GIS i politiet Gennem en lang årrække har politiet brugt GIS aktivt ved både beredskabsmæssige indsatser, efterforskning, planlægning og analyse. GIS og geodata indgår således i mange forskellige værktøjer, der anvendes dagligt i patruljevognene såvel som i politikredsenes vagtcentraler og i de mere administrative funktioner. Fælles for en meget stor del af politiets opgaver er netop, at de har relation til et konkret sted. AF CARSTEN ANDERSEN, MORTEN FUGLSANG OG OLE L. JACOBSEN, RIGSPOLITIET
GIS har været anvendt i politiet siden midten af 1990’erne. Inspireret af studiebesøg hos New Scotland Yard og Durham Constabulary i England begyndte man i 1994 at eksperimentere med at se på geografiske mønstre i f.eks. indbrud.
berører flere politikredse eller som har særlig alvorlig karakter / national bevågenhed. I NOST’ens Geostab indgår også ressourcer fra SDFE, der supplerer med særlig geografisk indsigt.
Brugen af GIS i politiets beredskab tog dog først for alvor fart efter fyrværkeri-katastrofen i Seest d. 3. november 2004. Hér blev det klart, at der var behov for at få et overblik over, hvor risiko virksomheder, skoler og institutioner var placeret. Det var også et stort ønske at kunne få et overblik over befolkningssammensætningen i et givent område i forbindelse med evakuering.
GIS i beredskabsmæssige indsatser Ved større, uplanlagte hændelser som terror, ulykker og epidemier er det politiet, der koordine rer den beredskabsmæssige indsats. Her er det afgørende, at alle niveauer i krisestyringen har det samme situationsbillede, da man ellers risikerer, at der ikke sendes de relevante ressourcer til at løse en opgave.
Siden 2005 har politiets egne GIS-specialister været en fast del af den nationale operative stab (NOST), som koordinerer større hændelser, der
Også ved større, planlagte begivenheder som COP15, EU-topmøder eller sportsbegivenheder anvendes GIS både i planlægningsfasen og under >>
Figur 1. Situationsbillede fra BeredskabsGIS.
14
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0
