
2 minute read
Portræt af et Geoforummedlem
from GEOFORUM 212 - Marts
by Geoforum
Hvad er din civile status? Jeg er samboende med Linda, der er softwareudvikler, har flere Google Developer Expert titler og arbejder hjemmefra for et firma i København. Steddatteren Jessica er for længst fløjet fra reden. Til gengæld har vi en lille papegøje, der snakker fanden et øre af. Tech-niveauet er generelt ret højt, og ellers går tiden med hus, have og BBQ, ”low and slow”, samt projekter i værkstedet.
Hvad er din baggrund? Jeg er landinspektør og har arbejdet for Ikast Kommune, Ribe Amt og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) med GIS og ledelse.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Jeg begyndte oprindeligt på datalogistudiet, men besluttede mig for at skifte studie. Valget faldt hurtigt på landinspektørstudiet.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg er chef for Datamanagementsektionen. FES ejer og driver 6.500 bygninger (2.5 mio. m2) fordelt på 650 steder, 36.500 ha jord i Danmark, Færøerne og Grønland (ufatteligt meget data). Jeg arbejder ikke længere direkte med geodata, da min rolle er på et overordnet niveau. Jeg sørger for, at data er tænkt ind i opgaver, udbud, projekter, software og strategier. FES er på vej til at blive en datadrevet virksomhed, hvilket min sektion har en nøglerolle i. Dette er ikke en triviel opgave, når arkiver/data rækker tilbage til år 1762.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det SKAL være sjovt og udfordrende at gå på arbejde. Der skal tænkes i nye baner og ny teknologi, hvor det giver mening. FES er en stor og kompleks virksomhed, hvilket medfører behov for nye løsninger og data. Motivationen er at udtænke løsninger, der gør opgaveløsning hurtigere, nemmere og mere effektivt.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Digitaliseringen har taget fart og der tages teknologi i brug for at løse opgaver bedre, hurtigere og billigere via nye værktøjer og arbejdsgange. Dette kræver i stigende grad anvendelse af geodata, hvor der sker en sammensmeltning af datatyper. GIS er fx blevet til en databærende enhed i SAP og der sker en sammensmeltning af GIS og Revit i ESRI-produkterne. Branchen har ikke længere ”monopol” på geodata, da droner nu er Navn Lars Sand Kristensen
Alder 45 år
Stillingsbetegnelse Sektionschef
Hvor i landet bor du? Aalborg
Hvor i landet arbejder du? Hjørring
Hvad er din civile status? Samboende med Linda
hvermandseje. Alle har en mobil med Google Maps, der tracker din færden og geotagger dine billeder. Og et smart watch, der logger dine løbeture. Geodata er på vej til at blive mainstream for alle – uden, at de reelt ved, at de anvender geodata i stor stil.
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? FES er en stor virksomhed med mange lokationer, bygninger og arealer. Derfor er GIS og geodata en nødvendighed for sagsbehandlerne. Da jeg begyndte ved FES, lavede jeg alle kort. Nu har vi flere webGIS-løsninger, apps og tilrettede desktopløsninger med 950+ brugere. Vi er i stand til at levere svar på 10-15 min. via selvhjælpsløsninger, hvor den manuelle løsning før tog 6 uger og i værste fald over et år. Vi visualiserer data på nye måder, så sammenhænge og mønstre bliver tydelige.
Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Mere VIL have mere. Det medfører stigende krav og pres på mine medarbejdere. Desuden er den sikkerhedspolitiske situation i en opadgående kurve. Dette medfører øget fokus på sikkerhed for en virksomhed som FES. Dette giver os udfordringer i vores samspil med private firmaer, da dette foregår via Internet.