Færøernes kort ligger i en godt blandet stak

I fjor overtog det færøske landsstyre fuldt ansvar for kortmyndigheden over det lille land med det store havområde. Afdelingen, “Land- og søkort”, skal nu bygges op. Sigurð í Jákupsstovu og Stein Fossá er henholdsvis direktør og afdelingsleder på Umhvørvisstovan, som udover kort også har seks andre vidt forskellige ansvarsområder – alt fra træer til folkeregister.

AF KATRIN PETERSEN, UMHVØRVISSTOVAN

På Færøerne har man igennem de sidste 72 år gradvis øget selvstyret og flyttet mere og mere ansvar for budget og administration fra den store, danske del af rigsfællesskabet til det lille nordatlantiske land. Indbyggertallet er 52.000, cirka 100 gange mindre end det danske. Men det færøske samfund er ikke indrettet som en kopi af det danske, reduceret i forholdet 1/100. Man bliver nødt til at tænke i egne baner.

Administrationen af området, “Land- og søkort”, er et godt eksempel. Myndigheden på området hedder “Umhvørvisstovan.” “Umhvørvi” betyder “miljø”, men under samme tag og samme ledelse findes Folkeregister, Energistyrelse, Matrikel, Forstvæsen og Tinglysning samlet, sammen med Miljøstyrelse og Land- og Søkort.

Udvikling af det færøske kortområde

Sigurð í Jákupsstovu blev direktør for hybrid-myndigheden, Umhvørvisstovan, tidligere i år. Med sig har han erfaringer som rektor for det færøske universitet og som direktør for Jarðfeingi, som er landets geologiske institut.

Hvad vil være anderledes ved, at ansvaret for kort og geodata ligger hjemme på Færøerne i stedet for i Danmark?

”Jeg tror, at en færøsk myndighed, placeret på Færøerne, har et bedre udgangspunkt for at agere i samarbejde med det færøske samfund og andre færøske myndigheder. Denne position sammen med et stærkt internationalt samarbejde kan medvirke til, at det færøske kortområde udvikles og fremtidssikres”, siger Sigurð í Jákupsstovu.

Vi får bedre vedligeholdelse

Selv om Færøerne ikke havde den fulde myndighed på kortområdet før 2019, har Færøerne siden 1985 fremstillet sine egne landkort. Søkort er derimod et helt nyt område, som stort set ingen på Færøerne har erfaring med. Kortafdelingen har lige ansat sine første tre medarbejdere på søkortområdet.

”De tre starter nu efter sommerferien og vil bruge den første tid på at sætte sig ind i området, blandt andet med sidemandsoplæring hos Geodatastyrelsen”, siger Stein Fossá, som er leder for Landog Søkortsafdelingen, og har mange års erfaringer på fagområdet. Han mener, at der vil være helt konkrete forbedringer for brugerne ved overtagelsen af kortmyndigheden.

”Brugerne vil nok mærke den fordel, at de topografiske kort løbende vil blive vedligeholdt. I 1980’erne gik Geodætisk Institut i gang med 3. udgave af de topografiske kort over Færøerne. Siden skulle der gå mere end 30 år, indtil 4. udgave udkom i 2018. Denne nye udgave vil Umhvørvisstovan vedligeholde løbende ud fra drone- og satellitfotos.”

Fællesskabet har også faglig synergi

Søkortene vil i første omgang øge antallet af ansatte på afdelingen med tre, så der ialt er syv medarbejdere i Stein Fossás afdeling. Men på samme etage ligger Matriklen, lige under findes Tinglysning og Folkeregister, og på den anden side af trappeopgangen ligger dét, der svarer til Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Ialt har Umhvørvisstovan 53 medarbejdere.

Sigurð í Jákupsstovu, hvilke fordele er der for det ret nyetablerede område, Land- og Søkort, ved at være i myndighedsfællesskab med f.eks. matrikelområdet og miljømyndigheden?

”Først og fremmest kan man sige, at ekspertisen inden for kort og geodæsi allerede var placeret på Umhvørvisstovan. Det var derfor også naturligt, at den fremtidige myndighedsopgave placeredes her. Som indledningsvis nævnt, kan vi jo ikke bare kopiere større landes institutioner ned i vores >>

Kort over det færøske havområde, som strækker sig over 267.000 kvadratkilometer. Copyright: Jarðfeingi

størrelse. Det ville være ufornuftigt både målt på økonomi og på manøvredygtighed. Så den første fordel vil jo være, at en forholdsvis lille myndighed slipper for at etablere sig med kontorbygning, IT-systemer og servicefunktioner”, svarer Sigurð í Jákupsstovu, og fortsætter:

”I en fælles organisation kan de forskellige instanser deles om infrastrukturen. Det er den mest oplagte fordel. Men så er der også de faglige synergieffekter, som vi skal bestræbe os på at udnytte. Flere af Umhvørvisstovans afdelinger har ansvar for at indsamle ny viden. Det kan være ved kortlægning, ved registrering og ved forskning. Her kan jeg sagtens se muligheder for samarbejde og synergi. Hvis vi kan udnytte de muligheder, der er for samarbejde, får vi en højere kvalitet og en større grad af innovation i løsningen af vores opgaver. Umhvørvisstovan bliver en mere sammenhængende organisation, som bliver sjovere og mere spændende at arbejde for.”

Adgang til at koordinere og udstille forskellige data

Stein Fossá peger på Umhvørvisstovans hjemmesider, us.fo og foroyakort.fo, hvor synergien og fordelen ved fællesskabet er synligt.

”En fordel ved myndighedsfællesskabet er, at det er nemt at få adgang til at koordinere og udstille Umhvørvisstovans forskellige data, det være sig matrikeldata, adressedata, tinglysningsdata og folkeregisterdata. På vores kortside foroyakort.fo udstiller vi en række miljødata – jordvarmeboringer og ladestationer til el-biler. Vi viser også områder til fiskeopdræt og biodiversitetsdata.” Med 7 meget forskellige afdelinger kan der selvfølgelig opstå situationer, hvor interesserne støder sammen. Direktøren mener dog ikke, at konflikterne er større end, at de kan løses med kommunikation og med klar ansvarsfordeling.

Helt ud til grænsen

Færøerne har gennem årene overtaget en lang række områder. Det medfører, at internationale aftaler og samarbejde med nabolandene er noget, man har opbygget en pæn del erfaring med. På landkortområdet har Færøerne allerede etablerede samarbejdskontakter.

”Inden for landkort har de nordiske lande altid arbejdet tæt sammen. Her har Færøerne altid været med på lige fod med de andre lande. Med hensyn til søkort har Færøerne allerede haft kontakter med både Sjöfartsverket i Sverige og Sjómælingar Íslands. Det er et samarbejde, som vi håber på at udbygge yderligere. Desuden er der både nordiske og internationale fora inden for søkort, hvor vi forventer at deltage aktivt”, siger Stein Fossá.

Voksende fokus på Arktis

Den globale interesse for de arktiske hav- og landområder omfatter også Færøerne. Derfor forventer Sigurð í Jákupsstovu, at Umhvørvisstovans syv afdelinger vil opleve flere muligheder for at deltage i internationalt samarbejde.

”Hvis jeg skal tage det nyligt hjemtagne kortområde som eksempel, er det klart, at det voksende fokus på Arktis og arktisk samarbejde både medfører nye muligheder og forpligtelser for Umhvørvisstovan. At det nu er færøske myndigheder, der har ansvaret for, at området forvaltes korrekt i henhold til internationale krav og standarder, til den højeste kvalitet og at vi løbende følger den teknologiske udvikling, det vil medføre et øget samarbejde med vores nabolande i Arktis og i internationale fora. Men også andre af Umhvørvisstovans fagområder vil være med i et stigende og tættere samarbejde med andre lande, der har interesser i det arktiske område”, slutter Sigurð í Jákupsstovu.