige.

Hybridvarmepumper er gennem deres fleksibilitet det perfekte modstykke til den fluktuerende danske vindstrømproduktion, fordi de forbruger den grønne strøm, når den bliver produceret. Hvis vinden ikke blæser, og elektriciteten er dyr

og kommer fra fx tysk kulkraft og svensk atomkraft, kan hybridvarmepumpens gaskedeldel overtage forsyningen med grøn gas.

Dansk Gasteknisk Center har gennemført og arbejder fortsat med en række projekter, der underbygger ovennævnte optimale samspil mellem el og gas til boligopvarmning.

Læs mere på hybridvarme.nu

GASenergi • Nr. 3 • 2020

29

ARTIKEL

Danmark overtager formandsposten i Marcogaz Efter to års tilløb som næstformand blev Thea Larsen, adm. direktør for DGC, valgt som formand for Marcogaz’ bestyrelse.

Det skete på Marcogaz’ generalforsamling d. 2. september, hvor Liam Nolan, Gas Networks Ireland, samtidig blev valgt som næstformand.

Thea Larsen, adm .direktør for DGC er valgt som den nye bestyrelsesformand i Marcogaz Foto: Mathilde Bech

30

GASenergi • Nr. 3 • 2020

Tekst Jan Jensen Dansk Gasteknisk Center jkj@dgc.dk

Marcogaz er den europæiske gasindustris tekniske samarbejdsorganisation, med 25 medlemmer og kontor i Bruxelles. P.t. har organisationen fokus på metanudslip, brint i gasnettet og grøn omstilling.

Thea Larsen har arbejdet i Marcogaz’ bestyrelse siden 2013, og det er en god ballast for den nye formand: ”Coronakrisen betyder, at samarbejdet p.t. er lidt besværligt, og da Marcogaz samtidig med min tiltræden også har ansat en ny generalsekretær, så er jeg glad for at have et veletableret netværk i bestyrelsen og et godt kendskab til organisationen,” siger Thea Larsen.

Danmark har gennem mange år deltaget i Marcogaz’ arbejdsgrupper om tekniske problemstillinger i forbindelse med transmission, distribution og anvendelse af gas. Marcogaz er således gasindustriens talerør og høringspart i forhold til EU, når ny lovgivning om klima og miljø, energieffektivitet og sikkerhed skal implementeres. Marcogaz deltager også aktivt i harmoniserings- og standardiseringsarbejdet i forhold til CEN og samarbejder med en række andre europæiske organisationer på gas- og energiområdet.

Et vigtigt arbejdsområde lige nu er udslip af metan fra gassystemet.

Metan er en stærk drivhusgas, og det er vigtigt, at gassektoren kan dokumentere sine udslip og arbejder systematisk på at reducere udslippene. ”I Marcogaz arbejder vi derfor løbende på at forbedre datagrundlaget for udslips-opgørelserne, og vi har også udarbejdet grundlaget for en standard for metanudslip, som CEN nu arbejder med,” forklarer Thea Larsen.

Kortet viser medlemslandene i Marcogaz.

Se også: https://www.marcogaz.org/about-us/members/

EU offentliggjorde i juli 2020 en brintstrategi, som varsler en massiv satsning på produktion af grøn brint i de kommende år. Thea Larsen er ikke i tvivl om, at brint bliver en topprioritet for Marcogaz. ”Allerede sidste år gennemførte Marcogaz en screening af mulighederne for at transportere og anvende brint sammen med naturgas, og i Marcogaz har vi netop nedsat en task force, som skal arbejde med de problemstillinger, som brinttilsætning til naturgassystemet medfører.

Danmark er lidt på forkant her, fordi vi har gennemført nogle demonstrationsprojekter om brint i både transmissions- og distributionsnettet. På anvendelsesområdet tester DGC lige nu, om forskellige europæiske gasapparater kan tåle større mængder brint i gassen, men der er

fortsat mange uafklarede spørgsmål om brint i gasinfrastrukturen.”

Thea Larsen forventer en både travl og spændende formandsperiode: ”Hele Europa står over for en grøn omstilling af energisystemet, og det vil kræve meget mere grøn gas, samarbejde med andre sektorer, give gassen nye konkurrenter, men også nye anvendelser af gas i fx transportsektoren. Herunder mere flydende gas som brændstof til både tung transport og den maritime sektor.”

Ud over Thea Larsen deltager medarbejdere fra Evida, Energinet og DGC i Marcogaz’ arbejdsgrupper.

På https://www.marcogaz.org/ er der info om organisationen, udvalg, medlemmer, udgivelser m.m.

GASenergi • Nr. 3 • 2020

31

KORT NYT

Flydende bionaturgas til skibe og vejtransport

Foto Samsø Rederi

Det ambitiøse danske klimamål for CO2-reduktion vil sætte transportsektoren under pres mht. at finde nye drivmidler, der skal fortrænge de fossile og oliebaserede brændstoffer.

Dette vil især være en udfordring for den tunge transport på vejene og på havet, hvor lange transportafstande kræver en høj energitæthed.

Tekst Thomas Hernø the@dgc.dk og Rasmus Østergaard Gadsbøll rga@dgc.dk Dansk Gasteknisk Center

Udfordringen kan løses med flydende, bæredygtige brændstoffer.

Flydende bionaturgas (LBG) har en række fordele, bl.a. høj energitæthed, etableret produktion af biogas, en udbredt gasinfrastruktur og mulighed for gradvis konvertering fra flydende naturgas (LNG) til LBG frem mod 2050.

Teknologien til at producere og anvende LBG er i dag moden og kommerciel og er den samme, som anvendes til LNG. Det er derfor muligt hurtigt at integrere dette brændstof i energisystemet og implementere det i stor skala på tværs af landegrænser.

Hvis flere færger og lastbiler går over til at bruge LBG som brændstof,

32

GASenergi • Nr. 3 • 2020

vil det have store klimamæssige fordele. Det konkluderer en aktuel DGC-rapport, der også ser på, hvordan LBG kan bruges i transportsektoren som et led i de danske klimamål for at reducere CO2-udledning. Baseret på fremskrivninger for energisystemet forventes det, at Danmark har et indenrigsmarked for metan til transport på ca. 7 PJ/ år i 2030, hvilket giver grundlag for en dansk produktion af LBG og LNG. Der findes i dag et mindre afsætningsmarked for LNG i form af færgeruter fra Hirtshals og Samsø.

En større udbredelse af LBG som brændstof til skibe og tung landtransport vil kræve en række nye LBG-produktionsanlæg. Ud fra en analyse af den danske infrastruktur og potentielle afsætningsmarkeder er oplagte lokationer nordjyske byer som Hirtshals, Frederikshavn og Skagen.

LBG kan fremstilles på to måder: Enten direkte med metan fra biogas-

anlæg, eller med metan og andre kulbrinter fra naturgasnettet, suppleret med køb af biogascertifikater.

DGC’s overslagsberegninger viser, at LBG-prisen er konkurrencedygtig ift. diesel og gasolie, hvis LBG’en produceres med naturgas og biogascertifikater. Pris for hhv. naturgas, biogascertifikater og fordråbning af gassen udgør hver ca. 1/3 af produktionsprisen. Investeringen i LBG-køretøjer og -skibe er dog højere end for tilsvarende dieselkøretøjer og gasolieskibe på grund af behovet for vakuumisolerede tanke og kryogene installationer. Hvis LBG’en produceres med biogas, er den mellem 50 % og 90 % dyrere (afhængig af anlægsstørrelse og valgt teknologi), end LBG fremstillet via naturgas og biogascertifikater.

Læs mere i rapporten ”Implementering af flydende metan i Danmark”, der kan findes på www.dgc.dk

th

28 World Gas Conference 21-25 June, 2021 Daegu, Korea

Submission Deadline: October 19, 2020 We welcome industry experts from around the world to submit an abstract for the chance to be selected to speak at the global gas conference. For more details on how to submit visit www.wgc2021.org

Call for Papers Enquiries

Sponsorship Enquiries

General Enquiries

papers@wgc2021.org

sponsorship@wgc2021.org

info@wgc2021.org

HOST ASSOCIATION

HOST PARTNER

PRESENTED BY

GASenergi • Nr. 3 • 2020

33

TEMA: SIKKERHED

Samarbejde om sikker anvendelse af gas i International Gas Union (IGU) Sikker gasanvendelse i boliger, erhverv og i industriens processer er et fagområde med særligt fokus i det internationale samarbejde under IGU-programmet 2018-2021. En ny undersøgelse for IGU-medlemslande og -firmaer skal derfor sikre en vidensdeling af best practice for sikker anvendelse af gas og eftersøge nye teknologier, som understøtter sikker gasanvendelse.

Tekst Per Persson Evida pep@evida.dk

IGU (International Gas Union) har nedsat en arbejdsgruppe under ”IGU Utilisation Committee” med temaet ”Gassens rolle i fremtidens boliger”.

Arbejdsgruppen har særligt fokus på følgende temaer: • Næste generation af gasteknologier i digitale hjem • ”Big Data”-løsninger for at styrke sikkerhed og energieffektivitet • ”Smart grid”-integration (hus, måler, netsystem, service og vedligehold, sikkerhed, etc.)

• IoT-projekter med EU-partnere • Vidensdeling og best practice om sikkerhed • Spørgeskema til medlemslandene om lovgivning, installatører, kvalitet og sikkerhed.

De to sidstnævnte fagområder er valgt som et særligt hovedtema til rapportering i IGU-organisationen.

Til brug for rapporteringen er der udsendt et spørgeskema til cirka 80 medlemmer. Spørgeskemaet er udviklet og udsendt i regi af IGU, mens

34

GASenergi • Nr. 2 • 2020

det praktiske arbejde er leveret af Dansk Gasteknisk Center og Evida.

- Nye teknologier og sikker anvendelse af gas spiller en nøglerolle i omstillingen til grønne og vedvarende gasser. Det er derfor vigtigt, at vi indsamler information fra IGU-medlemslande og -firmaer for at vidensdele best practice for sikker gasanvendelse, ligesom vi skal eftersøge nye teknologier, som understøtter sikker anvendelse af gas, siger Evidas tilsynschef Per Persson.

Læs mere om IGU-samarbejdet her: https://igu.org/ Undersøgelsen vil blive samlet i en kort rapport, som forberedes præsenteret på World Gas Conference 2021. Resultaterne af undersøgelsen vil være anonyme, og 23 lande og/ eller virksomheder har besvaret spørgeskemaet.

- En så stor besvarelse er meget tilfredsstillende og giver et rigtig godt billede af det generelle sikkerhedstekniske aktivitetsniveau i medlemslandene, understreger Per Persson.

Spørgeundersøgelsen omhandler mange emner, blandt andre: 1. Krav til vvs-installatører (autorisation, anmeldelse, kvalitetsstyring, rapportering, etc.)

2. Krav til ansatte, som arbejder med gas (uddannelse, træning, etc.)

3. Forbrugernes rolle (ansvar, kompetencer, etc.)

4. Myndighedernes reguleringer/ lovgivning 5. Distributionsselskabers rolle 6. Sikkerhedskomponenter og alarmer 7. Lovkrav om service og vedligeholdelse på installationer 8. Indsatsområder.

Ud over konkrete spørgsmål/svar er der modtaget en lang række uformelle tips, tricks og links til inspirerende tiltag for en kontinuerlig og dynamisk styrkelse af forbrugersikkerheden.

- Jeg kan allerede nu afsløre, at den grundlæggende model, som er afspejlet i en lovgivende, udførende og kontrollerende enhed betyder, at den internationale gasverden befinder sig i en situation, hvor vi har skabt et enormt højt niveau omkring sikker anvendelse af gas, udtaler Per Persson.

FAKTA

Arrangementer

Nye medlemmer

Virtuelt seminar om grønne gasser 3. november 2020 kl. 13.00-15.30

Michael Kaare Jensen EC Power A/S Chief Sales Officer

Den Internationale Gasunion (IGU) blev grundlagt i 1931. IGU har visionen om at være den mest indflydelsesrige, effektive og uafhængige nonprofit-organisation, der fungerer som talsmand for gasindustrien over hele verden.

