GISanvendelse i beredskabet på det operative niveau

GIS-anvendelse i beredskabet på det operative niveau

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab og arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer. I denne artikel fortæller Beredskabs styrelsen, hvordan de anvender GIS til at løse operative opgaver.

GIS anvendes bredt i Beredskabsstyrelsen og er en fast bestanddel af virket i Beredskabsstyrelsens enheder i Birkerød og i Beredskabsstyrelsens centre rundt om i landet. I Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød er GIS fastforankret og anvendt i enhederne: Nationalt Beredskab, Internationalt Beredskab, Nukleart Beredskab samt Viden og Analyse. Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet og understøttes af Forsvarets AF BRIAN WESSELHOFF OG JEPPE VÖGE JENSEN, BEREDSKABSSTYRELSEN

Materiel og Indkøbsstyrelsen (FMI) i forbindelse med tilvejebringelse og anvendelse af geodata, herunder GISværktøjer. Datagrundlaget og geografi ske informationer tilvejebringes under anvendelse af bl.a. satellitdata, droner og udrykningsstatistik, samt måle og prognosedata. For at kunne indgå i samarbejdet med FMI, har Beredskabsstyrelsens Nationale Beredskab den koordinerende rolle for Beredskabsstyrelsen. Derudover opretholder Beredskabsstyrelsens >>

Figur 1. Et situationsbillede fra den første anvendelse af den fælles GIS kriseportal. Situationsbilledet blev tilvejebragt i forbindelse med en olieforurening ved Aabenraa Fjord i januar 2020. Billedet viser et ortofoto fra Beredskabsstyrelsens fastvingede drone kombineret med markeringer og symboler.

Droneberedskab Beredskabsstyrelsens droneberedskab er et specialberedskab, der er placeret ved Beredskabsstyrelsens centre i henholdsvis Herning og Næstved samt i Hedehusene, hvor der er etableret et særligt beredskab til produktion af ortofotos og GIS.

Figur 2. Resultatet efter afprøvning af koncept for måledrone, der måler radioaktivitet. Resultatet præsenteres efterfølgende som et lag i GIS.

Nationale Beredskab en faglig og operativ GIS-kapacitet, der deltager ved møder i en række GIS-fora.

Udover data og værktøjer anvender Beredskabsstyrelsen også print, der bl.a. anvendes til briefinger før eller under indsats, i stabe eller på et skadested.

Nationalt beredskab Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab, der består af mere end 1.500 fastansatte, værnepligtige og frivillige, samt materiel og køretøjer fordelt på styrelsens seks afdelinger i landet. Beredskabsstyrelsen assisterer de kommunale redningsberedskaber, politiet og andre myndigheder ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab eller specialmateriel.

I forbindelse med opgaveløsningen inden for det Nationale Beredskab anvendes GIS på flere niveauer, fra det strategiske niveau ved forhøjet beredskab ved Beredskabsstyrelsens hovedkvarter i Birkerød, til det taktiske og operative niveau ved Beredskabsstyrelsen centre. Derudover indgår GIS i den koncernfælles krisestyring f. eks. i forbindelse med olieforureninger til søs og i det kystnære område.

En fælles GIS kriseportal Til at skabe et fælles overblik og lette deling af geografiske informationer i Beredskabsstyrelsen – under indsats eller til det daglige brug – implementerer Beredskabsstyrelsen i løbet af 2020 en fælles GIS kriseportal, hvor der udover valg af baggrundskort bl.a. er mulighed for at indlægge lag med statisk og dynamisk data, foretage markeringer, indsætte symboler, samt uploade satellitbilleder og ortofotos fra Beredskabsstyrelsens droner, se figur 1.

Droneberedskabet indsættes fleksibelt med eget dronekøretøj til ledelsesstøtte ved indsatsopgaver, herunder til at skabe overblik over skadestedet, kritiske tilstande eller objekter, til at eftersøge personer eller genstande, og til at udarbejde dokumentation til efterforskning, undersøgelser, evalueringer eller mødeplaner.

Opgaverne løses via video, live video streaming til køretøj, ortofotos eller termiske ortofotos, se figur 2. Der kan også leveres print-baner. Inden for 1 -2 år er det planen, at droneberedskabet suppleres med multi- eller hyperspektrale kameraer og kunstig intelligens som ”deep learning object detection”.

Copernicus satellitdata i spil Beredskabsstyrelsen kan med kort varsel bestille højtopløselige satellitbilleder fra områder i hele verden til brug for beredskabsaktører i Danmark i krise- og katastrofesituationer.

Det sker som et led i EU’s Copernicus jordobservationsprogram, der bl.a. har fokus på miljø, sikkerhed og beredskab. EU Copernicus-programmet stiller en beredskabsportal (Emergency Management Service) til rådighed, hvorigennem autoriserede brugere kan tilvejebringe satellitbilleder i enten ”rush mode”, hvor produktet leveres inden for timer, eller ”non-rush mode”, hvor produktet leveres inden for dage.

Satellitbilleder kan f.eks. vise hvilke veje og bygninger i et område, der er oversvømmede, og kan give overblik over omfanget af en skovbrand eller sammenstyrtede bygninger efter et jordskælv.

I Danmark kan satellitbilleder bruges i forbindelse med massive oversvømmelser efter skybrud, olieforureninger på havet eller til støtte i forbindelse med det arktiske beredskab.

Satellitdata i Arktis Det er ikke så tit, at der er behov for satellitbilleder i forbindelse med beredskabsopgaver i Danmark, men med et forøget fokus på det arktiske område, herunder støtte til Grønland i forbindelse med rigsfællesskabet, er behovet anderledes.

I august 2019 sendte Beredskabsstyrelsen personel til Grønland for at hjælpe med at slukke en større naturbrand i området nær byen >>

Figur 3. Satellitbillede (fra EU Copernicus) med markering af punktbrande og det afbrændte område i Grønland, august 2019.

Sisimiut på Grønlands vestkyst. Her aktiverede Beredskabsstyrelsen – i samarbejde med Arktisk Kommando i Grønland – EU Copernicus Emergency Management Service i ”rushmode” for at tilvejebringe et overblik over det forholdsvis store og svært fremkommelige indsatsområde, se figur 3.

Internationale assistancer Hvis en stat eller en international organisation beder om hjælp, kan Beredskabsstyrelsen assistere ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandet. Beredskabsstyrelsen er kontaktpunkt for henvendelser fra udlandet til Danmark om international krise- og katastrofebistand.

Beredskabsstyrelsen indsættes ca. 10 gange årligt til nødhjælpsoperationer over hele verden, når der har været naturkatastrofer eller krig. Hertil arbejder Beredskabsstyrelsen med to primære kategorier af kort.

Det første er analysekort, der kan vise sammenhængen mellem sårbarhed overfor jordskælv og sandsynlige risikoområder for jordskælv, se figur 4. På den måde kan Beredskabsstyrelsen forberede sig bedst muligt på ellers uforudsigelige hændelser.

Figur 4. Analysekort, der viser sammenhængen imellem bygningsmasser, der er sårbare overfor jordskælv, sandsynlige risikoområder for jordskælv og placeringen af internationale redningshold., august 2018.

Det andet er indsatskort, der skal skabe beslutningsgrundlag for de udsendte nødhjælpsarbejdere. Det kunne fx være udbredelsen af en oversvømmelse, hvor data primært ville komme i form af opdaterede satellitbilleder fra EU’s Copernicus-program.

Beredskabsstyrelsen indsættes relativt ofte i områder i Afrika, hvor der ikke i forvejen eksisterer pålideligt kortmateriale til planlægning af evakueringsruter, helikopterlandingspladser o. lign. I de tilfælde optegner Beredskabsstyrelsen selv de nødvendige kortgenstande – ofte i samarbejde med fx NGO’en MapAction eller OpenStreetMaps’ humanitære team. Det kan både være på baggrund af satellitbilleder, dronebilleder eller ved fysisk rekognoscering.