Information skal være tilgængelig når man skal bruge den

Hos Beredskab Øst er GIS-værktøjer ikke blot et ekstra hjælpemiddel, men en del af den grundlæggende værktøjskasse. En digital værktøjskasse, som hele tiden udvikler sig, og som bidrager til færre fejl, til bedre overblik og til, at information er tilgængelig, når der skal træffes livsvigtige beslutninger.

På en solrig mandag i marts, er der ro på brandstationen i Lyngby. Det kommende døgns vagthold er mødt ind og morgensludrer over et stykke brød. Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør hos Beredskab Øst, viser vej til kaffekanden sammen med Rasmus Holm Jensen, der er afdelingsleder for GIS-afdelingen i Gentofte Kommune. Igennem vinduet kan vi se de skinnende blanke brandbiler stå klar til at rykke ud, når alarmen lyder. AF METTE B. D. THYGESEN, GEOINFO A/S

Sammenlægning til Beredskab Øst Rasmus og Nikolaj har samarbejdet siden 2016, hvor Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæks beredskaber blev lagt sammen til Beredskab Øst. Ved sammenlægningen blev Gentofte administrationskommune og stillede derved GIS-kompetencer og GIS-infrastruktur til rådighed.

Nikolaj fortæller: ”Da vi blev lagt sammen, var det vigtigt at samle data og få et velfungerende GIS. Siden har det udviklet sig, og i dag bruger vi GIS hver eneste dag.”

Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør og sagsbehandler hos Beredskab Øst, og Rasmus Holm Jensen, afdelingsleder for GIS og BI i Gentofte Kommune.

Efter sammenlægningen var første opgave at optimere kørsler på tværs af de kommunegrænser, som tidligere adskilte de fem beredskabers ansvarsområder. Arbejdet resulterede i en reduktion på 30 sekunder ved kørsler i grænseområder, hvilket er en relativt stor procentdel ud af 5-6 minutter, som er gennemsnitstiden fra alarmen lyder, til de er fremme på skadesstedet.

Digitalt kort over brandhaners placering Siden da har de arbejdet med at digitalisere kort over brandtekniske installationer. Første fokus var brandhanernes placering. Før digitaliseringen lokaliserede man en brandhane ved at slå op i et ringbind, som var inddelt efter Krak-referencer. Ved sammenlægningen viste det sig, at de havde forskellige måder at registrere brandhaner på. Dette var en god anledning til at få ensrettet registreringerne i et digitalt kort.

”I dag trækker vi på data om tappestedernes placering fra tre forsyningsselskaber. Vi samler hele datasættet i en geodatabase, som vi udstiller via ArcGIS portal. Og via Esri’s Collector app kan vi tilknytte informationer til brandhanernes placering”, fortæller Nikolaj.

Rasmus viser et kort på sin IPad, som er fyldt med brandhaneikoner: ”Udover, at kortet bliver brugt i forbindelse med udrykninger, udgør det en vigtig funktion i hverdagen ved servicetilsyn af brandhanerne. På dette kort er der et filter på, så de brandhaner, som er serviceret i år, er grønne, og dem, som er serviceret sidste år, er røde.”

>> Nikolaj forklarer: ”Da vi tidligere lavede vedligehold på brandhaner, aftalte vi, hvor man kørte hen, og så tog man en vej ad gangen. I dag bruger vi collector app’en, hvilket både giver færre fejl og større fleksibilitet. Når man for eksempel har genetableret en brandhane efter brug, kan man notere i app’en, at den er serviceret. Ligesom en brandmester, der laver brandeftersyn på et plejehjem, kan tjekke brandhanerne i nærheden og notere det i app’en. Før i tiden havde det været

Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør og sagsbehandler hos Beredskab Øst, og Rasmus Holm Jensen, afdelingsleder for GIS og BI i Gentofte Kommune. Med IPad‘en monteret i brandbilen. Kortet viser området ved brandstationen i Lyngby, hvor Beredskab Østs udrykningskøretøjer (markeret med rødt) holder klar til næste indsats.

spildtid, fordi vi ikke kunne koordinere det. Men i dag kan vi nå fl ere brandhaner i løbet af et år, fordi vi kan udnytte tiden, hvor vi alligevel er i felten.”

Blod på tanden til mere ”Informationer skal være tilgængelige, når man skal bruge dem,” siger Rasmus, og fortsætter: ”Derudover er noget af det fi ne, at data er skabt af dem, som ved, hvad det handler om, nemlig brandmændene selv.”

Nikolaj og Rasmus har mange fl ere ideer: ”I første omgang fokuserer vi på at registrere brandinstallationer såsom brandhaner, nøglebokse, brandmandselevatorer, brandstiger, gaskort, skumdepoter og overrislingsanlæg”, siger Nikolaj. Han tilføjer: ”Det fungerer godt, at vi strukturerer de mange data ved hjælp af GIS. Derved er det de geografi ske positioner, som er udgangspunktet.”

Enkle webapps og live-overblik De fl este løsninger er webapps, som er udviklet til bestemte arbejdsopgaver. Nikolaj forklarer: ”En webapp per arbejdsopgave giver mange apps, men det gør det til gengæld enkelt for brugeren.”

”Hov, nu kører der en bil ud af garagen”, udbryder Rasmus. Imens kigger han på kortet i app’en og derefter ud ad vinduet for at tjekke, om brandbilen holder ude på brostenene i virkeligheden. Det gør den, og Nikolaj forklarer: ”Liveoverblikket over køretøjer er blevet meget værdifuldt for os. Som indsatsleder er det vigtigt at have overblik. I kortet kan jeg se, hvor alle køretøjer befi nder sig.

Hvis der er mange biler tilkaldt, som står klar i opmarchområdet uden for mit synsfelt, kan jeg på skærmen se hvilke ressourcer, vi har til rådighed.”

Vejen til GIS-succesen Brugerinvolvering og standardløsninger er afgørende for GISsuccesen: ”Vi holder os konsekvent til standardløsninger, som fi ndes i forvejen. Der er ingen grund til, at vi koder specialløsninger. Det er helt klart en af de væsentligste årsager til, at vi er så langt, som vi er i dag”, konkluderer Nikolaj. Rasmus er enig: ”Der er stort set ikke skrevet én eneste linje kode. Derudover er der et vigtigt drive fra slutbrugerne, som gør, at løsningerne bliver brugt og rettet til, så de fungerer i praksis.”

De vil fortsætte med at øge og kvalifi cere informationsmængden, som er tilgængelig i felten. ”Jo mere viden, man har tilgængelig, des bedre rustet er man til at tage de rigtige beslutninger i situationen”, siger Nikolaj. Og Rasmus tilføjer: ”Det er selvfølgelig en kunst at sortere i mængden af viden, så informationerne ikke drukner. Det gør vi allerede nu, hvor nogle kortlag er slået til fra begyndelsen, mens andre kan slås til, når man har behov for dem.”

Nikolaj afrunder: ”Det ville give et spektakel, hvis vi tog de digitale løsninger tilbage nu. Hvis vi skulle koordinere brandhaneservicering, som vi gjorde før i tiden, eller fjernede vores liveoverblik over køretøjerne. Det er blevet en fast del af vores værktøjskasse både administrativt og operativt.”