De mere end 160 medlemmer af IGU er sammenslutninger og virksomheder i gasindustrien, der repræsenterer over 95 % af det globale gasmarked.

IGU’s arbejdsorganisation dækker den samlede værdi af gaskæden fra efterforskning og produktion, transmission via rørledninger og flydende naturgas (LNG) til distribution og forbrænding af gas på anvendelsesstedet.

DGF Generalforsamling 30. november 2020 Nature Energy - Odense

IGU er arrangør af fx IGRC (International Gas Research Conference), International Conference on Liquefied Natural Gas og WGC (World Gas Conference), som næste gang holdes d. 21.-25. juni 2021 i Daegu, Korea.

40 år

En række arbejdsgrupper forbereder rapporter om gasrelevante forhold, som fremlægges på konferencen. Danmark bidrager i flere arbejdsgrupper, bl.a. inden for sikkerhed, hvor nogle af arbejdsgruppens resultater er omtalt i dette blad.

DGF er det danske medlem af IGU.

Årets Gaskonference 28. januar 2021 København Gastekniske Dage 2021 21. - 22. september Billund

Fødselsdage 60 år

14-10-2020 Per Andersen Evida Service Syd A/S Gastekniker

11-10-2020 Thomas Johansen Strunge Jensen A/S Diplomingeniør 13-11-2020 Martin Hartvig Energinet GAS-TSO A/S Senioringeniør

30 år

16-10-2020 Brian Lyngaa Kristensen Evida Service Nord A/S Fagspecialist Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Se mere på www.danskgasforening.dk

Lykke Leth Nielsen Energinet Cand. jur. seniorkonsulent Martin Hartvig Energinet GAS-TSO A/S Senioringeniør Steen Hoffmann Energinet GAS-TSO A/S Chefingeniør Rasmus Halfdan Sandahl Jensen Energinet GAS-TSO A/S Ingeniør Tobias Fårup Andersen Evida Service Nord A/S Markedsanalytiker Mette Dam Jensen Evida Service Nord A/S Forretningsudvikler Jesper Budsted Poulsen Evida Service Nord A/S Forretningsudvikler Niels Larsen Foreningen Danske Kraftvarmeværker Direktør Kasper Jeremiassen Max Weishaupt A/S Teknisk salgssupport Lisbeth Serup Hansen Ørsted Salg og Service A/S Head of LTC and Storage

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand), Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk Pernille Høgstrøm Resen (næstformand) Evida Frank Rosager Biogas Danmark Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Henrik Iversen SEAS-NVE

Henrik Rosenberg COWI Jeppe Danø Energinet Morten Stanley HOFOR Ole Hvelplund Nature Energy Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

GASenergi • Nr. 3 • 2020

35

id 42818

Katodisk Beskyttelse og Korrosionsrisiko Med MetriCorr’s specialudviklede system får du målinger, registreringer, fjernovervågning, data­ behandling og systematisk rapportering af data om korrosionsrisiko og katodisk beskyttelse.

Vi har skræddersyede løsninger for: • • • •

Rørledninger Tankinstallationer Offshore Infrastruktur – AC og DC interferens

PRØV CP*MANAGE GRATIS OG UFORPLIGTENDE I 3 MÅNEDER Med On­line database systemet CP*Manage modtager du data fra fjernovervågnings­enheder, datalog­ gere, eller via manuel inddatering, samlet i anlægsopdelte systematiske rapporter, der dokumenterer over­ holdelse af myndighedskrav.

Kontakt MetriCorr på telefon 9244 8080 eller info@metricorr.com

www.metricorr.com

MetriCorr er leverandør af data, rådgivning, fjernovervågning, rapporter og databaseløsninger til verdens største energiselskaber. Vore teknologier og viden­base er udviklet på baggrund af 30 års solid forskning og felterfaring gennemført i tæt samarbejde med branchen og relevante forskningsinsti­ tutioner. Vores eksperter er certificeret af NACE.

GASenergi Nr. 3 • Oktober 2020 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm