GASenergi 1-2021

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 1 • Marts 2021

Tema: Gas og klimaomstilling Biogas er både CO2-neutral og giver en grøn løsning til den tunge transport.

Tæt på fordobling af biogas i nettet det seneste år.

Kortlægning af metantab fra det danske gasnet.

Aktivt kul til rensning af biogas

Aktivt kul har med sin porestruktur en fantastisk evne til at kunne optage molekyler af giftstoffer, tungmetaller og eksempelvis svovlbrinte, som kan forekomme i urenset biogas.

Hvilken type kul, der skal bruges i lige netop jeres produktion, afhænger af, hvilke urenheder der skal fjernes.

Fjerner H2S, siloxaner, terpener, mercaptaner og VOC fra biogas.

Vores eksperter hjælper med at finde den type kul, der er mest hensigtmæssig for jeres produktion, og hvis der er behov for det, hjælper de også gerne med at teste forskellige produkter.

I Brenntag Nordic tilbyder vi mange forskellige typer af aktivt kul, og vi har løsninger, der kan fjerne H2S, siloxaner, terpener, mercaptaner og VOC. watertreatment@brenntag-nordic.com +45 43 29 28 00 www.brenntag-nordic.com

Indhold Nr. 1 • Marts 2021

ransport i gasnet – tre mulige spor TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

H2

8

+ TEMA: Transport COaf2 brint i

nisk Center

gassystemet – op og ned og for og imod.

28 Sjusk med sikkerheden kostede en vvs-ejer en bøde på 40.000 kr.

1. Brintnet Leder: Dansk førerposition på grøn gas ...

4 6

TEMA: Biogas i gasnettet fordoblet på et år

2. Iblanding TEMA: Brinten kommer – hvad bliver gassystemets rolle?

8

12

Baltic Pipe breder sig – på trods af Corona

3. Metannet Metantab fra det danske gassystem

14 16

TEMA: Ny gasledning til Lolland-Falster

17

Anvisninger om udførelse af gasinstallationer

18

TEMA: Opgraderet biogas kan produceres billigere

22

TEMA: Biogas sikrer klimavenlig tung transport ...

24

TEMA: Gas til transport og status på området

26

Nye fagudvalg favner nye rammer

28

Vvs-virksomhed idømt stor bøde efter gaseksplosion

30

TEMA: Biogasudbygning giver markante klimaeffekter

32

Gasforbruget og gasforbrugerne ændrer sig

Sponsorer for GASenergi

CUBS

CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM

3. generations afregningssystem

Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.

GASenergi • Nr. 1 • 2021

Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.

3

LEDER

Dansk førerposition på grøn gas – nu mangler vi bare en strategi for Power-to-X Vi gør det rigtig godt herhjemme, når det kommer til at anvende den grønne og fossilfri biogas i vores gasnet. Aktuelt er Danmark det land i verden med den højeste andel af biogas i gasnettet, og det politiske ja til at etablere en ny gasledning til Lolland-Falster samt beslutningen om etablering af energi-øer fastslår kun i endnu højere grad vores førerposition på det grønne gasområde. Samtidig får vi konverteret en særdeles energiintensiv virksomhed, Nordic Sugar, fra fossil energi til grøn biogas, når gasledningen ledsages af opførelse af anlæg, der kan producere en tilsvarende mængde ny biogas.

Søren Eriksen Formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk

Gasledningen vil ikke alene få en stor positiv betydning for Lolland-Falster, hvor der helt lokalt kan fastholdes arbejdspladser i den eksisterende industri, og hvor det bliver muligt at forsyne flere erhvervsdrivende med gas, der bliver stadig grønnere i takt med udbygningen af biogas. Ledningen vil også betyde, at skridtet videre til udvikling af nye grønne Power-to-X-energiløsninger bliver mindre. Det kan ske ved at kombinere Lolland-Falsters overskudsstrøm med CO2 fra biogasanlæggene. Konverteringen fra kul til gas giver en markant reduktion i CO2-udledningerne fra Nordic Sugars sukkerfabrikker, og den nye gasledning giver også andre dele af det lokale erhvervsliv mulighed for at reducere deres CO2-udledning. Men for at gøre løsningen fuldstændig CO2-neutral er der behov for at etablere to nye biogasanlæg på Lolland-Falster, som vil kunne lave store mængder klimavenlig biogas – og på længere sigt via Power-to-X-teknologien – også CO2-neutralt metan (e-gas) eller CO2-neutrale brændstoffer (e-fuels).

De to store politiske beslutninger om ny energiinfrastruktur øger i høj grad også behovet for en dansk Power-to-X-strategi, og samspillet i det danske energisystem, bestående af elsystemet, gassystemet og fjernvarme, giver gode vilkår for sektorkobling, som kan reducere de samlede omkostninger til Power-to-X-produktion i Danmark.

Det er tid til at trække i arbejdstøjet og få strategien for Power-to-X på plads, og fra Dansk Gas Forenings side bidrager vi hellere end gerne med viden og input til den kommende strategi.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 1, marts 2021

Arne Hosbond, Erhvervsakademi MidtVest

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

110. årgang

Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Carsten Cederqvist, Gastech Energi

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Carsten Rudmose, Evida

Udgives: 2021:

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Annoncesalg

Udkommer i uge 23 - 2021

17/3, 7/6, 27/9 & 7/12

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Jan K. Jensen, DGC, formand

Niels Hass

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto:

Malene Hadrup, Evida

tlf. 7610 1156

senest mandag 3/5 2021.

Renovationsbilerne fra Urbaser i

Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark

nh@rosendahls.dk

Sønderborg kører på biogas.

Foto: Sønderborg Kommune

4

GASenergi • Nr. 1 • 2021

Næste nr. af GASenergi

ANNONCE

Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen.

• 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk.

Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Biogas i gasnettet fordoblet på et år Ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 % af den gas, som strømmer i gasnettet, er biogas. Ved udgangen af 2019 var det tal 11 %, og dermed er mængden af biogas til forbrugerne tæt ved fordoblet på bare et enkelt år.

Tekst Malene Hadrup Evida mha@evida.dk

I de kommende år vil vi se en fortsat udbygning med biogas, som tilføres gasnettet, så Evida i 2023 forventer en andel på 30 % biogas i gasnettet.

I Energistyrelsens analyseforudsætninger forventes gasforbruget i 2040 at være dækket fuldt ud med grøn gas. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at gasforbruget til den tid forventes halveret i forhold til i dag.

Biogas øger gasforsyningssikkerheden ”Der er efterhånden tale om, at biogas er en reel forsyningskilde med gas til det danske gasmarked. Det reducerer afhængigheden af gasimport i fremtiden,” skriver Energinet i sin Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2020 og konstaterer i samme rapport, at: ”I takt med at mere biogas tilføres gassystemet, så falder behovet for gas til nødforsyning ved udfald af en af de store forsyningskilder.

Biogasanlæggenes størrelse og placering betyder, at udfald af enkelte anlæg ikke vil få konsekvenser for forsyningssikkerheden, da der er tale om få mængder, som skal erstattes.”

6

GASenergi • Nr. 1 • 2021

Biogassen er altså ikke blot med til at gøre energiforsyningen grønnere og et bidrag til at nå målsætningen om 70 % CO2-reduktion. Den grønne gas er også med til at øge forsyningssikkerheden herhjemme og gøre os mindre afhængige af gas udefra.

Gas på lager I takt med at biogasmængderne i gasnettet stiger markant, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet. ”En af de rigtig store fordele ved gasnettet er, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne. For selvom biogasanlæggene producerer stabilt over året, er vores behov for energi lavt i sommerhalvåret, hvor også industriens energibehov falder,” udtaler Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida, og fortsætter: ”Hvis der bliver produceret mere biogas i et område, end der bliver forbrugt, sender vi biogassen videre til andre områder, hvor der er forbrug. Og hvis vi skulle komme til at stå i en situation, hvor der i perioder bliver produceret mere biogas, end

der er afsætning til, så har gasnettet altså den fordel, at gassen kan gemmes og bruges på et andet tidspunkt, hvor forbruget stiger.”

Decentral biogas giver nye arbejdsbetingelser Gasnettet er oprindeligt bygget op omkring en central struktur, og med den nye decentrale struktur, hvor gassen føres ind fra biogasanlæggene rundt omkring i landet, skal Evida tænke nettet anderledes.

For at sikre at de grønne gasser kommer længere ud i gasnettet, så endnu flere kan få glæde af dem, følger Evida udviklingen i gasforbruget meget tæt og gennemfører en række driftsmæssige optimeringer af det overordnede gasnet. Her kigger Evida blandt andet på, om nettet kan forstærkes ved for eksempel at binde delnet tættere sammen.

Derudover balanceres gasnettet gennem regulering af gastrykket, som dermed bruges både til at opbevare og flytte gassen rundt i nettet. Når trykket i nettet reguleres, kan nettet fungere som lager, og det håndterer Evida på en sådan måde, at forbrugerne ikke mærker udsving i forsyningen.

