GIS i politiet

Gennem en lang årrække har politiet brugt GIS aktivt ved både beredskabsmæssige indsatser, efterforskning, planlægning og analyse. GIS og geodata indgår således i mange forskellige værktøjer, der anvendes dagligt i patruljevognene såvel som i politikredsenes vagtcentraler og i de mere administrative funktioner. Fælles for en meget stor del af politiets opgaver er netop, at de har relation til et konkret sted.

AF CARSTEN ANDERSEN, MORTEN FUGLSANG OG OLE L. JACOBSEN, RIGSPOLITIET

GIS har været anvendt i politiet siden midten af 1990’erne. Inspireret af studiebesøg hos New Scotland Yard og Durham Constabulary i England begyndte man i 1994 at eksperimentere med at se på geografiske mønstre i f.eks. indbrud. berører flere politikredse eller som har særlig alvorlig karakter / national bevågenhed. I NOST’ens Geostab indgår også ressourcer fra SDFE, der supplerer med særlig geografisk indsigt.

Brugen af GIS i politiets beredskab tog dog først for alvor fart efter fyrværkeri-katastrofen i Seest d. 3. november 2004. Hér blev det klart, at der var behov for at få et overblik over, hvor risikovirksomheder, skoler og institutioner var placeret. Det var også et stort ønske at kunne få et overblik over befolkningssammensætningen i et givent område i forbindelse med evakuering.

Siden 2005 har politiets egne GIS-specialister været en fast del af den nationale operative stab (NOST), som koordinerer større hændelser, der GIS i beredskabsmæssige indsatser Ved større, uplanlagte hændelser som terror, ulykker og epidemier er det politiet, der koordinerer den beredskabsmæssige indsats. Her er det afgørende, at alle niveauer i krisestyringen har det samme situationsbillede, da man ellers risikerer, at der ikke sendes de relevante ressourcer til at løse en opgave.

>> Også ved større, planlagte begivenheder som COP15, EU-topmøder eller sportsbegivenheder anvendes GIS både i planlægningsfasen og under

Figur 1. Situationsbillede fra BeredskabsGIS.

afviklingen. Her er kortet med til at skabe overblik over adgangsveje til et område, så man hurtigt kan beregne hvor mange enheder, der skal afsættes til afspærring eller patruljering.

Brugen af webGIS Ligesom i mange andre brancher har man i politiet inden for de senere år indført webbaserede GIS-platforme. I 2017 udviklede man BeredskabsGIS. Webteknologien gør det nemt at udbrede GIS-platformen til en stor gruppe af brugere. Den muliggør samtidig deling af registreringer mellem brugere på de forskellige niveauer i krisestyringen, se figur 1 og 2.

Ofte foretages registreringer på stedet af en patrulje eller en indsatsleder via mobiltelefon eller tablet. Imens kan brugere i vagtcentraler, lokale beredskabsstabe og helt op til NOST følge med på større skærme via en PC-version. Denne rummer også flere analyseværktøjer og dataadgange end mobilversionen. Den mobile version er målrettet skarpe situationer, hvor tiden er knap og hvor fokus typisk ligger på en lang række andre opgaver. Den rummer derfor kun de helt basale tegneredskaber med forvalgte objektkoder.

Analyser baseret på omfattende registreringer Politiets første – og stadig fungerende – GIS-platform er baseret på Mapinfo Professional, hvortil der er udviklet et antal specialiserede plugins. Disse understøtter f.eks. fremsøgning af bestemte kategorier af sager med henblik på at identificere geografiske mønstre.

Grundlaget for at lave denne type analyser har fra starten været de omfattende registreringer af en lang række oplysninger i politiets sagssystem. Hvis der f.eks. er anvendt samme fremgangsmåde (smadret rude, dør brækket op med koben), eller hvis gerningsmændene er gået efter designermøbler eller den samme type B&O-anlæg ved en række indbrud i et område, er der en god sandsynlighed for, at der er tale om de samme gerningsmænd. Dette kan bruges i efterforskningen, hvis der f.eks. er set samme køretøj ved forskellige hændelser. Det kan også bruges til at knytte flere sager sammen i en samlet straffesag. >>

Geolokalisering af alle hændelser De geografiske analyser er dog udfordrede af, at det ikke altid er lige let at stedfæste en sag ud fra de registrerede oplysninger. Indbrudssager kan i de fleste tilfælde kobles til en konkret adresse, mens f.eks. færdselsuheld, naturbrande eller lommetyveri i metroen ikke altid bliver tildelt en entydig, geografisk reference.

Gennem årene er der derfor udviklet en omfattende geokodningsalgoritme, som geolokaliserer alle hændelser bedst muligt ud fra sagens basale oplysninger som kommunekode, vejnavn, husnummer og stednavne. Geokodningen gør brug af en righoldig samling af egne historiske data, men også en lang række geo- og grunddata. Først og fremmest bruges aktuelle og historiske adresser fra DAWA, kommunegrænser fra DAGI samt kantpæle fra Vejdirektoratet.

Samtidig tildeles en kode for den procentvise kvalitet af geokodningen. Denne baseres på, hvor præcist gerningsstedet kan lokaliseres og hvilket datasæt, der er anvendt. Nyere, specialudviklede apps som f.eks. bødeapp’en og indbrudsapp’en vil fremadrettet supplere de basale sagsoplysninger med ”rigtig geografi” i form af XY-koordinater.

En særlig udfordring finder man i de sager, hvor offer og gerningsmand ikke har befundet sig på samme sted på tidspunktet for forbrydelsen. Dette er som oftest tilfældet i økonomisk og internetbaseret kriminalitet, der er stigende i antal. Er forbrydelsen så begået hos offeret på adressen i Valby eller i paladset hos den (påståede) sydlandske prins?

Intelligence led policing Som vist på Kortdage 2019 i København arbejder GIS-sektionen (figur 3) desuden på en lovende, avanceret analysemetode, kaldet near repeat calculation. Metoden sigter mod statistisk at beregne, hvor de næste indbrud vil kunne forekomme, se figur 4. I politisprog hedder det Intelligence led policing, hvor man kombinerer den traditionelle ’politinæse’ med moderne teknik.

Politiets egen ”Kortforsyning” Som det fremgår ovenfor, har man hos politiet et stort behov for adgang til de samme landsdækkende geodata og grunddataregistre, som også benyttes af andre

Figur 3. Rigspolitiets GIS-sektion.

myndigheder. Af hensyn til sikkerheden er politiets systemer dog afskåret fra at kunne trække disse data ind som webservices, som det gøres hos de fleste andre offentlige myndigheder. Desuden skal politiet kunne fungere i en ”osteklokke”, hvis samfundets øvrige elektroniske infrastruktur svigter. Det er derfor nødvendigt at ”høste” alle de nødvendige data og trække dem ind i politiets egen infrastruktur.

I Rigspolitiets GIS-sektion arbejder vi derfor på at etablere en geografisk infrastruktur på politiets netværk, som gør det muligt at lagre og udstille en lang række baggrundskort, grunddataregistre og øvrige geodata til politiets øvrige IT-systemer, der har behov for kort og geodata. Dette skal sikre, at man i alle situationer og fra alle systemer har adgang til de samme versioner af kort og data, der er opdaterede og kvalitetssikrede af medarbejdere med de fornødne, geofaglige kompetencer.