GASenergi 3/2021

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 3 • Oktober 2021

TEMA: Brint og Power-to-X Grønne Gasdage er stærkt tilbage efter 1,5 års corona-pause.

Årets Gaspris gik til to ”grønne” borgmestre.

Mus i maskineriet forsinker Baltic Pipe.

Bliv klar til den grønne omstilling Bliv klar til den

VALGFAG I ENERGI OG FORSYNING

grønne omstilling

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De p ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang, og målet er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Frem mod 2030 skal CO2-udledningen reduSom led i diplomuddannelsen i vedlig Er du klar til at bidrage i din virksomhed? ceres med 70 procent.

I 2030 skal hele Danmarks Videncenter for Drift og Vedligehold elproduktion være baseret på vedvarende ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren i 2030 skal være baseret på vedvarende energikilder.

Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien.

Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder valgfaget Energi & forsyning, som er målrettet ingeniører, maskinmestre, el-installatører, vedligeholdsteknikere og andre, der beskæftiger sig med virksomhedens Dette får du ud af valgfaget transformation fra gamle energikilder til grøn energiteknologi.

• Et overblik over alle relevante ”grønne” energiteknologier.

Fremtidens krav til vedligehold • Viden arbejde om muligheder og udfordringer ved Mere konkret vil du på valgfaget med fremtidens energiforsyning forskellige teknologier og teknologi, energilagring,dekonvertering af energikilder, ledelse og • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg samfund samt vand og spildevand.

• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter i den grønne Når du har gennemført valgfaget, er du i omstilling stand til at planlægge og • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for eksekvere nye CO2-reducerende tiltag, og du opnår stor indsigt i dende grønne omstilling relevante grønne teknologier, økonomiske konsekvenser og kravene til tekniske virksomheder midt i den grønne omstilling.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Maskinmesterskole valgfaget ”Energ som retter sig mod maskinmestre og arbejdere, der deltager i konvertering brændsler til vedvarende energikilder virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – heru ske, regulatoriske, juridiske, kommer ske vilkår, som jeres virksomhed skal

Alt i alt – får du et bedre videns- og b grundlag for langsigtede investeringe som skal gøre din virksomhed til en d grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke e diplomuddannelsen i vedligehold.

Tilmeldingsfrist: 3. januar 2022 Valgfaget er på 10 ECTS og afholdes på 3 x 2 dage i løbet af forårssemestret. Hertil kommer en afsluttende eksamen.

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk

Indhold

politiske

Nr. 3 • Oktober 2021

?

gehold tilbyder ved Fredericia gi og forsyning” g andre medgen fra fossile r på deres

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

12

u klædt bedre g rammer, som under både politircielle og tekniarbejde udDGC fra. og FORCE Technology er snart klar med nyt testcenter for brint.

beslutningser i de løsninger, del af den

28

m et selvstændigt er i gang med TEMA: Sikkerhedsstyrelsen: Dansk gaslovgivning er klar til brint.

4

Leder: Optimisme i en gasbranche på rette spor

6

Både bredde og dybde på Grønne Gasdage

9

To stærke kræfter fra Lolland-Falster fik Gasprisen 2021

10

TEMA: Grøn biogas kan blive afgørende for udviklingen ...

12

TEMA: Testcenter for brint får betydning for omstilling ...

14

Vi jagter den flydende grønne gas

16

TEMA: Skal vi bruge rør til transport af brint til Tyskland?

18

Små mus forsinker stor gasrørledning

20

TEMA: Brint- og PtX-succes kræver fokus på eksport og ...

22

TEMA: Power-to-X er afgørende for den grønne omstilling

24

Skal CO2 fra biogas bruges til Power-to-X eller lagres i ...

28

TEMA: Gaslovgivning kan også rumme brint og andre ...

30

TEMA: GreenLab accelererer brintproduktionen og ...

32

Biogas – det er kommet for at blive!

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 3 • 2021

3

LEDER

Optimisme i en gasbranche på rette spor Dansk Gas Forenings konference Grønne Gasdage er vel overstået. 220 gasbranchefolk tog turen til Billund, hvor ca. 50 faglige indlæg blev præsenteret i løbet af to dage. Særligt var de nye, grønne energiformer som brint, biogas og Power-to-X i fokus, og de blev belyst fra en række forskellige vinkler.

På Grønne Gasdage blev Gasprisen 2021 uddelt. Denne gang til Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune, og John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune. De modtog prisen for deres arbejde med at få gas til Lolland-Falster og dermed grundlaget for at få omlagt, i første omgang sukkerfabrikkernes produktion til gas i stedet for kul og olie, og siden hen skal en række andre lokale storforbrugere af energi også kobles på gasnettet. Dette ledsages af planerne om at bygge et biogasanlæg med en kapacitet på 600.000 tons organisk biomasse. Det færdigbyggede anlæg kan producere 35 millioner kubikmeter biogas årligt. Alt i alt en rigtig vindersag: Kraftig reduktion af CO2-udledningen fra Nordic Sugar, mere beskæftigelse på Lolland-Falster og et rygstød til den grønne omstilling i Danmark.

Søren Eriksen Formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk

En af de helt centrale opgaver i forbindelse med udbygningen af gasnettet til Lolland-Falster og det tilhørende kæmpestore biogasanlæg, der skal opføres i den forbindelse, og det i det hele taget hastigt stigende antal af biogasanlæg i Danmark, består i at få det fulde overblik over mængden af metan, der slipper ud fra de biogasanlæg. Ifølge Energistyrelsens seneste rapport fra september i år ligger metantab fra biogasanlæg på 2 procent.

Samme rapport og biogasbranchens eget måleprogram viser dog, at det er fuldt ud realistisk at bringe metantabet ned på 1 procent, fordi en række af biogasanlæggene allerede på nuværende tidspunkt ligger pænt under 1 procent. Det bliver især Energistyrelsens nye krav til biogasanlæg og biogasproducenternes stærke økonomiske incitament til at nedbringe metantab, der baner vejen for, at tallet lander på de vigtige 1 procent, som klima-, energi-, og forsyningsministeren også har sat som forudsætning i sin klimafremskrivning. Selv med et metantab på 2 procent bliver klimaet i 2021 sparet for drivhusgasser svarende til knap 1,5 millioner tons CO2.

Gasbranchen har allerede i en række år foretaget målinger af metantab fra både gasnettet som helhed og fra biogasanlæg og samlet data på området.

Og i starten af 2021 blev en kortlægning af det samlede metantab fra det danske gasnet offentliggjort. Den viser et tab på 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 procent af det samlede danske gasforbrug. Arbejdet fortsætter, og nye tal fra 2020 er lige på trapperne.

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Abonnement

Nr. 3, oktober 2021

Arne Hosbond, Erhvervsakademi MidtVest

Matilde Fenger Flindt, redaktør

Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

110. årgang

Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

maf@dgc.dk

Henvendelse til sekretariatet:

ISSN 2445-7949

Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag

Eva Terkelsen, layout

dgf@dgc.dk, tlf.: 2035 0228

Oplag: 3.550

Carsten Cederqvist, Gastech-Energi

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Carsten Rudmose, Evida

Udgives: 2021:

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Annoncesalg

Udkommer i uge 49 - 2021

17/3, 7/6, 27/9 & 7/12

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Rosendahls Mediaservice

Materiale til næste nr. sendes til

Jan K. Jensen, DGC, formand

Hanne Qvistgaard

redaktion@gasenergi.dk

Forsidefoto: 220 deltog ved

Malene Hadrup, Evida

tlf. 7610 1142

senest tirsdag 2/11 2021.

Grønne Gasdage, da konferencen

Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark

hq@rosendahls.dk

kunne holdes efter en lang Corona-pause. Foto: Matilde F. Flindt

4

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Næste nr. af GASenergi

Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen.

• 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk.

Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk

ARTIKEL

Godt gang i branchesnakken efter 1,5 års pause.

Hotel Legoland dannede igen rammen for Grønne Gasdage.

Både bredde og dybde Da Grønne Gasdage gik i gang, var det knap 1,5 år siden, Dansk Gas Forening og Biogas Danmark sidst kunne byde velkommen til konferencen. Den lange pause og en ny virkelighed med covid-19 som fast følgesvend havde heldigvis ikke fået folk til at blive hjemme. Lige omkring 220 deltog ved Grønne Gasdage på Hotel Legoland i Billund.

Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

6

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Solen stod højt på en septemberblå himmel over Hotel Legoland, da der blev taget hul på den 14. udgave af Grønne Gasdage den 21. september.

Den tekniske udstilling var igen tilbage i foyeren foran auditorium og sale, og der blev hilst – både med og uden håndtryk – og snakket ivrigt til lyden af klirrende porcelæn i en duft af kaffe, frisk morgenbrød og ost i skiver. Klokken 9.30 kunne først

Søren Eriksen og derefter Frank Rosager byde velkommen. 10 minutter senere var det første af Grønne Gasdages ca. 50 indlæg under de seks overordnede emner i gang: • Produktion og lagring • Forretningsudvikling • Marked og kunder, afsætning • Sikkerhed og miljø • Rammevilkår • Anvendelse, teknik og anlæg

50 faglige indlæg i løbet af de to dage.

220 branchefolk deltog i Grønne Gasdage

på Grønne Gasdage Metantab Anders M. Fredenslund fra Rambøll holdt et indlæg om metanlækage fra biogasproduktion mens Helle Gottschalk Nygaard fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) talte om det omfattende arbejde med at finde metanudslip fra gassystemet, som blev sat i gang i 2017.

Hun kunne bl.a. fortælle, at metantabet fra det danske gasnet i 2019 var 1,7 mio. Nm3 metan, svarende til 0,07 % af det samlede danske gasforbrug.

Tallene for metantab fra gasnettet i 2020 er i skrivende stund på vej og forventes at ligge på niveau med eller lidt lavere end 2019-tallene.

Potentialet for brint Fra Brintbranchen kunne Tejs Laustsen Jensen efter 6 år som direktør fortælle, at tiden, hvor folk grinede

ad ham og hans overbevisning om brint som energikilde, er vel overstået. For som han sagde, ”udviklingen er gået hurtigt - også hurtigere end vi i Brintbranchen troede, den ville”.

Ifølge Tejs er branchen godt på vej til at indfri potentialerne for brint, og mulighederne for gaslagring ser han også som værende gode.

Han slog fast, at set fra Brintbranchens perspektiv er det vigtige lige nu, at vi ikke lægger os fast på én løsning og diskuterer, hvilken der er den rigtige, men at vi i stedet bare ser at komme i gang.

Power-to-Gas Mette Dam Jensen fra Evida talte om Power-to-Gas i gasnettet. Hun talte bl.a. om brint i det eksisterende gasnet og de styrker, der er forbundet med den løsning – bl.a. er der gode

muligheder for at komme hurtigt i gang. Hun fortalte, hvordan Evida er i gang med at undersøge, hvad potentialet er i det jyske set i forhold til antallet af biogasanlæg, og hvad potentialet er, hvis der bliver lavet fem CO2-klynger.

Energistyrelsen Jane Glindvad Kristensen fra Energistyrelsen lagde ud med at tale om det faldende gasforbrug, der er fordelt på færre, men større gasforbrugere.

Bl.a. sagde hun, at Danmark bliver et transitsystem – transport af noget, der svarer til tre gange det danske forbrug i dag. Det betyder, at systemet kommer til at se anderledes ud end i dag.

Hun sagde også, at det er et klart politisk ønske, at vi ikke skal bruge gas, hvor der findes andre løsninger,

GASenergi • Nr. 3 • 2021

7

ARTIKEL

Smil og godt humør.

Opslugte tilhørere i sal C.

der er grønne, og derfor skal gassen bruges der, hvor man ikke kan elektrificere, som fx i højtemperaturindustrien.

Hun var også omkring den allerede eksisterende gasinfrastruktur, og hvordan den bør bruges.

Hun rejste en række spørgsmål i forhold til infrastrukturen. Skal vi bruge den til brint og Power-to-X, og hvor giver det mening? Skal det ske stille og roligt, eller skal man lave noget stort fra starten af? Og så fortalte hun, at man er kommet frem til, at der er behov for flere tiltag samtidig, som gradvist kan bindes sammen til nogle klynger – sådan lidt som elsystemet har udviklet sig. Hun gjorde det klart, at Energistyrelsen kan svare på nogle af de mange spørgsmål, der skal svares på i forbindelse med fremtidens energisystem, men at gasbranchen skal svare på nogle andre.

Kaffepause med tid til kollega-snak.

8

GASenergi • Nr. 3 • 2021

To stærke kræfter bag projektet Grøn Gas LollandFalster fik Gasprisen 2021 Årets Gaspris blev i år uddelt til to borgmestre fra hhv. Guldborgsund og Lolland Kommune. Dansk Gas Forenings bestyrelse belønnede borgmestrene med prisen på baggrund af deres vision om at sammentænke gasinfrastruktur med grønne energiformer og på den måde skabe job og vækst gennem grøn omstilling.

Tekst og foto Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Årets Gaspris 2021 blev uddelt den 21. september på Grønne Gasdage.

I år gik prisen til Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune og John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune. De to borgmestre blev udvalgt til i fællesskab at modtage prisen, særligt på grund af deres indsats i og for projektet Grøn Gas Lolland-Falster, som er blevet til på baggrund af et lokalt ønske og en klar vision om grøn vækst.

prisen over Skype. John Brædder var med fra en lufthavn på vej hjem til Danmark, mens Holger Schou Rasmussen deltog fra sit hjem.

De var begge meget glade for at modtage prisen, og John Brædder takkede mange gange for, at Dansk Gas Forening betænkte Sydhavsøerne med prisen, og fordi der i det hele taget bliver kigget deres vej.

Også Holger Schou Rasmussen udtrykte stor taknemlighed og fortalte, hvordan der også under coronanedlukningerne er blevet arbejdet koncentreret med projektet. ”Vi gør det, fordi vi tror på det, og vi kan se, det tiltrækker nye investorer. Så vi glæder os over prisen,” lød det fra Holger Schou Rasmussen.

Virtuel prisoverrækkelse De to borgmestre havde ikke mulighed for at være fysisk til stede or at modtage prisen. De modtog derfor

Nøgleordene er grøn omstilling og vækst

Gas Forening står der bl.a.: ”Prisen gives til de to borgmestre for at formulere en regional vision for sammentænkning af gasinfrastruktur med en hastig grøn omstilling, hvor vind, sol, biogas, grøn fjernvarme og P2X er bærende elementer.

Borgmestrene har set og grebet mulighederne for at skabe job og vækst gennem grøn omstilling.

Samtidig har de været med til at formulere svar på et af vores samtids større dilemmaer: Hvordan kan vi bremse udledning af CO2-emissioner fra energiintensive industrivirksomheder – uden at lukke ned for vigtige arbejdspladser i en region, hvor beskæftigelsen i forvejen har været under pres...”

Hele indstillingen kan læses på danskgasforening.dk.

I indstillingen fra bestyrelsen i Dansk

De to prisvindere var med på storskærm på Grønne Gasdage.

GASenergi • Nr. 3 • 2021

9

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

Grøn biogas kan blive afgørende for udviklingen af dansk Power-to-X Produktionen af klimavenlig biogas spiller allerede en vigtig rolle for den grønne omstilling af flere sektorer i samfundet, blandt andet den tunge industri og landbruget. Men biogassen kan også blive afgørende for udviklingen af fremtidens grønne brændstoffer, nemlig Power-to-X. Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@nature-energy.com

Når der tales om det næste skridt i den grønne omstilling, er det svært at komme udenom Power-to-X-teknologien. Grunden er, at teknologien kan bidrage betydeligt til produktionen af den grønne energi, der skal løse nutidens klimaudfordringer.

Ved produktionen af Power-to-X bliver strøm fra vindmøller og solceller nemlig omdannet til brint eller brintbaserede produkter, eksempelvis ammoniak, metanol, metan eller diesel, og kan dermed erstatte fossile brændsler i de sektorer, hvor elektrificering ikke er vejen frem.

Power-to-X muliggør altså produktionen af et klimavenligt brændstof, der kan forsyne eksempelvis fly, skibe, lastbiler og den tunge industri, hvilket er et stort og vigtigt skridt i den grønne omstilling af samfundet.

I Danmark er vi allerede langt med udviklingen af Power-to-X-tek-

10

GASenergi • Nr. 3 • 2021

nologi – og her kan produktionen af grøn biogas få en afgørende betydning.

Selvom teknologien er kompliceret, er fremgangsmåden ligetil. Ved at kombinere den rene CO2 fra biogasanlæggene, der ellers ikke ville blive brugt til noget, med overskudsstrøm fra vindmøller og solceller, kan produktionen af grøn gas til gasnettet øges markant og levere en konkret forskel for klimaregnskabet.

Hos Danmarks største producent af biogas, Nature Energy, ser man store muligheder og perspektiver i udviklingen af dansk Power-to-X-teknologi. ”Hos Nature Energy mener vi, at produktionen af Power-to-X-brændstoffer er en vigtig del af fremtidens klimaløsninger. Gennem Power-to-X er der potentiale til at få meget mere grøn gas ud på vores gasnet, hvilket har afgørende betydning for

den grønne omstilling i Danmark.

Derfor arbejder vi også intensivt på at implementere Power-to-X-teknologi ved vores biogasanlæg, så det bliver en fast del af vores forretning i fremtiden,” siger Ole Hvelplund, der er adm. direktør i Nature Energy, og fortsætter: ”Hvis vi skal nå de danske klimamål, er det nødvendigt, at vi ikke alene fortsætter med en ambitiøs udbygning af biogassen, men også at vi får gjort Power-to-X til en vigtig del af vores produktion. På den måde kan vi sætte turbo på at gøre vores gasnet helt grønt og frit for fossil naturgas og derigennem understøtte målsætningen om at reducere den danske CO2-udledning med 70 procent inden 2030.”

Et nyt grønt eventyr for Danmark Med potentialet til at realisere den

Nature Energy forsker i, hvordan Power-to-X-teknologien i fremtiden kan blive en del af den daglige produktion af grøn gas på biogasanlæggene.

Foto: Nature Energy

grønne omstilling i nogle af de mest energiintensive dele af samfundet kan Power-to-X-teknologien blive et nyt grønt eventyr for Danmark.

Allerede nu er der stor efterspørgsel efter Power-to-X i flere sektorer, der ønsker at gå fra sort til grøn energi. Af den grund har det i lang tid været et vigtigt fokuspunkt hos Nature Energy at forske i udviklingen af Power-to-X, og hvordan teknologien i fremtiden kan blive en del af den daglige produktion af grøn gas ude på anlæggene. ”Vi har i flere år prioriteret højt at forske i Power-to-X på vores eget laboratorium i Odense. Her har vi undersøgt, hvordan vi på bedste vis får gjort teknologien til en fast del af vores produktion af biogas, så vi i en nær fremtid kan få meget mere grøn gas ud på gasnettet til gavn for både klimaet, industrien og den enkelte dansker,” siger Ole Hvelplund.

Hos Nature Energy er man i dag nået langt med forskningen inden for Power-to-X, og selskabet forventer inden for en overskuelig fremtid at kunne præsentere sine resultater. ”Nature Energys dygtige medarbejdere har gjort et flot stykke arbejde med at både forske i og udvikle Power-to-X-teknologi. Det betyder, at vi i dag er så langt i udviklingen, at vi tror på, at vores løsninger kan gøre en positiv forskel for klimamålene,” siger Ole Hvelplund.

GASenergi • Nr. 3 • 2021

11

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

Testcenter for brint får betydning for omstilling til brint og Power-to-X Der er for alvor kommet fokus på brint og Power-to-X, og dermed er der kommet gang i rigtig mange relevante projekter. Bl.a. er et helt nyt testcenter – det første af sin slags herhjemme – ved at blive etableret, så det forhåbentlig allerede inden årsskiftet er klar til at levere test og analyser på brintområdet.

Til stede ved kickoff-mødet: fra venstre Nicole Ciacotich, Søren Gothil Hansen og Trine Nybo Lomholt fra FORCE Technology; Helle G. Nygaard, Asger Myken, Thea Larsen og Michael Larsen fra DGC. Mads Lyngby Petersen fra EUDP er med på Teams. Foto: DGC

12

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Centeret er det første af sin slags herhjemme, og det bliver en afgørende hjælp for energisektoren med den grønne omstilling til brint og Power-to-X. Testcenteret kan teste og analysere inden for produktion, transport og forbrug af brint samt rådgive virksomheder i forhold til test af brintteknologi.

Centeret er blevet til via et samarbejde mellem Dansk Gasteknisk Center (DGC) og FORCE Technology.

Det er 6,8 mio. kroner i støtte fra Green Labs DK-programmet under EUDP, der gør det muligt at etablere ’Testcenter for brintteknologi’ og dermed gøre brintdrømme og

klimaambitioner til virkelighed.

I starten af september blev der holdt kickoff-møde for ”Testcenter for brintteknologi”, hvor FORCE Technology, DGC og EUDP deltog.

Efter mødet kunne DGC’s laboratoriechef, Helle Gottschalk Nygaard, fortælle, at både de formelle aftaler og planen for den fysiske etablering af centeret er på plads. Faktisk er arbejdet allerede begyndt, for DGC har bestilt den første del af det nye måleudstyr, som Green Labs DK-bevillingen giver mulighed for. Det er forventningen, at det er muligt at tilbyde nye brintanalyser med høj nøjagtighed inden årsskiftet. Og dem bliver der brug for, for DGC har igennem en periode oplevet stor interesse for brintområdet spændende fra helt konkrete sikkerhedsspørgsmål om brintanlæg til muligheden for at tilsætte brint til gasnettet.

Testcenteret bliver gearet til alle brintteknologier og alle størrelser anlæg I testcenteret bliver det både muligt at foretage test og analyser inden for produktion, transport og forbrug af brint – fx materialetest, analyse af brintkvalitet, metrologi samt test for virkningsgrad, emission og lækage.

Centeret bliver i stand til at servicere alle brintteknologier lige fra kedler og brændselsceller til store sektorkoblende anlæg samt fra kW- til GW-størrelse.

Testcenterets fysiske placering bliver sammen med Dansk Gasteknisk Centers faciliteter i Hørsholm og i forbindelse med FORCE Technologys faciliteter i Brøndby. Der bliver også tale om mobile testfaciliteter, der kan flyttes hen til de virksomheder og anlæg, som har behov for centerets ydelser.

GASenergi • Nr. 3 • 2021

13

ARTIKEL

Vi jagter den flydende grønne gas Mange danske virksomheder, der ikke er koblet til gasnettet, har stor gavn af flydende gas – den såkaldte LPG. Nu er den grønne afløser til den flydende gas på vej – og det er meget positivt for klimaet.

Tekst Jannik Brokær Lund Kosan Gas jannik.b.lund@kosangas.dk

Danske virksomheder uden tilkobling til gasnettet har i årevis været drevet af flydende gas, også kaldet LPG. LPG står for Liquefied Petroleum Gas og er et biprodukt fra raffinering af råolie. En praktisk energikilde, som er let at flytte derhen, hvor den skal bruges.

Men den fossile flydende gas er på vej til at blive erstattet af den flydende grønne gas BioLPG, som bliver produceret af affaldsprodukter og restprodukter fra eksempelvis fødevareindustrien. Og det er godt nyt for klimaet.

Faktisk viser en ny rapport fra den europæiske brancheorganisation Liquid Gas Europe, at hele det europæiske forbrug af flydende gas

14

GASenergi • Nr. 3 • 2021

i 2050 kan være 100 procent grøn.

Men allerede nu er der ingen tvivl om, at LPG og BioLPG er en meget effektiv løsning, hvis man øjeblikkeligt vil reducere sit CO2-udslip. Og det gælder, uanset om man er en stor industrivirksomhed eller bare er glad for sin gasgrill.

Efterspørgslen er større end udbuddet Allerede i dag oplever vi stor efterspørgsel på at erstatte den fossile LPG med såkaldt BioLPG, og i princippet kunne man allerede i dag dække det danske forbrug af LPG med flydende grøn gas. Men da efterspørgslen er høj, og udbuddet desværre er begrænset, er det blot

en mindre del, der på nuværende tidspunkt tilflyder Danmark. Det er derfor enormt positivt, at vi kigger ind i en fremtid, hvor der bliver produceret mere BioLPG. Ligesom biogas har den samme kemiske sammensætning som naturgas, har flydende grøn gas den samme kemiske sammensætning som konventionel flydende gas (LPG).

Det kan derfor bruges i eksisterende løsninger uden tekniske ændringer, uden store investeringer i udbygning af gasnettet og helt uden offentlig støtte.

Og det er vigtigt. For hvis vi skal have de store industrivirksomheder med på den grønne omstilling, skal det være nemt og omkostningsef-

Hvis den tunge industri skal gå med på den grønne omstilling skal det være nemt og omkostningsfrit. Her er flydende gas en effektiv vej, fordi industrierne gradvist kan øge andelen af grøn flydende gas uden dyr eftermontering eller nye installationer. Foto: Pixabay

fektivt. En stor del af de industrivirksomheder, der i dag bruger fossile energikilder, har processer, der ikke kan elektrificeres. Det er en barriere for den grønne omstilling, og dermed en udfordring for at realisere Danmarks klimamål.

Flydende gas og flydende grøn gas er en effektiv vej for disse virksomheder til at reducere CO2-udledningen, da det er muligt gradvist at øge andelen af grøn flydende gas uden dyr eftermontering eller nye installationer.

Det er helt afgørende, at vi bruger de mest effektive virkemidler, vi har til rådighed i den grønne omstilling. Det giver derfor rigtig god mening, at vi har muligheden

for at erstatte et fossilt produkt med et grønt alternativ – uden at det kræver investeringer fra hverken virksomheder eller staten.

Selvom BioLPG produceret som restprodukt af biodieselproduktionen er en af de lavthængende frugter, som industrivirksomheder med fordel kan plukke undervejs mod den grønne omstilling, er det ikke den eneste fremtidsløsning.

Fremtidens flydende gas er grøn

andet end biodiesel, så fremtidens flydende gas kan være grøn.

I Kosan Gas har vi fx indledt samarbejder, som kigger på mulighederne for blandt andet at lave flydende grøn gas ud af fx bioethanol, Power-to-X og andre grønne energikilder.

Alt sammen vil bidrage til at kunne give industrien en hurtig og omkostningseffektiv reduktion af CO2-udslippet, og dermed os alle en grønnere fremtid.

Efterspørgslen på alternativer til fossil LPG er stærkt stigende. Det betyder, at vi er nødt til at satse på mere end én teknologi. Derfor arbejder vi og resten af branchen på at kunne tilbyde kunderne BioLPG fra

GASenergi • Nr. 3 • 2021

15

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

Skal vi bruge rør til transport af brint til Tyskland?

Dansk/tysk samarbejde skal få udbud af og efterspørgsel efter brint til at hænge sammen. Måske er den rigtige løsning et brintrør mellem de to lande.

Tekst Dorte G. Kristiansen dgk@energinet.dk og Tine Lindgren til@energinet.dk Energinet

Der er efterspørgsel efter brint i Tyskland og stort potentiale for produktion af brint i Danmark. Så det er et spørgsmål om at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Og kan det i det hele taget lade sig gøre at transportere brinten til Tyskland gennem rør?

Det korte svar er – ja – ifølge en forundersøgelse, som Energinet har udarbejdet sammen med den tyske gas-TSO, Gasunie Deutschland. Undersøgelsen er blevet til som et godt og konstruktivt samarbejde mellem Energinet og Gasunie, som er baseret på en historisk god relation

To alternative brintruter fra Danmark til Tyskland med start i henholdsvis Esbjerg og Holstebro. Illustration: Energinet

16

GASenergi • Nr. 3 • 2021

mellem de to selskaber. Dog er der behov for at kende det tyske marked bedre, før detaljerne kan komme helt på plads. Undersøgelsen har taget fat på mulighederne for at etablere et dedikeret brintrør mellem Danmark og Tyskland til transport af brint produceret af VE-elektricitet i Danmark til forbrugere i Tyskland.

Kan det betale sig i forhold til mængden?

Forundersøgelsen viser et eksportpotentiale på 2-15 TWh, 3-22 TWh og 5-28 TWh i årene 2030, 2035 og 2040, hvor det laveste tal er det mest konservative estimat, men der er stor appetit på produktion af storskala-PtX. Det afspejles i offentligt tilgængelig information, der viser et estimat på 4,5 GW elektrolysekapacitet i Danmark allerede i 2030.

Selvom den totale omkostning ved et brintnet er afhængig af flere faktorer, viser sammenligningen med transport via lastbiler og skibe, at transport af brint via rør bedst kan betale sig, når man tager mængden og distancen i betragtning, både fra et omkostningssynspunkt og set med logistiske øjne.

Hønen eller ægget?

Hvor der ikke er det store forbrug af brint i Danmark i dag, så anvender tysk industri allerede betragtelige mængder produceret af fossil energi, og efterspørgslen efter direkte anvendelse af VE-brint forventes at stige i både den eksisterende og

den nye brintsektor. Her taler vi om potentielt helt op til 90-110 TWh allerede i 2030. Det medfører et tysk behov for import af brint, for at de kan opfylde behovet.

Det har dog skabt et klassisk hønen eller ægget-dilemma: De fremtidige aftagere vil gerne sikre sig forsyningskilder af VE-brint, mens producenterne vil have sikkerhed for deres investeringer ved at kende aftagsmulighederne.

For at få udbud og efterspørgsel til at mødes skal der transport til som eksempelvis i et brintnet. Et brintnet fra Danmark til Tyskland kunne støtte op om en national PtX-efterspørgsel i Danmark og eksport af energi i form af grøn brint til Tyskland.

Forundersøgelsen viser, at brintnettet kan bygges i etaper og blive udvidet alt efter efterspørgslen på eksportkapacitet. Et rør på 340 km, der forbinder Esbjerg og Heidenau nær Hamborg, kan til at starte med betyde transport af op til 2,5 GWh/h brint uden anvendelse af kompressorer. Senere kan den maksimale kapacitet øges op til 8,6 GWh/h ved hjælp af kompression. I forstudiet antages, at de eksisterende gasrør i både Danmark og Tyskland vil kunne konverteres til at transportere brint.

Energinet undersøger, om dette er muligt.

I europæisk regi har ”Gas for Climate” offentliggjort en vision for et europæisk gasnet, European Hydrogen Backbone. I alt 23 TSO’er,

heriblandt Energinet, deltog i udarbejdelsen af visionen. Forundersøgelsen spiller fint ind i denne vision.

Det er op til markedet, om brintnettet bliver etableret Energinet og Energistyrelsen har i juli og august iværksat en markedsdialog via et elektronisk spørgeskema. Det er det første initiativ til at få indsigt i efterspørgslen på brintinfrastruktur i Danmark. Det gælder bl.a. aktørernes interesse i kapacitet og geografisk placering af infrastruktur samt behovet for fleksibilitet og lager m.v. For at få så mange nuancer med som muligt opfordres aktørerne til at beskrive deres motivation for at få adgang til brintinfrastruktur, samt hvor tæt de er på en investeringsbeslutning.

Svarerne behandles helt uforpligtende, og som led i Energinets helhedsorienterede planlægning er aktørerne også blevet bedt om at tage stilling til spørgsmål om fleksibilitet, herunder overvejelser omkring nettilslutning og deltagelse i elmarkedet.

GASenergi • Nr. 3 • 2021

17

ARTIKEL

Små mus forsinker stor gasrørledning Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Energinets tilladelse til Baltic Pipe. Arbejdet bliver forsinket, men planen er stadig at sende gas til Polen fra næste år.

Tekst Pernille Foverskov Stanbury psa@energinet.dk Energinet

De er meget små, og det er de færreste mennesker, der er heldige at få dem at se. Alligevel har hasselmus, birkemus og andre truede dyrearter formået at forsinke gasrørledningen Baltic Pipe, som skal forbinde gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. Forsinkelsen betyder, at der nu er lavet en ny tidsplan.

Baltic Pipe fik i juli 2019 miljøtilladelse af Miljøstyrelsen, men Miljøog Fødevareklagenævnet ophævede tilladelsen den 31. maj 2021 efter at have behandlet en række klager over projektet.

Klagenævnet mente ikke, det var tilstrækkeligt beskrevet, hvordan projektet tager hensyn til truede dyrearter som hasselmus, birkemus og flagermus og deres levesteder.

Gode levevilkår for mus ”Vi har fuldt fokus på, at gasledningen bliver anlagt så skånsomt som muligt overfor mennesker og natur, herunder også at sikre gode

18

GASenergi • Nr. 3 • 2021

levevilkår for beskyttede arter,” siger Marian Kaagh, vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter. ”Da vi i 2019 fik miljøtilladelse til Baltic Pipe, var det beskrevet, at der skulle arbejdes videre med en række tiltag for at sikre gode levevilkår for bl.a. de hasselmus, birkemus og flagermus, der lever nogle af de steder, Baltic Pipe går igennem. Vi har siden arbejdet videre med en række tiltag for at beskytte dyrene.

Men klagenævnet siger, at alle de tiltag skulle have været helt klarlagt, inden miljøtilladelsen blev givet,” forklarer hun.

Arbejdet genoptaget På den baggrund blev projektet midlertidigt stoppet, men efter cirka tre uger blev det muligt at genoptage arbejdet på store dele af projektet. Nogle dele af anlægsarbejdet er imidlertid udskudt til foråret 2022 – det gælder strækningerne i Østjylland og på Vestfyn samt elforsyningen fra Haslev til den nye kompressorstation på Sydsjælland (se kort).

Den oprindelige aftale med den polske partner GAZ-SYSTEM var,

at Baltic Pipe i oktober 2022 skulle være klar til at transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas om året.

Det er ikke længere muligt at nå den deadline. I stedet er det planen at idriftsætte Baltic Pipe ad to omgange. ”Vi arbejder virkelig hårdt for at blive færdige med store dele af projektet: Rørledningen i Nordsøen og ind til Jyllands vestkyst, store dele af landledningen hen over Danmark, modtageterminalen i Vestjylland og den nye kompressorstation på Sjælland. Dermed kan vi blive klar til at transportere gas fra Norge til Polen pr. 1. oktober 2022 som lovet, dog med begrænset kapacitet i forhold til den oprindelige plan. Det kan lade sig gøre, fordi vi kan bruge dele af det eksisterende gassystem,” siger Søren Juul Larsen, der er hovedprojektleder for Baltic Pipe i Energinet.