Gasnettet er i princippet opbygget som et vejnet med lokale biveje, regionale hovedveje og landsdækkende motorveje. For gassens

vedkommende er det gastrykket i nettet, der er afgørende for, om der er tale om en bivej, en hovedvej eller en motorvej.

Biogassen tilføres oftest ved det laveste tryk (gassens biveje), og når lokalområdet er fyldt med biogas, komprimeres gassen op til det regionale net (hovedvejene). Når det regionale net er fyldt med biogas, komprimeres gassen op til det landsdækkende net (motorvejene), hvor der også er mulighed for at lagre meget store mængder i Energinets to store gaslagre og dermed udligne fra sæson til sæson.

Med det sammenhængende gasnet har vi i Danmark gode forudsætninger for at udnytte de tilgængelige biogasressourcer og gøre gasforbruget grønt.

7 nye biogasanlæg blev tilsluttet til gasnettet sidste år. Dermed er der i slutningen af 2020 49 anlæg, der leverer biogas til gasnettet.

FAKTA Andel biogas i gasnettet i 2019, gennemsnit over året: 10,7 % Andel biogas i gasnettet i 2020, gennemsnit over året: 16,9 % Andel biogas i gasnettet ved udgangen af 2020: 21,2 % Den distribuerede mængde biogas i 2020 var 4,4 TWh eller 400 mio. Nm3 Antal anlæg tilsluttet ultimo 2020: 49 anlæg, heraf 7 nye anlæg tilsluttet i 2020. Hertil kommer 14 udvidelser af eksisterende anlæg.

Ved udgangen af 2020 var 21,2 % af den gas, der strømmer i gasnettet, biogas. Det er tæt på en fordobling på blot et enkelt år.

GASenergi • Nr. 1 • 2021

7

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Brinten kommer – hvad bliver gassystemets rolle?

Brint og Power-to-X står over for en kraftig udvikling i de kommende år og kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem. Der er allerede sat gang i forskellige aktiviteter med relation til transport af brint i gassystemet, for der bliver behov for en infrastruktur til transport og ikke mindst lagring af forskellige gasser frem mod 2030.

Tekst Asger Myken Dansk Gasteknisk Center amy@dgc.dk

Brint og Power-to-X er tæt koblet til CCU (Carbon Capture and Utilisation), dvs. opsamling af CO2 fra biogasanlæg, industri, kraftværker m.m. og anvendelse af kulstoffet fx til produktion af flydende brændsler til luftfart. Der kan derfor også blive behov for distribution af CO2 fra kilde til anvendelse/raffinering, og et fremtidigt gassystem skal potentielt både håndtere metan, brint og CO2 i forskellige konfigurationer. Den konkrete udformning afhænger af, i hvilke områder henholdsvis produktion og forbrug af brint udvikler sig i de kommende år.

Fordele og ulemper Gassystemet kan aftage og transportere brint efter tre forskellige

8

GASenergi • Nr. 1 • 2021

principper, se figur, som har hver deres fordele og ulemper: • I dedikerede brintnet (100 % brint) • Ved iblanding af brint i det eksisterende metan-baserede net • Ved omdannelse af brint og CO2 til metan (såkaldt E-metan), som kan afsættes i det eksisterende metan-baserede net

Ren brint i nettet Dedikerede brintnet kan enten være nyetablerede net eller konverterede dele af det eksisterende gassystem.

I industriel skala findes adskillige

Brinttransport i gasnet – tre mulige spor 1. Brintnet

H2

2. Iblanding + CO 2

3. Metannet

Dansk Gasteknisk Center

dedikerede brintnet, mens der er få eksempler på nyetablerede eller konverterede distributionsnet til brint: • I 2013-14 blev et lokalt brintnet etableret i Vestenskov på Lolland, hvor 30 private husstande var tilkoblet nettet mhp. forsyning af små brændselscellebaserede kraftvarmeanlæg.

• Fra 2005-2017 testede DGC ledningsstykker fra naturgasnettet (både plast og stål) for deres egnethed til transport af 100 % brint.

• Gasunie satte i november 2018 verdens første naturgasledning i drift, som er konverteret til ren brintdrift, i et industriområde i Holland. Der er tale om en 12 km Ø400 gasledning fra 1996.

• Gaslagring. Der er foretaget vurderinger af, om brint kan lagres i fx en kaverne i gaslageret Lille Torup.

Udfordringen ved at konvertere eksisterende naturgasnet til ren brint er primært knyttet til nettets tæthed

og materialernes holdbarhed.

Derudover skal hele slutanvendelsen revurderes, idet traditionelle gasapparater til naturgas ikke umiddelbart kan anvendes til ren brint.

Brint i gasnettet Iblanding af brint i det eksisterende metanbaserede net er i dag kun muligt i mindre grad, når gældende krav til gaskvalitet skal overholdes.

Der foregår både demonstrationsog standardiseringsaktiviteter som forberedelse til øget tilsætning af brint til det eksisterede gassystem: • Det danske gasnet er ikke oprindeligt designet til brint, men Energinet og Evida tester p.t. via fase 2 i projektet ”Energilagring - Brint i nettet” iblanding af op til 25 % brint i naturgas. Projektets første fase testede med godt resultat iblanding af op til 15 % brint.

• I THyGA projektet (Testing Hydrogen admixture for Gas Applications) afprøves p.t., hvor stor en andel brint de mest almindelige

GASenergi • Nr. 1 • 2021

9

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

gasapparater i EU kan håndtere.

• Marcogaz foretog i 2020 en screening af mulighederne for brinttilsætning i hele gaskæden, og dette arbejde underbygges i øjeblikket.

• GERG har netop sat et arbejde i gang for EU/CEN, som skal bane vejen for standardisering i relation til tilsætning af brint til naturgassystemet.

Spændende muligheder med E-metan Det er teknisk muligt at omdanne brint og CO2 til metan, såkaldt E-metan, og der gennemføres en række pilotprojekter på området.

Løsningen er attraktiv, fordi den ikke kræver ændringer i gassystemet eller gasapparaterne.

Ifølge rapporten ”Energiafgrødeanalysen” (SDU og Seges) er der i Danmark biogaspotentiale til 90 PJ/år, som kan øges til 160 PJ/år, hvis man udnytter det fulde potentiale for E-metan. Det er væsentligt mere end det samlede danske gasforbrug og derfor også interessant i forhold til fx anvendelse af gas til drivmidler eller til flydende brændsler. Hvis 70 % af CO2-potentialet fra biogas

omdannes til E-metan, forventes det samlede danske gasforbrug at kunne dækkes med den kombinerede tilførsel af VE-gasser til gasnettet omkring 2031. Som eksempler på udviklingsaktiviteter kan nævnes: • Biocat-projektet, som demonstrerede biologisk metanisering af CO2 fra biogas med Electrochaea-processen, og som leverede den første mængde E-metan til det danske gasnet i 2019.

• STORE&GO-projektet, som demonstrerede såvel katalytisk som biologisk metanisering af CO2 i tre anlæg i Italien, Schweitz og Tyskland.

• EUDP-projektet eFuel, hvor der efter mere end to års laboratorietest af metanisering hos Syddansk Universitet nu skal foretages test i to 1.000-liters reaktorer på biogasanlægget Nature Energy Holsted.

På langt sigt forventes en kombination af dedikerede brintnet og produktion af E-metan at blive de mest udbredte koncepter, men i en overgangsfase kan iblanding af brint i det metanbaserede net understøtte etableringen af mindre decentrale brintproducenter og fx afhjælpe lo-

kale spidslastproblemer i elsystemet forårsaget af vind- og solcelleanlæg.

I den kommende tid kan vi forvente følgende udspil på energi- og brintområdet, som sætter yderligere skub i udviklingen af brintløsninger: • EU-initiativer - EU fremlagde en ambitiøs brintstrategi i 2020, og EU-Rådet anbefalede i december Kommissionen at udstikke en kurs for at realisere denne.

• PtX-strategi 2021 - Regeringen fremlægger i 2021 både en PtX- og CCUS-strategi.

• Udbud VE-gasser - I 2021 vil udbudsbetingelserne for den kommende tilskudspulje for biogas og nu også andre VE-gasser blive fremlagt. Grøn brint og E-metan vil kunne opnå støtte på lige vilkår med biogas.

• Implementering af Energiforliget - Energinet har af regeringen fået til opgave at foretage analyser af etablering af energiøer.

- Der er fremsat lovforslag i høring om bevilling af 750 mio. kr. til udbud af støtte til produktion af PtX.

Foto: Istock

10

GASenergi • Nr. 1 • 2021

DET HANDLER OM GRØN OMSTILLING OG DIGITALISERING Multiforsyningsafregning af gas, solceller, fiber og komplementære produkter stiller nye krav til forbrugsafregning.

CUBS leverer et automatiseret afregningssystem, som har kunden i fokus, og som er brugervenligt, effektivt, og let at integrere.

ANNONCE

www.cubs.dk

CUBS

Utilities billing as a service

CASAL BILLIN

ARTIKEL

Baltic Pipe breder sig – på trods af Corona Pandemien har besværliggjort det kæmpemæssige anlægsarbejde. Alligevel er rørledningsprojektet Baltic Pipe nu synligt fra Vestkysten til Faxe.

Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet xpers@energinet.dk

”Her bygger Energinet Baltic Pipe” fortæller grønne skilte i et bælte hen over Danmark – fra Vesterhavet til Faxe på Sydsjælland. Med ordene ”Undskyld ulejligheden” markerer de, når en strand eller en sti er midlertidigt spærret.

Baltic Pipe skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer, og i 2021 er det enorme anlægsprojekt for alvor blevet synligt i det danske landskab.

På den jyske vestkyst er et stykke af Houstrup Strand spærret af frem til juni. Her skal gasrørledningen føres i land fra Nordsøen efter at være forbundet til den norske Europipe II 105 kilometer ude i havet. Samtidig føres gasledningen videre til modtageterminalen i Nybro ved Varde.

Tilsvarende bliver der i år gravet i det østjyske – fra Egtved til Lillebælt – og hele vejen hen over Fyn. På Sjælland skal det 70 kilometer lange stykke fra Slagelse til Faxe gøres færdigt.

graves ned hen over Danmark, og ved Næstved er Energinet i gang med at opføre en kompressorstation. ”Det er et kæmpemæssigt projekt med alle de udfordringer, der nærmest pr. automatik følger med, når vi etablerer en gasledning tværs over landet. Vi skal blandt andet indhente alle de nødvendige tilladelser og ekspropriere jorden hos cirka 500 lodsejere, og vi har i hele arbejdsområdet haft lokale museer til at udføre arkæologiske undersøgelser, så vi er sikre på at bevare eventuelle fortidsminder. Dertil kommer, at det teknisk er udfordrende at føre gasrøret gennem havet og under jernbaner, vandløb og store veje,” siger hovedprojektleder for Baltic Pipe, Søren Juul Larsen. ”I 2021 vil der være fuldt tryk på med et væld af aktiviteter, og mange af dem er planlagt til at blive afsluttet i år,” tilføjer han.

Retningslinjer tilpasses løbende Fuldt tryk på aktiviteterne i 2021 I alt 210 kilometer gasrørledning skal

12

GASenergi • Nr. 1 • 2021

Som om det ikke var nok, kom Corona ind i billedet for et års tid siden. I

tråd med myndighedernes retningslinjer kunne Energinet fortsætte sine anlægsprojekter, blandt andet for at være med til at holde hjulene i gang og hjælpe med at holde hånden under dansk økonomi. De interne retningslinjer tilpasses løbende efter de officielle anbefalinger – for eksempel hjemmearbejdspladser og begrænset adgang til byggepladser for at hindre smittespredning. ”Covid-19 betyder, at vi skal samarbejde under meget vanskelige forhold. For eksempel ville vi normalt sende vores egne folk til udlandet i forbindelse med kvalitetssikring af de mange leverancer, som indgår i et stort projekt, blandt andet rør, ventiler og kompressorer, men de seneste mange måneder har al rejseaktivitet stort set været indstillet. Vi kan naturligvis ikke risikere at modtage leverancer, som ikke lever op til den rette kvalitet. Derfor har vi etableret et solidt netværk af eksterne inspektører i de pågældende lande, og vi har også med succes anvendt Teams, hvor mine kolleger

I alt 210 kilometer gasrørledning graves ned hen over Danmark, og i år vil der blive arbejdet i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Billedet er fra arbejdet på Sjælland i 2020.

Foto: Energinet/Palle Peter Skov

gennemføre projektet under disse vilkår, og heldigvis er der lys forude med vaccinerne. Vi har her i 2021 besluttet at gennemføre ugentlige Corona-test på alle vores byggepladser for at inddæmme eventuel smitte,” siger Søren Juul-Larsen.

Snakken ved kaffemaskinen

ved hjælp af kameraer hos leverandørerne udførte den nødvendige inspektion,” siger Søren Juul Larsen.

Sundhed og sikkerhed er højeste prioritet På byggepladserne arbejder en række entreprenører, både danske

og udenlandske. Afstandskrav, krav om mundbind og mange andre forholdsregler skal forhindre smittespredning, men er også med til at besværliggøre dagligdagen. ”Sådan må det være, for sundhed og sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi kæmper en brav kamp for at

Han er fortrøstningsfuld, når det gælder færdiggørelsen af Baltic Pipe. Og så glæder han sig til, at der kommer styr på pandemien: ”I Baltic Pipe har vi det seneste år arbejdet meget hver for sig på vores hjemmekontorer. Vi savner at kunne se hinanden i øjnene, og vi savner, at vi lige løber ind i hinanden ved kaffemaskinen og får en snak om opgaverne.”

Baltic Pipe blev sidste år ført de fire kilometer gennem Lillebælt, og den del af projektet er helt afsluttet.

Foto: Energinet/Maria Tuxen Hedegaard

GASenergi • Nr. 1 • 2021

13

ARTIKEL

Metantab fra det danske gassystem En ny opgørelse har kortlagt det samlede metantab fra det danske gasnet. I 2019 var tabet på 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det samlede danske gasforbrug.

Halvdelen kommer fra distributionsnettet og stikledninger, mens resten kommer fra hhv. transmissionsnettet og gaslagre samt gasbehandlingsstationen i Nybro.

Tekst Helle G. Nygaard Dansk Gasteknisk Center hgn@dgc.dk

Vigtig og nødvendig indsats I 2017 blev et omfattende arbejde med at kortlægge metantab fra gasdistributions- og gastransmissionssystemet i Danmark sat i gang. Det skete som et samarbejde mellem Evida, Energinet og Dansk Gasteknisk Center (DGC). Arbejdet er fortsat i 2019 og 2020 med en fælles opgørelse baseret på målinger, som DGC har foretaget for Evida og Energinet sammen med data, der er indsamlet af de to selskaber selv. Behovet for at dykke ned i og undersøge metantab fra distributions- og transmissionssystemet er stort, da det ikke tidligere er blevet undersøgt (grundigt), og derfor har kendskabet til et reelt og faktuelt baseret metantab været behæftet med en stor grad af usikkerhed. Det har et stort projekt i Marcogaz, der er gasindustriens tekniske interesseorganisation i Europa, også konkluderet. I analysen med at kortlægge metantabet fra det danske gassystem indgår den danske gasinfrastruktur, fra gassen ankommer til Danmark ved grænsen eller kommer i land fra Nordsøen, eller opgraderet biogas, der komprimeres og introduceres til gasledningsnettet, indtil det leveres ved forbrugeI 2017 blev et omfattende arbejde med at kortlægge metantab fra gasdistributions- og gastransmissionssystemet i Danmark sat i gang. Foto: DGC

14

GASenergi • Nr. 1 • 2021

rens målerskab eller forlader landet igen ved én af grænserne.

Konkret viden kan minimere metantab I 2019 blev det samlede metantab fra det danske gassystem estimeret til 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det danske gasforbrug, som kan omregnes til ca. 31.000 tons CO2-ækvivalenter. Her kommer ca. halvdelen af tabet fra distributionsnettet og stikledninger, mens 14 % kommer fra transmissionsnettet, og de resterende ca. 33 % kommer fra gaslagre og fra gasbehandlingsstationen i Nybro. Tallene er meget usikre (mere end en faktor 3), og usikkerheden skyldes primært: • Få eller ingen standardiserede metoder • Kombinationen af stor spredning i målte værdier samt målingen på en lille delmængde • Manglende målinger og datainformation fra lagre og Nybro (standardværdier benyttet) • Behov for større undersøgelser af metanudslippet fra gasrør og stikledninger i distributionsnettet.

Det afsluttede måleprogram og dataindsamling forventes at fortsætte fremover, og det vil sikre, at en bedre og mere præcis viden om metanudslip bliver opbygget, og på den baggrund vil fremtidige opgørelser give et langt mere præcist billede af de reelle forhold. Det er et emne, der skal tages alvorligt og ageres på, og det arbejde er allerede godt i gang herhjemme.

Helt konkret kan dataindsamlingen fra måleprogrammet både give et mere præcist estimat af metanemissioner fra gasnettet og viden om mulige kilder og årsager til emissionerne. På den baggrund kan metantab minimeres, fx ved at ændre på drift og/eller vedligeholdelse af gasnettet.

EU-regulering på vej Det er (endnu) ikke et lovkrav at foretage metantabsmålinger fra transmissions- og distributionsnet.

At dømme efter indsatsen i EU-Kommissionen, der sidste år offentliggjorde en ny strategi for reduktion af metanemissioner, vil

kravene til MRV (måling, rapportering og validering) og LDAR (Leak detektion and Repair) dog øges, og det samme vil kravene i forbindelse med venting og flaring. De kommende krav vurderes at kunne få stor indflydelse på den daglige drift i netselskaberne.

Kommissionen vil gennemgå gældende lovgivning for gasanvendelse med fokus på strammere emissionskrav for metan. Marcogaz vurderer, at alt fra de små villakedler til industrielle processer kommer i spil.

EU har netop startet processen for de større anlæg. Der kan på længere sigt komme en klimaafgift på metan.

Et internationalt observatorium etableres for at holde styr på data og opgørelser og også arbejde med emissioner for importeret gas til EU. EU planlægger også at benytte allerede opsendte satellitter til overvågning og alarmering i forhold til store kilder. Fra 2025, hvor nye satellitter forventes opsendt, regnes med overvågning af mindre og mere udbredte kilder.

FÅ MERE VIDEN Hele projektrapporten om metantab fra det danske gassystem, den konkrete dataindsamling for opgørelsen 2019 og opgørelsesmetode, emissionskilder og bestemmelse af emissionsfaktorer for gruppe af aktiviteter kan findes på DGC’s hjemmeside under publikationer.

I 2019 blev det samlede metantab fra det danske gassystem estimeret til 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det danske gasforbrug. Foto: DGC

GASenergi • Nr. 1 • 2021

15

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Ny gasledning til Lolland-Falster Med beslutningen om at etablere en ny gasledning til Lolland-Falster viser Danmark vejen for den grønne omstilling af industrien. Danmark er aktuelt det land i verden, der har den absolut højeste andel af biogas i gasnettet, og en ny gasledning til Lolland-Falster betyder, at Danmark tager et stort skridt frem som verdens førende grønne gasproducent.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Grøn omstilling af gas Biogasproduktionen udgjorde sidste år over ca. 20 procent af det danske gasforbrug. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2030 kommer op på 52 petajoule og dermed udgør over 80 procent af gasforbruget. ”Med den nuværende udbygningstakt vil vi kunne nå op på cirka 60 petajoule biogas i 2030, hvilket kan dække det forventede gasforbrug om 10 år. Biogas er et økonomisk attraktivt virkemiddel til at nå 70-procentsmålet. Derfor taler meget for, at efterspørgslen efter biogas vil blive højere end de aktuelle forventninger for 2030,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark Derfor bliver der også brug for de energiressourcer, som findes i store mængder af roetoppe, halm og husdyrgødning på Lolland og Falster, og som ikke kan nyttiggøres uden et gasnet.

16

GASenergi • Nr. 1 • 2021

Biogas kan gøre løsningen helt CO2-neutral og starte nyt Power-to-X-eventyr Med i projektet om biogas til Lolland-Falster er også Andels handelsselskab SEAS-NVE Strømmen, der blandt andet bidrager med kompetencer inden for handel med energi, Underdirektør i SEAS-NVE Henrik Iversen, ser derfor flere positive fremtidsperspektiver i beslutningen. ”Det er et positivt skridt i den grønne retning, at Lolland-Falster kobles på gasnettet. Vi vil kunne forsyne flere af vores erhvervskunder i området med naturgas, der jo bliver grønnere og grønnere i takt med udbygningen af biogas.

Og vi vil kunne udvikle nye grønne energiløsninger indenfor Power-to-X ved at kombinere Lolland-Falsters overskudsstrøm med den rene CO2 fra biogasanlæggene,” udtaler Henrik Iversen.

FAKTA Gasledningen bliver ca. 115 km lang og vil gå fra Sydsjælland over Falster og ende i Nakskov. Gasledningen bliver koblet på det danske gassystem ved Everdrup på Sydsjælland.

• Fra 2020 til 2030 forventes andelen af bæredygtig biogas i det danske gasforbrug at stige fra ca. 20 procent til ca. 50 procent.

I 2040 er der potentiale for, at al dansk gasforbrug består af gas fra vedvarende energikilder.

• Det nuværende forbrug af kul og olie medvirker til, at Nordic Sugar i dag er den næststørste CO2-udleder i industrien i Danmark. I 2019 udledte de to sukkerfabrikker 162.000 tons CO2.

Kilder: Biogas Danmark, Klima-, energi- og forysningsministeriet, Nature Energy

Gasforbrug og biogasproduktion i Danmark 100

Samlet biogaspotentiale 94 petajoule

90 80

Petajoule

70 60 50 40 30 20 10 0 2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

Gasforbrug i Danmark, Energinet

Forventet biogasproduktion, Energistyrelsen

Gasforbrug inkl tung transport, Biogas Danmark

Potentiel biogasproduktion, Biogas Danmark

2030

Figuren viser Energistyrelsens og Energinets forventninger til henholdsvis biogasproduktionen og forbruget af gas i Danmark i årene 2020-2030. Figur: Biogas Danmark

Anvisninger om udførelse af gasinstallationer DGC har i samarbejde med gasselskabernes faglige udvalg udformet Anvisninger om udførelse af gasinstallationer. Anvisningen afløser mange af de DGC-vejledninger, som ikke længere er tilgængelige på DGC’s hjemmeside.

Tekst Jytte Skytte Dansk Gasteknisk Center jsk@dgc.dk

I de senere år er lovgivningen på de fleste tekniske områder gået fra at være meget detaljeorienteret til at være funktionsbaseret. Det betyder, at hvor Gasreglementet beskrev, hvordan en gasinstallation skulle opbygges for at være sikker, angiver Gassikkerhedsloven krav til sikkerhed, men ikke hvordan denne sikkerhed opnås.

Kort sagt står der i Gassikkerhedsloven, at en gasinstallation skal være sikker, og der skal anvendes materiel, som er egnet og beregnet til anvendelsen. Hvilke krav der stilles til gasmateriel, er beskrevet i Bekendtgørelse om sikkerhed for gasmateriel, og krav til gasinstallationer er beskrevet i Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer.

Anvisninger om udførelse af gasinstallationer er udformet for at hjælpe udførende vvs’ere og projekterende rådgivere med at projektere og udføre sikre gasinstallationer

med fokus på aftræk og gasrør.

Anvisningen giver viden om, hvilke regler der er gældende, og om hvordan man kan udføre en gasinstallation sikkert. Der stilles ikke krav om anvendelse af anvisningen, og uanset om man bruger løsningerne i anvisningen eller andre løsninger, skal man altid kunne dokumentere, at gasinstallationen overholder gældende lov på området.

Se mere på www.dgc.dk

GASenergi • Nr. 1 • 2021

17

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Opgraderet biogas kan produceres billigere Opgraderet biogas kan produceres billigere end tidligere vurderet; det viser et nyt projekt. Der er potentiale for at sænke produktionsprisen med 10-16 % afhængig af anlægsstørrelse og -konfiguration.

Tekst Thomas Hernø Dansk Gasteknisk Center the@dgc.dk

18

GASenergi • Nr. 1 • 2021

6,5

6,1

Produktionspris (kr./Nm3 metan)

6,0

Produktionspriser Teknologikatalog 2017 og Biogas Task Force 2014

5,5

5,5 5,0

4,6

4,5

3,9

4,0

Produktionspriser referenceanlæg

4,3

3,7

3,6

3,5

Produktionspriser optimerede anlæg

3,0 2,5

4,2

Omkostninger er positive tal (+).

Projektets produktionspriser er selskabsøkonomiske beregnet med en rentesats på 10%.

Teknologikatalog og Biogas Task produktionspriser er samfundsøkonomiske og beregnet med en rentesats på 5% for anlægsstørrelser 7,5 - 11,2 mio. Nm3 metan/år.

2,0 1,5 1,0 0,5 0,0

Anlæg 1

0

5

Anlæg 2

10

15

Anlæg 3

20

25

Anlæg 4

30

35

Årlig produktion metan (mio. Nm3/år)

40

45

50

55

Figur 1: Produktionspriser for referenceanlæg og optimerede anlæg ift. årlig produktion af metan.

Optimering af økonomi og klimabelastning Et nyt projekt fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har stillet skarpt på mulighederne for at optimere produktionen af opgraderet biogas. I projektet er identificeret optimeringstiltag inden for områderne: • Gyllehåndtering og forbehandling • Biomasseforbehandling • Biogasproduktion • Biogasopgradering • Energiintegration af biogasproduktion og biogasopgradering.

Optimeringstiltagene kan gennemføres med dagens viden, kendt tek-

nologi og udstyr, der er tilgængeligt på markedet i dag. Der er en række andre effekter, der også kan sænke produktionsprisen for opgraderet biogas. Disse effekter er ikke kvantificeret i projektet, men kvalitativt beskrevet. Effekterne kan være: • Drift af flere anlæg i samme organisation • Udvidelse af markeder ved etablering af mange nye biogasanlæg • Generel læring og udvikling i biogasbranchen • Metantabsmåleprogrammer.

Alle optimeringstiltagene i dette projekt er beskrevet og analyseret både med hensyn til økonomi og klimabelastning. For at se den sam-

lede økonomiske effekt af optimeringstiltagene er produktionspriser for opgraderet biogas beregnet for referenceanlæg i forskellige størrelser, fra et gårdbiogasanlæg op til det største biogasanlæg, der p.t. er bygget i Danmark.

Referenceanlæggene er ”typiske” anlæg, som projektdeltagerne definerede med hensyn til størrelser, teknologivalg og biomassesammensætning. Produktionspriser for referenceanlæg og optimerede anlæg, med tiltag identificeret i dette projekt, er vist i Figur 1.

Figuren viser, at produktionsprisen kan komme under 4 kr./Nm3 metan.

Størrelsen af biogasanlæg er vokset

Nyt projekt viser, at der er potentiale til at sænke produktionsprisen på at opgradere biogas. Foto: Ammongas

GASenergi • Nr. 1 • 2021

19

betragteligt de seneste 5 år, og som det fremgår af Figur 1, er produktionsomkostningerne meget afhængige af anlægsstørrelsen.

De største potentialer for optimering er i biomasseforbehandling, biogasproduktion og opgradering og svovlrensning. Figur 2 viser optimeringspotentialerne opdelt på hovedgrupper af tiltag.

Et optimeringstiltag, der har stor klimaeffekt, men begrænset besparelse, er hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde. Når svinegylle udsluses fra stalde hyppigere, reduceres metantabet til omgivelserne, og biogasanlægget får gylle med større metanpotentiale. Tiltaget har en negativ CO2-skyggepris og er derfor et attraktivt klimatiltag for landbruget. Hyppigere udslusning af gylle medfører større udgifter i landbruget, og biogasanlægget har øgede indtægter på grund af større metanproduktion. Hvis tiltaget skal realiseres i stort omfang, forudsæt-

ter det, at det økonomiske incitament ligger det rette sted.

Nogle optimeringstiltag har klimaeffekt, men giver øgede udgifter.

Det er fx reduktion af metanemissionen fra vandskrubber- og membranopgraderingsanlægs CO2-afkast.

Reduktionen sker ved at afbrænde metanen til CO2 i en såkaldt RTO (Regenerative Thermal Oxidizer).

I projektet er oplistet en lang række anbefalinger til, hvad biogasanlægsejere og myndigheder kan gøre for at gøre produktionen af opgraderet biogas billigere og mere klimavenlig.

i højere grad overføres til dem, der bærer udgifterne. En anden anbefaling er kortlægning af metantabspotentialer ved hurtigere udslusning af kvæggylle og optimeret håndtering af kvægdybstrøelse.

For at mindske metan- og ammoniaktab anbefales overdækning af alle efterlagertanke. Det anbefales også, at jævnlige metanlækagemålinger og egenkontrolprogram bliver obligatoriske for alle biogasanlæg, og at der stilles krav om metanreduktion i CO2-afkast fra opgraderingsanlæg.

Behov for mere viden Metantab Metantab fra svinegyllehåndtering kan mindskes ved hyppigere udslusning fra staldene, og dermed øges metanudbyttet også, når svinegyllen behandles i biogasanlægget. Det kræver, at der er økonomisk kobling mellem landbrug og biogasanlæg, så gevinst ved forøget metanudbytte

For biomasseforbehandling anbefales yderligere vidensopbygning med analyser af det samlede restgaspotentiale samt restgaspotentialer i fast og flydende afgasset materiale, så den optimale sammensætning mellem opholdstid og selektiv opholdstid kan bestemmes.

Det anbefales at undersøge

Årlig produktion metan (mio. Nm3/år) Akse er ikke linær 4,3

12,9

25,8

51,6

51,6

-0,1

-0,17

-0,20

-0,20

-0,20

-0,17

-0,2

-0,07

-0,08

-0,08

-0,11

-0,19

-0,19

-0,11

Omkostningsændring (kr./Nm3 metan)

0,0

-0,3

-0,17

-0,4

-0,08

Negative tal (-) er en besparelse

-0,19

-0,03

-0,05

-0,5

-0,18

-0,6

-0,04

-0,7 -0,8

-0,63 Anlæg 1

-0,16

-0,14

-0,11

-0,04

-0,05

-0,61

-0,66

-0,66

Anlæg 2

Anlæg 3

Anlæg 1: Mindre biogasanlæg. HRT 70 døgn. 500 Nm3 CH4/time Anlæg 2: Mellemstort biogasanlæg. HRT 35 døgn. 1.500 Nm3 CH4/time Anlæg 3: Stort biogasanlæg. HRT 35 døgn. 3.000 Nm3 CH4/time

Anlæg 4a: Meget stort biogasanlæg. HRT 35 døgn. 6.000 Nm3 CH4/time

Anlæg 4b: Meget stort biogasanlæg. HRT 65 døgn. 6.000 Nm3 CH4/time

Figur 2: Effekt af optimeringstiltag fordelt på hovedgrupper ift. årlig produktion af metan.

20

GASenergi • Nr. 1 • 2021

-0,47

-0,03

Anlæg 4a

Biomasseforbehandling Gyllehåndtering og -forbehandling Biogasproduktion Opgraderingsanlæg og svovlrensning Energiintegration

Anlæg 4b

Projektet kommer med en lang liste med anbefalinger til, hvad bl.a. ejere af biogasanlæg kan gøre for at opnå en billigere og mere klimavenlig produktion af biogas. Foto: Ammongas

muligheder for energiintegration ved øget varmeveksling, fx mellem den afgassede gylle og rågyllen, eller øget varmeveksling mellem aminopgradering og rågyllen. På elsiden kan installation af frekvensomformere på fx omrørere give besparelser.

På vidensområdet anbefales det også at opdatere Energistyrelsens og Energinets teknologikatalogs afsnit om opgradering, så det inkluderer dagens anlægsstørrelser og de teknologier, der bruges i Danmark, og afsnittet om biogasproduktion, så det afspejler nutidens biogasanlæg.

Et opdateret faktaark for biomasser kan skabe en fælles linje og grundlag for biogasanlæg, rådgivere og myndigheder og inkludere dagens anlægsstørrelser, biomassesammensætning, opholdstider og forbehandlingsteknologier.

Optimering hele vejen rundt Der skal gennemføres mange optimeringstiltag på mange områder for at nå potentialerne mellem 10 % og 16 %. Der er altså ikke en ”nem” løsning, der kan gøre opgraderet biogas meget billigere her og nu.

Hvis produktion af opgraderet biogas skal blive endnu billigere, er der fortsat brug for forskning og udvikling af værktøjer, opslagsværker og teknologier og ikke mindst demonstration, så anlægsejere kan se, at optimeringstiltag virker.

FAKTA Om ”Energi- og omkostningsoptimering af bionaturgasproduktion” Projektdeltagere: • Dansk Gasteknisk Center (projektleder) • PlanEnergi • Aarhus Universitet • Biogas Danmark • Evida • Dansk Fagcenter for Biogas.

Projektet er delvis finansieret af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), med start i januar 2019 og afslutning i november 2020.

Projektrapporter kan hentes på dgc.dk og planenergi.dk

GASenergi • Nr. 1 • 2021

21

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Biogas sikrer klimavenlig tung transport på de danske veje Hvis Danmark skal nå de ambitiøse klimamål om en 70 procents CO2-reduktion i 2030, er omstillingen af den tunge transport helt afgørende. Her kan biogas spille en vigtig rolle, da biogassen er et CO2-neutralt drivmiddel, der modsat diesel og benzin ikke har en negativ belastning på klimaet.

Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk

Ud over at være CO2-neutral tilbyder biogassen også en grøn løsning til de tunge transportformer, som har svært ved at blive elektrificeret. Og her kan biogassen gøre en vigtig forskel for den tunge transport allerede i dag.

Hos Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, arbejder man målrettet på, at biogas i fremtiden skal ses som en løsning på de globale klimaudfordringer sammen med vind- og solenergi. ”El er ikke løsningen på alle samfundets klimaudfordringer. Her kan biogas mindske klimabelastningen i eksempelvis den tunge del af transporten og i industrisektoren, hvor el ofte kommer til kort. Biogas skal ses som en grøn teknologi, der på linje med strømmen fra vindmøller og solceller kan få vores samfund væk fra de fossile brændstoffer og over på CO2-neutral energi,” siger Peter Gæmelke, bestyrelsesformand

22

GASenergi • Nr. 1 • 2021

i Nature Energy.

Brancheorganisationen Biogas Danmark har vurderet, at biogassektoren kan levere 20 petajoule biogas til den tunge transport frem mod 2030. Det vil give en CO2-reduktion på en million tons, svarende til 25 procent af udledningerne fra den tunge transport.

Biogas kan gøre en grøn forskel her og nu I Danmark har regeringen allerede peget på klimavenlig biogas som en del af den grønne løsning for den tunge transport. I slutningen af 2020 besluttede de fem danske regioner i samarbejde med regeringen og transportminister Benny Engelbrecht, at den regionale bustrafik skal være CO2-neutral og blandt andet køre på biogas. En beslutning, som bestyrelsesformanden fra Nature Energy ser positive fremtidsperspektiver i. ”Beslutningen understreger, at biogassen er en løsning, der kan sikre, at alle danske regioner bidrager til klimamålet om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent

i 2030. I Nature Energy er vi stolte af at levere en grøn løsning, der kan gøre en forskel for klimaet her og nu,” siger Peter Gæmelke.

Flere danske regioner og kommuner har allerede fået øjnene op for biogassens grønne potentialer for transporten. Eksempelvis i Nordjylland, hvor Nature Energy forsyner busser med biogas fra virksomhedens tankanlæg i Frederikshavn og Aalborg, og senest er 16 nye busser i 2020 begyndt at køre på CO2-neutral biogas.

I Sønderborg Kommune har man også implementeret biogassen i driften af den kommunale transport.

Her kører 10 af kommunens renovationsbiler på biogas leveret af Nature Energy. Biogassen bliver blandt andet fremstillet af gylle, biologisk affald fra industrien og samfundets og borgernes eget husholdningsaffald. Dermed samler renovationsbilerne nu sønderborgensernes skrald sammen på klimavenlig vis ved at bruge biogas som drivmiddel.

Hos Nature Energy ser Peter Gæmelke positivt på kommunernes brug af biogas til transport, og han

Renovationsbilerne fra Urbaser i Sønderborg, som kører på biogas. Foto: Sønderborg Kommune

forventer, at brugen af biogas på de danske veje kun vil stige de kommende år. ”Jeg er glad for at se, at biogassen allerede spiller en vigtig rolle i vejtransporten hos flere danske kommuner. Men biogas rummer stadig et stort uforløst potentiale i transportsektoren, hvor endnu flere busser, lastbiler og renovationsbiler kan omstilles til biogas i de kommende år. Det kræver dog, at beskatningen af energi bliver ændret, så det bliver attraktivt,” siger Peter Gæmelke og fortsætter: ”Hvis vi skal i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, er der i den grad behov for CO2-neutrale drivmidler, som virker allerede i dag.

Og det er klimavenlig biogas et rigtig godt eksempel på.”

Foto: Sønderborg Kommune

GASenergi • Nr. 1 • 2021

23

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Gas til transport og status på området Vi hører dagligt nyheder om klimaforandringer, og om hvordan vi fjerner os mere og mere fra Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til maksimal 1,5 °C. Hvis vi formår at få nedbragt CO2-udledningen fra tung transport, vil det gøre en stor forskel for den generelle udledning af CO2.

Tekst Johannes Stoedter-Rosien Dansk Gasteknisk Center jsr@dgc.dk

24

GASenergi • Nr. 1 • 2021

Foto: Colourbox

Når der er tale om grøn el i stikkontakterne, så er Danmark blandt de førende i verden. I 2020 blev 50,4 % af det samlede danske elforbrug ifølge Energinet dækket af el fra vindmøller, og tallet er stigende, men en sektor, hvor Danmark desværre er bagud, er transportsektoren.

Her ligger Danmark under EU-gennemsnittet. I 2018 dækkede vedvarende energi kun 6,6 % af dansk indenlandsk transport. Blandt vores naboer klarede Norge sig bedst med omkring 30 % grøn energi i transportsektoren og Sverige med 20 %.

Også Tyskland brugte procentuelt mere grøn energi i transportsektoren end Danmark.

Hurtigt, billigt og grønt Men hvordan konverterer man den danske tunge landtransport til at blive baseret på grøn drivkraft, hvis det også er et krav, at det både skal ske hurtigt og billigt? En oplagt mulighed er at elektrificere den resterende jernbanetransport så hurtigt som muligt. Det er desværre ikke så enkelt at elektrificere den tunge vejtransport. Her er grøn gas en mulighed. I Danmark kan teknologien foruden at give sikker forsyning qua et veludbygget gasnet - også sikre, at brændslet ikke skal importeres fra udlandet. Danmark kunne altså opnå uafhængighed af omverden.

Omkring 20 % af gassen i nettet stammer fra 49 danske biogasanlæg, som der hele tiden bliver flere af.

Gas til transport er, som nævnt, ikke særlig udbredt i Danmark. Fx findes der kun 17 gastankstationer, der udelukkende sælger grøn gas i komprimeret form (CNG). Tanksta-

tioner med flydende gas (LNG) er der ikke nogen af i Danmark. Derfor er der heller ikke mange gasdrevne køretøjer med danske nummerplader. Ved opgørelsen i oktober 2020 fandtes der 315 lette køretøjer, 169 busser og 229 lastbiler, der kører på CNG.

Skatteregler spænder ben Selvom der gennem den grønne skattereform er meget, der tyder på, at der kommer gang i produktion af/ satsning på grønne gasdrevne køretøjer er der stadigvæk nogle skattemæssige hindringer. Et eksempel er, at der skal betales fuld CO2-afgift på biogas transporteret gennem det danske gasnet til brug i en gasbil, mens den bæredygtige del af dieselen (ethanol) medfører en reduceret CO2-afgift for dette brændstof.

En undersøgelse fra Biogas Danmark blandt forskellige europæiske lande viser, at antallet af gasbiler i et land er følsomt i forhold til afgiftsjusteringer, som figuren viser.

Hvis man sammenligner gasafgifter i forhold til diesel pr. kørt km i de fire lande i figuren, så er gasafgiften i Frankrig 88 % lavere end dieselafgiften, i Tyskland er den 65 % lavere, mens der i Sverige kan opnås fuld afgiftsfritagelse, hvis der bruges biogas. I Danmark er det omvendt.

Her er gasafgiften 20 % højere end dieselafgiften pr. kørt kilometer.

Ifølge Henning Nielsen, Nordisk Produktchef i IVECO, findes der mange danske vognmænd, der allerede har investeret i gasdrevne lastbiler – bilerne kører blot ikke i Danmark, men syd for grænsen. Han fortæller, at det tyske købstilskud til en gas-

dreven lastbil er på omkring 93.000 kroner, men at det virkelige incitament og den reelle besparelse ligger i fritagelsen af den tyske vejafgift ”Maut”. Her sparer vognmænd p.t.

1,4 kroner pr. kørt kilometer.

Vognmænd, der køber et gasdrevet køretøj, kan regne med en godt udbygget gastankstationsinfrastruktur i Europa. Den netop godkendte gasnetudvidelse til Lolland-Falster vil ikke kun sikre mere grøn gas, som kan bruges bl.a. til den tunge transport, men også at nye gastankstationer kan bygges på øerne.

FAKTA Antal tankstationer Pr. januar 2021 omkring 3.900 CNG-tankstationer og 360 LNG-tankstationer i Europa.

Danmark: 17 CNG-tankstationer og 0 LNG-tankstationer.

Tyskland: 820 CNG-tankstationer og 44 LNG-tankstationer.

Sverige: 200 CNG-tankstationer og 22 LNG-tankstationer.

Norge: 30 CNG-tankstationer og 3 LNG-tankstationer.

Ved mange tankstationer i udlandet er det også muligt at købe grøn CNG eller LNG. Tendensen er stigende.

GASenergi • Nr. 1 • 2021

25

ARTIKEL

Nye fagudvalg favner nye rammer Peter Kristensen Evida pkr@evida.dk

Siden etableringen af den danske gasinfrastruktur i 1980’erne har gasselskaberne samarbejdet om drift og teknik og løst fælles problemstillinger via erfaringsudveksling og fælles projekter i et fagudvalgssamarbejde.

Evida, Energinet og DGC har gennem et halvt år i 2020/2021 arbejdet med en modernisering af fagudvalgene. Resultatet er en udvalgsstruktur med 4 nye fagudvalg for hhv.: Anvendelse, Assets, Grøn Gas og Sektorkobling samt en styregruppe.

Moderniseringen er en konsekvens af gassektorens ændrede rammevilkår, hvor de nye udvalg retter sig mod de muligheder og udfordringer, der følger med gas- og

energisektorens grønne omstilling.

Nye prioriterede opgaver for udvalgene er: Gas til industri og transport (Anvendelse), Power-to-X, Brint, Backup (Sektorkobling), Cost of Energy, Gaskvalitet (Grøn Gas), Dokumentation af metanudslip, Asset Management (Assets).

Alle udvalg skal endvidere forholde sig til grøn omstilling, digitalisering og europæisk samarbejde.

DGC fortsætter som sekretariat for fagudvalgene.

De nye udvalg vil invitere relevante samarbejdspartnere og myndigheder til at deltage i udvalgs- og projektarbejdet.

ORGANISERING AF FAGUDVALGENE Styregruppe Formand: Peter Kristensen, Evida Anvendelse Formand: Jon Herman Vangborg, Evida Assets Formand: Heine Munk, Evida Grøn Gas Formand: Nikolaj Bjerg Jensen, Evida Sektorkobling Formand: Tine Lindgren, Energinet

STYREGRUPPE

KOMMUNIKATION

ANVENDELSE

26

GASenergi • Nr. 1 • 2021

ASSETS

GRØN GAS

SEKTORKOBLING

Elster-Instromet A/S ANNONCE

EK 280 PTZ / TZ med modem og 230V forsyning

Elster-Instromet A/S, Læsøvej 3B, 9800 Hjørring dkhjo01-info-da16@honeywell.com www.elster-instromet.dk

ARTIKEL

§

Vvs-virksomhed idømt bøde efter gaseksplosion Ejeren af en lille vvs-virksomhed på Syddjurs blev idømt en bøde på 40.000 kroner for at have sjusket med sikkerheden, da en gasvandvarmer endte med at eksplodere, så en aarhusiansk kvinde fik alvorlige forbrændinger på kroppen.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

En dengang 45-årig kvinde fra Risskov kom voldsomt til skade, da hun tilbage i sommeren 2018 kom ud for en eksplosionsulykke i sit sommerhus i Fuglslev ved Ebeltoft. Kvinden, der blev voldsomt forbrændt over hele kroppen med anden- og tredjegradsforbrændinger ved ulykken, var hospitalsindlagt i 50 dage. Det skriver Lokalavisen Aarhus.

I starten af januar 2021 blev den 65-årige ejer af den lille vvs-virksomhed ved Retten i Randers kendt skyldig i at have sjusket med sikkerheden i forbindelse med installationen af en gasvandvarmer i kvindens sommerhus i Fuglslev. Det var en af de ansatte, der havde installeret gasvandvarmeren, som viste sig at lække gas. Gaslækagen forårsagede

eksplosionen, da sommerhusets ejer tændte et stearinlys i sit sommerhus.

Flere alvorlige fejl, og sikkerhedskrav var ikke opfyldt Sikkerhedsstyrelsen anmeldte sagen, der blev efterforsket af Østjyllands Politis afdeling for særlige sager.

Efterforskningen og særlige gastekniske undersøgelser viste, at der var sket flere alvorlige fejl under opsætningen af gasvandvarmeren, og at sikkerhedskravene ikke var opfyldt, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse Blandt andet var der ikke foretaget den korrekte kontrol og afprøvning, installationen var på flere punkter sket i strid med vejledningen, og den var heller ikke anmeldt

Sikkerheden er vigtig, og derfor skal der altid foretages korrekt kontrol og afprøvning af installationer.

28

GASenergi • Nr. 1 • 2021

§

til Sikkerhedsstyrelsen, som den ifølge loven skal.

Retten fandt, at ejeren af vvs-virksomheden var skyldig i fire ud af fem punkter i tiltalen, og at det var ham, der personligt skulle dømmes. ”Sagen viser, at man som autoriseret håndværker har et stort ansvar for at overholde de sikkerhedskrav, der er, og at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke gør det.

Væsentligt ved dommen er, at det er ejeren af virksomheden, der holdes personligt ansvarligt,” siger specialanklager Jan Østergaard i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.

vvs-virksomheden erklærede sig uskyldig og gjorde gældende, at virksomheden ikke havde ansvaret for sikkerheden, fordi kunden selv havde købt apparatet og bedt om at få det installeret.

Dommen slår fast, at virksomheden har ansvaret. Ham, der havde lavet de gastekniske undersøgelser for Sikkerhedsstyrelsen, vidnede i retten, og det var på hans forklaring, der skete domfældelse.

Den 65-årige virksomhedsejer har anket dommen, som derfor nu går videre til Vestre Landsret og formentlig bliver berammet inden sommerferien.

Virksomheden har ansvaret Ifølge Lokalavisen Aarhus oplyser specialanklageren, at ejeren af

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri.

HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 1 • 2021

29

TEMA: GAS OG KLIMAOMSTILLING

Gylle leveres i et biogasanlæg. Afgasningen reducerer udledningen af metan fra gyllen.

Samtidig øges plantetilgængeligheden af det kvælstof, der er i gyllen og dermed reduceres udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.

Biogasudbygning giver markante klimaog miljøeffekter En drivhusgasreduktion på mere end 3 millioner tons CO2 i 2030 bliver resultatet af en kraftig vækst i biogasproduktionen – og potentialet er betydeligt større.

Tekst Frank Rosager Biogas Danmark fr@biogas.dk

Energistyrelsens seneste klimafremskrivning viser, at biogasproduktionen vokser til over 50 petajoule i 2030. Det er cirka 20 petajoule mere, end Energistyrelsen forventede for et år siden.

Den kraftige vækst skyldes to forhold: For det første besluttede partierne bag sidste års klimaaftale om energi og forsyning at udbyde nye biogaspuljer, som ifølge Energistyrelsen kan give op til 10 petajoule biogas. For det andet har Energi-

30

GASenergi • Nr. 1 • 2021

styrelsen opjusteret den forventede biogasproduktion i den eksisterende støtteordning med 10 petajoule, så den kommer op over 40 petajoule i 2030.

Stigningen medfører en tilsvarende kraftig vækst i klimaeffekten af biogasproduktionen. Det viser nye beregninger, som Biogas Danmark har foretaget på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021.

Markante drivhusgasreduktioner De stigende mængder biogas bliver næsten udelukkende leveret i gasnettet og fortrænger dermed fossil naturgas. Det giver en CO2-

reduktion på 2,9 millioner tons CO2.

Klimaeffekten kan blive højere i det omfang, biogassen ikke erstatter naturgas men for eksempel kul i industrien, som det er sket med omstillingen på Rockwools to fabrikker. Et nyt stort skridt blev taget i februar med beslutningen om at anlægge en ny gasledning til sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster.

Udviklingen i biogasproduktion medfører, at stigende mængder husdyrgødning vil blive afgasset i biogasanlæggene. Det betyder en reduktion i udledningen af drivhusgasser alene i landbruget på 0,6 millioner tons CO2-ekvivalenter i 2030.

Denne reduktion skal lægges oven i

fortrængningen af fossile brændsler.

Det hører med, at biogasanlæggene har et energiforbrug til procesenergi samt til transport af biomasse. Det er indregnet i klimaregnestykket. Desuden er der indregnet et metantab på 1 procent fra biogasanlæggene. Når de udledninger er trukket fra, lander nettodrivhusgasreduktionen på et resultat svarende til mere end 3 millioner tons CO2 i 2030.

Der er bæredygtige bioressourcer nok Ifølge Syddansk Universitet er det samlede biogaspotentiale i Danmark på 94 petajoule – baseret på bæredygtige ressourcer som husdyrgødning, halm og restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri.

Ved en biogasproduktion på 50 petajoule forventes en stor del af husdyrgødningen afgasset, ligesom alle restprodukter fra husholdninger og industri bliver recirkuleret via biogasanlæggene.

Til gengæld forventes det, at der ikke afgasses mere end 15 procent af de betydelige halmressourcer i Danmark. Dermed er der potentiale til en markant yderligere vækst.

Potentiale i 2030: 60 petajoule biogas Hvis rammebetingelserne bliver sådan, at de seneste fem års vækst kan videreføres frem til 2030, så lander Danmark i stedet på en biogasproduktion på 60 petajoule i 2030. Det vil give en netto drivhusgasreduktion på mere end 3,6 millioner tons CO2 samme år.

Helhedsplan for landbruget I februar begyndte forhandlingerne om en helhedsplan for landbruget, som ikke blot indeholder en plan for drivhusgasreduktioner, men også markante krav om reduktion af kvælstofudvaskningen til vandmiljøet.

Udover at bidrage markant til reduktion af landbrugets drivhus-

gasudledninger vil biogasanlæggene også medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen. Det skyldes, at afgasningen af husdyrgødning gør kvælstoffet mere plantetilgængeligt.

Dermed forventes biogas at komme til at spille en central rolle i forhandlingerne om landbruget.

Biogas Danmark foreslår, at de besluttede biogaspuljer samles og udbydes i årene 2024-2026 frem for at blive spredt ud over årene frem til 2030. Det skal fastholde de seneste års udbygningsaktivitet i biogasbranchen og undgå uheldige stop-go-effekter i en branche, hvor det kræver tid til at modne de enkelte projekter.

Endelig anbefaler Biogas Danmark, at politikerne går efter at videreføre den aktuelle udbygningstakt fra 2027 og frem, så biogasproduktionen når 60 petajoule i 2030 med det formål at få afgasset så meget husdyrgødning som muligt og dermed yderligere forstærke reduktionen i udledningerne af både næringsstoffer og drivhusgasser.

Årlig netto CO2-reduktion ved biogasproduktion

Mio. tons CO2e, pr. år

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

2020

2021

2022

2023

KF21

2024

2025

KF21 Fremrykket

2026

2027

2028

2029

2030

BD Anbefaling

Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021 (KF21) viser, at biogasproduktionen stiger til 50 petajoule i 2030. Det giver en CO2-reduktion på mere end 3 millioner tons i 2030. KF21 Fremrykket viser klimaeffekten af, at de nye biogaspuljer – som er spredt ud over årene 2024-2030 – rykkes frem og udbydes i 2024-2026. Biogas Danmarks anbefaling (BD Anbefaling) er at videreføre udbygningstakten på 3 petajoule om året, hvilket giver 60 petajoule biogas og en CO2-reduktion på 3,6 millioner tons i 2030.

GASenergi • Nr. 1 • 2021

31

ARTIKEL

Gasforbruget og gasforbrugerne ændrer sig Det danske gasforbrug fordeler sig i dag med 50 procent til erhverv, 25 procent til el- og varmeproduktion og 25 procent til husholdninger. Det billede vil gradvist ændre sig de kommende år, hvor det overordnede gasforbrug samtidig forventes reduceret, og andelen af grøn biogas øges.

Tekst Malene Hadrup Evida mha@evida.dk

Gas til industriproduktion og Power-to-X Gassen vil fortsat spille en vigtig rolle i industrien. For som klimaministeren henviser til i Klimaprogrammet, peger ”Klimapartnerskabet for energi og forsyning” og ”Klimapartnerskabet for energiintensiv industri” på, at en udbygning af biogasproduktionen er et nødvendigt redskab for at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion.

Biogasanlæg er et vigtigt element for at sikre et grønnere energisystem, fordi de omdanner gylle, halm og andre organiske restprodukter til grøn biogas, der gør, at vi kan reducere den danske CO2-udledning og forbruge mindre naturgas fra Nordsøen. Ved udgangen af 2020 udgjorde biogassen 21,2 procent af gassen i gasnettet.

De private husstande udgør i dag ca. en fjerdedel af gasforbruget. Foto: Istock

32

GASenergi • Nr. 1 • 2021

”Biogas kan bruges de steder i industrien, hvor det ikke er muligt at elektrificere. Det kan for eksempel være i de energiintensive processer. Det kan også være som led i Power-to-X-processer, hvor vind bliver omdannet til brint og videre til andre grønne brændsler, så hele samfundet – også tung transport, skibstrafik og flytrafik – kan blive grønnere. Her kan gasnettet være del af den infrastruktur, som muliggør udvidet anvendelse af Power-to-X,” siger Evidas administrerende direktør Ole Kalør.

på gas. På sigt vil gas i større omfang blive brugt som spidslast og reservelast i fjernvarmeproduktion.

Evida og Dansk Fjernvarme har sammen lavet en undersøgelse, der viser, at behovet for gas til spidslast fremover forventes at stige, fordi varmepumper nok kan dække det grundlæggende varmebehov, men på kolde vinterdage med spidsbelastning må der suppleres, og det vil være mest fordelagtigt, at det sker med gaskedler. Det gælder også for den reserve, der skal sættes ind, hvis andre energikilder svigter.

El- og varmeproduktion

Private forbrugere

Fjernvarme produceres af flere energikilder: Solvarme, overskudsvarme, varmepumper, biomasse og geotermi. Men fjernvarmen baserer også cirka 20 procent af sit energiforbrug

Af de cirka 410.000 gasforbrugere i Danmark er omtrent 370.000 af dem husstande, som bruger gas til at varme boligen op med. Målt på gasforbrug udgør de private husstande i

dag cirka en fjerdedel af forbruget.

Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udfasning af ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030, og det totale gasforbrug vil ifølge Energistyrelsens analyseforudsætninger falde som følge af blandt andet en generel elektrificering af flere og flere sektorer. ”Der er med andre ord lagt op til en markant forandring i det danske gaslandskab i de kommende årtier.

Samtidig med at vi går mod et grønt gassystem med 100 procent biogas, så går vi samtidig mod færre og gennemsnitligt større kunder,” udtaler Ole Kalør.

GASenergi • Nr. 1 • 2021

33

KORT NYT

Ny produktchef hos Milton Megatherm A/S

Milton Megatherm A/S har pr.

4. januar ansat Peer Ringholm som produktchef for fjernvarme og salgskonsulent for Storkøbenhavn.

Peer er autoriseret vvs-installatør og har både været selvstændig og arbejdet for bl.a. AO, Viessmann og Nilan. Peer kommer senest fra en stilling som projektleder hos Kemp og Lauritzen.

Energiø 80 km ude i Nordsøen Med en bred politisk aftale er rammerne for energiøen i Nordsøen nu på plads Energiøen bliver en kunstigt anlagt ø, som staten vil eje størstedelen af.

Det bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr. Det svarer til op imod 5 Storebæltsbroer eller ca. 4 Femern Bælt-forbindelser.

Energiøen bliver anlagt som en egentlig kunstig ø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker. Øen vil

i første omgang have en kapacitet på 3 GW og kunne dække 3 mio. europæiske husstandes strømforbrug. Det udvides på længere sigt til 10 GW. Der bliver tale om en inddæmmet ø. Det skal bringe de stærke danske kompetencer inden for projektudvikling, teknologi og finansiering i spil og bidrage til innovation og grøn eksport. Øen får karakter af kritisk infrastruktur, og derfor er det besluttet, at staten som minimum skal have majoritetsejerskabet.

Visualisering af konceptet med energiøer, der gør udrulning af havvind i storskala i Nordsøen mulig. Illustration: Energinet

IGRC 2024 i Canada

Find den rigtige gaskedel, og sammenlign med andre varmekilder

Den Internationale Gas Union (IGU) har nu meldt ud, at næste gang Den Internationale Gasforskningskonference (IGRC) finder sted, bliver det i Canada, Banff i Alberta i de canadiske Rocky Mountains.

Konferencen løber af stablen i maj 2024.

Det er den canadiske Gas Union, der med formand Tim Egan i spidsen står for denne udgave af IGRC. Konferencen kommer i høj grad til at handle om udvikling og forskning inden for gasteknologi, innovation og udvikling af infrastruktur.

Dansk Gasteknisk Center (DGC) har opdateret kedellisten.dgc. Listen giver et overblik over de enkelte gaskedlers specifikationer, som bl.a. energiforbrug og støjniveau. Listen bliver løbende opdateret med nye gaskedler.

Derudover er kedellisten nu tilknyttet programmet Gaspro små anlæg. Når man har fundet den ønskede gaskedel på kedellisten, kan man klikke på Gaspro beregning under yderligere oplysninger. Ved hjælp af den nye Gaspro-version er det muligt at beregne besparelsen (både økonomisk og i forhold til

34

GASenergi • Nr. 1 • 2021

udledning af CO2). Desuden er der mulighed for at sammenligne den valgte gaskedel med en gashybridvarmepumpe, ren varmepumpe eller fjernvarme.

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand) Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk

Sekretariat Henrik Rosenberg Rosenberg Consulting Jeppe Danø Energinet

Peter Kristensen (næstformand) Evida

Morten Stanley HOFOR

Frank Rosager Biogas Danmark

Ole Hvelplund Nature Energy

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Tejs Laustsen Brintbranchen

Henrik Iversen SEAS-NVE

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Arrangementer

Nye medlemmer

Årets Gaskonference 2021 og DGF-generalforsamling København

Niels Linding Kristensen Stærkstrømsingeniør, specialist Spangenberg & Madsen

Gastekniske Dage 2021 21.-22. september 2021 Hotel Legoland, Billund

Rino Wibe Sørensen Vvs-installatør Himmerland VVS Tech

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk

Fødselsdage 60 år 29. marts 2021 Henrik Jørgensen Branch Manager Honeywell 18. maj 2021 Ole Hvelplund Adm. direktør Nature Energy 50 år 26. marts 2021 Thomas René Koch Haagensen Leder for GIS og Ledningsadmin.

Evida Service Nord 03. april 2021 Merete Vincent Davidsen Manager Evida Service Syd

Se mere på www.danskgasforening.dk

GASenergi • Nr. 1 • 2021

35

VI ER DIN VIGTIGSTE KOMPONENT INDEN FOR ENERGIGAS ANNONCE Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg.

Du er velkommen til at kontakte os for at diskutere idéer, løsninger og komponenter, der gør din virksomhed endnu bedre.

GASenergi Nr. 1 • Marts 2021 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Euromekanik AB | +46 31–780 56 00 | euromekanik.se