
4 minute read
I felten i Grønland
by Geoforum
Asiaq foretager løbende dataindsamling i det fysiske ikkelevende miljø i Grønland for Grønlands Selvstyre, kunder og partnere. Vi indsamler, analyserer og arkiverer data inden for fagområderne: hydrologi, klima, miljø, landmåling, geoteknik, geofysik, remote sensing og topografi sk kortlægning – til nytte for det Grønlandske samfund.
AF JOHN KAMPER, ASIAQ, KORT OG GEODATA.
Myndighed og planlægning
Som myndighedsopgave har Asiaq ansvaret for adgangen til det grønlandske referencesystem og fi kspunktnet, ajourføring af det tekniske grundkort i de grønlandske byer og bygder, samt dataindsamling fra et netværk af målestationer til hydrologiske og meteorologiske observationer.
En væsentlig del af kompetencen er en naturlig oparbejdet detaljeret viden og rutine i logistisk planlægning i forbindelse med feltaktiviteter i Grønlands natur med begrænsede adgangsveje, problematiske vejrforhold samt dyre og begrænsede transportmuligheder. Herunder også et meget bredt kendskab til ”branchen”, så muligheden for at integrere feltindsatser kan udnyttes optimalt, og de faste omkost ninger reduceres til glæde for alle parter.
Dataindsamling og samarbejde
Indsamlingen af data med professionelt udstyr og videnskabelig dataansvarlighed er helt essentielt i arbejdet. Både i form af kontinuerlige målinger fra klima og hydrologistationer og specialopmålinger via trigonometri, GPS, bathymetri, georadar, seismik, eller dronefotogrammetri med afl edning af højdemodeller, 3Dmesh modeller eller vektorer til teknisk kortlægning.
De historiske og nye geofysiske data og kort for Grønland er i dag samlet i arkiver og databaser. Dette giver godt overblik over hvilke data, der eksisterer inden for fagområdet, og denne viden kan udnyttes ved den dataanalyse eller i koblingen til satellitdata.
Asiaq drives i dag som en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre med 24 erfarne medarbejdere inden for naturvidenskabelige fagområder. Desuden varetages opgaver for og med statslige forsknings eller styrelsesenheder i Danmark og både danske og udenlandske private fi rmaer inden for råstof eller entreprenørbranchen, som har behov for viden om den grønlandske undergrund lokalt.
Kort og geodata
I perioden juni til oktober hvert år gennemfører vi dataindsamling til tekniske grundkort ved besøg i byer og bygder langs den grønlandske kyst. I den forbindelse udføres også opmålingsopgaver for Selvstyret, kommuner eller andre for, at udgiften til logistik kan holdes nede. Det kan fx være måling af kloakledningsnet eller dokumentation til verserende byggesager.
Kortlægning og fotografering med drone i Kangaamiut, en bygd på vestkysten mellem Nuuk og Disko-fjorden. Felttur med skib, der sejler os fra bygd til bygd om natten, så dataindsamling påbegyndes ved en ny lokalitet hver morgen.
Ved grundkortbesøget medbringer vi droneudstyr til brug for fotodata også uden for grundkortet, hvor kommunen har interesser ifm. turisme, hytter eller anden arealplanlægning. Billederne afl edes til højdemodeller, 3Dmodeller og vektorer i det tekniske grundkort.
Hydrologi og klima
Siden 1970’erne har vi foretaget forundersøgelser for vandkraft og monitorerer i dag en række potentielle vandkraftsøer på vestkysten. Hver sommer serviceres målestationer ved vandkraft>>
Forundersøgelser for vandkraft kræver oftest adgang med helikopter og overnatning i telt – her ved Qapiarfiup Sermia nær Maniitsoq.

potentialerne, der ofte ligger langt fra beboelse og kyst og derfor må nås med helikopter.
Målestationerne har forskellig karakter, men i flere tilfælde måler de både basis klimaparametre som nedbør, temperatur, relativ luftfugtighed og tryk, ligesom der måles vandstand og vandføring. Data kan på den måde samles og vandressourcens størrelse og variation kan estimeres.
Lokalkendskabet sikrer, at de rette hensyn bliver taget både, når der opsættes nye målestationer og når stationerne skal serviceres, men også senere, når det skal vurderes hvor meget vand, der er tilgængeligt til enhver tid.
Geoteknik
Både i de grønlandske byer, bygder og i det åbne land udfører vi landmåling og geotekniske/ geofysiske undersøgelser.
De landmålingstekniske opgaver indeholder afsætning og opmåling af byggegrunde, bygninger, veje og fjernvarmeledninger. Der oprettes også fikspunkter til brug for entreprenører og minefirmaer, ligesom der udføres bathymetrisk opmåling af bundtopografien af søer og kystnære områder. Med drone udføres opmåling af landområder. Som resultat af droneopmålingen leveres ortofoto og højdemodel, som der kan udføres videre analyser på.
De geotekniske og geofysiske undersøgelser sker i forbindelse med etablering af veje, havne og bygninger.
Bathymetrisk opmåling af reservoirsøen ved Buksefjordsværket, syd for Nuuk sommeren 2019.

De indsamlede data vedrører jordbunds- og grundfjeldsforhold, grundvandsspejl og permafrost, som derefter bruges til beregning af sedimenternes bæreevne og frostfølsomhed, og kvaliteten af grundfjeldet. Viden om disse forhold er nødvendige for, at en projektering kan starte.
Remote sensing
Vi har specialiseret os i analyse af remote sensingdata over Grønland, og derved er vi involveret i en bred vifte af projekter med partnere både inden og uden for Rigsfællesskabet, bl.a. forskningsprojekter støttet af ESA.
Satellitdata bruges til kortlægning i det åbne land for mineselskaber, af kystzonen til brug ved oliespildsberedskab og endelig i katastrofesituationer som det store jordskred i Karratfjorden og ved naturbrande, hvor geografisk information sammen med jævnlig opdaterede statustilstande af kritiske områder er afgørende for redningsoperationen.
Topografisk analyse af naturbrand, øst for Sisimiut, sommeren 2019.
