bejde med ministerierne kvalificerer sekretariatet ministeriernes vurdering af principperne for digitaliseringsklar lovgivning og implementerings konsekvenser, og indgår i faglig dialog om kon krete lovforslag. Det sker gennem høringssvar og vejledning af ministerierne.
nødvendigt at sende regnskaber til kontrol. Nu er kravene ændret, så indberetningen af gødningsforbrug afhænger af størrelsen på landmandens marker. De enkelte landmænd får adgang til satellitbilleder af deres marker, hvilket skærer fysiske kontroller væk fra området.
I folketingssamlingen 2018/19 modtog sekretaria tet 118 lovforslag i høring. Sekretariatet bemærke de fx, om der var indsat tilstrækkelig implemente ringstid for nye it-systemer og om data håndteres trygt og sikkert for borgerne, se figur 1.
De digitale hjælpemidler har givet mindre papirarbejde og en nemmere adgang for landmændene. Det er i al sin enkelthed digita liseringsklar lovgivning, da anvendelsen af geodata giver en bedre digital forvaltning, der forenkler sagsbehandling og hverdagen for borgere og virksomheder.
Figur 1 stammer fra årsrapport om digitaliserings klar lovgivning fra folketingsåret 2018/2019. Tallene er er baseret på de 118 lovforslag modtaget i præhøring for hvilke, sekretariatet har fremsat anbefalinger vedrørende principefterlevelse. Et lovforslag kan fremhæves for efterlevelse af ét eller flere principper. Tabellen kan anvendes som en indikation på hvilke principper, ministerierne er relativt bedst til at inddrage i lovgivningen. Geodata gør det nemmere for landmænd Et konkret eksempel på anvendelse af principper ne er sket hos Landbrugsstyrelsen, hvor landmæn denes arbejde er blevet forenklet ved brug af geodata. Tidligere skulle landmænd indberette gødningsforbrug manuelt, hvilket betød, at det var
Geografi i lovgivningen For i endnu større grad at kunne understøtte anvendelsen af geodata i forvaltningen har DIGST og SDFE etableret et samarbejde. Styrelserne vil sammen vejlede om, hvordan geografi og geodata kan tænkes ind i lovgivningen, og om, hvordan stedbestemmelser kan udformes i lovgivningen. Målet er at understøtte en bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, som bedre kan forstås, efterleves og administreres. Samarbejdet skal samtidig gøre det tydeligere for borgere og virksomheder, hvor reglerne finder anvendelse, og øge retssikkerheden.
Geografiske referencer i lovgivningen Populært siges, at 80 procent af alle data i den offentlige forvaltning indeholder en geografisk reference. Ofte har de regler, man henregner til miljøretten, en stærk geografisk komponent. Det gælder fx Miljøbeskyttelsesloven, der angiver, at forurenende stoffer ikke må udledes til vandløb, søer og hav. Selv i områder fjernt fra miljøretten kan findes regulering, der har en sammenhæng med en geografisk stedfæstelse, såsom beregning af tilskud til skolebustransport eller skattemæssige fradrag i forbindelse med befordring til arbejde. AF LINE HVINGEL, KL, SAMT LASSE BAANER OG HELLE TEGNER ANKER, KU
Den digitale forvaltning med udbredelsen af grunddataprogrammet og øget adgang til offent lige digitale data udfordrer relationen mellem retsregler og geografi. Det gælder både, når geodata bruges i sagsbehandlingen, og når der skal etableres en geografisk reference direkte i lovgivningen.
Stedfæstelse i dansk lovgivning I 2015 satte vi sammen med Landbrugsstyrelsen fokus på sammenhængen mellem regulering og kort. I 2019 afsluttede vi et projekt for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Det nye projekt var et pilotprojekt, der skulle afdække de forskellige måder, hvorpå retsregler stedfæstes i >>
G E OFORUM • MAJ 2020
15