Fuld kapacitet i 2023 Sideløbende samarbejder Energinet med Miljøstyrelsen om at få en ny VVM-tilladelse. Når den forventeligt er i hus i begyndelsen af 2022, kan Søren Juul Larsen og hans folk færdiggøre de sidste dele af Baltic Pipe.

Planen er, at Baltic Pipe dermed kan

Energinet/Foto: Maria Tuxen Hedegaard

stå klar til den fulde kapacitet pr. 1. januar 2023. ”Vores tidsplan var i forvejen meget stram, og det er klart, at den nye situation presser os yderligere. Vi har megatravlt, samtidig med at vi skal bevare vores store fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i projektet. Men vi har lagt en god plan og ser frem til at dreje helt op for gashanen, når vi fejrer nytår 2022-2023”, siger Søren Juul Larsen.

Nogle dele af anlægsarbejdet er udskudt til foråret 2022. Illustration: Energinet

GASenergi • Nr. 3 • 2021

19

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

Brint- og PtX-succes kræver fokus på eksport og gasinfrastruktur

20

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Foto: iStock

Vi har travlt med den grønne omstilling. Hvis det ikke stod klart før, så har den seneste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) slået det fast med syvtommersøm: Klimasituationen er så kritisk, at det kræver drastiske tiltag – og det hellere i dag end i morgen.

Tekst Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen tlj@brintbranchen.dk

Det globale kapløb om at udvikle og eksportere grønne løsninger er for alvor gået i gang. Det er ikke mindst tilfældet på brint- og Power-to-X(PtX) området, hvor udviklingen er gået langt hurtigere, end nogen havde kunnet forudsige. Den danske brint- og PtX-industri venter derfor i stor spænding på den strategi for området, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har varslet færdiggjort inden årets udgang.

Brintstrategien er helt afgørende Vigtigheden af den strategi kan ikke overvurderes. Det er med den, at rammerne for den fremtidige udvikling og udbygning af de danske brint- og PtX-kapaciteter lægges.

Retningen er udpeget af industrien, der allerede nu har annonceret projekter, som kan føre til 5+ GW elektrolyse i 2030 – men sporene skal lægges af regeringen og folketinget.

De annoncerede 5+ GW er uhyre flot for en industri, der for bare ganske få år siden blev betragtet som niche, og som de færreste troede på, ville få den helt store betydning – og slet ikke inden 2030. Men vi har både behov for, og potentiale til, meget mere!

Eget forbrug og eksport Hvis brint og PtX skal drive plottet i det næste kapitel af det danske

grønne eventyr, er det afgørende, at strategien står på to ben: Indenlandsk forbrug og eksport. Brintbranchen anslår, at der er behov for 3,4 GW elektrolysekapacitet til at opnå 70 %-målsætningen i 2030, og ligeledes 3,4 GW til eksport. Eksport skal indgå som selvstændigt element allerede fra starten, for det er afgørende for skala og kommercialisering, at aftaget sikres, i takt med at produktionen stiger. Det er vigtigt, fordi vi i Danmark ikke har et stort eksisterende forbrug af fossil brint, der skal erstattes af vedvarende brint. Derfor har vi brug for at kunne eksportere de grønne molekyler, og denne eksport – og den nødvendige infrastruktur – skal derfor tænkes ind i strategiens fundament. Og her spiller gasnettet en afgørende rolle. Det er både lettere og billigere at fragte så store mængder energi som molekyler gennem rørledninger frem for som elektroner gennem kabler.

Stort potentiale til at metanisere biogas

gen fra for bare et år siden. Ved at metanisere biogassen kan vi sikre, at 100 % af det danske gasforbrug er grønt i 2030. Det giver mening i forhold til omstillingen af de sektorer, der er afhængige af gas, samtidig med at det er en oplagt mulighed for at bruge det danske gasnet som et aktiv i den nationale omstilling.

Udviklingen af gasnettet som grøn kerneinfrastruktur skaber store muligheder for omstilling af industrien og for at bane vejen for ren brint såvel som CO2 i nettet. Det vil bl.a. gøre produktionen af brintbaserede brændsler, som fx metanol, både lettere og mere omkostningseffektiv.

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, indfri vores klimaambitioner og skabe nye, grønne erhvervs- og væksteventyr for Danmark, skal vi i gang nu. Brintog PtX-industrien er klar, men det haster med en samlet strategi, der tager hensyn til brint- og PtX-potentialet både før og efter 2030, og som sikrer, at eksport og infrastruktur tjener som katalysator for den nødvendige skala.

Af de 3,4 GW elektrolyse er det Brintbranchens vurdering, at der er potentiale til at bruge 1,1 GW til metanisering af biogas. Ifølge Klimaministeriets ’Klimastatus og fremskrivning 21’ vil biogas udgøre ca.

70 % af gasforbruget i 2030. Det er mere end en fordobling af vurderin-

GASenergi • Nr. 3 • 2021

21

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

Power-to-X er afgørende for den grønne omstilling Power-to-X er afgørende for at nå i mål med den grønne omstilling af de tunge transportsektorer, hvor særligt skibe og fly har få alternativer til vedvarende, bæredygtigt brændstof. Den danske PtX-strategi skal både have en klimamæssig og en erhvervsmæssig ambition, så vi fremmer såvel den grønne omstilling som det danske erhvervs- og eksportpotentiale.

Tekst Maria Holm Bohnsen mab@danskenergi.dk og Jonas Herzberg Karpantschof jhk@danskenergi.dk Dansk Energi

For to år siden havde de færreste hørt om grøn brint eller Power-to-X (PtX), men efterhånden optræder begreberne med jævne mellemrum i aviser, på TV og på nettet. PtX dækker over en bred vifte af energifor-

22

GASenergi • Nr. 3 • 2021

mer og brændstoffer lige fra grøn brint til e-ammoniak, e-metanol og flybrændstoffet e-kerosen. De har alle det til fælles, at det første led i produktionsprocessen er brint produceret i et elektrolyseanlæg med vedvarende elektricitet som drivkraft.

Det er blevet klart, at PtX er afgørende for, at den grønne omstilling af lastbiler, skibe og fly skal lykkes.

Det kræver dog kommercialisering og skalering, for at vi kan producere

PtX-brændstoffer i de nødvendige mængder og for at reducere prisen.

Det er ikke kun en erkendelse, vi er nået til i Danmark: Resten af Europa ser også PtX som afgørende for den grønne omstilling. EU-Kommissionen formulerede sidste år en brintstrategi med et mål om at have 40 GW brintproduktion i EU inden 2030 og en forventning om et brintforbrug på 80 GW. EU-lande som Tyskland, Frankrig og Nederlandene har allerede formuleret

Foto: iStock

ambitiøse brint- og PtX-strategier – og landenes regeringer har hver især sat adskillige milliarder kroner af til støtte af PtX.

Danmark kan blive en førende Power-to-X-nation Resten af EU ser altså et stort potentiale i PtX, og de rykker hurtigt. I Danmark har vi dog fortsat muligheden for at blive en førende Power-to-X-nation, da vi heldigvis har en række styrker, som giver os gode forudsætninger: • Danmark producerer store mængder grøn el til konkurrencedygtig pris. Og det er en helt afgørende forudsætning, hvis man vil producere grøn brint i stor skala – og, ikke mindst, producere det billigere end andre lande.

• Samtidig har Danmark en række kilder til biogen CO2, såsom biogasopgraderingsanlæg, biomasseværker og affaldsforbrændingsværker, som kan levere det kulstof, der er nødvendigt for at producere fx e-metanol til skibsfarten eller e-kerosen til luftfarten.

• Det danske energisystem er i verdensklasse og giver gode muligheder for sektorkobling og fleksibilitet. Desuden er vores

gasnet veludbygget, og med tiden kan det konverteres til transport af brint eller CO2 på de strækninger, hvor det kommercielt og samfundsøkonomisk giver mening.

• Vi har en energisektor og et erhvervsliv, der går forrest, og som er klar. Det ses tydeligt med de mange projekter, som er i gang, og som involverer selskaber fra hele PtX-værdikæden. I august i år tog Crossbridge Energy Fredericia (tidl. Dansk Shell) og Everfuel det første spadestik til Nordens største elektrolyseanlæg i projektet HySynergy, som skal reducere raffinaderiets klimaaftryk og samtidig levere grøn brint til den tunge transport.

Fokus på erhvervs- og eksportpotentiale Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål - at reducere vores CO2-udledninger med 70 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 1990.

Der er dog en række danske sektorer med grønne ambitioner, hvis udledninger ikke tæller med i den nationale klimaopgørelse. Det gælder fx luftfart og skibsfart, når de flyver og sejler uden for Danmark.

Men selv om de ikke er en del af Danmarks klimamålsætning, har sektorerne for både skibs- og luftfart alligevel sat ambitiøse mål for

CO2-reduktion af egen drift. Luftfartens Klimapartnerskab formulerede fx sidste år en ambition om at reducere de samlede udledninger med 30 procent i 2030 sammenlignet med 2017. Det vil kræve store mængder af grønt flybrændstof, som aktuelt ikke er sat i produktion, men som kan komme godt i gang inden 2030.

Efter 2030 kan dette skaleres betydeligt med tilstrækkelige mængder af vedvarende elektricitet og kulstof.

Rammevilkårene for PtX i Danmark er endnu ikke på plads, og det er vigtigt at få den kommende PtX-strategi færdig inden årets udgang, hvis vi skal følge med resten af Europa. PtX-strategien skal både have en klimamæssig og en erhvervsmæssig ambition. Det er derfor vigtigt, at det store erhvervs- og eksportpotentiale, som findes i hele PtX-værdikæden, også er et fokus i PtX-strategien og andre politiske tiltag.

GASenergi • Nr. 3 • 2021

23

ARTIKEL

Skal CO2 fra biogas bruges til Power-to-X eller lagres i Nordsøen?

CO2 fra biogas er både billig og let tilgængelig her og nu.

Power-to-X og CO2-lagring kommer til at konkurrere om anvendelsen af CO2 fra biogasanlæggene.

24

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Tekst Frank Rosager Biogas Danmark fr@biogas.dk

Ifølge en rapport fra Dansk Energi er CO2 fra biogas den billigste kilde til at få kulstof ind i Power-to-X-brændstoffer eller til lagring af CO2 i undergrunden. Samtidig er der tale om en meget ren CO2 i koncentreret form, der kræver minimal forbehandling, før den kan komprimeres og transporteres bort fra biogasanlæggene.

Derfor må det forventes, at

biogasanlæggene bliver blandt de første leverandører af store mængder CO2 til brug for klimaindsatsen i de næste 10 år. Men hvad den kommer til at blive brugt til, afhænger af udviklingen i rammebetingelserne og efterspørgslen efter Power-to-X-brændstofferne.

Set i lyset af at regeringen er i gang med strategiudvikling på området, har Biogas Danmark analyseret potentialerne i at anvende CO2 fra biogas til henholdsvis CO2-lagring i for eksempel Nordsøen og til produktion af Power-to-X-brændstofferne elektrometan og e-metanol.

Klimaeffekt ved lagring af CO2 i Nordsøen Hvis biogasproduktionen udvikler sig, som Energistyrelsens seneste prognose forventer, vil biogasanlæggene i 2030 kunne bidrage med en ekstra CO2-reduktion på cirka 1,5 millioner tons CO2 i 2030, forudsat at CO2’en fra biogasanlæggene lagres.

Denne reduktion kommer oven i den drivhusgasreduktion på 3 millioner tons, som i forvejen kommer fra en biogasproduktion på 52 petajoule, ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning.

Klimaeffekt ved e-metan og e-metanol Hvis al CO2’en fra biogasanlæggene i stedet kombineres med brint fra grøn strøm til produktion af elektrometan, vil det være muligt at opnå en produktion på 27 petajoule energi, hvilket vil reducere CO2-udledningen med lidt mere end 2,4 millioner tons i 2030 ved fortrængning af fossil diesel.

Hvis CO2’en i stedet bliver brugt til produktion af e-metanol, vil det ifølge Biogas Danmarks beregninger give en energiproduktion på 21 petajoule i 2030 med en CO2-reduktion på mere end 1,9 millioner tons, ligeledes ved fortrængning af fossil diesel.

Metan minimerer CO2-behov

Forskellen på e-metan og e-metanol er, at metan er den energibærer, der kan lagre mest energi per kulstofatom, idet der er fire brintatomer for hvert kulstofatom, mens andre brændstoffer som metanol kan lagre mindre energi per kulstofatom.

Ét af de danske biogasanlæg sælger i dag den grønne CO2 til anvendelse i blandt andet drikkevarer. CO2’en fra dette ene biogasanlæg svarer til cirka 25 procent af det danske forbrug af CO2 i sodavand mv., så potentialet er stort. Foto Nature Energy

GASenergi • Nr. 3 • 2021

25

ARTIKEL

Biogas Danmarks analyse viser, at lagring af CO2 (CCS – Carbon Capture and Storage) kan øge klimaeffekten fra biogasproduktionen med 1,5 millioner tons CO2-ækvivalenter i 2030 (søjlen tv). Søjlerne i midten og til højre viser klimaeffekten, når den samme mængde CO2 anvendes til produktion af henholdsvis e-metan og e-metanol. De røde krydser og y-aksen th markerer, hvor stor en elproduktionskapacitet, der skal til for at levere brint via elektrolyse til produktion af hhv. e-metan og e-metanol, når mængden af CO2 fra biogas udnyttes fuldt ud. CO2-mængden er på basis af en biogasproduktion, der stiger til 52 petajoule i 2030 jf. Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021.

Konsekvensen af det er, at produktionen af e-metan kan absorbere energien i en større mængde overskudsstrøm end e-metanol baseret på samme mængde CO2.

Som det fremgår af figuren, kan produktionen af e-metan med 1,5 millioner tons CO2 fra biogas aftage strøm fra en kapacitet på mere end 1.800 MW i 2030. Metanol baseret på samme mængde CO2 kan aftage strøm fra en kapacitet på lidt under 1.200 MW. Til sammenligning får den kommende energiø i Nordsøen en kapacitet på 3.000 MW.

De fremadrettede perspektiver Anvendelsen af CO2 fra biogas kommer formentlig til at blive afgjort ud fra tilgængelighed af grøn strøm, offentlig støtte til løsningerne, markedspriser på el samt efterspørgsel og pris på Power-to-X-brændstoffer sammenlignet med CO2-lagring i fx Nordsøen.

I forhold til eventuel støtte får de

26

GASenergi • Nr. 3 • 2021

nationale klimamål formentlig også betydning. E-metan, der distribueres via gasnettet, må forventes at bidrage til de nationale klimamål.

Men den seneste tids udmeldinger fra Mærsk om satsning på metanol peger i retning af, at en produktion af metanol ikke nødvendigvis vil bidrage til opfyldelsen af klimamål i Danmark. Så det skal der selvfølgelig tages højde for i strategierne på området.

Analyser fra forskellige aktører viser, at der formentlig ikke vil være tilstrækkeligt med overskud af grøn strøm til produktion af Power-to-X-brændstoffer før 2030. Dette skyldes udskydelsen af energiøerne til efter 2030. Til den tid kan Power-to-X til gengæld blive en oplagt mulighed for at lagre energien fra store mængder overskudsstrøm, der ellers ikke kan udnyttes eller lagres.

Derfor er det muligt, at den mest oplagte løsning på kort sigt er at lagre den rene CO2 fra biogasan-

læggene i undergrunden, mens Power-to-X-produktionen kan blive relevant, efterhånden som samfundet får skaleret produktionen af grøn overskudsstrøm op i et meget højere niveau.

FAKTA OM CO2 FRA BIOGAS Hovedparten af den danske biogasproduktion distribueres i dag via gasnettet. Den biogas, der kommer ud af biogasreaktorerne, indeholder cirka 55-65 procent metan. Resten er CO2, der renses ud af biogassen, inden den grønne gas ledes ind i gasnettet.

CO2 fra biogas er fossilfri og stammer primært fra husdyrgødning, affald og restprodukter fra industri og husholdninger.

KORT NYT

Danmark har nu 21 tankstationer, hvor der kan tankes biogas Fire nye biogastankstationer er etableret i hhv. Ishøj, Køge, Odense og Horsens, så der nu findes i alt 21 tankstationer, hvor der kan tankes komprimeret bionaturgas. De nye anlæg, der danner en grøn transportkorridor gennem Danmark, skal servicere 60 biogaslastbiler, som kører på strækningen mellem København og Aarhus, og som fremover skal levere dagligvarer og gods på brændstof produceret af bioaffald og husdyrgødning.

21 biogastankstationer i Danmark. Foto: Bioman

Husk info om ledningerne, inden du graver!

Evida har sat en ny kampagne i gang, der skal forebygge overgravninger af ledninger. Budskabet er, at det er vigtigt at indhente oplysninger om placering af ledninger, inden der bliver gravet i jorden.

Overgravninger kan nemlig både være forbundet med risiko for personog materielskade, forårsage metanudslip og sætte forbrugernes gasforsyning på pause. Derudover kan udbedring af skaden være forbundet med store udgifter for den, der overgraver gasnettet.

Entreprenørbranchen stod i 2020 for ca. 80 procent af overgravningerne.

Kampagnen er derfor i særlig grad målrettet entreprenører.

Information om ledningerne kan findes på ler.dk.

Masser af gas på lager, men stadig høje gaspriser Selvom de to statsejede gaslagre i Lille Torup og Stenlille er 87 % fyldt op, og beholdningen i realiteten, sammen med importkapaciteten særligt fra Tyskland, ville kunne række gennem en 20-års vinter – selv uden import fra Tyra-feltet – kommer danske gas- og energiforbrugere til at mærke stigende omkostninger. Det skriver Ingeniøren. Det er et lavt udbud af vind- og vandenergi sammen med et lavt udbud af gas, der har ført til en tredobling af prisen det seneste år. Prisen på gas bliver fastsat af markedet – uanset om den sælges fra et gasfelt eller fra et lager.

Foto: Evida

GASenergi • Nr. 3 • 2021

27

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

Sikkerhedsstyrelsen informerer:

Gaslovgivning kan også rumme brint og andre nye gastyper Gastypen er ikke afgørende – sikkerheden skal være i orden.

28

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Foto: DGC

Tekst Sikkerhedsstyrelsen sik@sik.dk

Da gassikkerhedsloven blev vedtaget i 2018, var det en grundlæggende ændring af de danske regler for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel. Mens der tidligere var detailregler på rigtigt mange områder, er gassikkerhedsloven en funktionsbaseret lovgivning, hvor der er taget højde for udviklingen i gastyper, materiel og installationer.

Lige nu er det produktion, distribution og anvendelse af brint, der er i hastig udvikling i Danmark, men i gassikkerhedsloven er der også gjort klar til nye og endnu ukendte gasser.

Det sker gennem definitionen af gas som ”Flaskegas, naturgas, biogas, bygas og brint eller tilsvarende brændbare gasser i luftformig eller flydende tilstand, som indgår ved brug af gasanlæg, eller som er beregnet til anvendelse i gasinstallationer.”

Udgangspunktet for gassikkerhedsloven er sikkerhed. Loven slår

fast, at gasanlæg, -installationer og -materiel skal udføres og anvendes på en måde, så det ikke er til fare for mennesker, dyr eller ejendom. ”Der er helt generelle sikkerhedsog sundhedskrav i lovgivningen, så vi kan få den størst mulige sikkerhed for befolkningen. Udviklingen af nye teknologier går så hurtigt i dag, at en detaljeret lovgivning vil have svært ved at følge med. Netop derfor blev gassikkerhedsloven udformet, så den sikkerhedsmæssigt også kan rumme det, vi endnu ikke kender,” siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på gasområdet, fører tilsyn og håndhæver lovgivningen. Men udviklingen af nye produkter og metoder sker andre steder – hos forskere og i virksomheder, som konstant bestræber sig på at komme først med noget nyt og uprøvet. ”Dermed er vi som myndighed også afhængig af et godt samarbejde med interessenterne på området, uanset om de er offentlige eller

FAKTA

private. Kun på den måde får vi den tilstrækkelige viden og erfaring til at kunne vejlede og kontrollere, at sikkerheden fortsat har en høj prioritet,” forklarer Søren Assenholt Muff.

Han understreger, at Sikkerhedsstyrelsen har et godt samarbejde i gassektoren, blandt andet på brintområdet. ”Men det er også vigtigt at fastholde og udvikle samarbejdet for stadig at kunne have fokus på sikkerheden. Ganske vist har vi tænkt fremadrettet med den nuværende lovgivning, men der kan komme nye og banebrydende teknologier, som skal spille sammen med andre dele af sektoren. Det kan for eksempel være en ny gastype, der måske kræver tilpasning af installationer og materiel. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at ændre de lovgivningsmæssige rammer for at kunne tage teknologien i brug, og så er det vigtigt, at vi i Sikkerhedsstyrelsen bliver involveret så tidligt som muligt,” lyder det fra Søren Assenholt Muff.

RMA Kugleventiler

Følg standarder og overhold sikkerhedskravene Generelt kan sikkerhedskravene i gassikkerhedsloven og de tilhørende bekendtgørelser efterleves ved at følge anerkendte standarder ved udformning af materiel, installation eller gasart. I lovgivningen henvises der til konkrete standarder, når det er relevant.

Hvis man ikke vælger at følge en standard, eller hvis der ikke findes en relevant standard, skal det i stedet dokumenteres, hvordan den nødvendige sikkerhed er opnået.

Find gassikkerhedsreglerne på Sik.dk/erhverv/gasinstallationer-og-gasanlaeg

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri.

HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 3 • 2021

29

TEMA: BRINT OG POWER-TO-X

GreenLab accelererer brintproduktionen og Power-to-X i Danmark med det intelligente SymbiosisNet Der ligger et kæmpe potentiale for Danmark i at være frontløbere på Power-to-X. For at det kan lykkes, skal omkostningerne ved Power-to-X ned. Det kan GreenLab Skives SymbiosisNetTM hjælpe med ved at forenkle processen for produktion i storskala. GreenLab arbejder på en model, der kan kopieres og dermed være startskuddet til Danmarks næste eksporteventyr.

Tekst Linda Fejerskov GreenLab life@greenlab.dk

GreenLab er kendt som en af verdens første ægte grønne industriparker. Her produceres vedvarende energi, der leveres til parkens virksomheder, og energien omdannes til varme, electrofuels og andre grønne produkter ved hjælp af de nyeste teknologier. GreenLab har blandt andet skabt det såkaldte SymbiosisNetTM.

Sådan fungerer GreenLabs SymbiosisNetTM GreenLabs SymbiosisNetTM er et intelligent netværk af ressourcestrømme

30

GASenergi • Nr. 3 • 2021

og data, der giver virksomhederne i GreenLab mulighed for at dele deres overskydende energi og ressourcer med hinanden. Ressourcestrømmene kan bl.a. inkludere el, vand, varme og biomasse. GreenLabs rolle er at identificere behovene hos virksomhederne i industriparken og agere transportør af netop de ressourcer, der giver mening for den enkelte virksomhed. ”I GreenLab køber og sælger vi ikke varer og ressourcestrømme – vi skaber systemet bag det hele. Vi identificerer et gensidigt behov mellem en potentiel leverandør og en potentiel kunde. Det gør vi bl.a. ved at facilitere samplacering – det vil sige at energiproduktion og -forbrug er placeret i nærheden af hinanden.

Vi sikrer også, at energiressourcen er til rådighed, når behovet er der,”

fortæller Anders Bøje Larsen, CTO i GreenLab.

Samtidighedsafkobling er nøglen til succes Det er GreenLabs SymbiosisNetTM, der skaber fundamentet for, at de enkelte ressourcer er til rådighed, når virksomhederne har brug for dem. En af udfordringerne er dog, at der ofte eksisterer et modsat forhold mellem samtidigheder – fx er energiressourcen typisk til rådighed om natten, hvor der ikke er så meget pres på ressourcerne, men det er om dagen, der er brug for energien i virksomhedens produktion. Det gør det svært for produktion og behov at møde hinanden.

Derfor arbejder GreenLab på at flytte sig fra en ”en-til-en”-relation mellem virksomhedernes energi-

produktion og energiforbrug til en ”mange-til-mange”-relation. På denne måde undgår man, at der er en direkte afhængighed blandt to virksomheder, og det bliver muligt at skabe et dynamisk marked, hvor der er mange sælgere og købere – alle placeret i nærheden af hinanden i GreenLabs grønne industripark. Det er det, man kalder samtidighedsafkobling. ”Vi står over for en gentænkning af hele Danmarks energisystem, og en af vores ypperste opgaver i GreenLab er at få ressourcernes tilgængelighed tilpasset behovet. Vi arbejder med det, vi kalder ”in-between”, hvor vi sikrer, at omstændig-

hederne vedrørende den tekniske infrastruktur er på plads for de forskellige ressourcestrømme, og at sektorer, teknologier og virksomheder kan bindes sammen. Simpelt fortalt er det det, vi gør i GreenLab med vores SymbiosisNetTM”, fortæller Anders Bøje Larsen, CTO i GreenLab. Ved at arbejde med ”in-between” formår GreenLab at gøre det nemmere for virksomheder, der arbejder med Power-to-X, at komme hurtigere og billigere i gang med produktionen. Derudover mindsker virksomhederne deres omkostninger til drift som resultat af omfordelingen af ressourcestrømmene i den grønne industripark SymbiosisNetTM.

GreenLab som en model, der genbruges GreenLabs SymbiosisNetTM sænker omkostningerne til Power-to-X og gør det muligt at producere i stor skala og kan i fremtiden gøre disse teknologier til et eksporteventyr for Danmark. Ved at arbejde på en plugand-play-løsning og en open innovation-platform skaber GreenLab de rigtige rammer for de virksomheder, der er interesserede i Power-to-X – nationalt såvel som internationalt.

På sigt kan GreenLabs replikerbare model gøre en forskel for udviklingen af Power-to-X og Danmarks grønne infrastruktur.

FAKTA OM POWER-TO-X Power-to-X går ud på at bruge vedvarende energikilder, såsom vind og sol, til at producere grønne brændstoffer, der kan anvendes til fly, lastbiler, skibe og andre tunge transportmidler.

Foto: GreenLab

GASenergi • Nr. 3 • 2021

31

ARTIKEL

Biogas – det er kommet for at blive!

Siden det første biogasanlæg blev tilsluttet gasnettet i 2011, har produktionen af biogas været kraftigt stigende. I juni 2021 var andelen af biogas i nettet på 40 %. Ifølge Evida lyder prognosen, at i 2040 vil andelen være på 100 % biogas. Vi er altså i en tid, hvor den grønne omstilling har fart på. Der bliver forsket i nye tiltag, som skal gøre den ellers grønne biogas endnu grønnere. Samtidigt er der kommet øget fokus på at gøre biogasproduktion til en gunstig forretning.

Tekst Emil Christensen Dansk Gasteknisk Center ech@dgc.dk

Ved Dansk Gas Forenings konference Grønne Gasdage blev der bl.a. fokuseret på biogasproduktionen med oplæg både fra forskere, som har undersøgt, hvilke tiltag der kan foretages for mindske CO2-udledningen, og fra erhvervsfolk, der fortæller, hvordan biogasproduktionen kan blive en kommerciel del af landbruget.

Både praktiske og teknologiske løsninger Henrik B. Møller fra Aahus Universitet var en af forskerne, som holdt et indlæg på konferencen. Han

32

GASenergi • Nr. 3 • 2021

præsenterede en række tiltag, der vil kunne optimere biogasproduktionen. En praktisk løsning lyder på effektivisering af staldsystemet, hvor man får gyllen hurtigt ud fra stalden og ind i biogasanlægget, således at der mistes mindre af det potentielle metangasindhold. En anden mulighed er at ændre sammensætningen af koens foder. Her er det blevet undersøgt, hvordan forskellige additiver i foderet kan påvirke metandannelsen i koen. Det viser sig, at ved at tilsætte mere fedt til koens foder kan metanmængden, som koen bøvser, reduceres, og det reducerer klimagaspåvirkningen.

Andre mere tekniske løsninger blev også nævnt. Fx kan man forbehandle halm med ultralyd, som vil hjælpe mikroorganismerne i bioreaktoren til

at nedbryde den tungt nedbrydelige biomasse. Henrik Møllers prognose om biogassens fremtiden er, at halmrig biomasse samt det nævnte staldmanagement vil vinde indpas i den danske biogasproduktion. Det vil øge udbyttet af biogassen, samtidig med at klimagaspåvirkningen fra landbruget bliver reduceret.

Fra planlægning til drift Lasse Buhl Jørgensen, direktør for Vesthimmerland Biogas, fortalte om etablering af biogasanlæg. Trods udfordringer som oversvømmelser og covid-19 lykkedes det Lasse Buhl Jørgensen at få sit bioanlæg op at køre inden for 2 år. Han anpriste bl.a. myndighedernes hurtige sagsbehandling, og han ser også en generel bred miljøforståelse i

branchen. Fra første spadestik har hans vision været klar: at producere afgasset gylle af høj kvalitet, så det samlede klimaaftryk kan reduceres, samt at være en attraktiv samarbejdspartner for landmænd og øvrige leverandører. Visionen ser ud til at være lykkedes i sådan en grad, at Lasse Buhl Jørgensen har planer om at udvide sit biogasanlæg. Hans helt klare holdning er, at det bestemt er muligt at opstarte sit eget biogasanlæg. Lasse Buhl Jørgensen slår dog fast, at kommunens opbakning har stor betydning, fx i form af en smidig sagsbehandling.

Biogas i forhold til energisystem og landbrug Jens Henry Christensen ejer to biogasanlæg. Han kom i sit indlæg

med en appel til myndighederne og til debattørerne i klimadebatten.

Han talte for, at biogasproduktionen kan være en kommerciel del af det at have et landbrug. Lige som Lasse Buhl Jørgensen ser Jens Henry Christensen, at landbruget igennem mere teknologisk udvikling kan blive CO2-neutralt. Han savner dog et passende regelsæt og et omstillingsparat energisystem, der nemmere kan give mulighed for en økonomisk rentabel biogasproduktion. I klimadebatten ser Jens Henry Christensen også gerne, at fagligheden vægter noget mere i forhold til følelserne, bl.a. i diskussionen om bibeholdelse af landbrugsarealet. Her er hans overbevisning, at en miljøvenlig drift i høj grad vil kunne bidrage positivt til den grønne omstilling.

Med fortsat forskning og implementering af teknologier samt øget antal af erhvervsdrivendes engagement i biogasproduktionen ser det ud til, at Evidas prognose om 100 % biogas i nettet kan blive til virkelighed. Biogas er altså kommet for at blive.

Foto: Pixabay

GASenergi • Nr. 3 • 2021

33

KORT NYT

Nye ansigter i DGC DGC har ansat to nye ingeniører.

Det er 33-årige Kate Harboe, som er uddannet kemiingeniør fra DTU. Kate skal bl.a. arbejde med brint og brintsystemet og CO2-fangst.

Den anden ingeniør er den 27-årige Emil Christensen, der også er uddannet kemiingeniør fra DTU. Han skal bl.a. arbejde med grønne gasser og udvikling af måleaktiviteter.

Kate Harboe

Ny produktchef hos Milton Megatherm A/S Martin Pedersen er den 1. juni tiltrådt som produktchef hos Milton Megatherm A/S med ansvaret for varmepumper og Jaga lavtemperaturradiatorer. Martin kommer fra et job som servicechef hos Vaillant A/S. Martin Pedersen

34

GASenergi • Nr. 3 • 2021

Emil Christensen

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand) Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk

Sekretariat Henrik Rosenberg Rosenberg Consulting Jeppe Danø Energinet

Peter Kristensen (næstformand) Evida

Morten Stanley HOFOR

Frank Rosager Biogas Danmark

Ole Hvelplund Nature Energy

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen

Henrik Iversen SEAS-NVE

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Nye medlemmer

Fødselsdage

Runi Frodi Leif Olsen Senior ingeniør Energinet Systemansvar Thomas Koch Asmussen Manager Energinet Teknik og Anlæg Jens Michael Toft Teknisk chef Evida Service Anne Stokvad Madsen Driftsanalytiker Evida Service Henrik Juhl Nielsen Senior OHSE-specialist Evida Service

Anne Møller Nielsen Juridisk konsulent Evida Service

80 år 9. november 2021 Hans Jørgen Rasmusen Direktør Privat medlem 70 år 12. december 2021 Svend Erik Jørgensen Fagkoordinator Evida Service

60 år 21. oktober 2021 Henrik Brask Pedersen Forretningsudvikler Evida Service 50 år 25. oktober 2021 Preben Hjuler Team Manager Evida Service

18. december 2021 Jesper Lund Key Account Manager Kosan Gas

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

40 år 14. oktober 2021 Rie Gath Civilingeniør Energinet Systemansvar

30. november 2021 Poul Jakobsen Teknisk Rådgiver Evida Service

Arrangementer Generalforsamling i Dansk Gas Forening 16. november 2021, kl. 14 Søhuset, Hørsholm Årets Gaskonference 2022 27. januar 2022 Fællessalen, Folketinget

Se mere på www.danskgasforening.dk

GASenergi • Nr. 3 • 2021

35

Vier erdin din vigtigste vigtigste Vi vigtigste Vi Vi er din vigtigste komponent inden komponent inden komponent inden komponent inden for energigas. for energigas. for energigas.

Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert Hos os finder du produkterne, som regulerer trykanlæg. og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg.

Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg.

Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter.

Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter.

Vi kan opfylde dine behov Du Du er velkommen til os forbehov derigtige rigtigekomponenter. komponenter. opfyldeos dine er velkommen Vi tilatkan atkontakte kontakte for de

ViVikan dinebehov behov kanopfylde opfylde dine

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Regulatorer, gasmålere

Regulatorer, gasmålere Regulatorer, gasmålere

Højtryksregulatorer

Slam shut valves

Højtryksregulatorer

Slam shut shut valves Slam valves

Højtryksregulatorer Højtryksregulatorer

Fakler

Filtre, varmevekslere

Fakler

Filtre, varmevekslere

Fakler

Fakler

Filtre, varmevekslere

Filtre, varmevekslere

GASenergi

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se

Nr. 3 • Oktober 2021 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm