M
Der ligger geodata bag geopolitiske beslutninger
LEDER
AF EVA WILLERSLEV OG JENS GOTTLIEB, GEOFORUMS BESTYRELSE
Arktis har stor geopolitisk bevågenhed i disse årtier. Supermagter som USA, Rusland og Kina spiller med musklerne. Rigsfællesskabet er sat på en hård prøve. Geodata bidrager ofte til geopolitiske beslutnin ger. Der ligger dermed geodata bag afgørelser og aftaler, som kan få betydning for landenes suverænitet og handlemuligheder langt ud i fremtiden. Således også helt tilbage til 1930´erne, da Norge og Danmark ragede uklar om hvem, der havde retten til Nordøstgrønland. Her foretog Lauge Koch den vigtige kortlægning af Nordøst grønland, som kom til at danne basis for Den Internationale Domstols afgørelse til Danmarks fordel. Selve dommen byggede bl.a. på det princip, at en nation, udover at være fysisk tilstede, også skal kortlægge sine territorier for at opnå suveræ nitet over disse. Kortlægningen af Grønland er fortsat en del af Rigsfællesskabets suverænitets håndhævelse af Grønland. I disse år er en kommission under FN i gang med at undersøge de forskellige kyststaters muligheder for rettigheder over havbunden og dens under grund. Rigsfællesskabets krav overlapper med Ruslands og Canadas krav omkring Nordpolen. Ved at opnå rettigheder over havbunden og dens undergrund, har den pågældende stat også retten til de ressourcer, der måtte være til stede. Ved Rigsfællesskabets kontinentalsokkelprojekt er der i stort omfang blevet benyttet geodata som havdybdedata og geologiske data. Disse data vil ligge til grund for kommissionens anbefalinger.
Der er også andre emner, som, uden af være geopolitiske, har indflydelse på hele kloden og har potentiale til at fremtvinge en adfærdsændring. Klimaproblematikken er et oplagt eksempel, hvor geodata også spiller en afgørende rolle. Indlands isen, som har den største betydning for klimasitu ationen, overvåges kontinuerligt fra satellit. Geodata herfra indgår som en væsentlig bestand del i klimaforskernes modeller. Den arktiske havis er blevet kortlagt systematisk fra satellit siden 1970’erne og dermed tilpas længe til, at man kan udarbejde klimatiske tidsserier. Disse geodata ligger blandt andet til grund for FN’s klimarapport fra 2007, der bruger isens tilbagetrækning som ét af de klare beviser for, at der foregår store klimatiske ændringer i Arktis. Mange lande bruger nu de samme geodata i deres klimatilpasning. Geodata bliver naturligvis også brugt til militære formål. I Arktis benyttes satellitbilleder til monito rering af andre landes militære anlæg og aktivite ter, og indgår dermed i de arktiske regeringers militære strategier. Som borgere i Rigsfællesskabet kender vi vel Arktis bedre end de fleste. Alligevel er Arktis stort og mægtigt og på mange måder stadig ubetrådt land. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere et helt nummer af Geoforum med fokus på Arktis og geodata. Rigtig god fornøjelse!
Temanumre Nærværende GEOFORUM-blad handler om Arktis. Vi
Vi har haft stor hjælp fra Marlene Meyer, Forsvaret,
skal en tur rundt i Rigsfællesskabet – fra selvstændig
Eva Willerslev, GEUS, og Jens Gottlieb, KL, samt mange
gørelsen i Færøerne til den yderste grænse mod nord,
andre gode folk i tilblivelsen af denne temaudgivelse.
hvor storpolitikken stiller krav. Vi skal over klimaproblemstillinger og -konsekvenser. Vi skal se, hvordan
I efteråret 2020 følger en temaudgivelse om åbne
kortlægning af Grønland kalder på metodeovervejelser,
data. Senere skal vi se nærmere på Kortdage og
og mange flere spændende aspekter af vores fag, der
planen er at runde året af med en udgivelse om
udspiller sig i hele riget.
netop: ”Året, der gik”.
