GIS giver brandmænd lokalkendskab på to minutter En hurtig og enkel adgang til geografiske data gør det muligt for beredskaberne at benytte indsatsledere, der ikke længere behøver at være lokalkendte. AF HANS GREGERS HEDEGAARD PETERSEN, SEPTIMA
I Sindal Kommune, hvor jeg voksede op, var halinspektøren samtidig beredskabschef. Håndværksmestre og industri sørgede for, at nyansatte blev spurgt, om de ikke også skulle være brandfolk. Når brandvæsnet kom frem, kendte både brandfolk og indsatsledelse derfor både de berørte bygninger og folk. Brand væsenet dækkede dengang kommunens ca. 10.000 indbyggere.
tidligere. Derfor bliver informationssystemer til understøttelse af ledelsen stadig vigtigere.
Efter strukturreformen i 2007 og beredskabsrefor men i 2016 er området dækket af Nordjyllands Beredskab. Det er et beredskab, som har ansvaret for små 600.000 nordjyder og ca. en femtedel af Danmarks areal. Samtidig er indsatsledelse i dag sjældent en bibeskæftigelse. En professionel indsatsleder dækker et noget større område og vil have et betydeligt mindre lokalkendskab end
En stor del af analysearbejdet består af beregnin ger på tidligere års hændelser. Det vil ofte være klassiske GIS-relaterede spørgsmål som hvor, hændelserne er sket, og om, der er en sammen klumpning af hændelser. Analysearbejdet består også i at afdække hvilke brandstationer, der var involveret, og den faktiske responstid. Denne del af arbejdet kan bedst betragtes som en beskri >>
Ulykker bliver til tal I dag er beredskaberne forpligtet til, én gang i hver valgperiode, at identificere og analysere de risici, som er til stede i dækningsområdet. Analysen resulterer i en risikoprofil, som kommunerne skal dimensionere beredskabet efter, se figur 1.
Figur 1. Matrix over risici. (kilde: Risikobaseret Dimensionering af Beredskab Øst)
18
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0
