GASenergi 4/2021

GASenergi Dansk Gas Forening • Nr. 4 • December 2021

I Sydamerika har de en særlig metode til at opdage metanlækager.

GASenergi takker af efter 110 årgange.

Gas og spildvarme giver gode tomater.

Bliv klar til den grønne omstilling Bliv klar til den

VALGFAG I ENERGI OG FORSYNING

grønne omstilling

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De p ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang, og målet er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Frem mod 2030 skal CO2-udledningen reduSom led i diplomuddannelsen i vedlig Er du klar til at bidrage i din virksomhed? ceres med 70 procent.

I 2030 skal hele Danmarks Videncenter for Drift og Vedligehold elproduktion være baseret på vedvarende ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren i 2030 skal være baseret på vedvarende energikilder.

Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien.

Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder valgfaget Energi & forsyning, som er målrettet ingeniører, maskinmestre, el-installatører, vedligeholdsteknikere og andre, der beskæftiger sig med virksomhedens Dette får du ud af valgfaget transformation fra gamle energikilder til grøn energiteknologi.

• Et overblik over alle relevante ”grønne” energiteknologier.

Fremtidens krav til vedligehold • Viden arbejde om muligheder og udfordringer ved Mere konkret vil du på valgfaget med fremtidens energiforsyning forskellige teknologier og teknologi, energilagring,dekonvertering af energikilder, ledelse og • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg samfund samt vand og spildevand.

• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter i den grønne Når du har gennemført valgfaget, er du i omstilling stand til at planlægge og • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for eksekvere nye CO2-reducerende tiltag, og du opnår stor indsigt i dende grønne omstilling relevante grønne teknologier, økonomiske konsekvenser og kravene til tekniske virksomheder midt i den grønne omstilling.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Maskinmesterskole valgfaget ”Energ som retter sig mod maskinmestre og arbejdere, der deltager i konvertering brændsler til vedvarende energikilder virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – heru ske, regulatoriske, juridiske, kommer ske vilkår, som jeres virksomhed skal

Alt i alt – får du et bedre videns- og b grundlag for langsigtede investeringe som skal gøre din virksomhed til en d grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke e diplomuddannelsen i vedligehold.

Tilmeldingsfrist: 3. januar 2022 Valgfaget er på 10 ECTS og afholdes på 3 x 2 dage i løbet af forårssemestret. Hertil kommer en afsluttende eksamen.

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk

Indhold Nr. 4 • December 2021

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

24 Måletekniker på udebane

30 TEMA: Gaspriser når nye højder

4

Leder: GASenergi takker af efter 110 årgange

7

Forventet ændring i gaskvaliteten fra efteråret 2022

8

Farvel til GASenergi

16

Den levende gasdetektor

17

TEMA: Spildvarme – en rendyrket fornøjelse

18

TEMA: Problemfrit og lærerigt skift til energiintensiv ...

20

Baltic Pipes kompressorer er på plads

22

Flydende biogas til færger og lastvogne kommer snart ...

24

Målinger under sydlige himmelstrøg

26

Biogas uden støtte er det eneste større alternativ til diesel ..

28

TEMA: Gasledning til Lolland-Falster – hvad er status?

30

TEMA: Høje gaspriser smitter også af på elpriserne i 2021

32

TEMA: Gas i industrien: Et kig i krystalkuglen

34

TEMA: Industriens økonomiske muligheder for at bruge ...

Sponsorer for GASenergi

GASenergi • Nr. 4 • 2021

3

LEDER

GASenergi takker af efter 110 årgange Du sidder med det sidste nummer af GASenergi. Efter at være udkommet siden 1912 i 110 årgange er tiden nu blevet moden til at sige farvel til det trykte blad. Det betyder ikke, at det er slut med kommunikation fra Dansk Gas Forening på vegne af en samlet gasbranche. Det betyder blot, at kommunikationen fra 2022 sker via andre kanaler – i første omgang bliver der tale om LinkedIn, webartikler og nyheder på danskgasforening.dk og som det nyhedsbrev, der allerede i dag bliver sendt ud ca. 10 gange om året.

Det store politiske arbejde med at få lagt om til grønne energiløsninger betyder, at fortællinger om gassen og gassens formåen i den grønne omstilling er helt afgørende for, at Danmark og resten af verden når i mål med de opstillede klimamål. På den baggrund bliver der også arbejdet på en helt ny strategi for kommunikationen fremadrettet, som forventes klar i løbet af foråret 2022. Foruden generel kommunikation fra Dansk Gas Forening om gas er én af hjørnestenene i Dansk Gas Forening de to årlige konferencer: Årets Grønne Gaskonference og Grønne Gasdage.

Søren Eriksen Formand for Dansk Gas Forening sek@viegandmaagoe.dk

Begge konferencer er velbesøgte og danner rammen om både fagudveksling, samarbejder og vidensdeling samt initiativer på gas og energiområdet generelt. De to konferencer fortsætter, og allerede den 27. januar 2022 finder Årets Grønne Gaskonference sted i Fællessalen i Folketinget, hvor jeg håber at se mange af jer.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

4

GASenergi

Redaktionsudvalg

Redaktion og layout

Nr. 4, december 2021

Arne Hosbond, Erhvervsakademi MidtVest

Matilde Fenger Flindt, redaktør

110. årgang

Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

maf@dgc.dk

ISSN 2445-7949

Bjarne Nyborg Larsen, Brenntag

Eva Terkelsen, layout

Oplag: 3.550

Carsten Cederqvist, Gastech-Energi

ete@dgc.dk

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Carsten Rudmose, Evida

Udgives: 2021:

Dorte G. Kristiansen, Energinet

Annoncesalg

17/3, 7/6, 27/9 & 7/12

Jannik Brokær Lund, Kosan Gas

Rosendahls Mediaservice

Jan K. Jensen, DGC, formand

Hanne Qvistgaard

Forsidefoto: Kalkungribben.

Malene Hadrup, Evida

tlf. 7610 1142

Foto: Randers Regnskov

Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark

hq@rosendahls.dk

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen.

• 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk.

Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk

Årets Grønne Gaskonference

2022

27. januar kl. 10-15.30 Fællessalen, Folketinget København

10.00-10.30 Velkommen

Lars Chr. Lilleholt, medlem af Folketinget (V)

10.30-12.00 Gassens rolle i den grønne omstilling

Hør indlæg og dialog med bl.a.:

13.00-14.00 Grøn omstilling i EU

Hør indlæg og interview med bl.a.:

14.30-15.30 Grøn omstilling i Danmark

Hør indlæg og interview med bl.a.:

Søren Eriksen, formand, Dansk Gas Forening Tine Gøtzsche, moderator

Troels Ranis, DI Energi Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Torben Brabo, Gas Infrastructure Europe, GIE Thea Larsen, Marcogaz Peter Kristensen, Evida

Martin Hansen, Energistyrelsen Ole Hvelplund, Nature Energy Thomas Woldbye, Københavns Lufthavne Adam Elbæk, Energinet

PR O G RA M OG T IL MEL DI N G P Å DAN S KG AS FO R EN I N G . DK

6

GASenergi • Nr. 4 • 2021

ARTIKEL

Forventet ændring i gaskvaliteten fra efteråret 2022 Ombygningsperioden for Tyra-platformen kombineret med idriftsættelse af Baltic Pipe har medført en opdatering af Energinets faktablad for forventet gaskvalitet fra efteråret 2022.

Tekst Jens Sørensen Energinet jsv@energinet.dk

Indtil juni 2023 vil Tyra-platformen fortsat være under ombygning. Fra den 1. oktober 2022 idriftsættes Baltic Pipe-forbindelsen, som forbinder Europipe II med Polen gennem Danmark. Derfor kan det forventes, at gaskvaliteten i det danske transmissionsnet fra efteråret 2022 til sommeren 2023 hovedsageligt vil være baseret på norsk gas.

Foto: Total Danmark

Når Tyra står færdig, vil gaskvaliteten blive en blanding af gas fra de to forsyningskilder, hvor den norske gas udgør størstedelen. Energinet har derfor lavet en opdatering til faktabladet vedrørende forventet gaskvalitet, så det nu også indeholder et eksempel på den forventede gaskvalitet for den norske gas.

Generelt kan to parametre fremhæves for den norske gas: • Wobbe-indekset (25/0) forventes at være 14,4-14,6 [kWh/Nm3] • Kuldioxidniveauet forventes at være omkring 2,2 mol-%

Indtil efteråret 2022 vil gas som hidtil mest være russisk gas, der importeres over grænsen fra Tyskland med små mængder gas fra Syd Arne-feltet.

Uanset hvor gassen kommer fra, er gasfyr indstillet til at håndtere gaskvaliteten indenfor en gasspecifikation, som er gældende for al gas, der kommer til Danmark og Sverige.

Det opdaterede faktablad kan downloades her på Energinets hjemmeside: https://energinet.dk/Gas/Forsyningssikkerhed/Tyra.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

7

ARTIKEL

Farvel til

GASenergi Efter at være udkommet siden 1912 i 110 årgange er tiden nu blevet moden til at sige farvel til det trykte blad. Det betyder, at der fra 2022 kommunikeres via Dansk Gas Forenings andre kanaler – LinkedIn, webartikler og nyheder på danskgasforening.dk og via det nyhedsbrev, der allerede udsendes.

Tekst Jan Jensen Dansk Gasteknisk Center jkj@dgc.dk og Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

Det første nummer af bladet udkom i marts 1912, og dengang var navnet GASTEKNIKEREN. Dengang var gas synonymt med bygas, og bladets indhold har gennem de seneste 110 år ændret sig i takt med den teknologiske udvikling – både mht. fremstilling og anvendelsen af gasserne.

8

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Udvikling på godt og ondt Udviklingen er gået fra kulbaseret bygas til generatorgas under krigen, flaskegas, naturgas og biogas, og det faglige indhold i GASenergi er fulgt med gasteknologierne og deres konkurrerende energiformer – og det samme er annoncerne, som fint har afspejlet det for tidspunktet aktuelle og moderne.

Kommunikationsteknologien har selvfølgelig også udviklet sig, og postomdelte nyheder trykt på papir er blevet en både dyr og langsom formidlingskanal. Så selvom nogle af GASenergis trofaste læsere foretrækker et fysisk blad, så er det slut.

Dels fordi udgifterne til at udgive bladet er for store, og dels fordi nyhedsformidling i dag sker på andre platforme.

Du læser derfor nu den sidste udgave af GASenergi.

FAKTA Bladets navn gennem tiderne GASTEKNIKEREN: 1912 -1978 Gasteknik: 1978-2015 GASenergi: 2015-2021

Meget læsestof i starten Da DGF blev stiftet i 1911, var man midt i bygasværkernes 2. etableringsfase, og den faglige interesse var koncentreret om forbedringer af retorterne, gasrensning og brug af biprodukter som tjære og koks, hvilket også afspejles i indholdet i foreningens første udgave af bladet GASTEKNIKEREN. Bladet udkom 6 gange i 1912, men allerede i 1915 formåede bladets første redaktør, C J H Madsen, som var kemiker ved Københavns gasværker, at udsende 12 udgaver af bladet med i alt 314 sider!

pagner på gassen, og der var artikler om besparelser og om produktion af gas på alternative brændsler, som tørv og træ, hvilket også førte til spørgsmål om gaskvalitet.

Flaskegas og masser af optimisme

I 1920’erne opstod der ideer om etablering af fjerngasforsyning, som koblede de mere end 100 bygasnet sammen, og der blev arbejdet seriøst med ideen op i 1960’erne, hvor den første fjerngasledning blev etableret fra Slagelse til Korsør.

I 1950’erne var der fuld fart på flaskegassen, og i 1960’erne var der stor optimisme mht. gassens fremtid, herunder udsigten til naturgasforsyning. Det blev et langt tilløb, men i 1979 kom lovgrundlaget for naturgas på plads, og bladets indhold i 1980-1990’erne var centreret om opbygningen af naturgassystemet og -markedet. Især hjalp opbygningen af gasbaseret decentral kraftvarmeproduktion og gassens gode miljøegenskaber i forhold til kul og fuelolie på markedsopbygningen.

Uddannelse, sikkerhed og miljøforhold i relation til naturgas fyldte godt i Gastekniks spalter.

El eller gas?

En selvforsynende nation

El kontra gas har været et stort tilbagevendende emne i bladet, og konkurrencen mellem el og gas var også en af grundene til ønsket om et landsdækkende gasnet. I sidste halvdel af 1920’erne var gaspropagandaen en væsentlig del af GASTEKNIKERENs indhold.

Både under 1. og 2. verdenskrig førte manglen på kul til sparekam-

Danmark blev selvforsynende med energi i 1997, og selvom der i naturgasprojektets begyndelse var en del tumult om økonomi og organisering, blev attituden til gas mere positiv, i takt med at indtægterne fra Nordsøen steg. Naturgas udgjorde i år 2000 22 % af det danske primær-energiforbrug, og gas var nu en central del af energiforsyningen. Den årlige

Udvidelser af gasledninger

værdi af den danske olie- og gasproduktion var 30 mia. kr. og effekten på betalingsbalancen 15 mia. kr.

EU og gassen EU’s gasdirektiv fra 1998 forberedte liberaliseringen af gasmarkedet og EU’s indre energimarked. Det betød ændringer i lovgivning og tekniske standarder for gasapparater, og harmoniseringen gav anledning til masser af tekniske spørgsmål og artikler i Gasteknik. Et væsentligt forhold var overgangen fra DG-mærkning til CE-mærkning af gasudstyr.

I skammekrogen De seneste 20 år har gassektorens liberalisering og konsolidering givet anledning til masser af artikler, ligesom naturgassen er gået fra at være en miljøvenlig energiform til et fossilt brændsel, som dels skal udfases og dels erstattes af biogas, som i dag udgør 20 % af den ledningsførte gas i Danmark.

På de følgende sider er et bredt udvalg af bladets emner igennem de forskellige årtier.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

9

ARTIKEL

Naftalinspørgsmålet 1.udgave af GASTEKNIKEREN i marts 1912: En stor del af bladet var dedikeret til ”Naftalinspørgsmålet” også kendt som ”Naftalinplagen”. Miseren var, at der ved forgasning af kul dannes naftalin, som blev transporteret med gassen og afsat som fast stof, hvilket førte til forstoppelse i gassystemet.

Så muligheden for at reducere gassens indhold af naftalin diskuteres i artiklen.

Senere samme år kom naftalinspørgsmålet op igen, og i 1912 kom også den første artikel om ”Gas

kontra Elektricitet” – et emne, som fortsat er aktuelt.

som også giver et øget kulforbrug – og så er man allerede bagud, inden gåsen skal steges d. 24. december.

Juleaftens Kvaler I januar 1926 bragte GASTEKNIKEREN en artikel om, at der hvert år til jul er gasværker, som løber tør for gas, inden gåsen er mør!

Det skyldes selvfølgelig et stort ekstra gasforbrug juleaften, som der ikke er taget tilstrækkelig højde for.

Men artiklens budskab er, at årsagen også er det tidsinterval, som man opgør døgn-forbruget på. Man risikerer nemlig, at der ikke tages hensyn til julebagningen d. 23. december,

Alt lykkes i en gasovn I 1924 mente DGF, at det gik for langsomt med salget af gasapparater, og der blev derfor nedsat et propagandaudvalg, som satte agitationen for gas i system. Udvalget bestod frem til 2. verdenskrig, og udtrykket ”Alt lykkes i en gasovn” er oprindeligt et reklameslogan fra den periode. Det blev brugt i perioden fra 1932 til 1942 af Københavns Belysningsvæsen, og det skulle inspirere husmødrene til at leje eller købe en gasovn.

Kampagnerne for gas er med mellemrum dukket op igen, og fx i 1996 satsede Aalborg Kommune stort på informationskampagnen: ”BYgas er svimlende BEDST”, som er omtalt i Gasteknik 1/1996.

Vi venter på naturgassen

Forside af første nummer af GASTEKNIKEREN 1/1912.

10

GASenergi • Nr. 4 • 2021

I 1975 er der bl.a. artikler om udfordringerne ved produktion af gas og olie i Nordsøen og om en studietur til Main Gaswerke for at høre om omstilling fra bygas til naturgas; der er en notits om, at i hovedstadsområdet er 2.000 km af bygasnettet hos Københavns Belysningsvæsen og I/S Gas i stand til at distribuere naturgas, hvis det bliver aktuelt. Citat: ”Nettet er i fin stand og har kun et tab på 3 %”.

I samme udgave er en artikel om

Omtale af kampagne for bygas fra Aalborg Kommune, Gasteknik 1/1996.

Kolding gasværk, som har investeret i ledninger og apparatur, så man kan anvende naturgas og samtidig har gjort en marketingsindsats for at få fat i de 4.000 potentielle husstande, der kunne opvarmes med gas.

Så længe inden lovgivningen vedr. naturgassens indførelse i 1979 var omstillingen fra bygas til naturgas et helt centrale emne i GASTEKNIKEREN.

Samling af gassen Gennem mange af de over 100 år med gas har der været flere gasforeninger. Foruden DGF var der Foreningen Dansk Gas (FDG) og Dansk Gas Brancheforening (DBG).

FDG varetog bygassens kommercielle

interesser og lukkede i 1990, og DBG varetog interesserne for udstyrsleverandørerne og blev lagt sammen med andre energibrancheforeninger til Dansk Energi Brancheforening i 1998.

På DGF’s årsmøde og generalforsamling i 1987 på Hotel Nyborg

Strand var et af hovedemnerne en samling af den danske gasindustri i en ny forening - Den Danske Gasforening, hvilket efterfølgende blev omtalt og skitseret i Gasteknik nr. 6/1987. Initiativet blev dog aldrig realiseret.

I GASTEKNIKEREN 2/1976 er der en lang artikel om ”En uforgængelig fuldautomatisk gasvaskemaskine med hulkortstyring”, der findes i 5 modeller til erhvervsformål. Artiklen er illustreret med hulkortet. I samme udgave er en 6-siders artikel om gasudstyr til storkøkkener.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

11

ARTIKEL

Regionale selskaber I juni 1979 blev det første af fem regionale planlægningsselskaber stiftet. Det var Naturgas Syd. Herefter fulgte Hovedstadsregionens Naturgas (HNG), Naturgas Sjælland og Naturgas Fyn, og i 1982 - da det var blevet besluttet også at udvide naturgasnettet til Nordjylland - fulgte Naturgas Midt/Nord.

Det var kommunerne, der ejede gasdistributionsselskaberne, og de stod for opbygningen af den lokale

gasforsyning til industri, fjernvarmeværker og private varmekunder.

Indførsel af naturgas gav masser af nye tekniske udfordringer, og via Energiministeriets Forskningsprogram (EFP, i dag EUDP) blev der igangsat FUD-projekter, som skulle hjælpe naturgassen på vej. I Gasteknik nr. 2/1987 gennemgås 26 FUD-projekter om alt fra sikkerhed, NOx-reduktion og direkte procesopvarmning. De projektudførende var især TI og DTU, og det var også

herfra de fleste af DGC’s medarbejdere senere blev rekrutteret.

Fuldt tryk på gassen I Gasteknik i 1995 er en notits om, at kunde nr. 250.000 er skiftet til naturgas. Grethe og Tormod Sørensen i Morud på Fyn skifter som mange andre fra elvarme til naturgas, hvilket også regeringens Energi 2000-handlingsplan opfordrede til.

Naturgas fik i 1990’erne en nøglerolle i udbygningen af den decentra-

Gartneri på forsiden af Gasteknik, 1/1995. Gartnerierhvervet var vigtigt for naturgasmarkedet. Gassen kunne anvendes til både opvarmning, kraftvarme og CO2-gødskning.

Gasteknik har i 1990’erne mange artikler om gasanvendelse. I Gasteknik i 1995 er der også artikler om ”Anvendelser af gasfyrede IR-paneler” og om ”Minikraftvarme.”

12

GASenergi • Nr. 4 • 2021

le kraftvarme, og teknologien blev populær både i forbindelse med fjernvarme og til erhvervsmæssige formål - bl.a. pga. høj effektivitet, men også fordi der i en periode var tilskud til decentral elproduktion.

Uddannelse og information Uddannelse fyldte meget i 1990’erne, og Gasteknik annoncerede kraftigt for foreningens egne 2-dages kurser om ”Kraftvarme”, ”Mindre gasfyrede anlæg”, ”Vedligehold af distributionsnet”, ”Forbrændingsteknik”, … op til 10 kurser per år, som i den periode blev holdt på Hotel Fåborg Fjord.

I 1995 var der også et helt tema om informationsteknologi, og her præsenteres bl.a. ”International Centre for Gas Technology Information”, som etableres i Naturgassens Hus i Hørsholm og ”Gasindustriens bibliotekssamarbejde”, som var et samarbejde mellem bibliotekerne hos gasselskaberne og DGC. De nye naturgasselskaber etablerede et fagudvalgssamarbejde, som bestod af 5 permanente fagudvalg, en Teknisk Chef Gruppe og DGC som sekretariat. Fagudvalgssamarbejdet eksisterer fortsat, og resultaterne af udvalgenes arbejde blev i mange år rapporteret i Gasteknik.

World Gas Conference i København. Fra den 10. -13. juni 1997 blev World Gas Conference (WGC) afholdt i Bella Center i København. Øverst: WGC-97 Nationale Organisations Komite, sommeren 1993. Fra venstre Peter Hinstrup, Aksel Hauge Petersen, Hans Jørgen Rasmusen, Peter K. Storm og Ole Nygaard Olsen. Nederst: I forbindelse med WGC var der ballontræf blandt gasselskaberne. Fotos: DONG, DONG og energien, Mogens Rüdiger, 1998.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

13

ARTIKEL

Københavns Energi omstiller til bygas2 I november 2007 blev ca. 160.000 bygaskunder i København og på Frederiksberg omstillet til bygas2, som er en blanding af naturgas og luft.

Inden omstillingen blev kunderne forsynet med spaltgas produceret af letbenzin.

Udover et nyt produktionsanlæg er den største udfordring, at alle bygaskunder skal besøges for at sikre, at de eksisterende gasapparater kan køre problemfrit på bygas2.

Eksisterende kunder, som ikke kan konverteres til bygas2, kan få tilskud til indkøb af nye gasapparater, og

World Gas Conference 1997 WGC er en af gasindustriens største begivenheder og afholdes af den Internationale Gas Union (IGU) hvert 3. år. I 1979 fødes ideen om et dansk værtskab for WGC, og ved IGU’s Council-møde i Toronto i 1989 takkede IGU ja til DGF’s invitation om at holde WGC i København i 1997.

Derfra blev det 8 travle år for DGF og for den danske gasbranche, og både forberedelsen og konferencen gav selvfølgelig også anledning til en række artikler i Gasteknik.

14

GASenergi • Nr. 4 • 2021

WGC-konferencen blev en af de største konferencer i Danmark. I Bella Center fyldte 310 udstillere et areal på 14.600 m2. 600 forfattere bidrog med 174 indlæg og posters, og i alt deltog 4.400 delegerede og ledsagere fra 68 lande, mens 12.000 besøgte udstillingen.

IGU’s danske generalsekretær, Peter Storm, havde efterfølgende i mange år en klumme i Gasteknik, hvor han orienterede om IGU og globale gasnyheder.

Sprængning af gasledning, Gasteknik 2006

FAKTA Redaktører: 1911 – 1915: Ingeniør C.J.H. Madsen 1915 – 1932: Cand.polyt. A. Knudsen 1932 – 1942: Ingeniør C.J.H. Madsen 1942 – 1963: Ingeniør A. Herløv Jensen 1963 – 1973: Ingeniør Normann

V. Steenstrup 1974 – 1975: E. Hougaard, H. Mortensen,

H.H. Nielsen 1975 – 1976: Poul Wendt 1989 – 2000: Erik Hansen 2000 – 2017: Journalist Jens Utoft 2017 – 2021: Journalist Matilde Fenger

Flindt

FAKTA

I takt med at klima og CO2 sætter dagsordenen for energisektoren, bliver ”grøn gas” gassektorens redningsplanke. Biogas og brint har derfor taget en stor del af spaltepladsen i GASenergi i de seneste 10 år. Det første grønne metanmolekyle blev transporteret i gasnettet i 2012, og i 2020 udgjorde biogas 20 % af det danske gasforbrug.

De nuværende medlemmer af redaktionsudvalget: Arne Hosbond, Erhvervakademi MidtVest Bjarne Nyborg Larsen, Qgas Carsten Cederqvist, Gastech-Energi Carsten Rudmose, Evida Dorte G. Kristiansen, Energinet Jannik Brokær Lund, Kosan Gas Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Malene Hadrup, Evida Poul Erik Pedersen, Biogas Danmark Bjarke Levin Madsen, Nature Energy

det er der ca. 28.000, der tager imod.

HOFOR har senere udskiftet en del af naturgassen i bygas2 med biogas.

Redaktionsudvalget Omkring 1959 ønskede den daværende redaktør Herløv Jensen sig noget inspiration og assistance, når bladet skulle skrives. Han foreslog derfor et redaktionsudvalg til støtte for redaktøren, og et sådant blev etableret.

Udover at være en støtte for

redaktøren er redaktionsudvalget et velfungerende netværk på tværs af gasbranchen. Og netværket består, når kommunikationen rykker til andre platforme, så også fremover sørger redationsudvalget for gasfaglig vidensdeling.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

15

ARTIKEL

Den levende gasdetektor En helt klimaneutral metode til at opdage metanlækager fra gasledninger.

Det har de i Sydamerika, hvor en ådselæder kan give gasselskaberne et praj om, hvilke gasledninger der trænger til at blive kontrolleret.

Tekst Randers Regnskov og Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

De fleste fugle har ikke en særlig god lugtesans, men den sydamerikanske kalkungrib er en undtagelse.

Den har en fantastisk god lugtesans, og det drager gasselskaberne i dens udbredelsesområde stor nytte af.

Kalkungribben kan nemlig ved

hjælp af sin gode lugtesans lugte sig frem til et ådsel på 3 km afstand, og hvis der er hul i en metangasledning, vil kalkungribben ofte blive tiltrukket, fordi metangas minder om lugten af døde dyr. Det kan derfor godt betale sig for de sydamerikanske gasselskaber at undersøge, om der er en lækage på gasledningerne, hvis der kredser store flokke af gribbe rundt over dem.

Både skaldet og slap Kalkungribben er en mellemstor grib med et vingefang på op til 2 meter.

Ligesom de fleste andre arter af gribbe har kalkungribben ikke fjer på hovedet. Den er med andre ord helt skaldet, og det er der en god grund til.

Kalkungribbens næb er ikke ret stærkt, så den har en smule svært ved at trænge igennem huden på de ådsler, den lever af. For at komme ind til alle de lækre indvolde må den derfor stikke sit hoved ind i de åbninger, der allerede er på ådslet, nemlig øjne, ører, mund og anus!

Med sådanne spisevaner kan gribbens hoved blive temmelig snasket til af blod og rådne indvolde, og netop derfor har kalkungribben ingen fjer på hovedet. Det er ganske enkelt mere hygiejnisk! Et hoved fyldt med fjer ville desuden betyde, at gribben skulle bruge en masse energi på at rengøre fjerene efter hvert eneste måltid.

Den sydamerikanske kalkungrib har en fantastisk god lugtesans. Foto: Randers Regnskov

16

GASenergi • Nr. 4 • 2021

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Spildvarme – en rendyrket fornøjelse Gas bliver anvendt i en række forskellige industrier. Nogle steder fordi der er tale om produktioner, der kræver ekstremt høje varmegrader, som gas i modsætning til el kan levere. På gartneriet Alfred Pedersen & Søn benytter de spildvarmen fra deres naturgasdrevne kraftvarmeværk i form af røggas i deres produktion af tomater.

Tekst Kristian Aagaard Rasmussen Alfred Pedersen & Søn kar@tomater.dk og Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgc.dk

I forbindelse med gartneriet har gartneriet et kraftvarmeværk, der producerer el til de fynske elforbrugere, når vindmøllerne står stille.

Kraftvarmeværket har mange fordele for planterne og for den danske forsyningssikkerhed. Kraftvarmeværket består af 3 motorer, der kører på naturgas. Motorerne udvikler utroligt meget spildvarme fra elproduktionen. Den varme bliver brugt til at varme gartneriets drivhuse op

med. Faktisk bliver godt 50 % af det samlede varmebehov dækket med denne ”spildvarme”.

Røggassen bliver omhyggeligt renset for farlige stoffer. Til sidst er der kun CO2 og luft tilbage, som så blæses ind i drivhusene til stor gavn for planterne. Planterne bruger CO2 til fotosyntesen. På den måde sparer gartneriet naturen for et stort CO2-udslip, da CO2’en i stedet bliver optaget af gartneriets planter.

Foto: Pixabay

GASenergi • Nr. 4 • 2021

17

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Problemfrit og lærerigt skift til energiintensiv produktion på biogas Som en af de første virksomheder er det lykkedes ROCKWOOL at omstille sin varmekrævende produktion til at køre på biogas fra årsskiftet 2021. Det har betydet, at ROCKWOOLs to danske fabrikker har reduceret CO2-udledningen med 70 % allerede i år. Netop biogas betragtes som vigtig for, at energiintensiv industri kan bidrage til Danmarks klimamål om 70 % reduktion af CO2 i 2030.

Tekst Anker Blom Nielsen ROCKWOOL Nordics anker.blom.nielsen@rockwool.com

Den 1. januar 2021 åbnede ROCKWOOL for den grønne biogas-hane og fyrede op under de store smelteovne med vedvarende energi på de to danske fabrikker. Et teknologisk kvantespring med stor positiv effekt for klimaet, og som dermed gav et af

de traditionelle byggematerialer en meget grønnere profil. Byggebranchen oplever et stigende fokus på bæredygtighed. At kunne tilbyde isoleringsprodukter med et markant lavere klimaaftryk er derfor vigtigt for at kunne imødekomme øgede krav fra byggebranchen.

Højtemperaturprocesser i industrien er vanskelige at omstille til vedvarende energi, men siden årsskiftet 2021 har ROCKWOOLs produktion kørt på CO2-neutral biogas. Foto: ROCKWOOL

18

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Produktion på biogas krævede ny smelteteknologi og store investeringer. Foto: ROCKWOOL

Ikke et knips med fingrene Produktion af ROCKWOOL stenuld kræver høje temperaturer for at kunne smelte sten og genanvendt stenuld til den isolering, vi kender.

En proces, der er vanskeligere at omstille end andre produktionsprocesser. Arbejdet med at udvikle en ny teknologi, der kunne anvende vedvarende energikilder, blev igangsat for over 10 år siden. På det tidspunkt var det teknologisk set yderst vanskeligt at elektrificere højtemperaturprocesser. Det store udviklingsarbejde har for ROCKWOOL bestået i at skifte fra en produktionsteknologi baseret på faste brændsler som bl.a. kul og koks til såkaldt ”flydende” brændsel som bl.a. gas – i første omgang naturgas og efterfølgende biogas. Et skift, der har krævet udvikling af en helt ny, fleksibel smelteteknologi, en investering på over 500 mio. kr. og i omegnen af 50 fuldtidsansatte ingeniører i mere end 10 år.

Problemfri konvertering Da selve teknologien til ny produktionsproces var på plads, skete selve skiftet fra naturgas til biogas problemfrit, og ROCKWOOL har i næsten et år produceret på CO2-neutral biogas fra Bigadan – en lokal, jysk leverandør. ROCKWOOL har opstillet en række ’krav’ til biogassen, bl.a. at den ikke er produceret på dyrkede afgrøder, men alene på affald fra landbruget, slagterier og husholdninger. Biogas-aftalen blev

samtidig indgået for en 3-årig periode, der løbende forlænges, for at sikre fortsat udbygning og investering i produktion af biogas.

Skiftet til CO2-neutral biogas er bredt anerkendt Både de globale klimamål samt ambitiøse, danske mål om 70 % reduktion inden 2030 kræver handling fra alle dele af samfundet, hvis vi skal nå i mål. At det er lykkedes for ROCKWOOL at reducere CO2-udledningen fra de to danske fabrikker med 70 % og allerede i 2021, er derfor blevet positivt bemærket i branchen. Der har været stor interesse for at høre oplæg om vores innovationsrejse mod CO2-neutral energikilde, hvor Gasindustrien, Procesindustrien, Ingeniørforeningen og flere bredere konferencer om grøn omstilling har bedt ROCKWOOL om at dele ud af erfaringerne.

ROCKWOOL fik også den store ære at blive udnævnt som vinder af EU’s Miljøpris for bæredygtige processer i Danmark. Prisen blev uddelt i marts 2021 af EU-Kommissionen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Bump på den grønne vej Biogas er i faglige kredse anerkendt som et vigtigt redskab, når industrien skal reducere sine CO2-udledninger. For mange virksomheder forudsætter det investeringer i ny teknologi og ofte også en merudgift i den daglige drift, i og med at biogas er dyrere end naturgas. Hvis

flere virksomheder skal gå den grønne vej og investere i omstillingen til biogas, er det derfor helt afgørende, at der ikke er for store bump på den vej. Efter et år med biogas er ROCKWOOL en del praktiske erfaringer rigere og kan pege på nogle af de forhold, som bør forbedres: Forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser på vedvarende energi.

For det første er det vigtigt, at virksomhederne har sikkerhed for deres investering. Der skal være tilstrækkelig forsyning med biogas i fremtiden og til konkurrencedygtige priser.

Samtidig er det afgørende, at man som materialeproducent kan dokumentere, at produktionen er baseret på CO2-neutral energi, fordi det har stor indflydelse på produkternes CO2-aftryk og dermed klimadeklarationerne. I Danmark har vi et stærkt system til at håndtere biogascertifikater, og energikilden er anerkendt som vedvarende. Men i udlandet, hvor biogas-industrien ikke er lige så moden og rammerne ikke lige så strukturerede, er der større usikkerhed. Den anerkendte dokumentation har også betydning for den fremtidige beskatning, når den grønne skattereform træder i kraft. Både i forhold til energiafgifter, en kommende CO2-skat og EU’s taksonomi. Så det er afgørende, at det grønne skifte anerkendes i alle led.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

19

ARTIKEL

Baltic Pipes kompressorer er på plads En stor kompressorstation er ved at blive opført tæt ved Rønnede på Sydsjælland. Den skal sørge for, at trykket bliver hævet i gasrørledningen Baltic Pipe, inden gassen sendes den lange vej over Østersøen til Polen.

Tekst: Pernille Foverskov Stanbury Energinet psa@energinet.dk

Byggepladsen tæt ved den lille landsby Everdrup summer af liv fra morgen til aften, for 250-300 mennesker har deres daglige gang på pladsen. Her ved motorvejen mellem Rønnede og Tappernøje på Sydsjælland opføres en stor kompressorstation, som bliver en central del af gasprojektet Baltic Pipe.

Midt i oktober var der rejsegilde på kompressorstationen. Traditionen med takketale, grillpølser og sodavand var et populært, men ukendt fænomen for mange af de udenlandske håndværkere.

Flere store milepæle Der var flere gode grunde til at stoppe op og finde tid til en fejring, for kort forinden passerede kompressorstationen en anden stor milepæl. Da blev den sidste af de tre kompressorer sat på plads. Hver kompressor vejer cirka 75 tons og blev bakket ind i bygningen på en lastbiltrailer.

Taget blev pillet af bygningen, og med en stor kran blev kompressoren løftet fra traileren og hen på sin plads. Herefter blev taget atter sat på bygningen.

Kompressorerne er selve hjertet i kompressorstationen, og det var

20

GASenergi • Nr. 4 • 2021

derfor nogle betydningsfulde dage, da de ankom og blev installeret.

Det sidste tryk før Polen Baltic Pipe skal sende gas fra den norske gasrørledning Europipe II til Polen. Når gassen kommer fra Nordsøen og sendes gennem ledningsnettet i Danmark, vil de oprindelige 80 bar stille og roligt falde til 50-60 bar.

Det er ikke nok til at nå til Polen, så kompressorstationen skal trykke gassen op til 100-110 bar, inden den sendes videre gennem Østersøen.

Stationen er et stort byggeprojekt med mange entreprenører og mange enheder, der skal kobles sammen til én proces: Gassen vil først blive kørt igennem filtre for at rense den for eventuelle urenheder i gassen, inden den sendes ind gennem kompressorerne.

Kompressorstationen får tre cirka 19 MW eldrevne centrifugalkompressorer – Baltic Pipe behøver faktisk kun én-to ad gangen, men den tredje sikrer, at der hele tiden er en backup eller mulighed for at foretage vedligehold. Hver kompressorbygning er cirka 400 kvadratmeter, og kompressorerne er forsynet med kølere, som skal sørge for, at

smøreolien i kompressorerne bliver kølet.

Gassen bliver også varm, når den komprimeres, så efter kompressoren ryger den videre til kæmpe ”køleelementer”. Der er tre – én for hver kompressor – og de er hver især op mod 400 kvadratmeter.

Til sidst flyder gassen gennem en målestation, som danner grundlag for afregning med Polen, og derefter videre til et område syd for Faxe Ladeplads, hvorfra den sendes over Østersøen. ”Der er utroligt mange aktiviteter i gang på vores byggeplads, men vores entreprenører og håndværkere gør det rigtig, rigtig godt, og vi har den fornødne fremdrift. Vi er helt sikre på, vi nok skal bygge en supergod kompressorstation, og at vi bygger den til tiden,” siger Steffen Engberg, seniorprojektleder hos Energinet med ansvar for kompressorstationen.

Baltic Pipe skal være klar til at sende gas den 1. oktober 2022.

Til venstre ses servicebygningen, som skal rumme transformere, lager m.m. I midten de tre kompressorbygninger, hvor kranen er ved at løfte en kompressor på plads gennem taget. Til højre de tre sæt kølere, som skal køle gassen, inden den sendes videre. Foto: Energinet/Palle Peter Skov

De store konstruktioner med kølere – en slags ventilatorer – der køler gassen ned efter komprimering. Foto: Energinet

GASenergi • Nr. 4 • 2021

21

ARTIKEL

Flydende biogas til færger og lastvogne kommer snart til Frederikshavn Havn Biogasproducenten Nature Energy har indgået en aftale med MAKEEN Energy om at opføre et anlæg til at producere flydende biogas. Anlægget skal ligge i Frederikshavn, hvor det kan forsyne den nordiske rederi- og transportsektor, og bl.a. forventes Samsø Rederi snart at benytte den danskproducerede, flydende biogas til færgedrift.

Bo Larsen, Ole Hvelplund og Mikkel Seedorff Sørensen da de var samlet for at underskrive den endelige aftale mellem Nordliq og Frederikshavn Havn. Foto: Makeen Energy

22

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk

Selvom den danske produktion af biogas er rekordhøj, er der indtil nu ikke blevet produceret biogas i flydende form herhjemme. Men dette billede ændrer sig snart.

I samarbejde med MAKEEN Energy vil Nature Energy opføre et anlæg ved havnen i Frederikshavn, der skal producere flydende biogas (LBG), som bl.a. kan bruges til færger og lastvogne. Nature Energy er Danmarks største biogasproducent, og MAKEEN Energy er specialister i udvikling af udstyr og projekter indenfor nedkølede gasser. Sammen har de oprettet et fælles selskab bag projektet, som har fået navnet Nordic Liquefaction (NORDLIQ). ”Det nye anlæg bliver det første af sin slags i Danmark, når det forventes at stå færdigbygget i midten af 2023. Det markerer derfor også et helt nyt kapitel for den grønne omstilling herhjemme, fordi det nu vil blive muligt for færger og lastvogne at tanke et grønt brændstof i form af flydende biogas på dansk jord,” siger adm. direktør hos Nature Energy, Ole Hvelplund.

CCO hos MAKEEN Energy, Bo Larsen, ser frem til at realisere NORDLIQ-projektet, som kommer til at levere store mængder flydende, danskproduceret biogas. ”Flydende biogas bliver en vigtig del af fremtidens grønne brændstoffer, og derfor er vi stolte over at være med i dette projekt sammen med Nature Energy, som vil skabe nye veje til at sikre en effektiv grøn omstilling i transporten,” siger han.

Rummer stort potentiale for tung transport Mens lastvogne, der kører på flydende gas, er udbredte i bl.a. Tyskland,

Norge og Sverige, er de stadig et særsyn på de danske veje.

I dag er det nemlig ikke muligt for lastvogne at tanke hverken LNG eller LBG på danske tankstationer, og det afholder mange gasdrevne lastvogne fra at køre i Danmark.

Men det bliver forhåbentligt ændret nu, siger Ole Hvelplund: ”Flydende biogas er særligt efterspurgt i den tunge del af transporten, hvor der er stort behov for et grønt alternativ til de fossile brændstoffer, som stadig dominerer på vejene i dag. Derfor er vi stolte af at gå foran med opførelsen af dette anlæg, som vil gøre gavn i hele transportsektoren.”

Administrerende direktør i Frederikshavn Havn, Mikkel Seedorff Sørensen, er meget glad for placeringen af NORDLIQ: ”Vi er både glade for og stolte over, at NORDLIQ har valgt at placere deres anlæg i Frederikshavn.

Det understreger vores strategisk vigtige placering mellem sejlruten ind i Østersøen og motorvejsnettet og er med til at styrke Frederikshavn Havns position som et grønt knudepunkt.”

Mellem 60.000 og 100.000 skibe passerer hvert år tæt på Frederikshavn Havn, hvilket gør havnens placering ideel til at huse NORDLIQ-projektet.

Et af de rederier, der vil kunne få gavn af den flydende biogas, er Samsø Rederi, som i dag har en færge, der sejler på LNG. Færgens LNG-brændstof fragtes i dag fra Holland til Danmark, og derfor ser selskabet frem til muligheden for at kunne fylde LBG i tanken. ”Hos Samsø Rederi har vi stort fokus på at sikre en grønnere færgedrift, og nu får vi snart mulighed for at sejle på klimavenlig, flydende biogas, som er produceret i Danmark. Det synes vi selvfølgelig er interessant, og derfor forventer vi

at omstille til flydende biogas, når LBG-anlægget er etableret,” siger Lars Rieks, færgedirektør i Samsø Rederi.

Brændstoffirmaet Q8 leverer allerede LNG til Samsø Rederi, og Q8’s head of fleet & IDS, Gert Thomasen, ser et stort potentiale i danskproduceret, flydende biogas, der bl.a. vil kunne bruges på selskabets kommende tankanlæg i Padborg: ”Vi vil gerne gøre det lettere for vores kunder at komme i gang med den grønne omstilling, og derfor vil det være et stort skridt på vejen mod en mere bæredygtig lastbiltransport, hvis vi i fremtiden kan levere danskproduceret flydende biogas. For flydende biogas er et meget relevant alternativ til den tunge transport, der ikke kan elektrificeres i morgen.

Samtidigt er den flydende biogas også interessant for vores marinekunder, der har fokus på alternativer til de traditionelle, fossile brændstoffer,” siger Gert Thomasen fra Q8.

NORDLIQ forventer, at byggeriet af LBG-anlægget kan begynde senere i år (2021), når byggetilladelsen er på plads.

FAKTA LBG-anlægget vil i første omgang kunne producere 20.000 tons LBG årligt. Herefter vil der være potentiale for at udvide anlægget til at producere op mod 120.000 tons LBG per år.

Etableringen af LBG-anlægget er en samlet investering på et trecifret millionbeløb, hvor Nature Energy leverer 2/3 af investeringen, mens MAKEEN Energy står for 1/3.

Opførelsen af anlægget forventes at begynde senere i 2021, og det ventes at stå færdigbygget i midten af 2023.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

23

ARTIKEL

Målinger under sydlige himmelstrøg I en uge i oktober 2021 skiftede måletekniker Rasmus Bruun Andersen fra Dansk Gasteknisk Center (DGC) de danske landeveje ud med de spanske bjergveje. Rasmus skulle nemlig foretage målinger som en del af fase 1 i et europæisk projekt om, hvordan man bedst, billigst og mest nøjagtigt kvantificerer den metan, der slipper ud af gassystemet.

Tekst Matilde Fenger Flindt Dansk Gas Forening maf@dgcdk

Rasmus ankom efter en lang køretur til sin spanske destination lidt syd for Barcelona, der af forskellige hensyn bliver holdt hemmelig. Den lange køretur var nødvendig, da han skulle have målebilen med alt måleudstyret med hjemmefra. I løbet af de 5 dage, målingerne foregik, foretog Rasmus i alt 17 målinger – nogle dage 2 og andre dage helt op til 4 målinger. Rasmus havde i alt 45 minutter til hver måling, og den afsatte tid skulle overholdes til punkt og prikke, for foruden Rasmus deltog også måleteknikere fra en række andre landes gasselskaber. Bl.a. havde 3 virksomheder dronemåleudstyr, og de fik 20 minutter hver til en måling.

Det var noget af et setup, men Rasmus oplevede, at der var godt styr på det hele.

Foruden den meget stramme tidsplan var det også lidt en udfordring, at der er meget mindre vind i

Spanien end i Danmark, hvor vinden (næsten) hele tiden blæser. Måleudstyret, der blev bragt til Spanien, er oveni meget temperaturfølsomt. Så med et spænd i temperatur på op til 15 grader fra morgen til eftermiddag betød det, at måleudstyret skulle kalibreres noget oftere end ved målinger i Danmark.

forvejen presset tidsplan,” lyder det fra Rasmus med et skævt smil.

Af de 17 målinger, Rasmus foretog i Spanien, var der på stedet kun 2 målinger, han vidste, ikke kunne bruges. Godt hjemme igen, venter han nu spændt på resultaterne fra de andres målinger for at se, hvordan tallene ligger.

Plan B Rasmus havde allerede hjemmefra planlagt de ruter, han skulle køre.

Men ét er planlægning på Google Maps og Google View, noget andet er, hvordan virkeligheden rent faktisk forholder sig. ”På én af de planlagte ruter var der vejarbejde og store arbejdsmaskiner i gang med at køre, men der lykkedes det mig ved hjælp af lidt pegen og på trods af sprogbarriererne heldigvis at komme til at køre ind alligevel,” fortæller Rasmus og fortsætter ”En anden vej var, siden billederne på Google Maps blev taget, blevet til en appelsinplantage, og så måtte jeg jo finde en ny rute, selvom det selvfølgelig presser en i

FAKTA Projektet bliver ledet af spanske Enagás og sker i regi af GERG, det europæiske gasforskningssamarbejde.

14 europæiske gasoperatører- og organisationer deltager DGC deltager på vegne af Evida og Energinet som en del af projektgruppen, der diskuterer kontrakter, planer, fremdrift og resultater.

Øverst: Rasmus står som nr. 9 fra højre i den store flok af måleteknikere.

Nederst: Rasmus kørte målebilen til Spanien, hvor han havde 45 minutter til hver måling. Foto: Enagas

24

GASenergi • Nr. 4 • 2021

GASenergi • Nr. 4 • 2021

25

ARTIKEL

Biogas uden støtte er det eneste større alternativ til diesel frem til 2030 Med en CO2-reduktion fra ellastbiler på højst 0,17 millioner tons i 2030 ifølge Klimarådet kan der ikke sikres en markant grøn omstilling af den tunge transport de næste 10 år uden ikke-støttet biogas.

Af Frank Rosager Biogas Danmark fr@biogas.dk

en – og transportmarkedet, der skal bruge ikke-støttet biogas.

Kan bidrage til 2025-målet Transportmarkedet sikrer ekstra biogasproduktion

Konklusionerne om biogas til transport i Klimarådets transportanalyse, der blev offentliggjort i oktober, holder ikke. Rådet konkluderer fejlagtigt, at eftersom der kun bliver produceret den mængde biogas, der gives støtte til, så vil anvendelse af biogas i transportsektoren tage biogassen fra andre sektorer, der i stedet kommer til at bruge naturgas. Dette er er imidlertid faktuelt forkert.

Klimarådet har begået en alvorlig fejl ved ikke at opdage, at Folketinget den 29. april i år vedtog en ny lov om biobrændstoffer, som siger, at biobrændstoffer, der modtager støtte, ikke kan anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet. Med det nye CO2-krav til transporten kommer der fra 1. januar 2022 et skarpt skel mellem det marked, der bruger støttet biogas – eksempelvis industri-

26

GASenergi • Nr. 4 • 2021

trængningskravet.

Den biogas, der modtager støtte, vil naturligvis blive produceret som hidtil, mens biogas til transport vil blive en ekstra biogasproduktion ud over den, der får støtte. Eftersom biogas produceres på basis af eksempelvis husdyrgødning og madaffald, giver anvendelsen af biogas i transportsektoren en reel grøn omstilling, og Klimarådet bør dermed korrigere deres konklusioner.

Med CO2-fortrængningskravet er der samtidig implementeret markedsmekanismer med såkaldte CO2-tickets, der sikrer, at biobrændstoffers værdi sættes efter, hvor stor en CO2-reduktion, de medfører. Derfor bliver ikke-støttet biogas mere attraktivt i markedet end støttet biogas. Biogas Danmark forventer derfor, at en stigende mængde ny biogas vil gå til den tunge transport, især hvis politikerne øger klimaambitionerne ved at forhøje CO2-for-

Klimarådet oplyser i sin rapport, at der ikke er udsigt til nogen væsentlig grøn omstilling til hverken eleller brintlastbiler frem mod 2030, ligesom power-to-x heller ikke forventes at blive stort. Det forventes, at CO2-reduktionen fra distributionslastbiler på el ligger i niveauet 0,07 – 0,17 millioner tons i 2030. Så hvis det står til Klimarådet, skal vi fortsætte med at køre med dieselbiler og udlede store mængder CO2 fra den tunge transport helt frem til 2030.

De danske biogasproducenter vil kunne levere en yderligere vækst i biogasproduktionen. Hvis efterspørgslen fra transportmarkedet er til det, vil biogasanlæggene kunne levere over 10 petajoule ekstra biogas til transporten – det vil sige ud over det, der opnås støtte til. Det svarer til en reel CO2-reduktion på over en million tons i 2030 – eller 5 gange mere end den maksimale CO2-reduktion fra ellastbilerne.

Allerede i 2025 vil biogas i den

tunge transport kunne levere en reduktion på 0,2 mio. tons, hvilket er et væsentligt bidrag til at nå 2025målet. Det haster med at reducere klimabelastningen, og derfor er det bedre at komme i gang med at reducere ophobningen af CO2 i atmosfæren nu end at vente til efter 2030.

Stort europæisk potentiale Udover det fejlagtige argument om støtten til biogas begrunder Klimarådet sin modstand mod biogas til transport med, at det europæiske biogaspotentiale ikke kan forsyne hele den europæiske transport, og derfor duer det ikke.

Det europæiske biogaspotentiale ligger et sted i intervallet 2.400 petajoule (EU-Kommissionen) til 4.800 petajoule (Det Internationale Energiagentur). Det aktuelle

*CO2-fortrængning anslået for Norge, Finland og Nederlandene

3,4%

7,0%

0,0%

10,8%

5,0%

19,5%

10,0%

fortsætte på biogas, så længe det er den bedste løsning, og så kan de skifte over på ellastbiler, når de er klar. Herefter kan biogassen gøre gavn til skibs- og flytransport eller eksporteres til EU´s industri. Desuden er der vel ingen grund til at starte en udskiftning af biogaslastvogne, når der fortsat er mange diesellastbiler på vejene i 2030.

Endelig er der ingen der ved, hvilke former for PtX-brændstoffer der vil blive de dominerende om 20 år. Elektrometan produceret på el fra vind og sol leveret gennem gasnettet kan komme til at spille en væsentlig rolle i fremtiden, da det ikke kræver investeringer i ny infrastruktur, som det er tilfældet med el eller brint.

Landenes krav om brug af biobrændstof i diesel 2022

10,9%

15,0%

13,2%

20,0%

Klimarådet har heller ikke ret i, at transportmarkedet kan blive låst til fossil gas, hvis der i fremtiden skulle komme en stor efterspørgsel på biogas fra den europæiske industri.

Tunge lastbiler har en afskrivningshorisont, der gennemsnitligt er på seks år, og tankstationernes afskrivning er på højst 10 år, så transportvirksomhederne kan

19,7%

25,0%

24,5%

30,0%

Korte afskrivningshorisonter

30,5% 30,5%

35,0%

energiforbrug i den tunge transport i Europa er på cirka 2.800 petajoule, og dermed vil biogassen let kunne dække for eksempel 10 eller 20 procent af energibehovet i den tunge transport. Dette vil være et gigantisk skridt frem for klimaet sammenlignet med Klimarådets anbefaling, der reelt betyder, at vi fortsætter på fossil diesel de næste 10 år.

Iblandingskrav 2022 for diesel CO2-fortrængning*

Det danske CO2-fortræningskrav er på 3,4 procent fra 2022 og stiger til 7 procent i 2030. Dermed er Danmark langt bagud med klimakrav til transportsektoren sammenlignet med vores nabolande, hvor Sverige kræver en CO2-reduktion i diesel på 30,5 procent næste år, mens det tyske CO2-fortrængningskrav er på 7 procent.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

27

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Gasledning til Lolland-Falster – hvad er status?

Projektet med at etablere en gasledning, som kan forsyne virksomheder på Lolland og Falster med gas, er i fuld gang. I de seneste måneder er det miljøundersøgelser m.v., som har været omdrejningspunktet.

Lars Bennedsen Evida xlabe@energinet.dk

I foråret gennemførte Miljøstyrelsen og Energistyrelsen en fire uger lang høring om projektet Grøn Gas Lolland-Falster. Høringen var starten på processen med at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af projektet.

I miljøvurderingsprocessens første offentlighedsfase – idéfasen - præsenteres borgerne for projektet, dets linjeføring og de mulige miljøpåvirkninger, og borgerne inviteres til at komme med bemærkninger og synspunkter til for eksempel placering af linjeføringen, og hvilke miljøpåvirkninger der skal undersøges.

Miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive det konkrete projekt og de eksisterende omgivelser, som gasledningen placeres i, så de påvirkninger, projektet kan medføre på miljøet i både anlægs- og driftsfaserne, bliver beskrevet, analyseret og vurderet. I anlægsfasen kan det for eksempel være miljøpåvirkninger som støj eller krydsning af diger og vandløb, og i driftsfasen kan det være den visuelle påvirkning fra måler- og regulatorstationer.

Blandt andet på baggrund af de høringssvar, som blev givet, har projektets plan- og miljømedarbejdere

28

GASenergi • Nr. 4 • 2021

efterfølgende været på besigtigelser og lodsejerbesøg for at se på mulige ændringer af linjeføringen eller andre ændringer i projektet.

Herudover er der lavet miljøundersøgelser både til lands og til vands, da gasledningen skal krydse både Storstrømmen og Guldborg Sund.

Næste skridt er at få den endelige miljøkonsekvensvurdering på plads og herefter sendt i høring. I den anden offentlighedsperiode får borgerne mulighed for at læse og kommentere på Energinet og Evidas miljøkonsekvensvurdering og myndighedernes udkast til tilladelse til projektet. På baggrund af bemærkninger i denne fase træffer myndighederne beslutning om at udstede VVM-tilladelse til projektet eller ej.

Overordnet tidsplan • 2021-2022 – miljøvurderinger, lokalplaner hhv. landsplandirektiv • 2022-2023 – arkæologiske undersøgelser • 2022-2023 – naboretlige forhold • 2023-2024 – anlægsfase og ibrugtagning.

Baggrund for projektet Sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster har sammen med biogasproducenten Nature Energy og gasleverandøren SEAS-NVE forhørt sig om muligheden for en gasledning.

Nordic Sugar bruger meget energi og skal reducere sin CO2-udledning.

Det vil fabrikkerne gøre ved at udskifte kul og olie med mere klimavenlig gas, gerne med lokalproduceret biogas lavet af bl.a. affald fra sukkerroeproduktion, gylle mv.

Siden har flere andre virksomheder bakket op om behovet for et grønt gasnet på Lolland-Falster.

FAKTA om gasrørledningen • • • • •

ca. 33 kilometer på Sjælland ca. 1 kilometer på Farø ca. 27 kilometer på Falster ca. 49 kilometer på Lolland ca. 2 kilometers boring under Grønsund • ca. 2 kilometers boring under Færgestrømmen • ca. 1 kilometers boring under Guldborg Sund • Projektet vil gå igennem Næstved, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner.

KORT NYT

Nyt udstyr til Testcenter for brintteknologi FORCE Technology og DGC, der i fællesskab har etableret Testcenter for brintteknologi, har nu fået installeret en gaskromatograf, der er produceret af Scion Instruments.

Den type gaskromatograf er den eneste af sin art i Norden, og den kan måle svovl i meget lave koncentrationer. Udstyret blev pakket ud og installeret af en medarbejder fra den norske leverandør Samsi, der fløj ind fra Norge for at løse opgaven.

DGC kan allerede analysere brint, men med den nye gaskromatograf kan testcenteret, der er det første i Danmark, tilbyde endnu mere avancerede brintanalyser.

Den komplette liste og centerets ydelser kan findes på dgc.dk/ maaling.

Bred interesse for brintinfrastruktur Energinet har i samarbejde med Energistyrelsen været i dialog med i alt 19 markedsaktører fra indog udland, som har tilkendegivet interesse i dansk brintinfrastruktur. Dialogen har givet mere klarhed over bl.a. værdien af brintinfrastruktur for markedsaktørerne samt relevant timing for evt. etablering af denne.

For at imødekomme den stigende interesse i brintinfrastruktur hos danske Power-to-X-aktører lancerede Energinet og Energistyrelsen i juli 2021 en systematisk proces for indsamling af data til at belyse behovet for brintinfrastruktur. Der har efterfølgende været opfølgende dialog med aktørerne bag de indmeldte projekter. Aktørerne har bl.a. uddybet værdiskabelsen af brintinfrastruktur set ift. deres konkrete projekter, og perspektiver ift. hvornår behovet opstår. Alle interessetilkendegivelser er ikke-bindende og behandles anonymt i afrapporteringen.

Hele rapporten ”Markedsdialog om brintinfrastruktur” kan findes på energinet.dk.

RMA Kugleventiler

RMA HKSF er 100% vedligeholdelsesfri.

HKSF produceres i 2 modeller: · Flanger eller svejseender · 1” til 8” · Nu med 200 my belægning · DVGW godkendt

Hejreskovvej 24 3490 Kvistgård

cobalch@cobalch.com www.cobalch.com GASenergi • Nr. 4 • 2021

29

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Høje gaspriser smitter også af på elpriserne i 2021 Både el- og gaspriserne er siden sommeren steget til meget høje niveauer.

Gasprisen var i starten af oktober over 100 €/MWh. Til sammenligning lå prisen på ca. 14 €/MWh i oktober 2020. I den seneste tid er det de høje gaspriser, som er blevet den prissættende faktor i elmarkedet. Gaspriserne er styret af globalt udbud og efterspørgsel og hænger tæt sammen med gaspriserne i Tyskland.

Tekst Lasse Trøjborg Krogh Energinet ltk@energinet.dk

Prisdannelsen på gas Markedet for naturgas har ændret sig fra at været regionalt, til at det nu er et globalt marked, og en væsentlig del af gassen kommer til Europa som flydende gas via LNG-skibe (ca. 23 pct. i 2020). Europa er derfor i konkurrence med særligt Asien om at tiltrække LNG-forsyninger. I løbet af 2021 har Asien været villig til at betale en højere pris for LNG-forsyninger end Europa. Langt størstedelen af LNG-leverancerne er derfor fragtet til Asien frem for Europa. Prisen på naturgas internationalt har derfor betydning for, hvor mange LNG-forsyninger der fragtes til Europa.

Gasprisen i Danmark har en tæt sammenhæng med gaspriserne i Tyskland, da Danmark for tiden importerer hovedparten af gassen fra Tyskland.

30

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Prisudviklingen på gasmarkedet i 2021 Gaspriserne steg i Danmark fra ca.

14 €/MWh i oktober 2020 til 127 €/ MWh i oktober 2021. Historisk har gaspriserne kun nået et niveau over 50 €/MWh i korte vinterperioder, som kun varede mellem et par dage og en uge. I Danmark var der i 2013 og 2018 frygt for mangel på gas til sidst på vinteren, hvorfor priserne kortvarigt var høje. Derfor er det historisk, at priserne i oktober var over 100 €/MWh. De stigende priser skyldes, at den globale efterspørgsel på gas har nået et rekordhøjt niveau, hvor udbuddet af gas ikke kan følge med.

De sædvanlige strukturer på det globale gasmarked er i 2021 blevet forstyrret af flere faktorer, hvor efterspørgslen er øget kraftigt, og udbuddet af gas er ramt negativt.

Lang kold vinter i Europa og Asien ’20/21 Både i Europa og i Asien var det en kold vinter, hvilket øgede efterspørgslen på gas til opvarmning. I

Europa fortsatte den kolde periode usædvanligt helt ind i starten af maj.

De europæiske gaslagre var derfor historisk tomme i maj måned. Normal starter gaslagrene med at fyldes igen allerede i starten af april. I år begyndte gaslagerfyldningen først i maj.

Økonomierne er åbnet – særligt i Asien På verdensplan er økonomierne genåbnet efter Corona-nedlukninger i 2020. Særligt i Kina efterspørger de mere gas til produktion af varer, men også Japan, Sydkorea og Taiwan har øget deres efterspørgsel på gas i løbet af 2021.

Store forbrugere har skiftet fra kul til gas Flere lande vil reducere kulforbruget blandt de store forbrugere, fx i Kina og Tyskland. Hele reduktionen af kulforbruget er ikke blevet erstattet af vedvarende energi, men er på kort sigt erstattet af et større gasforbrug. Flere lande er også begyndt at udfase atomkraftværker, hvor

Gaspriser i Danmark

Figur 1: Gaspris i Danmark 2013-2021

Gaslagerfyldning i EU

Figur 2: Fyldningsgrad af europæiske gaslagre

gaskraftværkerne i 2021 har erstattet produktionen fra atomkraftværkerne.

Større gasforbrug til elproduktion I sommeren var elproduktionen i højere grad end sidste år genereret på gas og ikke på vind, da vind-produktionen var lav pga. vejrforholdene. I både Europa og Asien var sommeren varm, hvilket førte til et højt elforbrug til aircondition. Yderligere er verdens vandmagasiner historisk lave. Både i Kina, Brasilien og i Norden har de lave vandmagasiner medført, at el i højere grad produceres på gas.

Færre gasleverancer fra Rusland og Norge har reduceret udbuddet I år har både de norske og russiske gasleverancer til EU været lavere end forventet. Det norske offshore-gassystem har været ramt af nedbrud og vedligehold, hvilket har reduceret de norske gasleverancer hen over sommerhalvåret. Ligeledes har de russiske gastransitledninger haft et højt niveau af vedligehold i løbet af sommeren.

Lavere gasproduktion i Europa Den indenlandske produktion af gas i Europa (ekskl. Norge) har i flere år været nedadgående, da flere af de store gasfelter producerer mindre

end tidligere. En del af produktionsnedgangen er dog midlertidig, da gasproduktion fra felter i Storbritannien er under planlagt vedligehold.

Danmarks Tyra-felt i Nordsøen er ligeledes under genopbygning indtil 2023.

LNG-produktionskapacitet reduceret (-5 pct. af udbud) Flere LNG-produktionsanlæg verden over har været ramt af kapacitetsbegrænsninger i 2021. En brand på Norges Hammerfest-anlæg i september 2020 har taget en stor del af kapaciteten ud af markedet.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

31

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Gas i industrien: Et kig i krystalkuglen Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at energilandskabet ændrer sig i disse år, og at der er store omvæltninger i sigte, når det kommer til, hvilke typer energi vi skal bruge i fremtiden. Det gælder i alle forbrugersegmenter og forsyningssektorer – naturligvis også gassektoren. Målet er at få reduceret CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Tekst Peter Kristensen Evida pkr@evida.dk

Industrien er et energitungt forbrugersegment og dermed også et udledningstungt et af slagsen. Her tager vi et kig i krystalkuglen på, hvad der forventes at komme til at ske med industrien og dens gasforbrug.

Traditionelt set har gasforbruget herhjemme fordelt sig med en

32

GASenergi • Nr. 4 • 2021

tredjedel til industri, en tredjedel til forsyningssektoren og en tredjedel til rumopvarmning. Det er forventningen, at denne fordeling vil ændre sig over de kommende år, så rumopvarmning og forsyningssektoren vil udgøre en mindre andel af gasforbruget, mens industrien relativt set vil udgøre en større del. Det faktiske gasforbrug vil dog falde over hele linjen. Energistyrelsen forudser en halvering af det samlede gasforbrug i 2035 i forhold til i dag. Samtidig vil produktionen af biogas stige i sam-

me periode, så hele gasforbruget til den tid er dækket af biogas.

Biogas er en del af løsningen Driveren for fremtidens gasforbrug i industrien er netop biogas og på længere sigt måske andre grønne gasser som brint. Klimapartnerskabet for energitung industri har i deres afrapportering fra marts 2020 peget på biogas som et centralt element i at nedbringe branchens CO2-udledning. Helt konkret vurderer partnerskabet, at biogas kan

Aalborg Portland er en af de meget store nordjyskje gasforbrugere, der bliver koblet på gasnettet. Foto: Aalborg Portland

fald i gasforbruget i industrien som følge af energibesparende tiltag for de virksomheder, hvor det er muligt for eksempel at omstille til el. Det betyder samlet set en meget stor omstilling, hvor en stor del af det eksisterende gasforbrug vil blive erstattet af el. Umiddelbart er det primært lav- og mellemtemperatur-processer, som kan elektrificeres, mens processer, som kræver høje temperaturer eller en direkte flamme, er langt vanskeligere. Hastigheden for industriens omstilling vil i høj grad afhænge af den teknologiske udvikling af varmepumper samt økonomien for den enkelte virksomhed. realisere en CO2-besparelse på 20 procent.

Andelen af biogas i gasnettet er støt stigende og udgør i skrivende stund, hvad der svarer til cirka 23 procent af gasforbruget herhjemme.

Energistyrelsen forventer i ”Analyseforudsætningerne til Energinet 2021”, at biogas rent fysisk kan dække hele gasforbruget i 2034. Det vil sætte Danmark i en ret unik position med et 100 procent grønt gasforbrug, og det er godt nyt for den energitunge industri, som på den måde har nem adgang til CO2-besparende energi.

Allerede i dag er det muligt at indregne klimagevinsten fra biogas ved at købe biogascertifikater. Certifikaterne udstedes af Energinet som dokumentation af den mængde biogas, der tilføres gasnettet og fortæller samtidig, hvilket anlæg biogassen er produceret på og hvornår.

Isoleringsproducenten Rockwool er et eksempel på efterspørgslen på biogas i industrien. Selskabets danske fabrikker er nemlig overgået til at bruge gas i de store smelteovne og reducerer bl.a. derfor de danske fabrikkers CO2-udledning med 70 procent.

Nye industrikunder kommer til Zoomer man ind på udviklingen af industriens gasforbrug, ser vi, at nogle af de mest energiintensive industrivirksomheder herhjemme omstiller til gas for at opnå CO2-reduktioner i forhold til at bruge kul, olie og koks. Det drejer sig blandt andet om cementproducenten Aalborg Portland, sukkerproducenten Nordic Sugar og førnævnte Rockwool. Hvor mange af de øvrige energiintensive virksomheder, som vil følge efter, ved vi af gode grunde ikke. Men vi ved, at af de 17 største CO2-udledere i industrien, som Klimapartnerskabet for energitung industri oplister, er de 15 allerede koblet på gasnettet i dag eller på vej til at blive det.

Samtidig ser vi ind i et øget aftag af gas til flydende brændsler. Både Frederikshavns Havn og Hirtshals Havn satser således på nye, store anlæg til at producere flydende biogas (LBG), som skal bruges til at forsyne den tunge transport til lands og til vands med et mere klimavenligt brændstof.

Hvor meget de nye energiintensive gasforbrugere påvirker det samlede gasforbrug på længere sigt, er svært at svare på, men forventningen er, at der samlet set vil ske et

Gasforbruget flytter sig geografisk Når mange eksisterende kunders forbrug erstattes af få store kunders, betyder det, at gasforbruget vil flytte sig geografisk. De nye store aftagere af gas til for eksempel højtemperatur-processer i industrien eller tankanlæg til flydende gas vil betyde et markant øget aftag af gas i et område, hvor forbruget samtidig mindskes i andre områder.

Et godt eksempel på denne udvikling er i Nordjylland, hvor der i dag produceres store mængder biogas.

Faktisk er Nordjylland det område, hvor andelen af biogas i gasnettet er størst. I juli måned fyldte biogas rent fysisk hele gasnettet i området – og mere til. I samme landsdel vil der de kommende år blive koblet nogle meget store gasforbrugere på gasnettet, blandt andre Aalborg Portland og Frederikshavns Havns planer om et LBG-anlæg. Kombineret med den decentrale biogasproduktion betyder det et langt større behov for at kunne balancere kapacitet og forbrug i gasdistributionsnettet, og det har igen stor betydning for et selskab som Evida og vores langsigtede planlægning af gasdistributionssystemet.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

33

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Industriens økonomiske muligheder for at bruge varmepumper DGC har gennemført en analyse af økonomien for industrien ved skift fra gas til varmepumper. Analyseresultaterne viser, at der er et stykke vej, før industrien i fuldt omfang kan skifte til varmepumper uden at øge energiomkostningerne.

Tekst Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center pgk@dgc.dk

Udgangspunktet for analysen I 2013 gennemførte DGC en analyse af industriens tekniske muligheder for at skifte til direkte opvarmning med el eller til biomasse. Industrien anvendte på det tidspunkt omkring 710 mio. m3 naturgas om året. Analysen viste dengang, at en stor del af industriens gasforbrug teknisk kan konverteres til el/biomasse, dog med undtagelse af en række højtemperaturprocesser og processer, hvor flammen direkte indgår i behandlingen af produkterne. Denne analyse er nu udvidet med en vurdering af mulighederne for at anvende varmepumper.

Hvor langt er varmepumpeteknologien?

For at afgøre hvor stor en andel af industriens gasforbrug, der teknisk kan konverteres til brug af varmepumper, er det vigtigt at afklare, hvor langt varmepumpeteknologien

34

GASenergi • Nr. 4 • 2021

er i forhold til at kunne servicere industrien med den nødvenlige effekt ved de givne temperaturforhold.

DGC’s analyser viser på dette punkt, at al væskeopvarmning op til ca.

100 ˚C umiddelbart er mulig. For dampproduktion og højere temperaturer er varmepumpeudviklingen fortsat i gang, og produkterne er endnu ikke på markedet. Udviklingen går dog frem på området, og det vurderes, at der om forholdsvis få år vil være tekniske løsninger på markedet også til produktion af lavtemperaturdamp (< 120-130 ˚C).

I nærværende analyse er der derfor fokuseret på væskeopvarmning op til 100 ˚C, idet de økonomiske forudsætninger for højere temperatur endnu ikke er til stede.

Hvilke industrisegmenter kan rent teknisk konvertere til varmepumper?

Der er her taget udgangspunkt i analysen fra 2013 og den segmentering, der dengang blev foretaget. En sammenligning af forbrug i dag med 2013 viste kun mindre forskydninger i den forbrugte gasmængde. For en

række virksomhedstyper vurderedes mulighederne for anvendelse af varmepumper at være små, det gælder for rød og sort IR, høj- og lavtemperatur industriel proces samt procesflammeanvendelse. Tilbage står grupperne: • Bageri, levnedsmiddel og landbrug • Gaskaloriferer og luftvarme • Industriel væskeopvarmning (ikke vand) • Industriel vand/dampproduktion For de tre første grupper vurderes 90-100 % at kunne skifte til varmepumper. I den sidste gruppe er der en del dampproduktion og nogen usikkerhed omkring temperaturniveauerne (fx hedtvandsproduktion).

Det vurderes først, at ca. 25 % går til dampproduktion, og at 80 % af de resterende teknisk kan konvertere.

Det betyder, at op imod 320 mio. m3 gasforbrug vil kunne konvertere.

Hvordan bliver så økonomien for industrien Ved et skift til varmepumper vil industrien skulle til at investere ikke alene i selve varmepumpen, men

Varmeomkostninger for en 0,5 MW-enhed 0

Tid [år] 0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

-1 -2 Totale omkostninger [mio. DKK]

i langt de fleste tilfælde også i en kraftig udbygning af deres elforsyning for effektmæssigt at kunne erstatte gasforbruget. Det indebærer omkostninger til kabler og tilslutningsafgifter udover varmepumpen og installationsomkostninger. Vi har indsamlet priser på disse elementer.

For på fair vis at kunne sammenligne en investeringstung varmepumpeløsning med en gasløsning har vi valgt at afskrive udstyret over 5 år, men sammenligne den totale varmeomkostning for en periode på 20 år.

Forventningen er, at varmepumperne med lavere driftsomkostninger kan tjene investeringen hjem over længere tid.

Figur 1 viser et eksempel på energiomkostningerne for en industri med en installeret kapacitet svarende til 0,5 MW varme. Som det ses af figuren, bliver varmepumpeløsningen den dyreste for virksomheden, og det er også klart, at det er den

-3 -4 -5 -6

VP

El

Gas

-7 -8

Figur 1: De totale varmeomkostninger for en industri med 0,5 MW kapacitet for løsninger med gas, direkte el og eldrevet varmepumpe.

Stor eldrevet varmepumpe. Foto: HOFOR

GASenergi • Nr. 4 • 2021

35

TEMA: GAS I INDUSTRIEN

Tabel 1: 20 års energiomkostninger for industrien for varmepumper, direkte opvarmning med el og med gas.

store investering, der afskrives over de første fem år, som økonomisk belaster løsninger med varmepumper. Tabel 1 opsummerer resultaterne og sammenligner for varmepumper, direkte opvarmning med el og brug af gas. Det ses, at gas er billigere i alle tilfælde.

Følsomhedsanalyse Resultatet ovenfor viser, at varmepumperne umiddelbart får det svært på industrimarkedet. For at undersøge det nærmere blev der gennemført en følsomhedsanalyse af følgende forhold: • Vi øger virkningsgraden for varmepumpen fra COP 4 til 7 • Vi øger kapacitetsudnyttelsen • Vi fordobler gasprisen • Vi giver investeringstilskud på 50 % Resultatet er, at det fortsat i alle tilfælde er billigere at anvende gas fremfor varmepumper, dog kan meget høj kapacitetsudnyttelse (80100 %) bringe balance i økonomien.

En sådan kapacitetsudnyttelse er meget høj set i sammenligning med den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i industrien på gasløsninger.

36

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Industriens kapacitetsudnyttelse er senest dokumenteret i SEMI-projektet (www.dgc.dk/udgivelse/2020/ danish-gas-consumption-geographical-and-consumer-group-segmentation) og varierer for de berørte segmenter mellem 7,8 og 18,2 % med et gennemsnit omkring 13 % målt som fuldlast-timeækvivalent. Der er stor variation fra virksomhed til virksomhed. Den lave kapacitetsudnyttelse kan skyldes, at der dels står noget ældre udstyr i reserve, dels at gasudstyr er billigt investeringsmæssigt, men der er for de fleste industrier langt op til de nødvendige 80-100 % for at kunne få økonomi i en varmepumpeløsning.

Ved kombination af de i følsomhedsanalysen analyserede ændringer bliver varmepumperne fordelagtige, såfremt der benyttes COP på 5, et investeringstilskud på 30 %, en kapacitetsudnyttelse på 30 % og en gaspris på 175 % af den i basis anvendte.

Alt afhængig af industriens forbrugsmønster ses der en mulighed for, at industrien kan erstatte en del af den installerede gaseffekt med mindre varmepumpeløsninger, der kan indgå i produktionen, således at

de opnår en høj kapacitetsudnyttelse. For at sikre rentabiliteten i sådanne løsninger vil det være nødvendigt at analysere de enkelte industrier med fokus på deres forbrugsmønster.

Konklusion Varmepumperne fortrænger ikke umiddelbart hele industriens gasforbrug, men vil kunne få en plads som ”grundlast”-varmeleverandør.

På den måde kan et betydeligt gasforbrug konverteres til lavere investeringsomkostninger. Det kræver dog fortsat en mellemlang investeringshorisont for industrien og et forbrugsmønster, der passer til varmepumperne.

Analysen er i DGC gennemført af Rasmus Ø. Gadsbøll i samarbejde med Per G. Kristensen.

KORT NYT

40 år med bygas Tillykke til “Jeppe” – Jørgen Steen Jeppesen, HOFOR, som i år har 40års jubilæum med bygassen i København. Jeppe har arbejdet med alt fra bunsenbrændere til gasturbiner, og gasrejsen er gået fra et kommunalt bygasselskab ved Københavns Belysningsvæsen over Københavns Energi til multienergikoncernen HOFOR. Forsyningssikkerhed og stabil bygas-

forsyning til gaskunderne har altid stået øverst på Jeppes dagsorden.

Jeppe er kendt i gasbranchen som en fagligt dygtig og kontant fyr, som engagerer sig i gasteknik, gaskvalitet og sikkerhed. Jeppe har i en lang årrække repræsenteret bygassen i gasselskabernes fagudvalg, og har derigennem bidraget aktivt til udviklingen af et effektivt, sikkert og mil-

jørigtigt gassystem. Også de tekniske skoler har draget fordel af den store gasviden, for Jeppe har været censor for VVS-uddannelsen.

Jeppe var desuden en af hovedkræfterne i introduktion af et stort teknologispring ved omlægning fra spaltgas til Bygas2 i København. Han modtog i øvrigt i 2011 Dansk Gas Forenings Gaspris.

Jørgen Steen Jeppesen (i hvid skjorte) fotograferet på WGC 2018 i Washington D.C. i selskab med en del af den danske delegation.

Webinar om testmuligheder og anbefalinger til sikker brintservice Den 13. december kl. 14-15 inviterer FORCE Technology og DGC til et webinar med fokus på test som et middel til sikker service på brintområdet.

Hør bl.a. Martin Gamél Bjørner fra DGC fortælle om praktiske udfordringer med blandinger af brint og naturgas (H2NG). I sin præsentation vil han vise testresultater for bl.a.

lækage, gaskvalitet og sikker drift af gasapparater. Desuden perspektiveres der til mulighederne for fremtidige test og analyser, når Testcenter for Brintteknologi er fuldt etableret.

DGC og FORCE Technology er samarbejdspartnere i opbygningen af Testcenter for Brintteknologi.

Det er gratis at deltage, og tilmelding kan ske via dgc.dk.

GASenergi • Nr. 4 • 2021

37

KORT NYT

Bestyrelsen i Dansk Gas Forening Dansk Gas Forening afholdt den 16. november sin ordinære generalforsamling nummer 110. Den fandt sted i konferencecenteret Søhuset i Hørsholm.

På dagsorden var blandt andet valg af bestyrelsesmedlemmer.

På tur afgik Søren Eriksen som formand og Peter Kristensen som næstformand. De modtog begge genvalg, og det blev også udfaldet.

Desuden var Henrik Andersen, Jeppe Danø og Morten Stanley på genvalg - også på tur. De modtog alle genvalg og blev genvalgt.

38

GASenergi • Nr. 4 • 2021

Bestyrelsen havde anbefalet genvalg af alle de på tur afgående kandidater.

Bestyrelsen 2021: • Søren Eriksen, Viegand Maagøe (formand) • Peter Kristensen, Evida (næstformand) • Frank Rosager, Biogas Danmark • Henrik Andersen, Aalborg Gas • Henrik Iversen, SEAS-NVE • Henrik Rosenberg, Rosenberg Consulting • Morten Stanley, HOFOR • Ole Hvelplund, Nature Energy • Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center (DGC) • Tejs Laustsen Jensen, Brintbranchen • Jeppe Danø, Energinet

Dansk Gas Forening Bestyrelse Søren Eriksen (formand) Viegand Maagøe sek@viegandmaagoe.dk

Sekretariat Henrik Rosenberg Rosenberg Consulting Jeppe Danø Energinet

Peter Kristensen (næstformand) Evida

Morten Stanley HOFOR

Frank Rosager Biogas Danmark

Ole Hvelplund Nature Energy

Henrik Andersen Aalborg Forsyning, Gas

Tejs Laustsen Jensen Brintbranchen

Henrik Iversen SEAS-NVE

Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center

Nye medlemmer

Fødselsdage

Mathias Hammer Analytiker Evida Service

Sissel Nohr Welcher Energianalytiker Evida Service Kjartan Kaas-Larsen Drifts- og energiplanlægger HOFOR Kate Harboe Projektleder Dansk Gasteknisk Center Emil Christensen Projektingeniør Dansk Gasteknisk Center

80 år 07. januar 2022 Niels-Kristian Broe Olesen Privat medlem 01. februar 2022 Vagn Hansen Direktør Vagn Hansen 28. februar 2022 Kjeld Stedal Privat medlem 70 år 29. januar 2022 Palle Jensen Direktør Dansk Energi Service

Lena Løwe Sørensen Direktør, New Energies DCC Energi

60 år 02. januar 2022 Jørgen Lund Afdelingsleder Lille Torup Gaslager

Se mere på www.danskgasforening.dk

23. februar 2022 Svend Dover Key Account Manager Energi Fyn Energihandel

c/o Dansk Gasteknisk Center Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Sekretær Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk

40 år 08. januar Esra Yüksel Gencay Senior Ingeniør Energinet Systemansvar 21. januar 2022 Henrik Molbech Taxbøl Aut. gas- & vandmester Taxbøl VVS & Kloak

30 år 14. januar 2022 Nikolaj Bjerg Jensen Energiplanlægger Evida Service

Arrangementer Årets Grønne Gaskonference 2022 27. januar 2022 Fællessalen, Folketinget

GASenergi • Nr. 4 • 2021

39

Vier erdin din vigtigste vigtigste Vi vigtigste Vi Vi er din vigtigste komponent inden komponent inden komponent inden komponent inden for energigas. for energigas. for energigas.

Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert Hos os finder du produkterne, som regulerer trykanlæg. og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg.

Hos os finder du produkterne, som regulerer tryk og flow, måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg. måler og analyserer, og som garanterer et sikkert anlæg.

Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter.

Du er velkommen til at kontakte os for de rigtige komponenter.

Vi kan opfylde dine behov Du Du er velkommen til os forbehov derigtige rigtigekomponenter. komponenter. opfyldeos dine er velkommen Vi tilatkan atkontakte kontakte for de

ViVikan dinebehov behov kanopfylde opfylde dine

Regulatorer, gasmålere

Slam shut valves

Regulatorer, gasmålere

Regulatorer, gasmålere Regulatorer, gasmålere

Højtryksregulatorer

Slam shut valves

Højtryksregulatorer

Slam shut shut valves Slam valves

Højtryksregulatorer Højtryksregulatorer

Fakler

Filtre, varmevekslere

Fakler

Filtre, varmevekslere

Fakler

Fakler

Filtre, varmevekslere

Filtre, varmevekslere

GASenergi

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se

Euromekanik AB | +46 31-780 56 00 | euromekanik.se

Nr. 4 • December 2021 Returadresse: Dr. Neer­gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm