GEOFORUM 226 - September

Page 18

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg var gift med Jens Christian i næsten 36 år, indtil han døde i efteråret 2020. Vores datter er 24 år. Hvad er din baggrund? Jeg kommer fra en kernefamilie i Ikast, hvor vi alle dyrkede sport og gik til spejder/FDF. Det har formet mig som menneske. Jeg er uddannet landinspektør fra AAU i 1987. Jeg beskæftigede mig i mange år med teknisk land­ måling; på Færøerne, i landinspektørpraksis (naturgas), på Vestbroen over Storebælt, og sidst på Øresundstunnellen. Jeg har også beskæftiget mig med ejendomsregistrering 4 år i Namibia som ulands­frivillig og senere som leder af et Kampsax­projekt i Belize. I 2001 søgte jeg til Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor jeg bl.a. var projektleder for miniMAKS, og slutteligt kontorchef for matriklen og ejendoms­registrering, indtil styrelsen blev delt i 2016. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche? Jeg havde en drøm om at beskæftige mig med noget, hvor man kunne være ude, når det var godt vejr, og inde i regnvejr. Så valget stod mellem arkæolog og landinspektør. Og da min mor var udlært som teknisk tegner hos en landinspektør og min far var bygningsingeniør, så jeg vidste, hvad en landinspektør lavede. Derfor blev det landinspektør. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg er direktør for Geodatastyrelsen. Vi er ansvarlige for registrering af alle faste ejendomme i Danmark og ejere dertil. Vi er også ansvarlige for søopmåling og søkortlægning i Grønland og Danmark. Vi er en forholdsvis lille styrelse, så jeg er invol­ veret i en del faglige overvejelser internt. Jeg deltager i forskellige netværk og konferencer for at se, hvor vi kan bidrage bedst muligt til samfunds­udviklingen og få inspiration til vores egen udvikling. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det er helt essentielt for mig, at jeg trives med gode relationer til mine kolleger, og at jeg kan se en mening med det, jeg laver. Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Der sker en rivende udvikling i, hvad vi kan med

18

G EOFOR U M • SEPTEM BER 2021

Navn Pia Stenstrup Dahl Højgaard Alder 59 år Stillingsbetegnelse Direktør Hvor i landet bor du? Amager Hvor i landet arbejder du? Aalborg ­ data fra satellitter. Både positionering og obser­ vationer i form af billeder, radar, mv. Det kommer til – og er allerede i gang med – at ændre opgave­ løsningen i styrelser, kommuner og i de private geofaglige firmaer. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæf­tiger dig med? En troværdig ejendoms- og ejerregistrering er grundlaget for belåning og beskatning af fast ejendom. Dermed er det en grundlæggende basis for det danske velfærdssamfund. Ligeledes sejler ca. 70.000 skibe sikkert gennem de danske farvande, fordi vi opdaterer og forbedrer søkort og dybdedata heri. Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Vi har med Grunddataprogrammet skabt basis for udstilling af harmoniserede og sammenhængende offentlige data. Det er godt. Min fremtidsdrøm er, at det ikke kun er data, der hænger sammen, men også i øget grad de processer, som skaber og opdaterer data. Og drømmen gælder faktisk også for marine data og processer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.