GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 4 • December 2020
TEMA: Gasanvendelse Fra 1. januar 2021 omstiller Rockwools to danske fabrikker produktionen til biogas. Dermed tager virksomheden et markant skridt mod en grønnere fremtid.
Hjemmesiden gasbiler. Info har fået nyt design og opdateret indholdet.
Stort projekt har kortlagt det danske gasforbrug.
DET HANDLER OM GRĂ˜N OMSTILLING OG DIGITALISERING Multiforsyningsafregning af gas, solceller, fiber og komplementĂŚre produkter stiller nye krav til forbrugsafregning. CUBS leverer et automatiseret afregningssystem, som har kunden i fokus, og som er brugervenligt, effektivt, og let at integrere.
www.cubs.dk
CUBS
Utilities billing as a service
CASAL BILLIN
Indhold Nr. 4 • December 2020
TEMA: Gasanvendelse
12 Münster og Morthorst fortæller hvad fire års arbejde med med FutureGas-projektet har givet af viden.
14 KosanGas slår et slag for LPG (Liquefied Petroleum Gas). Den flydende gasform har et hav af anvendelsesmuligheder både til transport, i private hjem og i en række erhverv.
4
LEDER: Status på randen af 2020
6
TEMA: Hvem bruger den danske gas, ...
9
Stor opdatering og nyt design til hjemmeside om gasbiler
12
TEMA: Gassen er i spil
14
TEMA: 2 faktorer gør LPG til en alsidig energikilde
16
Nyt stort biogasanlæg i Glansager ...
18
TEMA: Test af anvendelse af brint i gasapparater
20
Tilslutning på bunden af Nordsøen er stor som et hus
24
Succesfyldt seminar om grønne gasser
26
TEMA: Rockwool skifter til biogas på sine fabrikker
28
Klimavenlig varme til danskerne og tilskud ...
30
TEMA: Fremtidens anvendelse af biogas ...
32
EGIG – Statistik for gasledninger i stål
Sponsorer for GASenergi
CUBS
CASALOGIC UTILITIES BILLING SYSTEM
3. generations afregningssystem
Vores mission er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at accelerere digitaliseringen og dermed understøtte den grønne omstilling og en bedre kundeoplevelse.
GASenergi • Nr. 4 • 2020 Vi styrker din forretning ved at erstatte manuelle processer og utidssvarende IT systemer med en moderne, automatiseret og integrerbar cloud løsning, som har kunden i fokus.
3
LEDER
Status på randen af 2020 Også i Dansk Gas Forening (DGF) har Corona påvirket planlagte aktiviteter. Således måtte Gastekniske Dage 2020 i første omgang flyttes og siden aflyses som fysisk møde og erstattes af et virtuelt seminar om grønne gasser med nogle af de indlægsholdere, der skulle have talt på Gastekniske Dage. Omdrejningspunktet for de i alt 8 indlægsholdere på det virtuelle seminar var udbygning og udvikling af grønne gasser i Danmark, nu og i nær fremtid. Det var tydeligt ud fra oplæggene, at det haster med den grønne omstilling af gassystemet, men også at grøn gas i den grad har en rolle i den grønne omstilling generelt. Politisk fokus er der ligeledes på mulighederne for at bruge gasinfrastrukturen til transport af brint eller til lagring af fx CO2.
Søren Eriksen formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk
Gas til transport er også et emne, der har været fokus på i 2020, og det kommer til at fylde endnu mere i det nye år. Helt konkret er hjemmesiden gasbiler.info blevet relanceret med fokus på biogas som oplagt brændstof til tung trafik som lastbiler, busser og varevogne. Danmark halter fortsat langt bagud, når det gælder om at indføre gasbiler i forhold til andre europæiske lande. Men heldigvis er stadig flere virksomheder ved at få øje på de mange fordele ved at investere i gasdrevne køretøjer. I bestyrelsen er vi startet op på en strategiproces for Dansk Gas Forening. Processen skal besvare, hvilken rolle Dansk Gasforening skal have i den grønne omstilling, men også revitalisere vores forening, så det bliver en moderne og samlende paraplyorganisation for den grønne omstilling af gassystemet. Vi skal bevare de gode elementer fra den nuværende forening – men tilføje en række nye, ligesom vi skal se på brand og organisation, så vi bliver mere tidssvarende. Vi er ikke helt i mål med den nye strategi endnu, men kommer det forhåbentlig i løbet af 1. halvår 2021. Vi har foretaget læserundersøgelser blandt læserne af GASenergi, og de viser, at både ønsket om et fysisk blad og den generelle tilfredshed med bladet er stort. Vi fortsætter derfor – naturligvis – med at videreudvikle magasinet, så både DGF og GASenergi kan tage del i den grønne omstilling af gassystemet.
GASenergi
Redaktionsudvalg
Redaktion og layout
Abonnement
Nr. 4, Oktober 2020
Arne Hosbond, Erhvervsakademi MidtVest
Matilde Fenger Flindt, redaktør
Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms
109. årgang
Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag
maf@dgc.dk
Henvendelse til sekretariatet:
ISSN 2445-7949
Carsten Cederqvist, Gastech Energi
Jesper Israel, ArtCom, layout
dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228
Oplag: 3.550
Carsten Rudmose, Evida
jesper@artcom.dk
Tryk: Rosendahls, Esbjerg
Dorte G. Kristiansen, Energinet
Udgivelser i 2021:
Jannik Brokær Lund, Kosan Gas
Annoncesalg
Udkommer i uge 11- 2021
17/3, 7/6, 29/9 & 7/12
Jan K. Jensen, DGC, formand
Rosendahls Mediaservice
Materiale til næste nr. sendes til
Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark
Niels Hass
redaktion@gasenergi.dk
Bjarke Levin Madsen, Nature Energy
tlf. 7610 1156
senest onsdag 08.02.2020
Forsidefoto: Rockwool omstiller til biogas i 2021. Foto: Rockwool
4
GASenergi • Nr. 4 • 2020
Næste nr. af GASenergi
nh@rosendahls.dk
Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen. • 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder
FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17
Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk. Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk
Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk
TEMA: GASANVENDELSE
Hvem bruger den danske g Overskriftens spørgsmål karakteriserer meget fint det hovedbidrag, DGC har ydet til et større forsknings- og udviklingsprojekt, hvor målet har været at udvikle en sammenhængende energimodel for Danmark.
Tekst Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center pgk@dgc.dk
Deltagernes roller i og formålet med SEMI-projektet Syddansk Universitet i Esbjerg, Aalborg Universitet, Rambøll og DGC har i fællesskab gennemført SEMI-projektet. SEMI er en forkortelse for ”Sustainable Energy Market Integration”. Projektet har kørt i to spor, en markedsorienteret del, som primært har været gennemført af Syddansk Universitet, og en energisystemmodel opbygget på Aalborg Universitet. Til begge modeller har Rambøll og DGC bidraget med gode råd og fakta om energisystemet. Rambøll har naturligt bidraget mest omkring dansk fjernvarme og DGC omkring gassystemet. Det helt overordnede formål med forskningsopgaven har været at opbygge modeller, der kan gøre forskerne og samfundet klogere på, hvorledes vedvarende energiressourcer på den mest omkostningseffektive måde kan indbygges i det danske energisystem
6
GASenergi • Nr. 4 • 2020
frem mod 2050, hvor fx fjernvarmelagre, gaslagre, kraftvarme og hybridanlæg kan bidrage med fleksibilitet, og hvor der vil ske yderligere sektorkobling med fx PtX og brint i årene fremover.
Karakterisering af de danske gasforbrugere geografisk DGC har i projektet, såvel typemæssigt som geografisk, segmenteret de danske gasforbrugere. Den geografiske segmentering er gået på Energinets overordnede MR-stationer. Som det fremgår af Figur 1, er der i Evidas fordelingsnet indtil flere ringforbindelser, så det har været en udfordring præcist at afklare, hvilken MR-station de enkelte forbrugere forsynes fra. DGC har her været i dialog med Evidas medarbejdere om, hvorledes nettet normalt forsynes, og på hvilke punkter nettets ringforbindelser er opdelte.
Figur 1 Oversigt over det danske gassystem.
gas, og hvor i landet bor de?
GASenergi • Nr. 4 • 2020
7
TEMA: GASANVENDELSE
MR station
DG
Gruppe
Antal I gruppe
Installeret kapacitet
Gennemsnitlig kapacitet
Gruppens samlede gasforbrug
#
kW
kW
m3/år
471590
28396557
61,3
2384425672
5057
Landbrug og mindre industri
1041
37354,4
35,9
5340409
5130
3
Husholdning, køkken
38423
345576,9
9,1
5930258
154
4
Storkøkken
2853
62239,3
22,2
4363300
1529
Name
#
-
Danmark
All
Alle
Danmark
2
Danmark Danmark Danmark
5
Mindre kedler, herunder husholdningskedler
Danmark
6
Gasblæseluftbrændere, større kedler
Gennemsnitligt gasforbrug in m3/år
387964
9142184
23,7
780803321
2013
19364
12457987
869,1
1025070789
52975 1838
Danmark
9
Vaskeriudstyr
2137
52830,41
25,2
3927378
Danmark
10
Husholdnings, gasradiatorer og ovne
2742
22809,61
8,4
1567476
572
Danmark
11
Ovne til proces og strålepaneler (sorte og røde)
12345
390182,1
32,1
24522775
1989
Danmark
20
Proces udstyr
1953
1412056
813,9
165583480
85440
Danmark
95
Andre og ukendte
2082
134088
64,4
6313878
3033
Danmark
96
Gasmotorer og gasturbiner
645
4338716
6726,7
360920441
559567
Danmark
NA
Ukendt
41
533
13
82167
2004
Tabel 1: Gasforbrug i Danmark opdelt på forbrugssegmenter.
I det jyske område var dette meget veldefineret, og i hovedstadsområdet viste det sig umuligt præcist at sige, hvilken MR-station forbrugerne får deres gas fra, idet hovedstadsområdet er karakteriseret med mange ringforbindelser, der til dagligt står åbne. Alligevel er der ud fra oplysninger om nettets opbygning foretaget et skøn over de mest sandsynlige forsyningsveje. Det har således været muligt at koble alle ledningsforsynede gaskunder til en primær MR-station, hvorfra de forsynes med gas. Bionaturgassen spiller en meget stor rolle på flere MR-stationer, og i nogle dele af året vil visse distributionsnet have et overskud af biogas.
I disse situationer er der mere tale om, at distributionsnettet forsyner transmissionsnettet, og forbrugerne vil bruge bionaturgas.
Forbrugstyper Ud over hvor forbrugerne er placeret, er det naturligvis interessant, hvordan og til hvilket formål de benytter gassen, idet dette fortæller noget om, hvor fleksible de er i deres forbrug. Udgangspunktet har her været Evidas database over gasforbrugerne. At projektet kørte hen over en større integrationsproces på distributionssiden, gav visse udfordringer med, at dataformater m.m. skulle samles sammen i hånden, men med god hjælp
Gas forbrug mio. m3/år
120 100 80 60 40 20 0
Figur 2: Gas forbrug til mindre kedler, herunder husholdningskedler.
8
GASenergi • Nr. 4 • 2020
fra de dataansvarlige hos de dengang forskellige distributionsselskaber lykkedes processen. Forbrugerne (apparaterne) er herefter opdelt i de i Tabel 1 viste grupper. For hver gruppe er der endvidere oplysninger om gasforbrug, kapacitet og alder. Der er for alle forbrugerne beregnet en gennemsnitlig årlig kapacitetsudnyttelse. For gasforbruget findes oplysningerne pr. målerinstallation. Nogle private har fx både kedel og komfur, og i industrien er der ofte mange forbrugsenheder på samme gasmåler. Der findes ikke informationer om, hvorledes forbruget i disse tilfælde er fordelt imellem
ndenfor gruppen
Fuldlast kapacitets-udnyttelse
Alder på udstyr
andel af år
år
0,105
14,5
0,182
20,22
0,022
26,56
0,088
18,98
0,108
12,83
0,078
22,74
0,093
17,14
0,087
11,91
0,079
17,89
0,134
14,08
0,059
1,65
0,106
20,07
0,196
4,15
Foto: Arriva Danmark A/S
de tilkoblede apparater. Her er det principielt fordelt efter de tilkoblede apparaters indfyrede kapacitet. Hvor der er viden om, hvorledes forbruget er på en apparattype, fx ud fra forbrugere, der alene har et komfur, er data herfra benyttet til at allokere forbrug til komfurer, der er opstillet i kombination med fx en villakedel. De samlede resultater for Danmark ses i Tabel 1. Der var på opgørelsestidspunktet (forår 2020) i alt 471.000 gasapparater tilknyttet det danske gasdistributionsnet med en gennemsnitlig kapacitet på 61 kW og et årligt gasforbrug på 5057 m3. Apparaterne er i gennemsnit 14,5 år gamle og kører i 10,5 % af året (fuldlast-ækvivalent).
Øvrige resultater Der kan fra datasættet gennemføres en rækkes analyser af forskellige forhold. Der må af pladshensyn henvises til rapporten, som viser eksempler på størrelsesfordeling (kapacitet), fordeling af forbrug og kapacitetsudnyttelse. Her viser vi i Figur 2 en fordeling på forbrug til mindre kedler og villaopvarmning. Det ses, at hovedstads-MR-stationerne Brøndby, Karlslunde og Lynge forsyner mange mindre kedler. En sådan fordeling af forbrug til villakedler kan fx blive interessant i forhold til afvikling af gas til individuel opvarmning. Der vil fortsat være mulighed for at gennemføre andre analyser af interesse, her henvises læserne til artiklens forfatter.
Stor opdatering og nyt udseende til hjemmeside om gasbiler Dansk Gasteknisk Center har relanceret hjemmesiden gasbiler.info med fokus på, at biogas er et oplagt brændstof til tunge køretøjer som lastbiler, busser og varevogne. På hjemmesiden kan der bl.a. læses om gode erfaringer fra offentlige og private virksomheder og om de miljømæssige fordele. Se, hvor nemt man tanker gas, find de danske gastankstationer og få en oversigt over gaskøretøjer på markedet. En af de danske regioner, der er godt i gang med at omstille transporten til gas, er Nordjylland, hvor flere Nature Energy gastankstationer er på vej, og 16 nye biogasbusser har kørt siden maj 2020. ”Vi er rigtig glade for at have styrket mulighederne for at tanke biogas i Nordjylland og dermed gøre det nemmere at få regionens køretøjer omstillet til CO2-neutral grøn gas. Langt størstedelen af de danske køretøjer kører stadig på fossile brændsler i dag, og sektoren rummer et stort omstillingspotentiale,” siger Ole Hvelplund, adm. direktør hos Nature Energy. På gasbiler.info kan du læse om erfaringerne i Nordjylland og andre gode eksempler på kommuner, regioner og private virksomheder, som har reduceret deres CO2-udslip ved at gå over til biogasdrevne køretøjer. Du kan også få et overblik over, hvilke gaskøretøjer der findes på det danske marked med tekniske oplysninger for hvert køretøj som motoreffekt, brændstoføkonomi og rækkevidde. Gastankstationerne i Danmark finder du på et kort med oplysninger om hver tankstation - beliggenhed, åbningstider, betalingsmåde og kontaktinformation. En engelsk og en tysk udgave af kortet over gastankstationerne hjælper udlændinge med at finde steder at tanke gas i Danmark. Desuden kan du på Gasbiler.info få svar på dine spørgsmål og eventuelle bekymringer ved at anskaffe et køretøj, der bruger gas som brændstof. gasbiler.info er udviklet af Dansk Gasteknisk Center og er støttet af Evida, Energinet og HOFOR.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
9
KORT NYT
Forslag om energiafgifter vil ramme industriens grønne omstilling Regeringen risikerer at tabe industriens grønne omstilling på gulvet, hvis CO2-neutral biogas fra affald og husdyrgødning bliver pålagt samme høje afgifter som fossil gas og kul. Regeringen vil med sit udspil til grøn skattereform forhøje den generelle energibeskatning. Dette er særligt uheldigt i forhold til de virksomheder, som ønsker at udskifte fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas med biogas, da Skat mener, at biogas leveret via gasnettet skal beskattes som naturgas og kul. ”Der findes allerede et statsligt anerkendt system, som entydigt sikrer, at virksomheder bruger biogas, når de køber oprindelsesgarantier, som det statslige Energinet udsteder. Derfor er det helt uforståeligt, at regeringen
ikke pålægger Skat at anerkende dette system på linje med anerkendelsen hos de myndigheder, der blandt andet håndterer EU’s CO2-kvotesystem,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark. Når oprindelsesgarantierne ikke anvendes til at adskille afgifterne på biogas fra fossil naturgas i gasnettet, fjerner regeringen incitamentet hos virksomhederne til at skifte væk fra fossil energi. Kun hvis biogassen leveres direkte fra biogasanlæg til virksomhed, er biogassen undtaget fra afgiftsforhøjelsen ligesom andre fossilfrie energikilder.
Dansk Energi: Der mangler 290.000 årsværk for at komme i mål Danmark kommer til at mangle i hobetal af smede, elektrikere og vvs’ere i de kommende år. Op imod 290.000 årsværk, konkluderer en ny rapport fra Dansk Energi, Hvis Danmark skal nå målet om at reducere den danske udledning af CO2 med 70 procent i 2030, så skal tusindvis af nye arbejdspladser besættes med nye folk. For hver innovativ tanke følger et praktisk stykke arbejde med. Og faglærte medarbejdere bliver en mangelvare. Dansk Energi advarer om, at den hastige efterspørgsel på specifik arbejdskraft kan betyde, at vi ender med at importere arbejdskraften. Rapporten er udarbejdet med input fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Industri (DI), 3F, Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
10
GASenergi • Nr. 4 • 2020
Små ændringer i bestyrelsen Dansk Gas Forening har den 30. november afholdt sin ordinære generalforsamling nummer 109. Generalforsamlingen blev afholdt hos Nature Energy på Fyn. På dagsorden var blandt andet valg af bestyrelsesmedlemmer. Thea Larsen, Ole Hvelplund, Henrik Rosenberg og Henrik Iversen var alle på valg. De genopstillede alle 4 og blev genvalgt. Da næstformand Pernille Resen er trådt ud af bestyrelsen, har bestyrelsen på bestyrelsesmøde 4 suppleret sig med Peter Kristensen. På generalforsamlingen blev Peter Kristensen valgt som ny næstformand for et år, så valgperioden for næstformanden bliver opretholdt.
Den nye bestyrelse består nu af: • • • • • • • • •
Søren Eriksen, Viegand Maagøe (formand) Peter Kristensen, Evida (næstformand) Henrik Andersen, Aalborg Gas Henrik Iversen, SEAS-NVE Henrik Rosenberg, Rosenberg Consulting Morten Stanley, HOFOR Ole Hvelplund, Nature Energy Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center (DGC) Jeppe Danø, Energinet
Årets Gaskonference
2021 European perspectives on and challenges for the gas system
Gas til industri – hvad mener virksomhederne?
Grundet COVID-19 annonceres DATO, TID og STED på danskgasforening.dk og LinkedIn
Indlæg Christian Pilgaard Zinglersen, Director, Acer Coby van der Linde, Director, Clingendael International Energy Programme Steinar Eikaas, Vice President, Equinor Hans Kreisel, CEO, Nordion Energi AB Jan Ingwersen, General Director, Entsog
Indlæg Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director, Aalborg Portland Jesper Tomassen, Managing Director, Nordic Sugar Henrik Frank Nielsen, Senior Vice President, ROCKWOOL International Finn Schousboe, Business Manager, Dansk Shell Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavne
Interview
Panel – Hvad skal gassen fremover?
Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen Paneldebat med fokus på industri Troels Ranis, branchedirektør, Dansk Industri Poul Erik Morthorst, rådsmedlem, Klimarådet
Moderator Tine Gøtzsche
Morten Messerschmidt, MF, Dansk Folkeparti Anne Paulin, MF, Socialdemokratiet Paneldebat med fokus på brint og sektorkobling Anders Eldrup, formand for Danmarks Grønne Investeringsfond Stine Grenaa, afdelingsleder, Energinet Signe Munk, MF, Socialistisk Folkeparti Carsten Kissmeyer, MF, Venstre
TEMA: GASANVENDELSE
Gassen er i spil Efter 4½ års intensivt arbejde er det storstilede projekt FutureGas afsluttet. Målet med projektet var at få afklaret, hvilken rolle naturgas og grønne gasser og den tilhørende gasinfrastruktur kan få i et fremtidigt klimaneutralt energisystem, og hvordan en transitionsperiode kan se ud. Resultaterne peger i den samme retning: Gassen er også i spil i 2050, men hvilken type gas og i hvilken mængde kan variere.
Projektleder og professor ved DTU Management Engineering Marie Münster og professor emeritus Poul Erik Morthorst. Foto: Matilda Flatman, for SEESMedia. Tekst Eleonore Fenne, Brintbranchen kemf@brintbranchen.dk
Det danske energisystem skal være klimaneutralt i 2050. For at kunne opnå dette mål skal mængden af fossilbaseret energi reduceres, og der skal skrues op for mængden
12
GASenergi • Nr. 4 • 2020
af vedvarende energi. Naturgas er på nuværende tidspunkt én af de store energibærere i det danske energisystem, hvor den står for 17 procent af det totale energiforbrug. FutureGas-projektet havde derfor til formål at undersøge, om og hvordan naturgas og grønne gasser spiller en rolle i det fremtidige energisystem. Projektleder og professor ved DTU Management Engineering Marie
Münster forklarer: ”Det ser ud, som om det er samfundsøkonomisk rentabelt at bevare gasnettet, fordi vi kan se, at der stadig vil være brug for gas i det fremtidige energisystem. En af anbefalingerne, vi derfor kommer med i vores afsluttende rapport, er, at vi skal bevare gasnettet, selvom vi muligvis kan lukke dele af det ned i fremtiden.” De systemanalyser, som de 18 for-
skellige partnere tilknyttet projektet har bidraget til og udført, peger på, at det især vil være i industrien, der fortsat vil være behov for anvendelsen af gas. Det gælder også el- og fjernvarmesektoren samt private husholdninger, hvor – med de rigtige prisincitamenter – forbrugerne kunne skifte til hybridvarmepumper i stedet for elvarmepumper. Både for el og fjernvarme samt hybridvarmepumper gælder dog, at gassen vil blive brugt ved spidslast og ikke som primær energikilde. Generelt er elektrificering en vigtig konkurrent til brug af gas.
Figur 1: Projektpartnerne i FutureGas.
Overraskelser Transport bruger brintrelaterede brændsler Det er overraskende, at gassen ikke lader til at spille en stor rolle i transportsektoren i 2050, fortæller professor emeritus Poul Erik Morthorst, som sammen med Marie Münster har stået i spidsen for FutureGas-projektet. Morthorst: ”Med de antagelser vi har i vores analyser, så ser vi ikke en stor rolle for gas i den tunge transport. En del af forklaringen er, at vi kommer til at have mange alternativer til gas i transporten, og fordi gastankinfrastrukturen er ret omkostningsfuld.” Marie Münster supplerer: ”Vi ser enten elektrificering eller flydende brændstoffer i den tunge transport. Vi ser faktisk heller ikke så meget direkte anvendelse af den grønne gas brint, men hvis vi tager ansvar for at producere maritime og flybrændstoffer, og vi ikke har adgang til import af billig, bæredygtig biomasse, så kommer brinten ind som feedstock til elektrofuels til den tunge transport.”
At gassen kommer til at spille en beskeden rolle i den tunge transport, er ikke den eneste overraskelse, som projektet bød på, fortæller Münster og Morthorst. ”Det kom bag på os, at naturgas stadig er med i energimikset i 2050. Systemanalyserne viser, at det godt kan være samfundsøkonomisk rentabelt i et klimaneutralt energisystem at bevare en lille smule naturgas.” Det formodes, at industrien vil stå for efterspørgslen af naturgassen, selvom det også vil kunne betale sig at opgradere biogas til naturgaskvalitet for at kunne dække industriens behov. Der skabes plads til naturgassen gennem negative emissioner fra Carbon Capture and Storage (CCS), som med de givne antagelser viser sig at blive konkurrencedygtigt. Det viste sig også, at den eksisterende udbygning med biogas vil være rentabel, og at fordelingen mellem naturgas og biogas er følsom i forhold til udviklingen i priser.
Højnet diskussionsniveau Projektet har skabt mange relationer på kryds og tværs af de 18
projektpartnere, som både var repræsentanter fra universitetsverden og gasbranchen, som for eksempel Evida og Nature Energy, men også Ørsted og Energinet. ”Projektet har været meget velforankret i virkeligheden, mener vi. Det har været ekstremt gavnligt for projektets resultater, at vi har haft en dialog kørende blandt alle disse partnere i over fire år, hvor vi har udfordret hinanden og bidraget til vidensdeling,” siger Marie Münster. Som afledt effekt er flere af FutureGas’ projektdeltagere gået sammen i nye projekter. Det er kun positivt, mener Morthorst og Münster, for gassens rolle i det fremtidige energisystem er fortsat relevant.
FAKTA OM FUTUREGAS FutureGas startede i 2016 og blev afsluttet i september 2020. Projektet bestod af 18 partnere (se figur 1), og syv såkaldte work packages, som både producerede selvstændige resultater og input til andre work packages (se figur 2). Alle resultater og rapporter kan findes på www.futuregas.dk.
Figur 2: FutureGas’ opbygning.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
13
TEMA: GASANVENDELSE
Ren forbrænding og god økonomi gør LPG til en alsidig energikilde LPG er en energikilde med et bredt udvalg af anvendelsesmuligheder. Som tommelfingerregel kan LPG altid erstatte olie og kul. Med den stigende produktion af BioLPG er gassen også et populært supplement i den grønne omstilling.
Tekst Jannik Brokær Lund Kosan Gas a/s jannik.b.lund@kosangas.dk Foto Kosan Gas a/s
LPG er en effektiv, sikker, ren og alsidig energikilde med tusindvis af forskellige applikationer. Globalt anvender over en milliard mennesker LPG i en lang række forskellige erhverv, til transport og i hjemmet.
Kontrollerbar forbrænding med lave emissioner Ved forbrænding producerer LPG en kontrollerbar varme, der næsten ikke udsender sod, og som udleder meget få svovlemissioner og lave CO2-emissioner sammenlignet med
14
GASenergi • Nr. 4 • 2020
almindeligt anvendte alternativer som olie eller kul. 270 liter energi i gasform kan komprimeres til en enkelt liter flydende LPG, hvilket gør LPG let at transportere og ideelt til områder uden for den brede energi-infrastruktur. Alle olieforbrugende virksomheder har i princippet glæde af at konvertere til gas - uanset om man benytter energien til opvarmning eller industriprocesser. Én af LPG’s store fordele er dens høje brændværdi.
Helt konkret betyder det, at du kan vride mere energi ud af hver brændselsenhed, end du kan med olie. Derfor er der penge at spare ved bare at udskifte brændslet - også selvom prisen på en liter olie og et kg gas skulle være nogenlunde ens. Dertil kommer, at man med ekstra optimering af et kedelanlæg kan reducere sit samlede energiforbrug. På sigt bliver det til store besparelser. Afhængigt af volumen og størrelse kan en investering ofte være tjent hjem efter 2-4 år.
Industriprocesser med bedre økonomi I industrien anvendes LPG ofte til procesopvarmning, enten direkte eller via dampkedler og vandbåren varmefordeling. Her vil en konvertering fra fyringsolie til LPG i mange tilfælde kunne levere en markant bedre økonomi. For eksempel hos en fødevarevirksomhed, der fik installeret en ny 3 MW kedel samt en gasbrænder med en frekvensreguleret blæser. Virksomheden sparer cirka en krone per kg brændsel, og den besparelse løber årligt op i flere hundrede tusinde kroner. I et andet eksempel fra bilindustrien varmer LPG virksomhedens malekabiner op til den rette temperatur på den halve tid, og kedlernes virkningsgrad er øget med 17 procent i forhold til olie. Her viser beregninger, at LPG giver en bedre energiudnyttelse, udleder mindre CO2 og er en væsentligt renere måde at opvarme på. Investeringen i LPG er tjent hjem på under tre år.
Effektiv opvarmning med LPG LPG er også velegnet til opvarmning og et godt alternativ til oliefyret. Med et hybridanlæg, hvor gassen indgår som en del af opvarmningen sammen med el, har en boligforening for eksempel opnået 10 procents reduktion af det årlige energiforbrug og 29 procents besparelse på elregningen i forhold til de gamle dieselgeneratoranlæg. I et andet tilfælde har en idrætshal udskiftet det oprindelige oliefyr med et minikraftvarmeanlæg drevet af LPG og en varmepumpe, hvilket gav en årlig besparelse på 60.000 kr.
Landbrug og grønne områder Udendørs leverer LPG blandt andet et giftfrit alternativ til ukrudtsbekæmpelse hos både landbruget og i det offentlige. LPG forurener ikke jorden eller grundvandet og
indeholder ingen svovl eller tungmetaller, der kan sive ned i jorden. Flere kommuner og andre offentlige organisationer anvender også LPG som alternativt brændstof til motoriserede plæneklippere. Er LPG først blevet en del af energimikset, vil det ofte være muligt at finde flere anvendelsesmuligheder. For eksempel vil et landbrug, der anvender LPG til korntørring, også kunne bruge gas til opvarmning og desinficering af stalde samt et giftfrit alternativ til ukrudtsbekæmpelse og afbrænding af plantetoppe.
Stigende efterspørgsel efter BioLPG For nylig er der opstået nye metoder til produktion af LPG fra vedvarende kilder og affald. Disse former for bioLPG kombinerer alle fordelene ved LPG med ekstremt lave CO2-emissioner. Mange nordiske virksomheder arbejder aktivt for at få en grønnere profil. I forvejen er miljøhensynet et tungtvejende argument, når virksomheder vælger LPG som energikilde frem for olie eller kul. En stor del af de virksomheder, der allerede har konverteret fra olie til LPG, er interesserede i at reducere deres CO2-aftryk yderligere og efterspørger aktivt mere miljøvenlige produkter. Her er bioLPG et oplagt valg.
FAKTABOKS LPG bruges blandt andet til:
• Industrielle processer • Svideovne i slagterier til afbrænding af fjer og hår • At fjerne lugtgener fra produktionen via afkast i skorstene • Tørring af korn og andre afgrøder • Opvarmning af boligarealer
LPG til transport
• Madlavning
Selv om elbilerne ligger forrest i kapløbet om at blive det grønne alternativ til benzin og diesel, så er der også et potentiale i LPG til transport. I transportsektoren går LPG under navnet autogas. Autogas anvendes i stor stil som brændstof til bilen udenfor Danmark. Under kørsel med LPG udledes der cirka 10 procent mindre CO2 end ved benzinkørsel, og på grund af den renere forbrænding udledes langt færre sodpartikler.
• Mindre køretøjer som trucks og plæneklippere • Tagdækning • Asfaltarbejde • Ukrudtsbekæmpelse • Private formål som grill og camping
GASenergi • Nr. 4 3 • 2020 2020
15
ARTIKEL
Nyt stort biogasanlæg i Glansager sikrer grøn omstilling og vigtige lokale arbejdspladser Den 9. oktober blev Nature Energys nye biogasanlæg i Glansager nær Sønderborg officielt indviet. Med etableringen af biogasanlægget sikres både grøn omstilling og nye arbejdspladser til gavn for lokalområdet.
Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk Foto Maria Hedegaard.
Fredag 9. oktober kunne Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, officielt indvie deres nye storskala-biogasanlæg Nature Energy Glansager. Ved at sende store mængder CO2-neutral biogas ud på gasnettet bidrager anlægget til den grønne omstilling og tilfører samtidig lokale arbejdspladser til Sønderborg Kommune, hvori anlægget ligger placeret. ”Det nye biogasanlæg i Glansager er ikke kun vigtig for den grønne omstilling i Sønderborg Kommune, men også for udbredelsen af klimavenlig gas til hele Danmark. Ved at opføre et nyt biogasanlæg i Glansager leverer vi først og fremmest effektive CO2-reduktioner her og nu til gavn for Danmarks klimamål om at reducere CO2 med 70 % i 2030. Samtidig skaber vi vigtige lokale produktionsarbejdspladser til gavn for dansk vækst og økonomi,” siger Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy. Netop skabelsen af grønne produktionsarbejdspladser gav anled-
16
GASenergi • Nr. 4 • 2020
ning til deltagelse fra Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, som fik æren af at indvie det nye storskala-anlæg i Glansager. Foruden Claus Jensen deltog også Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen. Både Claus Jensen og Erik Lauritzen var på talerstolen til indvielsen og blev efterfølgende vist rundt på biogasanlægget af Nature Energys adm. direktør, Ole Hvelplund, og bestyrelsesformand, Peter Gæmelke. Nature Energy Glansager kan årligt behandle 370.000 ton organisk affald og er på den måde i stand til at sende mere end 17 mio. m3 grøn gas ud i gasnettet. Opførelsen af biogasanlægget Nature Energy Glansager har været undervejs siden februar 2019, hvor byggeriet begyndte.
Lokalproduceret biogas sendes ud til hele Danmark Biogassen fra Nature Energy Glansager produceres altovervejende af biomasse fra landbruget, der leveres af den lokale leverandørforening,
BioenergiSyd. Den lokalproducerede biomasse er derfor medvirkende til at styrke udviklingen og brugen af klimavenlig biogas til gavn for den grønne omstilling i hele Danmark. Ved at levere biomasse til biogasanlægget i Glansager vil de lokale landbrug få en ensartet og bedre gødning retur. Med biogasproduktionen sker der nemlig en vigtig recirkulering af næringsstoffer, da den afgassede biomasse kommer retur til landmændene som grøn gødning. Hermed bidrager produktionen både med klimavenlig energi og et bæredygtigt gødningsprodukt til gavn for det lokale landbrug. Nature Energy har netop foretaget det første spadestik på byggeriet af Nature Energy Kværs, som bliver endnu et storskala-biogasanlæg i Sønderborg Kommune. Biogasanlægget i Kværs forventes at stå klar til at producere biogas allerede i april 2022.
Fra venstre mod højre: Peter Gæmelke – Martin Lambert Pedersen – Ole Hvelplund – Claus Jensen – Erik Lauritzen.
Vi er din vigtigste komponent inden for energigas. Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter. Vi kan opfylde dine behov.
Regulatorer, gasmålere
Slam shut valves
Fakler
Højtryksregulatorer
Filtre, varmevekslere
Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik_19-4203 GasEnergi 175x124_annons.indd 1
2019-04-05 16:36
TEMA: GASANVENDELSE
THyGA-projektet – test af anvendelse af brint i gasapparater Dansk Gasteknisk Center er med i projektet Testing Hydrogen admixture for Gas Applications (THyGA). Helt konkret har DGC’s laboratorium siden januar 2020 været i gang med at teste europæiske gasapparater på blandinger af brint og naturgas. Formålet er at undersøge, hvor meget brint der kan blandes i gassen i Europa, uden at det bliver nødvendigt at udskifte de eksisterende gasapparater, som udgør ca. 200 mio. enheder. En del af arbejdet er også at foreslå nye certificeringsmetoder til gasapparater, som forsynes med blandinger af brint og naturgas.
Tekst Jean Schweitzer Dansk Gasteknisk Center jsc@dgc.dk
Iblanding af brint i det eksisterende gasnet betragtes som en af løsningerne til at reducere CO2-emissionen fra gasnet. At blande brint ind i den eksisterende gasinfrastruktur er en hurtig gevinst for reduktion af emissioner uden omfattende nye investeringer: en iblanding af 20 % brint i volumen har potentialet til at levere i størrelsesordenen 370 TWh kulstoffri energi baseret på EU28-gasforbrug på over 5500 TWh (beregnet af THyGA). Iblanding ændrer kvaliteten af den gas, der forbruges i Europa, og kan påvirke designet af gasinfrastrukturen
18
GASenergi • Nr. 4 • 2020
og slutbrugerapplikationer. THyGA-projektet fokuserer på de små slutbrugere: husholdnings- og kommercielle gasapparater (rumopvarmning, varmt vand, madlavning og mini/mikro-kraftvarme), der tegner sig for mere end 40 % af EU’s gasforbrug. I projektet vil der blive udført en lang række tests, der skal vise, i hvor høj grad eksisterende gasapparater kan arbejde med naturgas tilsat brint. Disse tests bygger på en baggrund fra materialevidenskab og forbrænding, men også eksisterende erfaring. Der vil også blive udarbejdet et forslag til standard testprocedurer, som kommer til at regulere certificering af apparater, som er designet til gas/brint-blandinger.
Formålet med THyGA-projektet THyGA vil undersøge, hvordan slutanvendelsesapparaterne opfører sig med naturgas/brint-blandinger med op til 60 % (vol.) H2, og projektet vil evaluere sikkerhed, effektivitet, levetid og miljø.
Aktiviteter i THyGA-projektet I praksis er der organiseret følgende aktiviteter i projektet: •
Screening og segmentering af EU-apparatteknologier for at vælge et repræsentativt udvalg af apparater til testene.
•
Udvikling af en generisk testprotokol til at vurdere brinttolerancen for apparater, som er omfattet af dette projekt.
•
Test af op til 100 apparater gennem protokollen og evaluering af brinttolerancen for nuværende installerede apparater og nye apparater.
•
Udvikling af nye testprocedurer til certificeringsformål (CE-godkendelse) af nye apparater, der specifikt er designet til naturgas/brint-blandinger.
•
Evaluering af tekniske løsninger for installerede apparater og nye apparater, som er følsomme over for brint.
Projektorganisation THyGA-projektet udføres af 9 europæiske partnere. Ud over DGC er projektdeltagerne: ENGIE (projektleder), CEA, Electrolux, GWI, DVGW, BDR THERMEA, GAS.BE samt det europæiske gasforskningssamarbejde GERG. Projektet er også støttet af EU. Det strækker sig over 3 år og slutter i 2022.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
19
TEMA: GASANVENDELSE
Aktiviteterne er organiseret i flere Work Packages, hvor DGC har ansvaret for WP3-testene. Vi koordinerer afprøvning af mere end 100 apparater og deltager selvfølgelig selv i afprøvning med fire andre laboratorier i projektet. Blus_1.pdf
1
02-12-2020
19:48:44
Hvor er vi nu? I løbet af det første år har vi etableret en detaljeret testprotokol og har påbegyndt flere afprøvninger. Forberedelsen hos nogle af laboratorierne blev forsinket på grund af covid-19, men DGC og GAS.BE startede evalueringen af testprotokollen i maj 2020 som planlagt, og der er blevet testet ca. 8-10 apparatet i skrivende stund. Protokollen er undervejs blevet forbedret med de nyeste testresultater, og de andre laboratorier (5 i alt) vil nu også starte afprøvninger.
Demonstrationsvideo fra THyGAtest: Brintinjektionens påvirkning af flammen på gasblusset
Læs mere om projektet: https://thyga-project.eu/
20
GASenergi • Nr. 4 • 2020
Teknisk samarbejde om gas bliver moderniseret
Tyra-feltet bliver næsten et år forsinket
Evida og Energinet har besluttet at modernisere deres tekniske samarbejde. Moderniseringen er en følge af både de danske klimamålsætninger og gassektorens ændrede rammevilkår. Den tager højde for både gassektorens organisering og de nye tekniske muligheder og udfordringer, der følger med gas- og energisektorens grønne omstilling. De nye udvalg har derfor fokus på områder som fx transport af brint og CO2 i det eksisterende gassystem, gaskvaliteter, dokumentation af metanemissioner og sektorkobling. DGC er forsat sekretariat for samarbejdet, som bygges op om de fire permanente udvalg: • Anvendelse • Sektorkobling • Grøn gas • Assets
Den forventede produktionsstart på Tyra-feltet, der er under ombygning, bliver nu udskudt fra 2022 til andet kvartal af 2023 som følge af corona-virus. Fire af de nye anlæg kan først installeres et år senere end planlagt, oplyser operatøren Total. Det var tidligere forventet, at produktionen ville kunne starte op 1. juni 2022, men nu bliver det først 1. juli 2023. Tyra-projektet er uden sammenligning det største, der foregår i den danske Nordsø. Tyra håndterer normalt cirka 90 procent af alt den gas, der forbruges i Danmark. Feltet er ved at blive genopbygget, så det kan producere i 25 år mere.
Den nye struktur skal sikre et tæt og agilt samarbejde med relevante myndigheder og andre eksterne interessenter samt sikre et godt link til det europæiske gassamarbejde. Den nye udvalgsstruktur indføres i januar 2021.
FAKTA OM GENOPBYGNINGEN AF TYRA-FELTET Tyra-feltet er 35 år gammelt, og for at det skal kunne fortsætte produktionen på samme niveau over de kommende 25 år, har det været nødvendigt at lave den største projektinvestering i Nordsøen nogensinde for at få det genopbygget.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
21
ARTIKEL
Baltic Pipes tilslutning på bunden af Nordsøen er stor som et hus En monster-struktur skal forbinde den norske gasrørledning med den gasrørledning, der skal sende gassen videre gennem Nordsøen og tværs over Danmark til Polen.
Tekst Pernille Foverskov Stanbury Energinet xpers@energinet.dk
Tilkoblingsstykket fra PLEM’en til EPII Branch rørledningen, som skal føre gassen fra den norske gasrørledning ind til den danske vestkyst.
I 2022 skal Baltic Pipe begynde at sende gas fra Nordsøen via Danmark til Polen. En ny offshore-gasrørledning, EPII Branch Pipeline, bliver koblet på den norske gasrørledning Europipe II, som ligger 105 kilometer ude i Nordsøen. På Houstrup Strand på den jyske vestkyst bliver EPII Branch Pipeline trukket i land og forbundet med den gasrørledning, der er ved at blive anlagt tværs over Danmark og videre til Polen. Når hele anlægget er færdigt, drejes hanen – og gassen begynder at strømme.
22
GASenergi • Nr. 4 • 2020
Det er dog noget mere kompliceret, end det lyder. Mark Christian Degn Eskesen, senioringeniør i Energinet, er teknisk ansvarlig for den del af Baltic Pipe, som omfatter tilslutningen til den norske gasrørledning og anlægget af offshore-gasrørledningen ind til modtageterminalen i Nybro ved Varde. Han forklarer, at man ikke ”bare lige” kan åbne for ventilerne på Europipe II: ”Vi skal have styr på temperaturen og flowhastigheden i gasrøret ved idriftsættelse, og vi skal have
mulighed for at sende ’intelligente grise’ gennem røret i operationsfasen. ’Intelligente grise’ er inspektionsudstyr, som kan måle, om der er indvendige skader på rørledningen m.m. Vi skal også have mulighed for at lukke af for gassen i Europipe II, hvis der mod forventning på et tidspunkt skulle ske en skade på EPII Branch rørledningen.”
PLEM er en monster-struktur For at opfylde alle disse krav bliver der bygget en overgang mellem Europipe II og den nye EPII Branch
EKSISTERENDE GASTRANSMISSIONSLEDNING EKSISTERENDE KOMPRESSORSTATION NY GASTRANSMISSIONSLEDNING NY KOMPRESSORSTATION UDBYGNING AF MODTAGETERMINAL EUROPIPE II
PLEM
EPII BRANCH PIPELINE
ILLUSTRATION: ENERGINET
rørledning – en Pipeline End Manifold, i daglig tale kaldet en PLEM. PLEM’en er 19 meter lang, 12,5 meter bred og 3,5 meter høj – altså på størrelse med et pænt stort parcelhus med god loftshøjde. ”Det er en monster-struktur. Når Baltic Pipe er i drift, kommer gassen blot til at løbe lige igennem den, men den er nødvendig, for at vi kan håndtere både idriftsættelsen og forskellige operationer, efter EPII Branch gasrørledningen er taget i brug,” siger Mark Christian Degn Eskesen.
Bygges i Norge og sænkes ned med kæmpe kran Byggeriet af PLEM’en begynder inden for få måneder. Arbejdet foregår i Norge og kommer til at vare cirka et halvt år. Når PLEM’en er færdig, bliver den sejlet ud til bestemmelsesstedet i Nordsøen, hvor en kæmpe kran sænker den 215 tons tunge struktur ned på 40 meters dybde.
Baltic Pipe skal være klar til drift i 2022.
den afgrening til Danmark, som nu er blevet aktuel. Så snart PLEM’en er placeret, hvor den skal, kan entreprenøren måle, hvordan de to rørstykker, som skal kobles til henholdsvis Europipe II og EPII Branch Pipeline, skal konstrueres. Det sikrer, at de bliver bygget så præcist som muligt. De to stykker bliver fabrikeret på land og senere sejlet ud for at blive tilkoblet. Tilkoblingen er den mest krævende operation til havs og vil ske ved brug af dykkere. Så meget som muligt af arbejdet under vand foregår ellers ved hjælp af en undervandsrobot, så der kun i få og særlige tilfælde er brug for at sende dykkere ned på bunden af Nordsøen. Alt arbejdet med PLEM og tilkoblingsstykkerne er planlagt til at være færdigt i begyndelsen af 2022.
FAKTABOKS Kontrakten for anlægget af PLEM er tildelt norske Gassco (operatør for transportsystemet for gas i Norge) i samarbejde med deres tekniske serviceleverandør Equinor. Gennem Equinor er Subsea 7 hyret til at designe, fabrikere og installere PLEM-strukturen og de to tilkoblingsstykker. Energinet står for at anlægge EPII Branch rørledningen fra PLEM’en og ind til den jyske vestkyst. Firmaet Allseas har vundet det udbud, og konstruktionsarbejdet går i gang i begyndelsen af 2021. Energinet kommer til at eje EPII Branch rørledningen, mens PLEM’en overdrages til Gassco i driftsfasen.
PLEM’en er en stor tung struktur, som sænkes ned på bunden af Nordsøen, hvor den beskyttes med en stålstruktur og sten. Det sker for at sikre, at skibenes trawl eller anker ikke beskadiger anlægget.
Derefter begynder anden del af installationen. Da Europipe II blev anlagt for at levere gas fra Norge til tyske kunder for mere end 20 år siden, blev den faktisk forsynet med et T-stykke og to ventiler – lige klar til at anlægge
GASenergi • Nr. 4 • 2020
23
ARTIKEL
Succesfyldt seminar om grønne gasser 69 deltagere havde på forhånd tilmeldt sig det virtuelle seminar ”Udbygning og udvikling af grønne gasser i Danmark, nu og i nær fremtid”. Indlæggene var oprindeligt planlagt til at blive afholdt på Gastekniske Dage 2020, som grundet Corona blev aflyst.
Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Energistyrelsen Tirsdag den 3. november var en række talere klar til at gøre tilhørerne klogere på et webseminar, der blev live-streamet fra Dansk Industris bygning i København. Blandt dem var Jane Glindvad Kristensen fra Energistyrelsen, der talte om ”Gassens rolle i fremtiden”. Jane Glindvad Kristensen talte både om, at behovet for gas i Danmark bliver mindre, og at den gas skal være grøn. Hun lagde også vægt på, at der sker mange ting ude i Europa, som påvirker den danske regulering. Gassystemet skal bruges der, hvor elektrificering ikke er en løsning. Gas skal ikke bruges til opvarmning – det ligger helt fast, men skal bruges i industrien til højtemperaturprocesser, fx hvor der er brug for en flamme. Og så ser Energistyrelsen gerne et samspil mellem gas- og elsystemet og forventer i øvrigt, at grøn gas vil udgøre 65 % af gasforbruget i 2030.
24
GASenergi • Nr. 4 • 2020
På forbrugssiden ligger der en række tiltag – gas til varme skal udfases og regulatoriske bindinger udfases. Det er fortsat svært at sige, hvad det konkret kommer til at betyde på kort sigt. DGC har kortlagt gasfyr, og hvor gamle de er, fortalte Jane Glindvad Kristensen. Der er stadig en del yngre gasfyr og fortsat ikke noget forbud mod nye gasfyr. Der ligger en del gasfyr, som er over 10 år – en stor del af gasfyrene vil kunne udfases på en mere eller mindre frivillig basis inden for de næste 10 år. I forhold til økonomien fortalte Jane Glindvad Kristensen videre, at Evida og Energinet har regnet på det, hvis forbrugerne på individuelle gasfyr forsvinder: Tarifferne falder ikke så meget, som man kunne forvente, men de stiger omvendt heller ikke. Hvad der kommer til at ske med infrastrukturen, hvis man udfaser gas og naturgas i særligt opvarm-
ningssektoren, kunne hun ikke sige noget konkret om. Men hun slog fast, at så længe forbrugerne er der, skal gasinfrastrukturen også være der. Men Jane Glindvad Kristensen pointerede, at der også skal ses på, om infrastrukturen kan bruges til transport af brint, lagring af CO2 eller noget andet. Jane kaldte PtX ”det nye sort” og også det, som gerne skal koble de forskellige sektorer sammen. Her fortalte hun, at Energistyrelsen kigger på, hvordan en støttetarif kunne se ud, og hvor der er et markedsbehov for PtX. Lovgivningen skal også gerne følge med, og den er jo temmelig konservativ. Tre lovforslag ligger i pipeline, fortalte hun, ligesom hun også nævnte, at oprindelsesgarantier for gas fra vedvarende energikilder skal være der, hvis man ønsker det. Til slut fortalte Jane Glindvad om et lovforslag, hvor loven skal gøres mere neutral, så den ikke er hægtet på naturgas, men på gasforsyning.
FutureGas
Nature Energy
Biogas Danmark
Marie Münster fra DTU talte om det nu afsluttede Future Gas projekt. Én af hendes pointer var, at overordnet set er el en af de helt store konkurrenter i forhold til gassen. Hun nævnte nogle af konklusionerne fra det storstilede projekt, som bl.a. er:
Steen Olsen fra Nature Energy kunne bl.a. fortælle, at man i 2030 vil spare 1 million tons CO2 årligt baseret på mængden af biogas, der produceres på deres biogasanlæg, og allerede i 2020 omdanner Nature Energy næsten 5 mio. tons biomasse, som bliver til 170 mio. m3 biogas. Han nævnte også, at afgifter er problematisk – gasbiler er højere beskattet end dieseldrevne lastbiler. Men hvis man kigger på CO2-udledningen, ville man få et andet billede.
Bruno Sander Nielsen fra Biogas Danmark talte naturligt om udvikling af biogas i Danmark. Han sagde bl.a., at biogas er den perfekte makker til el, og at han tit oplever at få skudt i skoene, at der ikke kan produceres ret meget biogas. Det postulat kunne han tilbagevise, da alt produktionspotentiale sammenlagt kan sikre, at der produceres 90 PJ.
• I 2050 kan det stadig betale sig at bruge en signifikant mængde gas, hvorfor det overordnet anbefales at bevare gasnettet i fremtiden. • Den vigtigste forbrugsfaktor vil være industrien, men også i noget omfang spidslast-el og fjernvarme, samt at husholdninger kan få gavn af gassen. • I individuel opvarmning viser hybridvarmepumper sig at være en interessant mulighed, men med en høj følsomhed for omkostninger. • CCS har potentiale til at blive en økonomisk rentabel løsning i 2050 og bane vejen for mere brug af naturgas – især i den del af industrien, hvor el ikke er rentabel.
Energinet Jeppe Danø, Energinet, holdt et indlæg om udbygning og optimering af gassystemet med bionaturgas på Lolland-Falster. Den mulige udvidelse ligger i skrivende stund til politisk beslutning. Planen er at føre gassen 115 km ned til Lolland og Falster. Potentialerne dernede er 80-90 mio. m3 afsætning og 40-60 mio. m3 biogas til projektet.
P2X i gasnettet Asger Myken fra Dansk Gasteknisk Center holdt indlægget: ”Scenarier for P2G til gasnettet” Nogle af hans pointer var, at gassystemet er vigtigt for P2X, at brint er det første skridt i P2X, og at gasnettet vurderes at være egnet til brint – da det er langtidsholdbart.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
25
TEMA: GASANVENDELSE
Rockwool skifter til biogas på de danske fabrikker 10 års arbejde og investeringer på mere end en halv milliard kroner når en foreløbig kulmination, når Rockwools to danske fabrikker fra 1. januar 2021 omstiller til biogas. Et markant skridt mod en grønnere fremtid, lyder det fra isoleringsgiganten. Tekst Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk
Frem til i dag har Rockwool mindsket udledningerne fra produktionen med 40 % set i forhold til udledningen i 1990. Når man fra nytår skifter til biogas, opnås en samlet reduktion på mere end 70 %. Det gælder både i absolut reduktion og i den relative reduktion målt i CO2 per ton stenuld. Samtidig omlægges al strøm til grøn elektricitet, hvilket sammen med omlægningen til biogas vil mindske udledningen med 110.000 tons CO2 om året. Rockwool har foreløbig indgået aftale om levering af biogas til de to danske fabrikkers produktion for de næste tre år. I 1990 udledte Rockwools danske fabrikker ca. 132.000 tons CO2. Dette tal var i 2019 faldet til ca. 90.000 tons. Fra 2021 vil udledningen falde yderligere til 22.000 tons, når den grønne strøm indregnes.
10 års udviklingsarbejde Udviklingen af den nye smelteteknologi og omlægningen til fossilfrie energikilder er kulminationen på en stor satsning. De sidste 10 år har selskabet investeret over 500 mio. kr. i moderniseringen af de danske fabrikker, og over 50 udviklingsingeniører har i samarbejde med de danske fabrikker arbejdet på at udvikle den nye teknologi. Rockwool producerer stenuld ved at smelte sten og genanvendte materialer, hvilket kræver høje temperaturer og derfor store mængder energi, så det at kunne smelte ved 1.500 grader ved hjælp af gas er ifølge selskabet en banebrydende, industriel opfindelse. Derfor er teknologien også patentbeskyttet. Dansk Gasteknisk Center (DGC) deltog som konsulent ved den spæde start og de første indledende
forsøg med brænderudvikling i Vamdrup, hvor den kulfyrede enhed blev delvist ombygget til naturgasfyring. DGC har tidligere rådgivet en række andre kunder med udvikling af specielle brændersystemer til forskellige formål. Til smeltning af råvarer ved fremstilling af Rockwool isoleringsmateriale anvendes en smelteproces i en såkaldt cyklonovn (Aquila-smelteenhed). Formålet med DGC’s deltagelse i opgaven var at assistere ved udvikling af naturgasbrændere til Aquila-smelteenheden. De udviklede brændere skulle indgå som alternativ til kulstøvsbrænderne, som hidtil var blevet anvendt. Der blev anvendt den tankegang, at man så vidt muligt skulle sigte mod udvikling af en brænder, som i udformning var tæt på den eksisterende kulbrænder. Dette kunne øge
Rockwool har foreløbig indgået aftale om levering af biogas til de to danske fabrikkers produktion for de næste tre år. Foto Rockwool.
26
GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2020
sandsynligheden for, at egenskaberne for den nye gasbrænder var tæt på egenskaberne for den eksisterende kulbrænder. Efter DGC’s deltagelse er gasbrændersystemet i cyklonovnen blevet yderligere optimeret, og den kører nu udelukkende på naturgas. Fra nytår vil den som nævnt overgå til biogas via køb af certifikater, hvilket støtter omstillingen fra naturgas til biogas i naturgassystemet.
En grønnere profil Rockwool isoleringsmateriale er i forvejen et produkt, som i høj grad bidrager til reduktion af CO2-emissionen, fordi det ved anvendelsen formindsker varmespildet til omgivelserne. Derfor er det logisk også at
satse på en grønnere teknologi ved selve fremstillingsprocessen for isoleringsmaterialerne. Virksomheden regner ikke med, at den forholdsvis dyrere biogas får negativ betydning for hverken priser eller salg af Rockwools produkter. Rockwool betragter det som en vigtig investering for at kunne imødekomme byggebranchens stigende fokus på klimavenlige byggematerialer og lægger dermed ikke skjul på, at det lavere CO2-aftryk også er et argument i forhold til kunderne for selskabets produkter. Over 500 mio. kr. til teknologiudvikling er et stort
beløb, men historisk har Rockwool altid brugt mange penge på forskning og udvikling. Både ejere og ledelse tror fuldt og fast på, at investeringen holder hjem. I dag har Rockwool Gruppen 47 produktionsanlæg i 22 lande i hele verden, som med tiden vil få glæde af den danske teknologi.
En af Rockwools store smelteovne, der snart drives af biogas. Foto Rockwool. Foto: Rockwool
GASenergi • Nr. 4 • 2020
27
ARTIKEL
Klimavenlig varme til danskerne og tilskud til energirenovering og udskiftning af oliefyr Hen over efteråret har der være forhandlet om fremtidens boligopvarmning af danske hjem. Og sidst i oktober indgik regeringen og partierne bag klimaaftalen en aftale om udmøntningen af 2,3 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk
Den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en aftale om fire forskellige støttepuljer til fremtidens grønne varmeløsninger, der skal hjælpe med at udbrede den klimavenlige varme. Med den samlede indsats til udfasning af olie- og gasfyr forven-
28
GASenergi • Nr. 3 4 • 2017 2020
tes det, at der vil være udskiftet ca. 60-70.000 oliefyr og ca. 120.000170.000 gasfyr i 2030. Tiltagene til udfasning af olie- og gasfyr aftalt med klimaaftalen forventes at reducere CO2-udledningerne med 700.000 ton i 2030. Det har været centralt for parterne at finde en god balance mellem støtten til fjernvarme og de individuelle varmeløsninger som fx varmepumper. Det skal bidrage til at sikre, at der udrulles fjernvarme i de områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, og der skiftes til varmepumper i områder, hvor varmepumper er det oplagte alternativ til olie- eller gasfyret.
Tilskud til energiforbedringer Boligejere kan søge om tilskud gennem Bygningspuljen til boligforbedringer, der sparer energi. Boligejere skal søge tilskud, før de går i gang med projektet – ellers kan de ikke få tilskud. Der er afsat 245 mio. kr. til Bygningspuljen i 2020. Puljen er en udmøntning af Energiaftalen for 2018 og Klimaaftale for energi og industri fra 2020.
Varmepumpe med abonnementsordning Virksomheder har nu mulighed for at søge om tilskud via Skrotningsordningen til at tilbyde varmepumper på abonnement, som gør det nemt for boligejere at skifte fossil opvarm-
Evida sender spørgeskema til en kvart million danskere Det statslige gasdistributionsselskab, Evida, har i november udsendt en spørgeskemaundersøgelse til omkring 250.000 danskere med gasfyr. Undersøgelsen, som gennemføres i samarbejde med Energistyrelsen, skal give endnu mere viden om, hvad der får danskerne til at skifte opvarmningskilde i deres husstande. Den viden skal være med til at sikre realiseringen af den politiske målsætning om at udskifte opvarmningen i flere hundredetusinde husstande fra gas til fjernvarme eller varmepumper inden 2030. Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udskiftning af ca. 120.000-170.000 gasfyr i 2030. Som en del af aftalen er der etableret en række støtteordninger, der skal gøre det lettere og billigere for danskerne at skifte deres gasfyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme. ”Det er ikke nødvendigvis husstandens varmekilde, der står øverst på vores kunders dagsorden i dagligdagen. Derfor igangsætter vi i dag en adfærdsanalyse, som skal give os mere viden om, hvad der skal til, for at vores kunder griber de nye muligheder og udskifter deres naturgasfyr til gavn for en grønnere opvarmning i de danske hjem,” siger Peter Kristensen, chef for Marked og Forretningsudvikling i Evida.
RMA Kugleventiler
ning ud med en klimavenlig løsning. Med en varmepumpe på abonnement slipper boligejeren for at købe varmepumpen selv – og for at tænke over installation, drift og vedligeholdelse. Skrotningsordningen er målrettet olie- og gasfyrsejere, der ønsker en varmepumpe på abonnement. Ordningen betyder, at energitjenesteleverandøren påtager sig ansvaret for at udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe, inklusive skrotning af det gamle fyr, installation, drift og vedligeholdelse af varmepumpen. Der er ca. 80.000 huse i Danmark, der opvarmes med oliefyr, og ca. 380.000 med naturgas.
RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri. HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt
Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård
cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 4 • 2020
29
TEMA: GASANVENDELSE
Fremtidens anvendelse af biogas: Efterspørgslen er stor – potentialet er større Anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskaber indebærer anvendelse af 50 petajoule biogas i 2030. Da biogaspotentialet er på over 90 petajoule, er der et solidt grundlag for at omstille en stor del af den tunge transport til biogas.
Tekst Frank Rosager Biogas Danmark fr@biogas.dk
I forbindelse med de aktuelle politiske forhandlinger har vi oplevet, at både politikere og embedsværk stiller spørgsmålstegn ved, om der nu er nok biogas til at forsyne både energisektor, industri og tung transport. Og vi møder jævnligt den holdning, at biogassen skal reserveres til industrien. Heldigvis er vi i den situation, at vi har et solidt grundlag at bygge på i vurderingen af, om der er tilstrækkeligt med bæredygtige ressourcer til at dække behovet for biogas frem mod 2050. Inden for det seneste år er der nemlig udført et stort stykke arbejde for dels at vurdere biogaspotentialet, dels at vurdere behovet for biogas i alle samfundets sektorer. Konklusionen er, at biogaspotentialet næsten er dobbelt så stort som det behov, der tegner sig lige nu.
dyrgødning, affald og restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri, som kan indgå i en bæredygtig biogasproduktion. Undersøgelsen viser, at der kan produceres helt op til 94 petajoule biogas på basis af bæredygtige ressourcer.
En biogasproduktion på 94 petajoule vil generere så meget overskydende CO2, at der kan produceres yderligere op mod 35 petajoule grøn gas ved at kombinere CO2 fra opgraderet biogas med brint baseret på el fra vind og sol.
Halm
Madaffald Industriaffald Landbrugsaffald Dybstrøelse
Transport Varmespidslast El-spidslast Individuel varme
Gylle
Industri
Biogaspotentiale på 94 petajoule Syddansk Universitet har for Energistyrelsen gennemført en omfattende undersøgelse af de mængder hus-
30
GASenergi • Nr. 4 • 2020
Biogaspotentialet i Danmark er på 94 petajoule ifølge en opgørelse fra Syddansk Universitet. Samtidig indgår der et behov på 50 petajoule biogas i anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskaber. Dermed er der et ekstra biogaspotentiale på 40 petajoule, som kan sættes ind i transportsektoren.
Biogaspotientialet er næsten dobbelt så stort som det behov, der tegner sig lige nu. Foto: Nature Energy
Behov for 50 petajoule biogas i 2030 De to klimapartnerskaber for henholdsvis Energi og forsyning samt Fødevare- og landbrugssektoren forventer begge, at der bliver behov for ca. 50 petajoule biogas i 2030. Klimapartnerskabernes efterspørgsel på biogas dækker over markante forandringer i det danske gasforbrug. Den energitunge industri omfatter industrier, som anvender produktionsprocesser med enten direkte indfyring eller temperaturer, der ofte er højere end 1000 grader. I dag anvendes primært kul, men også olie og gas til disse processer. Den energitunge industri har meldt klart ud, at udfasning af kul og olie kræver 14 petajoule biogas. Klimapartnerskabet for Energi og forsyning forventer, at den øvrige produktionsindustri gennem elektrificering kan reducere sit gasforbrug markant, men fortsat har behov for 3 petajoule biogas. Det vil sige, at industrien samlet efterspørger 17 pe-
tajoule biogas, først og fremmest til høj- og mellemtemperatur-processer. Klimapartnerskabet for Landtransport anbefaler et 30 procent CO2-fortrængningskrav i 2030. Biogas Danmark har vurderet, at der er et samlet potentiale for biogas til transport på 20 petajoule i 2030, men har i opgørelsen, der vises her i artiklen, medtaget 10 petajoule, som eksempelvis kunne dække behovet i 7.500 biogaslastbiler og levere en CO2-reduktion på cirka en halv million tons om året. Den tunge transport udleder cirka 4 millioner tons CO2 om året. Energisektoren vurderer, at der er behov for 7 petajoule biogas til forsyning af el til spidslast. Samtidig vurderer Dansk Fjernvarme, at der er behov for 7 petajoule biogas til at dække fjernvarmeværkernes behov for spids- og reservelast i varmeforsyningen. Gaskedler forsynet med biogas er markant billigere til spidslastforsyning end varmepumper og biomassekedler. Det giver i alt 14 petajoule biogas til energi- og forsyningssektoren.
Klimapartnerskabet for Energi og forsyning forventer til gengæld, at gasforbruget til individuel opvarmning vil blive reduceret med 70 procent til i alt 9 petajoule i 2030, hvis der tages initiativer, som får fjernvarme og eldrevne varmepumper til at tage over.
Potentiale til øget satsning på tung transport Med et biogaspotentiale på 94 petajoule og et behov i 2030 på cirka 50 petajoule er der basis for at anvende de resterende 40 petajoule biogas til grøn omstilling af den tunge transport. Gasdrevne lastbiler og varebiler er hyldevarer, så det er en markedsudvikling, der kan gå i gang allerede i morgen, hvis politikerne beslutter sig for det.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
31
ARTIKEL
EGIG – Statistik for gasledninger i stål EGIG er et samarbejde mellem europæiske gasselskaber, som indsamler information om stålgasledninger i Europa. 17 gasselskaber deltager i samarbejdet, fra Gasgrid i Finland mod nord til snam i Italien mod syd og EU stream i Slovakiet mod øst til REN i Portugal mod vest. EGIG står for Europe Gas pipeline Incident data Group. Tekst Hanne Elise Olafsen Energinet hoa@energinet.dk
30 års data fra Danmark EGIG startede i 1982 med en gruppe på seks selskaber. Det har været muligt at fremskaffe data tilbage til 1970. Danmark har deltaget de seneste 30 år, hvor data fra distributions- og transmissionsnettet er indsamlet. I Danmark bidrager Evida, Ørsted og Energinet til databasen med i alt 3500 km stålledninger ud af et samlet ledningsnet i Europa på
142.711 km. Databasen har således akkumuleret data for en 50-årig periode, så den samlede mængde af data for stålledninger i drift nu er 4,84 mio. km-år omsat til 50 år med 96.800 km ledning i drift. Indsamlingen af data giver viden om gasledningernes design lige fra konstruktionsår, størrelse (diameter og vægtykkelse), materialestyrke, designtryk, beskyttelseslag
samt jorddække og mulighed for rensning med gris. Databasen er dækkende for rørledninger på land og uden for indhegning. Designtrykket på gasledningen skal være over 15 bar, for at den tælles med. De ældste ledninger i databasen er fra før 1954. De første stålledninger i det danske gasnet er etableret i perioden fra 1974 til 1983. Forøgelse af gasnettets længde
Den horisontale drænilægningsmaskine, som forårsagede et brud på rørledningen.
32
GASenergi • Nr. 4 • 2020
På figuren ses, at større jorddække (cd) giver mindre frekvens for uheld forårsaget af eksterne parter. Samtidig kan det ses, at skaden med størst sandsynlighed er et hul. De konkrete frekvenser for uheld kan anvendes i sikkerhedsberegninger. Fx i forbindelse med etablering af nye boligområder tæt på gasledningen eller i forbindelse med omlægning af en gasledning. Her vil en sikkerhedsberegning vise risikoniveauet for omgivelserne. Nærbillede af bruddet på 6” rørledning. Hullets størrelse er 230 cm².
i Europa er stagneret siden 2011. Stagnationen skyldes primært, at dele af stålledninger konstrueret før 1984 enten er erstattet af nye stålledninger eller taget ud af drift. En typisk stålledning i databasen er mellem 5” og 17” med en vægtykkelse mellem 5 og 10 mm og er lagt med et jorddække på over 1 meter. Det store anlægsarbejde med etablering af stålledningsnettet er foretaget i perioden fra 1964 frem til 1993 med det største boom mellem 1964 og 1973. Stålledningen bliver opereret med et maksimalt tryk mellem 65 og 75 bar. Informationer om uheld er en del af databasen, hvor informationen om uheldet omfatter årsagen, konsekvens og størrelse af gasudslippet, samt hvordan uheldet blev opdaget.
Ledningsinformationer for uheldet indrapporteres ligeledes.
Detaljeret viden om uheld og årsager til uheld EGIG udgiver hvert tredje år en rapport med resultater fra indsamlingen. I rapporten er det muligt at dykke ned i detaljer for, hvor hyppigt den enkelte årsag forekommer for varianter af designet. Fx vil ekstern påvirkning forekomme med forskellig hyppighed både for jorddække og for hulstørrelse, som det vises på figuren. Hulstørrelsen angives i 3 størrelser: et lille hul/revne, et hul eller et brud. Grænsen mellem et lille hul og et hul er en effektiv diameter på 2 cm. Brud er større end diameteren på stålledningen.
Sikkerheden er forbedret Udviklingen over tid for hyppigheden af de forskellige typer uheld viser, hvor det har været muligt at forbedre sikkerheden. Fx er uheld forårsaget af eksterne parter faldet fra en andel på 50 % af alle uheld de første 31 år til i dag, for en periode på de seneste 10 år, kun at bidrage med 26 %. Dette fald skyldes både en indsats med markeringspæle og databaser med registrering af gasledninger, hvor eksterne har mulighed for at hente information. Sidstnævnte er hjulpet på vej af en generel digitalisering og opmærksomhed fra opgivelserne. Danmarks bidrag til indsamlingen af data udgør omkring 2 % af den samlede datamængde på rørledningerne. De registrerede uheld på Danmarks del af gasnettet, som bidrager til EGIG databasen, er ca. 1 %. Selvom der i deltagerlandene er forskellige regulativer for at drive gasledninger, vil der fra det enkelte selskab være fokus på at have et højt sikkerhedsniveau. Med indsamlingen af data vil selskaberne demonstrere et fortsat højt sikkerhedsniveau på deres gasledninger over for bl.a. myndigheder. Et eksempel på et uheld er et brud på en 6” ledning med en vægtykkelse på 4,8 mm forårsaget af en maskine til ilægning af dræn. Ved dette uheld var konsekvensen et gasudslip uden antændelse. Den nyeste rapport udgives i december 2020 og kan hentes på EGIG’s hjemmeside: https://www.egig.eu/reports
På figuren ses, at større jorddække (cd) giver mindre frekvens for uheld forårsaget af eksterne parter. Samtidig kan det ses, at skaden med størst sandsynlighed er et hul.
GASenergi • Nr. 4 • 2020
33
KORT NYT
Fra 2050 er det slut med fossile aktiviteter i Nordsøen, som her fra Tyra-feltet. Foto: Total
Slut med olie- og gasudvinding i Nordsøen Et bredt flertal i Folketinget besluttede først i december, at der ikke vil blive givet flere nye tilladelser til at lede efter ny olie og gas i Nordsøen, og at det fra 2050 skal være helt slut med de fossile aktiviteter. ”I dag tror jeg, at vi må sige, at vi har truffet en historisk beslutning for Danmark. Vi har med bred opbakning lavet en aftale for fremtiden i Nordsøen (...) Den flugter med vores beslutning om at være fossilfri i 2050,” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Nord Stream 2 ligger stadig død ud for Danmark Holdet bag gasledningen Nord Stream 2 har endnu ikke fremlagt en plan for, hvordan det vil lægge de sidste godt 150 kilometer rør, så den russisk-tyske forbindelse kan komme på plads. Det skriver EnergiWatch. De manglende rør skal lægges i tysk og især dansk hav. Men status for arbejdet har været den samme siden december sidste år. Det skyldes, at amerikanske sanktioner er væltet ned over projektet og bl.a. har fået den schweiziske rørlægningsspecialist Allseas til at trække sig. For at projektselskabet Nord Stream 2 AG skal kunne fuldende ledningen, kræver det en ny plan, der kan omgå sanktionerne. Energistyrelsen skal i så fald modtage en opdateret plan for Nord Stream 2. Indtil da må der ikke lægges flere rør.
34
GASenergi • Nr. 4 • 2020
Aftalen giver stadig mulighed for enkelte nye boringer, hvis de ligger i forbindelse med et allerede aktivt bore-område. Her gælder det dog også, at aktiviteterne skal stoppe i 2050. Bag aftalen står Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Danmark har siden 1972 tjent over 541 milliarder kroner på Nordsøolien. Skatteministeriet har tidligere vurderet, at nye boretilladelser isoleret set ville give en gevinst på under to milliarder kroner.
WGC udsat til 2022 Den 28. World Gas Conference (WGC) G skulle efter planen WGC2022.OR have fundet sted i juni 2021 i Daegu i Korea. Men den verdensomspændende Corona-virus har nu fået arrangørerne til at udskyde konferencen til 2022. De nye datoer er den 23. – 27. maj 2022 og det er fortsat i Daegu i Korea.
ence th Gas Confer 28 World23-27 May, 2022 Daegu, Korea
iries General Enqu 022.org info@wgc2
iries Exhibition Enqu
c2022.org exhibition@wg
ER HOST PARTN
Konferencen har det overordnede tema - en bæredygtig fremtid drevet af gas.
IATION HOST ASSOC
Enquiries Sponsorship 22.org gc20 Sponsorship@w
BY PRESENTED
Arrangementer
Fødselsdage
Nye medlemmer
Årets Gaskonference 2021 København
50 år
Jesper Hansen Evida Service Syd A/S Senior projektleder
Gastekniske Dage 2021 21. - 22. september Billund
Fødselsdage 60 år 16-12-2020 Jesper Hansen Evida Service Syd A/S Senior projektleder
16-01-2021 Rikke Dahlgaard Cobalch ApS Virksomhedsejer 02-02-2021 Peter Kannegaard HOFOR
40 år 17-03-2021 Christian Bruun Lindstrøm Evida Service Syd A/S Drifts supporter
06-01-2021 Jørn Gade Jørgensen Energinet Teknik og Anlæg A/S Teknisk koordinator
Runde fødselsdage for medlemmer bringes i GASenergi, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek.
16-01-2021 Bjarne Nyborg Larsen Brenntag Nordic A/S
Se mere på www.danskgasforening.dk
22-01-2021 Peter Lyngholm-Kjærby Evida Service Syd A/S Senior projektleder
Kirstine Trondhjem Rod Evida Service Nord A/S Funktionsleder Ole Kalør Evida Service Nord A/S CEO Peter Taarnhøj Petersen Evida Service Nord A/S Ingeniør Jens Sørensen Energinet GAS-TSO A/S Gaskvalitetsspecialist Lars Leer Kierulff a/s Direktør Poul Erik Pedersen Biogas Danmark Kommunikationschef
06-03-2021 Finn Hedegaard Ørsted Salg og Service A/S Head O&M Nybro
Niels Linding Kristensen Spangenberg & Madsen Stærkstrømsingeniør, specialist
Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand), Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk Peter Kristensen (næstformand) Evida Frank Rosager Biogas Danmark Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas Henrik Iversen SEAS-NVE
Henrik Rosenberg Rosenberg Consulting Jeppe Danø Energinet Morten Stanley HOFOR Ole Hvelplund Nature Energy Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center
Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256, jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759, mjo@dgc.dk
GASenergi • Nr. 4 • 2020
35
id 42818
Katodisk Beskyttelse og Korrosionsrisiko Med MetriCorr’s specialudviklede system får du målinger, registreringer, fjernovervågning, data behandling og systematisk rapportering af data om korrosionsrisiko og katodisk beskyttelse. Vi har skræddersyede løsninger for: • • • •
Rørledninger Tankinstallationer Offshore Infrastruktur – AC og DC interferens
PRØV CP*MANAGE GRATIS OG UFORPLIGTENDE I 3 MÅNEDER Med Online database systemet CP*Manage modtager du data fra fjernovervågningsenheder, datalog gere, eller via manuel inddatering, samlet i anlægsopdelte systematiske rapporter, der dokumenterer over holdelse af myndighedskrav. Kontakt MetriCorr på telefon 9244 8080 eller info@metricorr.com
www.metricorr.com
MetriCorr er leverandør af data, rådgivning, fjernovervågning, rapporter og databaseløsninger til verdens største energiselskaber. Vore teknologier og videnbase er udviklet på baggrund af 30 års solid forskning og felterfaring gennemført i tæt samarbejde med branchen og relevante forskningsinsti tutioner. Vores eksperter er certificeret af NACE.
GASenergi Nr. 4 • December 2020 Returadresse: Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm
