GIS giver brandmænd lokalkendskab på to minutter

En hurtig og enkel adgang til geografiske data gør det muligt for beredskaberne at benytte indsatsledere, der ikke længere behøver at være lokalkendte.

I Sindal Kommune, hvor jeg voksede op, var halinspektøren samtidig beredskabschef. Håndværksmestre og industri sørgede for, at nyansatte blev spurgt, om de ikke også skulle være brandfolk. Når brandvæsnet kom frem, kendte både brandfolk og indsatsledelse derfor både de berørte bygninger og folk. Brandvæsenet dækkede dengang kommunens ca. 10.000 indbyggere. AF HANS GREGERS HEDEGAARD PETERSEN, SEPTIMA

tidligere. Derfor bliver informationssystemer til understøttelse af ledelsen stadig vigtigere.

Ulykker bliver til tal I dag er beredskaberne forpligtet til, én gang i hver valgperiode, at identificere og analysere de risici, som er til stede i dækningsområdet. Analysen resulterer i en risikoprofil, som kommunerne skal dimensionere beredskabet efter, se figur 1.

Efter strukturreformen i 2007 og beredskabsreformen i 2016 er området dækket af Nordjyllands Beredskab. Det er et beredskab, som har ansvaret for små 600.000 nordjyder og ca. en femtedel af Danmarks areal. Samtidig er indsatsledelse i dag sjældent en bibeskæftigelse. En professionel indsatsleder dækker et noget større område og vil have et betydeligt mindre lokalkendskab end >> En stor del af analysearbejdet består af beregninger på tidligere års hændelser. Det vil ofte være klassiske GIS-relaterede spørgsmål som hvor, hændelserne er sket, og om, der er en sammenklumpning af hændelser. Analysearbejdet består også i at afdække hvilke brandstationer, der var involveret, og den faktiske responstid. Denne del af arbejdet kan bedst betragtes som en beskri

Figur 2. Brandstationer (hvid markering), hændelsesadresse (rød markering). Kørsel (rød stiplet linje), der ikke følger fuglefl ugt (sort stiplet linje), og som går til adresse tættere på stationen i et naboberedskab. Adressen vil kunne aftales inddækket af naboberedskabet.

vende statistik, hvor man “kigger bagud” på tidligere års hændelser. Arbejdet vil nogle steder i landet resultere i de velkendte aftegninger af kommunegrænser – både nuværende og tidligere.

Identifi kation af risiko Når risikoprofi len er udarbejdet, er det lige for at “regne fremad”. Ud over større, kendte risikoobjekter, hvor der allerede er udarbejdet særlige mødeog indsatsplaner (skoler, hospitaler, kemiske fabrikker osv.), vil der ofte være en række generiske objekter eller områder, der ikke har egne planer. Det kan i dimensioneringen være belejligt at vide, om et givent område fx består af en samling af mindre håndværksvirksomheder, hvor man vil kunne forvente oplag af brændbare materialer.

Typisk benyttes først en rutetjeneste til at beregne fremkørselstider for de forskellige redningskøretøjer til samtlige adresser i dækningsområdet. Herefter man kan regne fremkørselstider på første, anden og tredjeindsats. Dernæst er det oplagt at lede efter, om der er en koncentration af risici, der samtidig har en høj fremkørselstid.

I beregninger af afstand og fremkørselstid har man tidligere benyttet “passermetoden” og regnet i fuglefl ugt. Som det ses af fi gur 2, er det dog ikke altid, at brandbilen kan køre, som fuglen fl yver. Samtidig giver moderne metoder med rute-profi ler tilpasset køretøjstypen mulighed for også at medregne en nedsat hastighed på grusveje, venstresving og brohøjder.

Ofte er en følge af den risikobaserede dimensionering, at man beredskaberne imellem indgår aftaler om dækning af adresserne i områder, der støder op til naboberedskabet. Dermed kan man dække ind for hinanden, hvor det tidsmæssigt er åbenlyst bedre at betjene et område fra et tilstødende beredskab. Fx kan adressen i fi gur 2 få hurtigere betjening fra nærmeste station.

GIS under selve indsatsen I dag benytter fl ere beredskaber GIS aktivt under selve indsatsen. Det varierer fra erstatning / digitalisering af traditionelle mapper med indsatsplaner og kort til liveopdaterede data fra droner og køretøjer. Vi ser i dag systemer, der live viser beredskabets data for holdleder og indsatsleder.

Der beregnes ruter for beredskabernes køretøjer i hovedstadsområdet for på denne måde at kunne fi nde nærmeste relevante køretøj. Den tidligere næsten statiske disponering af køretøjer er således under forandring. Fx kunne en stigevogn (med hjertestarter) på vej retur til Lyngby Brandstation i efteråret 2019 nærmest blot holde ind til siden og starte livreddende førstehjælp, da et hjertestop blev meldt ind.

En fælles grunddatamodel Som nævnt tidligere er samarbejde på tværs af beredskaber i dag almindeligt. Hold og indsatslederen har ofte behov for at kunne se de data, beredskabet har til rådighed, mens en indsats er i gang. Blandt andet derfor giver det god mening, at beredskabernes interesseorganisation har udarbejdet en fælles grunddatamodel, så systemer kan standardiseres, og data enklere kan deles på tværs af grænser.

Modellen er udarbejdet med inspiration fra FKGdatamodellen. Det videre arbejde består blandt andet i at udbrede modellen til integration med de øvrige beredskabsmyndigheder som politi og sundhed.