Land og søkort på Færøerne

Figur 1. 10 km GNSS net

Den 1. april 2019 overtog de færøske myndigheder området færøske landkort. Den 1. jan. 2020 blev søkortene overtaget. Landkortene overgik fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) til Umhvørvisstovan (US), mens søkortene overgik fra Geodatastyrelsen (GST) til US.

AF STEIN FOSSA, UMHVØRVISSTOVAN

Forud for overtagelsen var to arbejdsgrupper med repræsentanter vedkommende færøske og danske ministerier, US, SDFE og GST, blevet nedsat. Arbejdsgrupperne barslede med 2 redegørelser i feb. 2019 om overtagelse af land- og søkortområdet.

Landkortlægning

Landkortlægning er ikke et nyt område for færøske myndigheder. Allerede i 1985 anskaffede Matrikulstovan, som i dag er en del af US, en stereoplotter af typen, Zeiss Planicomp C130. Siden anskaffelsen er alle storskalakort blevet fremstillet på Færøerne – det være sig tekniske kort og senere ortofotos.

Geodæsi og referencenet

Efterhånden som opmålingsinstrumenter blev bedre, og flere og flere anvendte GNSS til opmåling og maskinstyring, øgedes behovet for et forbedret fixpunktsgrundlag. I 2008 indgik US en aftale med Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) om sammen at etablere et nyt og nøjagtigt referencenet. Referencenettet skulle knyttes til det europæiske datum, EUREF89.

Etableringen af det nye net startede i okt. 2008, hvor der blev foretaget sammenhængende GNSS statisk GPS-måling ved 4 stationer på Færøerne i en hel uge samtidig med, at tilsvarende målinger blev foretaget ved hundredvis af stationer rundt om i Europa. Et nyt 10 km net blev etableret og GNSS målt dækkende hele landet, se figur 1. Et nyt rullende trigonometrisk præcisionsnivellement blev foretaget. Supplerende tyngdemålinger blev foretaget. Endelig blev et nyt nul-niveau fastlagt ud fra 4 nyetablerede vandstandsmålingsstationer, som var fordelt rundt om på øerne. Resultatet af anstrengelserne var et nyt, præcist og internationalt anerkendt koordinatsystem - FOTM eller ETRS89 / Faroe TM + FVR09 height (EPSG:5318).

Fire permanente GNSS-baser, se figur 2, er etableret rundt om på Færøerne, hvorfra der frit sendes GNSS-korrektioner til brug for RTK-måling og maskinstyring. Max. afstand til baserne er 25 km. Data fra alle baserne lagres og den ene af baserne – ARGI – er med i EUREF Permanent GNSS Network. >>

Figur 2. 4 permanente GNSS-baser. Radius: 25 km

Figur 3. Tv. F/20 3. udgave (1989). Th. F/20 4. udgave (2017)

Nye topografiske kort

Indtil for nogle år siden var de topografiske kort udelukkende papirkort, eller skanninger af disse. Dette medførte, at det var vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at ajourføre kortene. US havde længe haft et ønske om, at kortene blev etableret som digitale vektordata. I 2015 besluttede SDFE at imødekomme ønsket.

SDFE gik straks i gang og etablerede en 2 m højdemodel på baggrund af højdemodellen: ”Artic DEM” fra Polar Geospatial Center. Vektorproduktionen blev foretaget af firmaet NIRAS i henhold til MGCP-specifikationen ud fra Pleiades satellitbilleder. Det færdige produkt (se figur 3) er ikke længere ét fysisk kort (analogt eller digitalt), men en række datasamlinger/ registre, som hver for sig eller i forskellige kombinationer kan understøtte myndigheders, kommuners og privates opgaveløsning.

Vi er således i den lykkelige situation på Færøerne, at såvel referencenet som topografiske kort er i topform nu, hvor landkortlægningen er blevet overtaget.

Frie kortdata

Siden 2019 har kortdata på Færøerne været stillet frit til rådighed via hjemmesiden: www.foroyakort.fo.

Det er muligt at se på kort med flere forskellige baggrundskort og en række lag som adresser, matrikler, stednavne, højdekurver og ledninger kan vælges. Der kan også vælges en række særkort (STAKKORT), kort kan hentes (TAK DÁTUR NIÐUR) og en række korttjenester stilles til rådighed (VEVTÆNASTUR).

Kortlægning med droner

De ældste flyfotos over Færøerne er fra 1958. Næste gang Færøerne blev fotograferet var i 1965. Siden er der foretaget regelmæssige fotograferinger. Færøerne har altid været et vanskeligt område at fotografere, fordi vejrforholdene er så ustabile og vanskelige at forudsige.

I 2017 valgte Umhvørvisstovan i stedet at investere i 2 droner. Det har vist sig at være en rigtig beslutning. Dronerne kan flyve under skyerne. Selv i overskyet vejr er det muligt at opnå udmærkede billeder. Hver af de 117 byer/bygder bliver fotograferet hvert tredje år og ortofotos er offentligt tilgængelige få uger efter fotograferingen.

Droneflyvningerne dækker dog ikke landområderne. Her er der planer om i stedet at anvende satellitbilleder i høj opløsning.

Søkortlægning

Søkortlægning er et helt nyt område for US. Indtil årsskiftet var området dansk, men den danske marine har ikke foretaget dybdemålinger i færøsk farvand siden en gang i 1970’erne. Dybdemålinger i kystnære områder er siden 1980’erne blevet foretaget af den færøske vej- og havnemyndighed, Landsverk, som i dag råder over en 17 fod båd med multibeam-udstyr, som kan måle ned til 70 meters dybde.

Et nyt havundersøgelsesskib, Jákup Sverri, er lige blevet bygget og sættes i drift i efteråret. Skibet er udstyret med mange moderne instrumenter, blandt andet multibeam-udstyr af typen, Kongsberg EM 712. Instrumentet kan måle dybder fra 3 m til 3600 m. Med det nye skib åbnes for helt nye muligheder for nøjagtig opmåling på dybt vand – noget, som der ikke er blevet foretaget i de sidste 40 år.