GISanalyse og planlægning i redningsberedskabet

GIS-analyse og planlægning i redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsen anvender GIS til planlægning og analyseformål. I denne artikel fortæller Beredskabsstyrelsen, hvordan anvendelsen dækker det samlede redningsberedskab, herunder også de kommunale redningsberedskaber, ligesom GIS er et centralt værktøj i samarbejdet med øvrige myndigheder på beredskabsområdet.

Derefter kan ODIN-data og GIS anvendes som et planlægningsværktøj for kommunerne. En af anvendelsesmulighederne er brugen af kørselspolygoner, som viser, hvor langt redningsberedskabet kan nå fra brandstationen på en given tid. På denne måde kan GIS anvendes til vurdering af konsekvenser ved ændring/flytning af brandstationer og etablering af nye bolig- og industriområder. Ligeledes er GIS et hjælpeværktøj ifm. de kommunale redningsberedskabers risikobaserede dimensionering. Her kan der skabes et overblik over både risikoområder, risikotidspunkter og placeringen af særlige risiko-virksomheder. Beredskabsstyrelsen arbejder på at videreudvikle de kommunale redningsberedskabers muligheder for at trække de eksterne data ind, der ønskes præsenteret på det geografiske kortmateriale sammen med ODIN-data. Som analyseværktøj anvendes GIS løbende og til at understøtte og illustrere beredskabsrelaterede data og analyser. ODIN (redningsberedskabets Online Dataregistrerings- og INdberetningssystem) dækker det samlede redningsberedskabs kapaciteter samt udryknings- og assistanceaktiviteter. Det skal tilvejebringe et pålideligt datagrundlag til brug for tilsyn og rådgivning, forebyggelse, analyser af udviklingstendenser og ikke mindst kommunernes planer for risikobaseret dimensionering. GIS hjælper planlægningen GIS er et centralt værktøj til brug for selve kvalitetssikringen af ODIN-data og evt. fejlretning. AF TINE WEISS THORSØE, BRITT LØWE NYBORG OG SUNE KROGH, BEREDSKABSSTYRELSEN

Figur 1. Udrykninger i alt pr. kommune pr. 1000 indbyggere. Tallene stammer fra publikationen ”Redningsberedskabet i tal 2018” (Tabel 17).

GIS som analyseværktøj På samme måde anvendes GIS i Beredskabsstyrelsen som et analyseværktøj til illustration af sammenhænge på nationalt niveau. Et eksempel på anvendelsen er visuel illustration af hændelsesmønstre og mulige sammenhænge i forbindelse med kortlægning af bil– eller containerbrande i hovedstadsområdet. Et andet eksempel er fordelingen af udrykninger i Danmark, se figur 1.

>> GIS til målrettet forebyggelse Helt aktuelt har Beredskabsstyrelsens enhed, Viden og Analyse, en amerikansk studerende

Figur 2. Kort over aktuel brandfare, sommeren 2019. Fx er brandfaren høj (orange markering) fl ere steder på Nordfyn og i det nordlige Tyskland.

tilknyttet. Som led i geoinformatikstudier ved Københavns Universitet udarbejder hun sit masterprojekt med fokus på mulighederne for at anvende GIS til målrettet forebyggelse i specifi kke geografi ske områder.

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med DMI og de kommunale beredskaber i 2019 oprettet hjemmesiden: brandfare.dk, der dels er et beslutningsstøtteværktøj for de kommunale beredskaber i forhold til, hvornår der skal indføres og ophæves afbrændingsforbud, og dels er rettet mod borgerne, som kan få et hurtigt overblik over brandfaren i deres kommune i den nærmeste fremtid, se fi gur 2.

Nukleart Beredskab Beredskabsstyrelsens nukleare beredskab har som primær opgave at levere et eff ektivt og robust beredskab i det tilfælde, at der sker en ulykke på et kernekraftværk og et radioaktivt udslip bevæger sig mod Danmark. GIS spiller en central rolle i arbejdet med at skabe et overblik over situationen og videreformidle status og mulige konsekvenser

til de myndigheder og aktører, der har en rolle under en nuklear ulykke.

Via bilaterale aftaler med nabolande med kernekraft og internationale organisationer som IAEA og EU kan eksperter i afdelingen, Nukleart Beredskab, få information om ulykken. Informationen kan anvendes til at beregne konsekvenserne for Danmark.

Et eksempel på en spredningsprognose beregnet på baggrund af vejrdata fra DMI ses i fi gur 3. Prognosen viser, hvordan et radioaktivt udslip fra Ringhals kernekraftværket i Sverige kan bevæge sig hen over Danmark og hvilke doser, befolkningen i de berørte områder kan få.

Beredskabsstyrelsen har desuden mobilt måleudstyr, der kan foretage kortlægning af stråling i områder, der er blevet ramt af nedfald fra et radioaktivt udslip. Disse data samles i GIS og sammenholdes med spredningsprognoserne.

På denne måde opnås en bedre forståelse for konsekvenserne af udslippet. Dermed kan en

indsats planlægges for, hvordan man kan imødegå de sundhedsskadelige virkninger, der kan være forbundet med udslippet.

Fremtidsperspektivet med GIS De analysemæssige fremtidsperspektiver og muligheder i anvendelsen af GIS er omfattende. Beredskabsstyrelsen vil derfor i tæt samarbejde med det kommunale beredskab fortsætte udviklingen med udnyttelse og visualisering af egne og eksterne data til analyser i GIS.

Figur 3. Spredningsprognose for et potentielt radioaktivt udslip fra Ringhals kernekraftværket i Sverige. Prognosen beregnes på baggrund af vejrdata fra DMI.