Færøernes kort ligger i en godt blandet stak
I fjor overtog det færøske landsstyre fuldt ansvar for kortmyndig heden over det lille land med det store havområde. Afdelingen, “Land- og søkort”, skal nu bygges op. Sigurð í Jákupsstovu og Stein Fossá er henholdsvis direktør og afdelingsleder på Umhvørvisstovan, som udover kort også har seks andre vidt forskellige ansvarsområder – alt fra træer til folkeregister.
AF KATRIN PETERSEN, UMHVØRVISSTOVAN
På Færøerne har man igennem de sidste 72 år gradvis øget selvstyret og flyttet mere og mere ansvar for budget og administration fra den store, danske del af rigsfællesskabet til det lille nordat lantiske land. Indbyggertallet er 52.000, cirka 100 gange mindre end det danske. Men det færøske samfund er ikke indrettet som en kopi af det danske, reduceret i forholdet 1/100. Man bliver nødt til at tænke i egne baner. Administrationen af området, “Land- og søkort”, er et godt eksempel. Myndigheden på området hedder “Umhvørvisstovan.” “Umhvørvi” betyder “miljø”, men under samme tag og samme ledelse findes Folkeregister, Energistyrelse, Matrikel, Forstvæsen og Tinglysning samlet, sammen med Miljøstyrelse og Land- og Søkort. Udvikling af det færøske kortområde Sigurð í Jákupsstovu blev direktør for hybrid- myndigheden, Umhvørvisstovan, tidligere i år. Med sig har han erfaringer som rektor for det færøske universitet og som direktør for Jarðfeingi, som er landets geologiske institut. Hvad vil være anderledes ved, at ansvaret for kort og geodata ligger hjemme på Færøerne i stedet for i Danmark? ”Jeg tror, at en færøsk myndighed, placeret på Færøerne, har et bedre udgangspunkt for at agere i samarbejde med det færøske samfund og andre færøske myndigheder. Denne position sammen med et stærkt internationalt samarbejde kan medvirke til, at det færøske kortområde udvikles og fremtidssikres”, siger Sigurð í Jákupsstovu. Vi får bedre vedligeholdelse Selv om Færøerne ikke havde den fulde myndighed på kortområdet før 2019, har Færøerne siden 1985 fremstillet sine egne landkort. Søkort er derimod et helt nyt område, som stort set ingen på Færøerne 18
GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020
har erfaring med. Kortafdelingen har lige ansat sine første tre medarbejdere på søkortområdet. ”De tre starter nu efter sommerferien og vil bruge den første tid på at sætte sig ind i området, blandt andet med sidemandsoplæring hos Geodata styrelsen”, siger Stein Fossá, som er leder for Landog Søkortsafdelingen, og har mange års erfaringer på fagområdet. Han mener, at der vil være helt konkrete forbedringer for brugerne ved overta gelsen af kortmyndigheden. ”Brugerne vil nok mærke den fordel, at de topo grafiske kort løbende vil blive vedligeholdt. I 1980’erne gik Geodætisk Institut i gang med 3. udgave af de topografiske kort over Færøerne. Siden skulle der gå mere end 30 år, indtil 4. udgave udkom i 2018. Denne nye udgave vil Umhvørvisstovan vedligeholde løbende ud fra drone- og satellitfotos.” Fællesskabet har også faglig synergi Søkortene vil i første omgang øge antallet af ansat te på afdelingen med tre, så der ialt er syv med arbejdere i Stein Fossás afdeling. Men på samme etage ligger Matriklen, lige under findes Ting lysning og Folkeregister, og på den anden side af trappeopgangen ligger dét, der svarer til Miljø styrelsen og Energistyrelsen. Ialt har Umhvørvisstovan 53 medarbejdere. Sigurð í Jákupsstovu, hvilke fordele er der for det ret nyetablerede område, Land- og Søkort, ved at være i myndighedsfællesskab med f.eks. matrikelområdet og miljømyndigheden? ”Først og fremmest kan man sige, at ekspertisen inden for kort og geodæsi allerede var placeret på Umhvørvisstovan. Det var derfor også naturligt, at den fremtidige myndighedsopgave placeredes her. Som indledningsvis nævnt, kan vi jo ikke bare kopiere større landes institutioner ned i vores >>
