I felten i Grønland
Asiaq foretager løbende dataindsamling i det fysiske ikkelevende miljø i Grønland for Grønlands Selvstyre, kunder og partnere. Vi indsamler, analyserer og arkiverer data inden for fagområderne: hydrologi, klima, miljø, landmåling, geoteknik, geofysik, remote sensing og topografisk kortlægning – til nytte for det Grønlandske samfund. AF JOHN KAMPER, ASIAQ, KORT OG GEODATA.
Myndighed og planlægning Som myndighedsopgave har Asiaq ansvaret for adgangen til det grønlandske referencesystem og fikspunktnet, ajourføring af det tekniske grund kort i de grønlandske byer og bygder, samt dataindsamling fra et netværk af målestationer til hydrologiske og meteorologiske observationer. En væsentlig del af kompetencen er en naturlig oparbejdet detaljeret viden og rutine i logistisk planlægning i forbindelse med feltaktiviteter i Grønlands natur med begrænsede adgangsveje, problematiske vejrforhold samt dyre og begræn sede transportmuligheder. Herunder også et meget bredt kendskab til ”branchen”, så mulig heden for at integrere feltindsatser kan udnyttes optimalt, og de faste omkostninger reduceres til glæde for alle parter. Dataindsamling og samarbejde Indsamlingen af data med professionelt udstyr og videnskabelig dataansvarlighed er helt essentielt i arbejdet. Både i form af kontinuerlige målinger fra klima og hydrologistationer og specialopmålinger via trigonometri, GPS, bathymetri, georadar, seismik, eller dronefotogrammetri med afledning af højdemodeller, 3Dmesh modeller eller vektorer til teknisk kortlægning. De historiske og nye geofysiske data og kort for Grønland er i dag samlet i arkiver og databaser. Dette giver godt overblik over hvilke data, der eksisterer inden for fagområdet, og denne viden kan udnyttes ved den dataanalyse eller i koblingen til satellitdata. Asiaq drives i dag som en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre med 24 erfarne medarbejdere inden for naturvidenskabelige fagområder. Desuden varetages opgaver for og
10
GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020
med statslige forsknings eller styrelsesenheder i Danmark og både danske og udenlandske private firmaer inden for råstof eller entreprenør branchen, som har behov for viden om den grønlandske undergrund lokalt. Kort og geodata I perioden juni til oktober hvert år gennemfører vi dataindsamling til tekniske grundkort ved besøg i byer og bygder langs den grønlandske kyst. I den forbindelse udføres også opmålingsopgaver for Selvstyret, kommuner eller andre for, at udgiften til logistik kan holdes nede. Det kan fx være måling af kloakledningsnet eller dokumentation til verserende byggesager.
Kortlægning og fotografering med drone i Kangaamiut, en bygd på vestkysten mellem Nuuk og Disko-fjorden. Felttur med skib, der sejler os fra bygd til bygd om natten, så dataindsamling påbegyndes ved en ny lokalitet hver morgen.
Ved grundkortbesøget medbringer vi droneudstyr til brug for fotodata også uden for grundkortet, hvor kommunen har interesser ifm. turisme, hytter eller anden arealplanlægning. Billederne afledes til højdemodeller, 3Dmodeller og vektorer i det tekniske grundkort. Hydrologi og klima Siden 1970’erne har vi foretaget forundersøgelser for vandkraft og monitorerer i dag en række potentielle vandkraftsøer på vestkysten. Hver sommer serviceres målestationer ved vandkraft >>