GEOFORUM 226 - September

Page 10

Kystopmåling:

Data til klimatilpasning Kystlandskabet i Danmark er i stadig forandring. En dynamisk kystlinje, der nogle steder ændrer sig meget fra år til år, kræver løbende kystopmåling, hvis vi skal sikre, at datagrundlaget for klimatilpasning altid er aktuelt og opdateret. AF NIELS K. KVISTGAARD OG RENÉ W. PEDERSEN, KYSTDIREKTORATET

Opmålingerne af strand og havbund i Danmark kan føres helt tilbage til 1874, hvor Vandbygningsvæsnet, der i nutidens udgave er blevet til Kyst­direktoratet, foretog de første målinger af kyst­profiler ved Thyborøn i Vestjylland.

stadig forandring. Med undtagelse af visse dele af Bornholm består hele den danske kystlinje af blødt materiale som ler og sand. Det gør den danske kystlinje dynamisk, og nogle steder ændrer den sig meget fra år til år. Især den sandede jyske vestkyst er under kraftig påvirkning af bølger og strøm, og det betyder, at kystlinjen mange steder rykker tilbage. Tilbagerykningen er dog langt fra lineær. Der er store udsving fra år til år. Der kan være en del år, hvor der er ingen eller kun meget lidt tilbagerykning, og andre år, hvor der er stor tilbagerykning. Målinger fra et enkelt år vil give et øjebliksbillede, og kan derfor ikke bruges til at vise, hvor stor en gennemsnitlig tilbagerykning vi kan forvente på en kyst over en årrække, se figur 2. >>

Figur 1. Havpejling ved Agger den 5. juli 1899.

Det foregik med robåd. Der var fire mand til at ro og en mand i agterstavnen, som havde ansvaret for at måle vanddybden med en pejlestok, se figur 1. Afstanden fra kysten ud til båden blev målt med et tov, som var bundet til stævnen. Da Vesterhavet sjældent er i ro, er der ingen tvivl om, at det har været en opgave, der krævede gode overarms­ muskler. Det er derfor imponerende, at vi har kunnet se, at nøjagtigheden af de pejlinger, der blev fore­taget dengang, stort set ligger inden for ±10 cm. De grundlæggende principper er egentlig de samme i de opmålinger, som vi foretager i dag, selv om motordrevne fartøjer og moderne teknologi har gjort selve processen noget lettere og mindre mandskabskrævende. Kysttilbagerykning fra lange dataserier Når vi stædigt fortsætter med at opmåle langs de danske kyster, er det fordi, kystlandskabet er i

10

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Figur 2. Kystprofilets udvikling over en årrække i Vestjylland. Se forklaringen i figuren.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.