2 minute read

Leder

Der ligger geodata bag geopolitiske beslutninger

AF EVA WILLERSLEV OG JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE

LEDER

Arktis har stor geopolitisk bevågenhed i disse årtier. Supermagter som USA, Rusland og Kina spiller med musklerne. Rigsfællesskabet er sat på en hård prøve.

Geodata bidrager ofte til geopolitiske beslutninger. Der ligger dermed geodata bag afgørelser og aftaler, som kan få betydning for landenes suverænitet og handlemuligheder langt ud i fremtiden. Således også helt tilbage til 1930´erne, da Norge og Danmark ragede uklar om hvem, der havde retten til Nordøstgrønland. Her foretog Lauge Koch den vigtige kortlægning af Nordøstgrønland, som kom til at danne basis for Den Internationale Domstols afgørelse til Danmarks fordel. Selve dommen byggede bl.a. på det princip, at en nation, udover at være fysisk tilstede, også skal kortlægge sine territorier for at opnå suverænitet over disse. Kortlægningen af Grønland er fortsat en del af Rigsfællesskabets suverænitetshåndhævelse af Grønland.

I disse år er en kommission under FN i gang med at undersøge de forskellige kyststaters muligheder for rettigheder over havbunden og dens undergrund. Rigsfællesskabets krav overlapper med Ruslands og Canadas krav omkring Nordpolen. Ved at opnå rettigheder over havbunden og dens undergrund, har den pågældende stat også retten til de ressourcer, der måtte være til stede. Ved Rigsfællesskabets kontinentalsokkelprojekt er der i stort omfang blevet benyttet geodata som havdybdedata og geologiske data. Disse data vil ligge til grund for kommissionens anbefalinger. Der er også andre emner, som, uden af være geopolitiske, har indflydelse på hele kloden og har potentiale til at fremtvinge en adfærdsændring. Klimaproblematikken er et oplagt eksempel, hvor geodata også spiller en afgørende rolle. Indlandsisen, som har den største betydning for klimasituationen, overvåges kontinuerligt fra satellit.

Geodata herfra indgår som en væsentlig bestanddel i klimaforskernes modeller. Den arktiske havis er blevet kortlagt systematisk fra satellit siden 1970’erne og dermed tilpas længe til, at man kan udarbejde klimatiske tidsserier. Disse geodata ligger blandt andet til grund for FN’s klimarapport fra 2007, der bruger isens tilbagetrækning som ét af de klare beviser for, at der foregår store klimatiske ændringer i Arktis. Mange lande bruger nu de samme geodata i deres klimatilpasning.

Geodata bliver naturligvis også brugt til militære formål. I Arktis benyttes satellitbilleder til monitorering af andre landes militære anlæg og aktiviteter, og indgår dermed i de arktiske regeringers militære strategier.

Som borgere i Rigsfællesskabet kender vi vel Arktis bedre end de fleste. Alligevel er Arktis stort og mægtigt og på mange måder stadig ubetrådt land. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere et helt nummer af Geoforum med fokus på Arktis og geodata.

Rigtig god fornøjelse!

Temanumre

Nærværende GEOFORUM-blad handler om Arktis. Vi skal en tur rundt i Rigsfællesskabet – fra selvstændiggørelsen i Færøerne til den yderste grænse mod nord, hvor storpolitikken stiller krav. Vi skal over klimaproblemstillinger og -konsekvenser. Vi skal se, hvordan kortlægning af Grønland kalder på metodeovervejelser, og mange flere spændende aspekter af vores fag, der udspiller sig i hele riget. Vi har haft stor hjælp fra Marlene Meyer, Forsvaret, Eva Willerslev, GEUS, og Jens Gottlieb, KL, samt mange andre gode folk i tilblivelsen af denne temaudgivelse.

I efteråret 2020 følger en temaudgivelse om åbne data. Senere skal vi se nærmere på Kortdage og planen er at runde året af med en udgivelse om netop: ”Året, der gik”.

This article is from: