Information skal være tilgængelig - når man skal bruge den
Hos Beredskab Øst er GIS-værktøjer ikke blot et ekstra hjælpe middel, men en del af den grundlæggende værktøjskasse. En digital værktøjskasse, som hele tiden udvikler sig, og som bidrager til færre fejl, til bedre overblik og til, at information er tilgængelig, når der skal træffes livsvigtige beslutninger. AF METTE B. D. THYGESEN, GEOINFO A/S
På en solrig mandag i marts, er der ro på brand stationen i Lyngby. Det kommende døgns vagthold er mødt ind og morgensludrer over et stykke brød. Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør hos Beredskab Øst, viser vej til kaffekanden sammen med Rasmus Holm Jensen, der er afdelingsleder for GIS-afdelingen i Gentofte Kommune. Igennem vinduet kan vi se de skinnende blanke brandbiler stå klar til at rykke ud, når alarmen lyder. Sammenlægning til Beredskab Øst Rasmus og Nikolaj har samarbejdet siden 2016, hvor Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby- Taarbæks beredskaber blev lagt sammen til BeredskabØst. Ved sammenlægningen blev Gentofte administrationskommune og stillede derved GIS- kompetencer og GIS-infrastruktur til rådighed. Nikolaj fortæller: ”Da vi blev lagt sammen, var det vigtigt at samle data og få et velfungerende GIS. Siden har det udviklet sig, og i dag bruger vi GIS hver eneste dag.” Nikolaj Lund Marquart, beredskabsinspektør og sagsbehandler hos Beredskab Øst, og Rasmus Holm Jensen, afdelingsleder for GIS og BI i Gentofte Kommune. Efter sammenlægningen var første opgave at optimere kørsler på tværs af de kommunegrænser, som tidligere adskilte de fem beredskabers ansvarsområder. Arbejdet resulterede i en reduk tion på 30 sekunder ved kørsler i grænseområder, hvilket er en relativt stor procentdel ud af 5-6 minutter, som er gennemsnitstiden fra alarmen lyder, til de er fremme på skadesstedet.
12
GEOFOR U M • MA R TS 2 0 2 0
Digitalt kort over brandhaners placering Siden da har de arbejdet med at digitalisere kort over brandtekniske installationer. Første fokus var brandhanernes placering. Før digitaliseringen lokaliserede man en brandhane ved at slå op i et ringbind, som var inddelt efter Krak-referencer. Ved sammenlægningen viste det sig, at de havde forskellige måder at registrere brandhaner på. Dette var en god anledning til at få ensrettet registreringerne i et digitalt kort. ”I dag trækker vi på data om tappestedernes placering fra tre forsyningsselskaber. Vi samler hele datasættet i en geodatabase, som vi udstiller via ArcGIS portal. Og via Esri’s Collector app kan vi tilknytte informationer til brandhanernes place ring”, fortæller Nikolaj. Rasmus viser et kort på sin IPad, som er fyldt med brandhaneikoner: ”Udover, at kortet bliver brugt i forbindelse med udrykninger, udgør det en vigtig funktion i hverdagen ved servicetilsyn af brand hanerne. På dette kort er der et filter på, så de brandhaner, som er serviceret i år, er grønne, og dem, som er serviceret sidste år, er røde.” Nikolaj forklarer: ”Da vi tidligere lavede vedligehold på brandhaner, aftalte vi, hvor man kørte hen, og så tog man en vej ad gangen. I dag bruger vi collector app’en, hvilket både giver færre fejl og større fleksibilitet. Når man for eksempel har genetableret en brandhane efter brug, kan man notere i app’en, at den er serviceret. Ligesom en brandmester, der laver brandeftersyn på et plejehjem, kan tjekke brandhanerne i nærheden og notere det i app’en. Før i tiden havde det været >>
