Kortlægning af Grønland fra satellit

Nye landkort og kortdata over Grønland skal bidrage til digitalisering og udvikling af det grønlandske samfund samt understøtte Forsvarets behov i Arktis. Landkortlægningen bliver gennemført ved at bruge satellitfotos af det enorme land.

AF LOLA BAHL, SDFE Det eksisterende kortgrundlag over Grønland er forældet. Det er baseret på dataindsamling fra 1930’erne og 197080’erne og kan ikke understøtte en moderne digital forvaltning. Derfor er Styrelsen for Dataforsyning og Eff ektivisering (SDFE) i gang med at nykortlægge Grønland. Det sker i et samarbejde med Grønlands Selvstyre, Asiaq (Grønlands Forundersøgelser), Oqaasileriffi k (Grønlands Sprogsekretariat) og to medfi nansierende parter, Forsvaret og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Ikke en triviel opgave

At kortlægge Grønland er en spændende, men på ingen måder triviel opgave. Den kan ikke udføres ved at kopiere de metoder, som traditionelt bruges ved kortlægning af Danmark. Landskabet er væsentlig forskelligt; i Grønland er der store højdeforskelle og overfl adetyperne er is, sne og klipper.

Derfor er det også nødvendigt at anvende satellitfotos og satellitteknologi, fordi det simpelthen vil være for ressourcekrævende at indsamle ortofotos fra fl y fra det kæmpestore areal, som kortlægningen dækker.

Grundig brugerinddragelse

Selve brugskonteksten er også meget anderledes. Derfor har det været nødvendigt med en grundig brugerinddragelse. Fx er der ikke mobildækning uden for byer/bygderne, så produkterne skal kunne loades offl ine på mobile enheder og printes på papir.

Meget færdsel foregår i joller langs kysten, til fods og ikke mindst i snelandskabet. Disse særlige grønlandske brugskontekster forsøger vi at omsætte til produkter, som er nyttige og anvendelige for brugerne.

Ortofotos fra satellitfotos Kortlægning er traditionelt sket på baggrund af fotos taget fra en fl yvemaskine. I kortlægningen af Grønland tages som noget nyt satellitfotos i anvendelse. De indsamlede satellitfotos omdannes til ortofotos. Ortofotos er billeder taget fra luften, som er ”rettet op”, så de er målfaste, hvorved man kan måle og stole på en afstand målt i fotoet, akkurat som man kan i et landkort.

Hvad bliver resultatet?

Når kortlægningen er gennemført, vil der være produceret nye digitale kort og data over hele den isfrie del af Grønland; et areal på i alt 450.000 km 2 . De grundlæggende datasæt er vektordata, højdemodel, stednavnepolygoner og ortofotos. Vektorregistreringen udføres på højopløste satellitfotos, hvorfor vi forventer nogle gode vektordata, som kommer til at indgå i produkterne: Forvaltning, Åbent land, Satellitfoto og Databoks. >>

Datasættene, højdemodel og stednavne, dækker dog også indlandsisen, dvs. et samlet areal på ca. 2.170.000 km 2 .

Forvaltning – en tjeneste målrettet myndighedsforvaltning. Tænkes anvendt som et forvaltningsfælles grundkort til støtte for forskellige forvaltningsopgaver, som kræver overblik over terrænforhold. Det består af grundkort og forvaltningslag, som enten er SDFE’s indhentede data, beregninger eller grønlandske data, der i højere grad indgår i forvaltningsafgørelser hos myndigheder. Forvaltning udstilles primært som en multiskalerbar web-tjeneste, men kan også downloades til skærmbrug.

Åbent land tænkes anvendt til at skabe overblik over terrænforhold og lokalisering af brugerens geografiske position i det åbne land fx til sikker færdsel og undsætning. Åbent Land bliver både en multiskalerbar web-tjeneste, prædefinerede kortblade til download eller tryk/print på papir samt rasterfiler til skærmbrug.

Satellitfoto giver naturtro indsigt i terrænets karakter og tænkes anvendt til forundersøgelse, forskning og effektiv planlægning af infrastruktur- og råstofanlæg. Satellitfoto består af ortofotos samt andre data/temaer, fx stednavne, grid, ekstrempunkter, vandspejlskoter og kurver.

Godt i gang

Nykortlægningen tager afsæt i et vellykket pilotprojekt, som blev gennemført i 2014-2017, hvor fire områder i Grønland blev kortlagt. Kortlægningen af resten af Grønland er skudt i gang med indsamling af de nødvendige data. Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat) er netop påbegyndt digital registrering af polygoner til hvert stednavn. Polygonerne bliver senere brugt til automatisk at styre stednavnenes placering i produkterne.

Ortofoto fra Sentinel 2 Et samlet og fuldt dækkende satellit-ortofoto er ved at blive produceret i SDFE baseret på Sentinel-2 satellitbilleder. Dette ortofoto vil være ensartet og meget anvendeligt i små målforhold. Det udstilles frit og forventes at kunne opdateres årligt. Opløsningen af Sentinel-2 er lav (10x10 m), hvorfor der som supplement indkøbes ortofoto af højere opløsning i såkaldte interesseområder, der defineres i et tæt samarbejde med de grønlandske brugere. Der er allerede ortofotos for de fire områder, der blev kortlagt i pilotprojektet.

Produktionen og kvalitetskontrol af vektordata er i gang for områder i nordvest og det sydlige Grønland. Vektordata produceres på baggrund af højt opløselige worldview-satellitbilleder. Dermed tilvejebringes præcise kort, men SDFE har ikke rettigheder til disse højtopløselige satellitbilleder til udstilling som ortofotos. SDFE er derfor pt. i gang med et udbud om indkøb af ortofotos fra satellitbilleder.

Senere i år begynder processen med visualisering af data til egentlige kortprodukter. Kortprodukterne fra pilotprojektet var første skud, og de har fået god feedback, men der er også gode ønsker til forbedringer fra brugerne. Stednavnene skal placeres bedre, det optimale kurveinterval skal findes og højdeafbildningen skal forbedres.

Udstilles som frie data

Kortlægningens data og produkter gøres tilgængelige fra 2022. Indtil da henvises til data og korttjenester fra de fire pilotområder. De kan findes via SDFE’s Kortforsyning og via NunaGIS i Grønland.

De nye digitale kort vil som udgangspunkt blive frit tilgængelige. De vil indgå som offentlige grunddata i Grønland. Dermed vil de bidrage til digitalisering og udvikling af det grønlandske samfund.