BØRN I 50 LANDSBYER INDHENTER TABT LÆRING INTERVIEW MED TOVE DEGNBOL,
INVITAT ION 0G PRO GR FOR GH AM A HØJSKO NA LEDAG
AMBASSADØR I GHANA I FEM ÅR FARVEL TIL SEKRETARIATET - EFTER 23 ÅR GHANA I MIT HJERTE - NYE PODCASTS
GHANA HÅNDSLAG NO. 1 MAJ / 2021
GHANA VENSKAB Partnerskaber for Forandring
1
GOD KONTAKT TIL GHANA – - OGSÅ ONLINE AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV
Mødet er i gang, folk begynder at logge på og bliver lukket ind fra venteværelset. En deltager kæmper for at logge på, men må opgive. En anden har problemer med Zoom og foreslår Skype. Sådan er der mange der har oplevet online møder det seneste år, hvor hjemmearbejdet har domineret og det har været umuligt at mødes fysisk. Online møder mellem Danmark og Ghana er præget af de samme udfordringer og dertil et par stykker til. Jeg nævner i flæng svingende WIFI-kvalitet og hyppige strømafbrydelser.
I starten af coronakrisen holdt sekretariatet ugentlige online møder med partnerne i Ghana for at holde os opdateret på udviklingen. Efterhånden gik det op for os, at corona ikke ville forsvinde lige med det samme og vi besluttede at investere i nyt udstyr. Konferenceudstyr som forbedrer lydkvaliteten og gør det muligt at panorere kameraet rundt i et mødelokale og dermed se flere deltagere. De gode erfaringer og det tekniske løft af møderne gav os lyst til at afprøve flere nye former for online samarbejde. I slutningen af 2020 blev der fx afholdt bilaterale partnermøder med deltagelse fra både de ghanesiske bestyrelser og de danske bestyrelser. Vi har også gennemført finansiel monitorering af E4L regnskabet online med kontrol af bilag. Sekretariatet mødes dagligt på Zoom, det kan være korte møder på 5 minutter og timelange planlægningsmøder alt efter behov. Erfaringerne er som sagt gode og vi har lært en masse om online samarbejde, som vi kan bruge, når verden åbner op igen i de kommende måneder og vi kan begynde at rejse og mødes fysisk. Det glæder jeg mig til, men der vil helt sikkert også fremover være online møder i foreningen og med Ghana. Eller hvad med hybrid-møder – hvor nogle deltagere er fysisk til stede og andre deltager online? Jeg er klar til at udforske mulighederne.
Alligevel må vi konstatere, at erfaringerne med online samarbejde det sidste år har været meget positive. Faktisk er det kommet bag på os på sekretariatet, hvor meget man kan gøre online. Skrive en ansøgning sammen f.eks. Det har vi altid ment var bedst at gøre face-to-face i Ghana, fordi det indebærer udvikling af nye arbejdsområder. Det har dog vist sig, at vi kan gøre det online. I løbet af 2020 udviklede sekretariatet to ansøgninger sammen med den nye leder af School for Life, Wedad Sayibu, som vi aldrig har mødt fysisk. Faktisk var GV - Inger Millard fra sekretariat og Pia fra SfL-udvalget - også med til at ansætte Wedad på Zoom. Mette Brandt fra sekretariat blev ansat efter en online interviewrunde i foråret 2020, og det var også en god proces.
Lene Marie Andreasen 2
I DETTE NUMMER:
02
LEDER: GOD KONTAKT TIL GHANA OGSÅ ONLINE
04
GHANA OVERBLIK: GHANA BOKSER VIDERE
06
TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN
08
INTERVIEW MED TOVE DEGNBOL - ET LAND MED STORT FREMDRIFT
10
GV NOTER
12
INVITATION 0G PROGRAM FOR GHANA HØJSKOLEDAG
14
FARVEL TIL SEKRETARIATET - EFTER 23 ÅR
16
HISTORIER OM FORANDRINGER
18
PODCASTS FORTÆLLER DE GODE HISTORIER
19
VIL DU VÆRE MED I GHANA VENSKABS KLIMAGRUPPE?
20
VACCINE-KAPLØB BRUGT TIL AT NEDGØRE GHANA
22
ULOVLIG EKSPORT AF ROSENTRÆ FORTSÆTTER
SIDE 20
23
KULTURNEDSLAG - UDSTILLINGER
Hvad får et stort nyhedsbureau til at skrive, ar nu er kapløbet gået i gang med at vaccinere ”verdens fattigste befolkning”, herunder Ghana. Formuleringen gjorde Clement Boateng, som er kommunikationsmedarbejder i GDCA, så vred at han skrev til nyhedsbureauerne og protesterede.
24
BAGSIDEKAMPAGNE STØT “TILBAGE I SKOLE”
SIDE 06 Efter 10 måneders nedlukning pga. corona åbnede grundskolerne i Ghana igen midt i januar. School for Life og andre organisationer var med til at skabe opmærksomhed om skoleåbningen og opfordre alle forældre til at sende børnene tilbage til skolen. Læs om indsatsen op til skolestart og ”Tilbage til skolen” kampagnen..
SIDE 08 Tove Degnbol var ambassadør i Ghana i fem år. Hun nåede at rejse meget rundt i landet og oplevede også den store forskel på nord og syd. Generelt ser hun Ghana som på mange måder mere velfungerende end de fleste lande i Afrika, et land med stor fremdrift, og med en digitalisering på vej som kan give håb for en stor udfordring i landet: Korruption.
SIDE 14 Snart går programkoordinator Inger Millard på efterløn - efter sammenlagt 23 års arbejde for GV. Hun har besøgt Ghana utallige gange og hvert eneste besøg har gjort indtryk. ”Hver gang man kommer ud, bliver man mindet om udfordringerne, men man møder også energien og ser de forskellige perspektiver.”
GHANA BOKSER VIDERE “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN
parlamentsmedlemmer, mens der blev sendt live tv fra parlamentet. Sammen med fem dødsfald i forbindelse med valghandlingen den 6. december, og har disse genvordigheder ikke givet et billede af et problemfrit valg.
ØKONOMIEN ER PRESSET I Danmark ”danser” vi med corona’en. Den ghanesisk analogi er, at de ”bokser” med den – også fordi pandemien slår hårdere i fattigere lande. Skolebørnene er endelig tilbage i skole, men pandemien fortsætter sin store negative påvirkning for mange i Ghana, bl.a. er nationaløkonomien ”ude i tovene”. Men livet går videre, og landet er på vej frem efter præsidentvalget, Jerry Rawlings død og Brexitforstyrrelser. Grundskolerne åbnede igen midt i januar efter at have været lukket ned i 10 måneder. Der er krav om at bære mundbind og foretage temperaturmåling i forbindelse med skolegang. Det er selvsagt gode nyheder for alle, men mange børn – specielt i Nordghana - har ikke haft gode muligheder for at følge den digitale undervisning under nedlukningen, og mange eksperter advarer om, at mange skoleelever oplever et stort hul i deres læringsforløb, fordi de fortsætter videre i deres skoleforløb, som om skolerne ikke har været lukket ned. Der vil også være børn, som vil få svært ved overhovedet at komme tilbage i skole på grund af de økonomiske følger af pandemien eller sociale forhold.
VALGET VAR IKKE PROBLEMFRIT Præsidentvalget den 7. december sidste år endte med et officielt resultat på 51,59% for Akufo-Addo (NPP) og 47,36% for Mahama (NDC). Mahama anklagede efterfølgende valgkommissionen for valgfusk og AkufoAddo for at have gjort brug af militæret til at presse valghandlingen til hans fordel. Den 5. marts afviste højesteretten Mahamas søgsmål. Der har også være efterdønninger fra parlamentetsvalget, som også fandt sted den 7. december. Resultatet blev mere end tæt med 137 medlemmer til både NDC og NPP. En enkelt uafhængig kandidat fik det sidste sæde. Den 6. januar udbrød der korporlig slagsmål mellem nogle
4
Som de fleste lande har covid-19 pandemien betydet en nedgang i økonomien. IMF estimerer, at GDP (bruttonationalproduktet) voksede med 0,9% i 2020. Det ser helt fint ud i forhold til det danske, som er estimeret til et fald på 3,3%. Men de 0,9% skal ses i forhold til en vækst på 6,5% i 2019. Ghana er blevet særligt påvirket af covid-19 pandemien, fordi den generelle nedgang i omsætning i verden har betydet et prisfald på mange råstoffer og primærvarer, bl.a. på nøgleråvarer for Ghana som olie og kakao.
Det er ikke nyt, at råvarepriser går op og ned. Det specielle ved covid-19 pandemien er hastigheden af disse prisændringer. Estimater viser, at nedgangen af den industrielle produktion i foråret 2020 i Europa og USA var på hhv. 30 og 20%. Det betød i første gang, at produktionen faldt og nogle fabrikker helt måtte lukke, som igen betød nedgang i arbejdspladser, løn, købekraft osv. I anden omgang betød det, at Ghanas adgang til fremmed valuta som euro og dollars også faldt, og det gør tilbagebetaling af lån endnu dyrere. Ghanas relative nye status som ”lavmellemindkomstland” ifølge Verdensbankens terminologi gør, at landet nu i mange tilfælde ikke har adgang til rentefrie lån. Så Ghana må nu ”bokse” med en endnu tungere gældsbyrde.
Dr. Zanetor Agyeman-Rawlings, Ghanas måske første kvindelige præsident. Fotoer er lånt fra hendes Twitter profil, www.twitter.com/ zanetorofficial.
BREXIT OG GHANA I ly af alle de dårlige covid-19 nyheder betyder omorganisering af handelsvilkårene mellem Storbritannien og EU grundet Brexit også en potentiel mulighed for Ghana for en samlet øget samhandel - ved at ”bryde ud” af aftalen med EU, som tidligere også dækkede Storbritannien. Men boksekampen startede dårligt, fordi Storbritannien ikke kunne få en ny handelsaftale med Ghana på plads inden den 31. december 2020, hvor den nuværende Brexitaftale trådte i kraft. Det er jo mange lande i verden at lave nye handelsaftaler med. Det betød, at der kom told og kvoter på ghanesiske varer til Storbritannien som f.eks. bananer. Som danske eksportører opdagede, så betød de ændrede handelsregler også andre forviklinger og øget papirarbejde. Det betød reelt en væsentlig opbremsning af samhandlen i de første måneder af 2021. Men den 3. marts kom den nye bilaterale handelsaftale mellem Ghana og Storbritannien på plads, og nu kan ghanesiske varer eksporteres til Storbritannien uden toldeller kvotebegrænsninger. Samtidig har Ghana give told- og kvotabegrænsninger til varer fra Storbritannien. Ind til videre har Brexit-handelsafbrydelsen betydet en nedgang i eksporten og samhandel. Det er endnu uklart, hvem denne handelsaftale er en fordel for; det er en boksekamp for Ghana, og den kan også gå mange runder.
NOTER Jerry Rawlings, tidligere præsident, og mange andre ting som f.eks. pilot, kupmager, diktator, demokrat, Afrikansk Union diplomat, døde i november 2020 af covid-19. Mange taler nu om at hans datter Zanetor Agyeman-Rawlings er en kommende politiske stjerne i partiet NDC. Eco’en - den vedtaget kommende fælles valuta mellem ”WAMZ” landene i ECOWAS er igen udskudt. Det er den femte gang, at indførelsen af eco’en” er blevet udskudt siden den blev vedtaget for cirka 20 år siden. Befolkningsoptællingen, der sker hver 10 år, og som blev udskudt fra 2020, skal gennemføres den 27. juni 2021. For første gang skal den foregå digitalt. Også for første gang vil den færdig census kunne blive linket til syv andre vestafrikanske landes befolkningsstatistikker.
5
TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN AF PIA ASVIG OG INGER MILLARD
School for Life oprettede eftermiddagsklasser – og de hjælper genåbningen på vej. Efter ca. 10 måneders nedlukning på grund af corona åbnede grundskolerne i Ghana igen midt i januar. Uddannelsesmyndighederne havde lavet et grundigt forberedelsesarbejde forud bl.a. med planlægning af corona-forholdsregler. School for Life og andre civilsamfundsorganisationer var med til at skabe opmærksomhed om skoleåbningen og opfordrede alle forældre til at sende børnene tilbage i skolen. Trods det er der børn, som er droppet ud, og i det hele taget er det en stor udfordring for børnene at komme tilbage i skole efter en så langvarig nedlukning, ikke mindst i de landsbyer i Nordghana hvor Ghana Venskabs Empowerment for Life (E4L) program gennemføres. Her har børnene ikke haft adgang til hjemmeskole med online undervisning, så der er meget tabt læring at indhente. Børnene er automatisk rykket et klassetrin op, så de kæmper med at finde sig tilrette i skolen igen og komme på omgangshøjde med kravene på den nye årgang.
FØR SKOLERNE KOM I GANG
Som beskrevet i Ghana Håndslag november 2020 startede School for Life i efteråret supplerende klasser i 30 landsbyer (6 i hvert E4L distrikt), hvor 1.739 børn modtog undervisning, der forberedte dem til at komme tilbage til skolen. De 60 klasser skulle egentlig have hver 25 elever eller i alt 1.500, men behovet og interessen var så stor, at der endte med at blive en lidt større målgruppe, som fik gavn af indsatsen. Forløbet sluttede med udgangen af januar, men materialet og tilgangen er gjort tilgængelig for det formelle skolesystem, og School for Life ser det som en reel mulighed, at lærerne bruger det som støttemateriale i undervisningen. I månederne op til genåbningen af skolerne gennemførte School for Life kampagner i radioen og på distrikts- og regionalt niveau for at sikre velforberedt genåbning af skolerne og opfordre forældrene til at støtte børnenes tilbagevenden til skolegang. Mange børn havde udført opgaver i familierne under den langvarige
6
skolelukning. Der var et rigtig fint samarbejde med uddannelsesmyndighederne i distrikterne samt skolebestyrelser og forældreforeninger, som understøttede kampagnen og hjalp med at mobilisere forældre, så de hjalp med at gøre skolerne klar til genåbning.
SIDELØBENDE MED SKOLESTART
Andre landsbyer som hørte om de supplerende klasser var meget interesserede i, at deres børn også skulle få gavn af sådan et initiativ, og det blev heldigvis muligt. Samtidig med at skolerne startede i begyndelsen af 2021 forberedte GV sammen med School for Life en lignende indsats i 20 nye landsbyer støttet af midler fra ’Tilbage i skolen’ kampagnen, som kørte i slutningen af 2020. Der blev opnået et meget flot indsamlingsresultat på 125.400 kr., herunder et bidrag fra lokalgruppen i Glambjerg og mange enkeltbidrag, heriblandt en ganske stor enkeltdonation. Indsatsen blev tilpasset til at køre parallelt med at børnene startede i skolen, så de supplerende klasser blev gennemført som eftermiddagsundervisning 3 dage om ugen, stadig med 2 klasser i hver landsby – en for de yngste årgange og en målrettet de ældre elever. Lokale unge fra de pågældende landsbyer blev ligesom i efterårsforløbet trænet som facilitatorer til at undervise børnene, og aktører omkring skolerne – fx skolebestyrelse og forældreråd – spillede en aktiv rolle i forhold til at sikre opbakning og tilskynde til, at børnene fastholdes i skolen.
School for Lifes leder Wedad Sayibu.
VIGTIG STØTTE FRA ERIK THUNES LEGAT
Sidste nyt er, at GV har fået en bevilling fra Erik Thunes legat. Så med deres bevilling og en bevilling fra Fonden af 21. marts 1979 vil vi nu sammen med SfL starte 50 klasser i 25 nye landsbyer.
Screenshot fra en film om SfL’s supplemental classes.
Initiativet er blevet særdeles godt modtaget i landsbyerne. School for Life’s daglige leder, Wedad Sayibu, fortæller, at det virkelig har skabt et sammenhold om at få skolerne godt i gang og støtte børnene i at vende tilbage og indhente tabt læring. Forløbet kører over 3 måneder, men landsbyerne planlægger på eget initiativ at køre videre med ekstra undervisning til børnene. Den lokale rekruttering af de unge facilitatorer skaber en forankring, som gør dette muligt, og det er virkelig dejligt, at initiativet har skabt et momentum, som forhåbentlig kan bæres videre med lokale kræfter.
TO FILM FRA DE SUPPLERENDE KLASSER Der er produceret to små film fra de supplerende klasser i Saboba og Karaga. De er optaget i efteråret før skolerne genåbnede. Du finder links til filmene her: www.youtube.com/watch?v=37fRWXjEdfE www.youtube.com/watch?v=QnJlr5iHIN0
VI VIL GERNE HJÆLPE FLERE BØRN PÅ VEJ Med ovennævnte indsatser er børn i 50 landsbyer hjulpet på vej med at få en bedre skolestart og indhente tabt læring, men der er stadig mange i de 5 distrikter Empowerment for Life arbejder i, som efterspørger et lignende tilbud. Og School for Life fortæller, at selvom skolerne startede i januar måned er det stadig relevant at sætte ind. Der er meget at indhente for børnene, og der er børn som ikke rigtig er kommet i gang med skolen igen, enten fordi de synes det er for svært, eller de var kommet så langt væk fra det og har fået opgaver i marken og husholdningen, så det kræver en ekstra indsats at få dem tilbage i skolen. Selvom den almindelige skolealder for grundskoleforløbet er 6 – 12 år, er der børn som starter senere i skolen, og derfor kan være en del ældre i de store klasser. De
har især været udsat for at droppe ud, og piger fra 12 år og op har været særligt udsatte. Nogen er blevet gravide eller giftet bort, og nogen er taget til storbyerne for at tjene penge. GV arbejder derfor på at samle midler til et tredje forløb med supplerende klasser i yderligere 25 landsbyer. Vi har fået en donation fra Fonden af 21. marts 1979, som kan dække 10 klasser i 5 landsbyer, og venter i stor spænding på svar fra Erik Thunes legat, som i efteråret indikerede interesse i at støtte supplerende klasser. Med denne indsats vil vi kunne nå yderligere 1.250 børn, og dermed have afbødet problemer pga. skolelukningen for tæt på 4.000 børn.
7
ET LAND MED STORT FREMDRIFT AF IB SALOMON
Tove Degnbol var ambassadør i Ghana i fem år - og meget glad for jobbet. Hun var med til at forbedre landets opkrævning af skatter og styrke handelssamarbejdet med Danmark, hun gik ind i kampen mod korruption, var med på fredsmarch i Tamale og glædede sig over fredelige og festlige valg. Normalt er man ambassadør i et land i fire år. Men Tove Degnbol var så glad for at være ambassadør i Ghana, at hun søgte - og fik - et års forlængelse. Men 1. september sidste år var det slut. Tove Degnbol blev afløst af Tom Nørring. “Jeg valgte så at tage et års orlov, og den slutter til september, hvor jeg bliver kontorchef for det Danida-kontor, der arbejder med evaluering, læring og kvalitet”, fortæller Tove Degnbol. Orloven har hun nydt og primært brugt til at få tættere kontakt til familiens tre børn og det barnebarn, der er kommet til. Familien er meget internationalt orienteret, men faktisk har den været nogenlunde samlet i Danmark i det forløbne år. Også hendes mand har fået arbejde i Danmark nærmere bestemt som leder af den civilsamfundsfond, som Oxfam IBIS forvalter for Global Partnership for Education.
DEN INTERNE ULIGHED I GHANA Men tilbage til Ghana: Tove Degnbol var kendt for at rejse meget rundt i landet, for som hun siger: “Det er altid vigtigt at komme ud og se, hvordan rigtige mennesker lever og få et indtryk af deres hverdag”. På rejserne oplevede Tove Degnbol også den slående forskel på nord og syd i Ghana - og undrede sig over, at folk i syd sjældent vidste, hvordan der ser ud i det fattige Nordghana. “Selv i statsforvaltningen var det svært at mærke interessen for nord. Vi, altså ambassaden, har fx måttet insistere på genopbygning af broer i nord, der var skyllet bort i regntiden”. Tove Degnbol frygter, at den interne ulighed i Ghana øges, dels fordi udviklingen går så stærkt i syd, dels fordi Nordghana rammes hårdt af klimaforandringerne.
8
“Generelt er Ghana på mange måder mere velfungerende end de fleste lande i Afrika. Det er et land med stor fremdrift, og færdes man kun i Accra, ser det ud som et land i rivende fremgang med en stor og voksende middelklasse - og det er også godt for Danmark, for der er stor interesse for danske firmaer og produkter. Vi nærmer os drømmen om det ligeværdige samarbejde”, siger Tove Degnbol.
ALLE HAR FÅET EN SKATTEKODE Et af de store indsatsområder i hendes tid som ambassadør var at bistå Ghana med at opbygge en mere effektiv og retfærdig skatteopkrævning, og det er bestemt ikke nogen nem opgave. “Dels fordi folk er skeptiske og mener, at pengene blot forsvinder, dels fordi man intet har forventet af staten”, siger Tove Degnbol, der dog mener, at der er en bevægelse i gang i retning af større forståelse for nødvendigheden af et skattesystem. “Man er ved at rulle et system ud. Alle borgere har fx fået en skattekode, som med tiden skal samkøres med geografiske systemer. Det går forholdsvis ok i de store byer, men der er også kæmpestore huller, beskatningen af virksomheder halter og ejendomsskatten fungerer overhovedet ikke”. Et af de områder, hvor der er sket visse fremskridt, er opkrævningen af told. Told er en væsentlig indtægtskilde for Ghana, og danske virksomheder har generelt ikke noget imod at betale told. “Men de havde problemer med vilkårligheden. De vidste aldrig, hvor meget de skulle betale, men nu er der indført et papirløst, digitalt system i havnen i Tema, og det har dels nedbragt behandlingstiden, dels gjort det mere forudsigeligt, hvad der skal betales i told”, forklarer Tove Degnbol.
DIGITALISERING MOD KORRUPTION Digitalisering ser langt hen ad vejen også ud til at give håb for en anden stor udfordring i Ghana - korruptionen. “Fx er udstedelsen af kørekort nu digitaliseret, så man ikke længere skal bære papirer rundt fra den ene til den anden og den tredje person”. Man kan dog stadig opleve sværme af “hjælpere” uden for offentlige kontorer, som i nogle tilfælde har været nødt til at opsætte højttalere, der advarer mod at kontakte disse hjælpere. “Hvoraf nogle faktisk er mennesker, der er blevet fyret for netop korruption”, som Tove Degnbol sarkastisk bemærker. Hun glæder sig samtidig over, at der i Ghana også er enkeltpersoner, som udviser et fantastisk mod ved at gå imod korruptionen.
I en landsby nord for Kumasi blev Tove Degnbol af kulturministeren og områdets dronningemødre ”enstooled” som ”Enterprise Queen”:
VALG SOM FOLKEFEST På et andet felt er hun fuld af beundring for Ghana - landets valg fungerer og er fredelige. “Ved valget i december 2016 var jeg rundt på flere valgsteder, og det var en stor oplevelse, en fredelig folkefest, hvor folk fra tidlig morgen stod i kø i solen, kvinderne stod med små børn på ryggen, og hvor alle udviste en respektfuld holdning”. “Vi overværede også optællingen af stemmer på et valgsted i udkanten af Accra - også det var en fest. Folk holdt øje med stemmeurnerne og med, at det gik ordentligt til. Alle stemmesedler blev smidt ud på et bord, og en for en blev de vist frem og det blev så råbt op, hvad der var stemt på”.
PÅ FREDSMARCH I TAMALE En anden god oplevelse var de fredsmarcher, der med støtte fra ambassaden blev afviklet i 2016, lige op til valget. De foregik i hele landet, og Tove Degnbol fremhæver særligt marchen i Tamale, som hun deltog i sammen med sin mand. Marcherne var arrangeret i et samarbejde mellem alle de kristne kirker og de muslimske samfund. “Man var bange for brydningerne i samfundet, og i Tamale var det ungdomsorganisationerne som gik sammen på tværs af partiskel og religion, og under marchen gik både kristne og muslimer og råbte hinandens slagord. Det er noget af det smukkeste, jeg har oplevet i Ghana - jeg blev helt høj af oplevelsen”, mindes Tove Degnbol, der finder det opløftende, at man på trods af de store skel i Ghana er i stand til at række ud og finde konsensus. I denne sammenhæng nævner hun også den vigtige rolle, som National Peace Council
I december 2016 deltog Tove Degnbol sammen med sin mand Lars Udsholt i en fredsmarch organiseret af kristne og muslimske organisationer i Tamale.
spiller. Denne organisation, der støttes af ambassaden, repræsenterer alle religiøse retninger og påtager sig at mægle, hvis der opstår konflikter.
EN VIGTIG NGO-INDSATS Tove Degnbol havde flere gange besøg på ambassaden af repræsentanter fra Ghana Venskab og fulgte i det hele taget med interesse arbejdet i GV og andre danske NGO’er. “I gør en fantastisk vigtig indsats, for det er enormt vigtigt, at civilsamfundets organisationer rækker ud til de allerfattigste”, siger Tove Degnbol, der i 2018 besøgte flere projekter i Nordghana, herunder også den nyetablerede fødevarefabrik i Sang. “Sammen med de dansk-støttede civilsamfundsorganisationer holdt viet seminar i Tamale, hvor GV deltog meget aktivt. Her var der også repræsentanter fra danske virksomheder, og de er i stigende grad interesserede i den viden og det lokalkendskab, der ligger hos civilsamfundsorganisationerne”, siger Tove Degnbol. 9
GV NOTER
TILBAGE PÅ SEKRETARIATET Efter et års orlov vendte Lise Grauenkær 1. april tilbage til GV’s sekretariat, de første måneder på deltid, men fra juni på fuld tid. Til gengæld går programkoordinator Inger Millard til sommer på efterløn - se interviewet med hende her i Håndslag.
GENERALFORSAMLING I AUGUST Ghana Venskabs generalforsamling er flyttet til torsdag den 19. august klokken 17-21.30. Den afholdes i Odense. Der vil komme nærmere oplysninger, bl.a. på Ghana Venskabs hjemmeside.
BETAL DIN SKAT - VIDEO - MED KLART BUDSKAB Hvorfor skal vi betale skat - jo, skat er “den stige, der fører til udvikling”. Så flot og enkelt er budskabet i en ny og velproduceret video om indkrævningen af skat, og hvorfor det er så vigtigt at betale skat. På den næsten fem minutter lange video kommer man bl.a. på rundtur med skatteopkræveren på markeder i Tamale. Videoen er en samproduktion mellem GDCA, Empowerment for Life og Ghana Venskab. Du finder videoen her: www.YouTube.com/watch?v=TAansoSYsv4
LYDBOGS-APP PÅ LOKALE SPROG Han bliver kaldt Ghanas svar på Bill Gates. Navnet er Herman Chinery-Hesse og han står bl.a. bag udviklingen af en lydbogs-app, der hedder Afrikan Echoes. Tanken er, at man via app’en kan dele historier på lokale sprog, så det ikke længere er nødvendigt at bruge de tidligere kolonimagters sprog - engelsk, fransk eller portugisisk.
10
Nyt kvægmarked indviet. Nu har også Gushegu taget et nyt kvægmarked i brug. Billedet er taget i forbindelse med den officielle overdragelse.
UDVIKLINGSBISTAND FOR 17 MIA. KR. Danmarks udviklingsbistand var sidste år på 17 milliarder kroner, hvilket svarer til 0,73 % af bruttonationalproduktet, men den andel, der gik til Afrika faldt fra 19 procent i 2019 til 17 procent sidste år, viser en analyse fra Globalnyt. På området “miljø og klima” var der en markant stigning i bistanden.
SNYDT, MEN SLAVER VAR DE IKKE En skibsreder fra Thyborøn har fået halvandet års betinget fængsel og hans rederi en bøde på tre millioner kroner for at have underbetalt og dermed snydt to søfolk fra Ghana. Skibsrederen skal desuden udføre 250 timers samfundstjeneste. Dommen blev afsagt ved retten i Holstebro, men retten mente i modsætning til anklagen ikke, at der var tale om tvangsarbejde eller slaveri-lignende forhold. De to søfolk, som begge er i 50’erne, kom lovligt til Danmark i 2016 for at sætte en kutter i stand og sejle den til Afrika, men kutteren forliste, hvorefter de blev sat til forefaldende arbejde for rederen. De arbejdede op til 66 timer om ugen, i begyndelsen for ca. 5000 kr. om måneden, senere knap 9000 kr.
DYRENES LEVESTEDER SKRUMPER Verdens landbrugsarealer udvides, og det går hårdt ud over de vilde dyrs levesteder. Frem til år 2050 ventes yderligere 2-10 millioner kvadratkilometer at blive inddraget til landbrug, fremgår det af tidsskriftet Nature Sustainability, og den største indskrænkning af levesteder ventes at finde sted i Afrika syd for Sahara.
MAGASINET 360 GRADER ER STOPPET I mange år hed det “Udvikling”, men så skiftede det navn til “360 grader”, og nu er Udenrigsministeriets magasin helt ophørt med at udkomme. Det var ellers populært og havde 30.000 abonnenter, men Udenrigsministeriet mener, at tiden er løbet fra et trykt magasin og har i stedet afsat 2 millioner kroner til en afløser - man kan komme med bud på opgaven indtil udgangen af maj. I al stilhed er også ministeriets Oplysningspulje og ordning med rejsestipendier ophørt. Begge disse puljer skal nu også gentænkes. Formålet er ifølge ministeriet at øge engagementet i udviklingsarbejdet.
DANSK FREGAT I GUINEABUGTEN Tre danske handelsskibe er blevet angrebet af pirater i Guineabugten, og det får nu Danmark til at sende en fregat til Vestafrika, hvor den skal patruljere langs kysten. Tidligere har Danmark jagtet pirater ud for Somalias kyst, altså ud for ét lands kyst og efter anmodning fra Somalia. I Vestafrika kommer fregatten til at operere langs en kyst med mange stater, hvoraf Ghana er den ene, og generelt er de vestafrikanske stater ikke begejstrede for fremmede og bevæbnede skibe i havnene langs deres kyster.
Magasinet 360 grader var populært - men er nu lukket
11
INVITATION
GHANA HØJSKOLEDAG 2021 BÆREDYGTIGHED OG KLIMA
LØRDAG D. 2. OKTOBER 2021 , SILKEBORG HØJSKOLE
TILMELDING Tilmeld dig på www.ghanavenskab.dk Du kan også tilmelde dig via mail til gv@ghanavenskab.dk. Oplys venligst navn, telefon, om du er medlem af GV og særlige ønsker til kost. Oplys også, om du ønsker at overnatte på Silkeborg Højskole. Sidste tilmeldingsfrist: 1. september. Betaling sker ved tilmelding. Konto nr. 8401 1065434 Mobilepay 661970
PRIS Pris for deltagelse i Ghana Højskoledag Overnatning i dobbeltværelse Overnatning i enkeltværelse
300 kr. 250 kr. 400 kr.
STED OG TRANSPORT Seminaret foregår Lørdag d. 2. oktober 2021 på Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg. Efter aftale tilbydes afhentning fra Silkeborg Station og fra Skanderborg Station.
12
PROGRAM
Kl. 11.00-11.30
Ankomst og kaffe
Kl. 11.30
Velkomst ved forperson Katrine Skamris
1Kl. 0.45-13.00
GRØN UDVIKLING OG FATTIGDOMSBEKÆMPELSE Anne Mette Kjær, Formand for Udviklingspolitisk Råd og professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Grøn vækst og klimaprojekter nedbringer ikke nødvendigvis fattigdommen. De økonomiske konsekvenser af Covid-19 pandemien betyder en øgning i antallet af mennesker i verden, der lever i ekstrem fattigdom. Så hvordan kombinerer vi grøn bistand med beskæftigelse, der løfter flest muligt over fattigdomsgrænsen?
Kl. 13.00
Frokost
Kl. 14.00 – 15.00
HVORDAN SKABER VI VARIGE, BÆREDYGTIGE FORANDRINGER? Jacob Thorsen, rådgiver i Civilsamfund i Udvikling (CISU) Med FN’s Verdensmål forpligter verdenssamfundet sig på en bæredygtig udvikling for både mennesker og kloden. Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan arbejder CISU’s medlemsorganisationer med social-, klima- og miljømæssig ansvarlighed? Hvilke aftryk ønsker organisationerne at sætte på omverdenen, og hvordan kan organisationerne lære af hinanden? Kl. 15.00:
Kaffepause
Kl. 15.30-16.30:
KLIMATILPASNING I NORDGHANA
Abdallah Mohammed, rådgiver i fødevaresikkerhed og forretningsudvikling,
Changing Lives in Innovative Partnerships (CLIP) Hvilke klimaforandringer oplever befolkningen i Nordghana og hvordan arbejder E4L programmet og vores partnerorganisationer med klimatilpasning? Abdallah Mohammed er med online fra Ghana, og sekretariatet orienterer herefter om godkendt tillægsbevilling fra CISU, der giver mulighed for at udvide og udvikle E4L programmets arbejde med klimatilpasningsaktiviteter.
16.30:
Walk & Talk
I mindre grupper med får vi frisk luft, bevægelse og tid til at tale uformelt om dagens tema
og oplæg, samt om hvad der rører sig i GV.
Kl. 19.00:
Middag og socialt samvær
Kl. 21.00:
Aftenkaffe
13
FARVEL TIL SEKRETARIATET – - EFTER 23 ÅR AF IB SALOMON
Snart går programkoordinator Inger Millard på efterløn - det sker efter sammenlagt 23 års arbejde for GV. Men bare rolig: Inger Millard slipper ikke lige GV og Ghana, og hun håber at kunne fortsætte som frivillig Inger Millard har været i Ghana 40 gange, sådan rundt regnet, så hun har slidt adskillige pas op, efterhånden som de blev fyldt med stempler og viseringer fra Ghana. Men det har altid været travle rejser med fuldt program, så hun har stort set ikke haft mulighed for at være turist. “Jeg har fx aldrig været på nogle af de tidligere slaveforter ved kysten, men det får jeg måske tid til nu”, siger Inger Millard, der til sommer går på efterløn efter sammenlagt 23 års arbejde for Ghana Venskab, eller Ghana Venskabgrupperne, som det hed, da hun tilbage i 1996 blev ansat som kontorassistent, dengang med kontor i en kælder i Silkeborg. Siden kom der jo et egentligt sekretariat i Aarhus, og her har Inger Millard nu titel af programkoordinator, men undervejs har hun nærmest haft samtlige titler - og en af dem var endda vældig lang: Programudviklingsrådgiver. I to år, fra 20062008 var hun foreningens generalsekretær.
nettet, fx har det vist sig rigtig godt at afsætte tid til almindelig small talk og alt det uformelle, ikke mindst, når der er nye deltagere med. Det har også vist sig nemmere at snakke almindelig drift end at arbejde med udviklingsopgaver. “Men vi har faktisk udviklet et nyt projekt, og vi har endda ansat en ny leder af School for Life, Wedad Sayibu, via nettet, men jeg glæder mig nu helt vildt til at møde hende rigtigt”, siger Inger Millard og antyder dermed, at nok går hun på efterløn, men engagementet i Ghana Venskab agter hun ikke at slippe “og måske bliver jeg frivillig i GV”, som hun udtrykker det. Hun håber blandt andet at komme med på en rejse sammen med sekretariatet til efteråret.
KUN EN AF STED AD GANGEN Inger Millard var i Ghana for første gang i 1997. Det var samtidig hendes første rejse til Afrika, og med sig havde hun sin ældste søn, Simon, som dengang var 12 år. Rejsen varede et par uger og var overvældende, også for Simon, som efter rejsen kaldte den “eksotisk”, men tilføjede at “næste gang skal det måske ikke være helt så primitivt”. Sammen med Jeremy har Inger Millard tre børn: Simon, der nu er er 36, Teresa på 34 og Peter på 31. Desuden tæller familien nu to små børnebørn. Simon er den eneste, der har været med i Ghana, for det blev hurtigt sådan, at Ghana var mors arbejde, og skulle familien rejse, var det ofte til England, hvor Jeremy kommer fra. Han har i mange år været konsulent på Teknologisk Institut med opgaver for bl.a. OECD og FN, så også han har rejst meget, og Inger Millard husker en gang, hvor familiens telefon ringede og hvor Peter så tog den. “Nej, han er ikke hjemme, han er i et eller andet land”, hørte hun ham sige. Inger og Jeremy har dog altid planlagt rejserne, så kun en af dem var af sted ad gangen.
VI HAR SKUBBET GRÆNSER Det sidste år har været specielt. På grund af corona har der ingen rejser været, hverken til eller fra Ghana, og de tre ansatte i sekretariatet har i det store hele arbejdet hjemmefra. “Mange dage starter vi med et virtuelt morgenmøde, men vi har også mødtes nogle gange, fx til en “walk and talk” i skoven”, fortæller Inger Millard, der er positivt overrasket over, hvor godt det er gået, også med samarbejdet med de ghanesiske partnere. “Vi har virkelig skubbet grænserne for, hvad vi troede var muligt at gøre over nettet. På nogle måder er det blevet mere demokratisk, fordi flere kan være med til møderne. Når vi fysisk er i Ghana, er det ofte 1-2 fra GV som mødes med ghaneserne - online er vi tit flere med, og vi har fået avanceret konferenceudstyr med kamera og mikrofon, der automatisk peger på den deltager, der har ordet”, forklarer Inger Millard. Det har dog også været noget af en læreproces at arbejde via
14
Fra feltbesøg sammen med School for Life udvalget hos distriktsteamet i Mion. Med på billedet er også Karimu, teknisk rådgiver på uddannelse , og Jabaru, daglig leder af E4L programmet. Foto: Asger Gørup Trolle.
STYR PÅ DETALJERNE Hvert eneste besøg i Ghana har gjort indtryk på Inger Millard. “Hver gang man kommer ud, bliver man mindet om udfordringerne, men man møder også energien og ser de forskellige perspektiver. Ofte er der indgangsvinkler til tingene, vi ikke har tænkt på, før vi er der. Som sekretariat og personale er vi en slags mellemled, men det er altid interessant at komme helt ud til målgruppen ude i landsbyerne”, siger Inger Millard. På møderne med partnerne i Ghana er der ofte lange dagsordner og mange papirer. Og her er Inger Millard kendt som den, der har styr på alle detaljerne, og det i en grad, så ghaneserne drillende kalder hende Eagle Eye. “Jeg må jo nok indrømme, at jeg er lidt til den detaljerede side, og at jeg nogle gange har brug for et skub for at se tingene i helikopterperspektiv”, erkender Inger Millard. “ Det er meget givende med kollegaer og frivillige, som hjælper med at vi får alle dimensioner med.”
HUND MED 12 HVALPE I 2010-12 var hendes titel rådgiver, og man skulle egentlig være udstationeret i Ghana, men Inger Millard fik en ordning, så hun i stedet var i Ghana op til seks gange årligt og 4-9 uger ad gangen. “Det var meget intenst, GV havde lejet et hus i Tamale, og jeg havde i den periode en hverdag i Ghana”, fortæller hun. Det lejede hus overtog hun fra en anden dansker. Hun spurgte, om det var okay, at der fulgte en hund med, og det sagde Inger ja til. Hunden hed Trine, og den viste sig at være både stor og temmelig voldsom - men den var også meget loyal overfor sin nye ejer. “Der var også en hushjælp tilknyttet huset, og hun så på hunden og sagde, at den da skulle have hvalpe. Og kort efter stod vi med 12 hvalpe”, fortæller Inger Millard - historien endte med, at hunden og de mange hvalpe flyttede til et skur nær kontoret.
TO ÅR HOS DANFOSS Inger Millard var dengang kommet tilbage efter to år med et helt andet job, for i 2008-2010 var hun ansat som personlig assistent for en direktørgruppe i Danfoss. Inger Millard er cand. ling. merc. og ville gerne udnytte sin uddannelse endnu mere: “Da jeg nærmede mig de 50, trængte jeg til et break fra arbejdet i GV. Jeg ville gerne hen et sted, hvor jeg kunne specialisere mig mere, men det var lige under finanskrisen, og det prægede arbejdsmiljøet. Det var i det hele taget en helt anden kultur, for nu skulle jeg beskæftige mig med varmepumper, som var et nyt forretningsområde for Danfoss, men for mig føltes det ikke så vigtigt”. Inger Millard var derfor ikke svær at lokke tilbage, da GV efter to år spurgte om hun var interesseret i at vende tilbage til sekretariatet.
Selv i Danfoss-perioden havde hun dog ikke helt sluppet Ghana. Hun var bl.a. medlem af CISU’s bevillingsudvalg og var GV’s repræsentant i et allianceprojekt sammen med IBIS og Danmarks Lærerforening, hvilket omfattede udvalgsarbejde i Danmark og tilsynsrejser til Ghana.“Et samarbejde jeg virkelig lærte meget af”. I det hele taget har hun undervejs lært rigtig meget, både af GV’s frivillige og af andre NGO’er. “Ghana Venskab er jo en lille arbejdsplads, så det er både vigtigt og nyttigt at lære folk fra andre organisationer at kende gennem kurser og netværk. Vores meget aktive bestyrelse opfordrer os til det, og det har ført til, at mange kender os og at vi tit kommer med i noget, hvor man normalt ikke møder organisationer på vores størrelse”.
MERE VÅGENT CIVILSAMFUND Inger Millard er som nævnt kommet i Nordghana siden 1997 og har derfor oplevet mange forandringer: Kommunikationen er blevet langt bedre, flere børn kommer i skole, infrastrukturen er generelt blevet bedre og ikke mindst er der opstået et mere vågent civilsamfund, og det medfører, at myndighederne bliver holdt mere ansvarlige. Lånegrupper i landsbyerne, flere muligheder for at civilsamfundet organiserer sig, og et bredere arbejde med indkomstskabende aktiviteter er også gode eksempler på, at modellen med stor autonomi er god. “Vores partnere i Ghana er virkelig også blevet meget stærkere og agerer nu også på nationalt niveau, og det medfører dels større gennemslagskraft, dels at de bliver kontaktet af andre donorer”. Inger Millard glæder sig også over, at nogle af de ghanesiske ansatte, der blev rekrutteret for en halv snes år siden, da GV blev programorganisation, virkelig har udviklet sig i samarbejdet og i dag bestrider nøglestillinger hos partnerne. Det beviser, at et langvarigt samarbejde med både ansvar og frihed til at udvikle er en god model.
Fra møde med kvindekooperativpå fabrikken i Sang, som blev etableret under Fighting Child Hunger projektet, sammen med field officer Faiza. Foto: Wahabu Salam.
15
donas, en slags solide æbleskiver. ”Jeg er nu i stand til at tjene nok til mine fornødenheder via den fortjeneste, jeg får ved salget af donas. Jeg kan nu også ringe til mine leverandører og kunder på egen hånd, fordi jeg lærte at kende til tallene under mit læse- og regnekursus. Mit liv ville have været anderledes, hvis jeg havde fået denne chance for længe siden. Men som ordsproget siger, er det bedre sent end aldrig, så jeg takker E4L for en den hjælpende hånd”.
HISTORIER OM FORANDRINGER AF INGER MILLARD
På hvert distriktskontor står der en kasse, og når en ansat kommer hjem, kan han eller hun skrive en lille beretning om de forandringer, deres indsats har været med til at fremme. De enkelte beretninger får naturligvis et vist anekdotisk præg, men tilsammen viser de også nogle tendenser, og historierne bruges derfor bl.a. af GV’s Oplysningsudvalg, ligesom mange af dem vil være at finde på GV’s hjemmeside. Også her i Ghana Håndslag bringer vi udvalgte historier om forandringer - de er i denne udgave udvalgt og redigeret af Pia Asvig.
Suale Zenab fra Gunaayili, Karaga District fortæller:
BEDRE SENT END ALDRIG ”Jeg tænkte før i tiden, at det at drive forretning handler om store penge – fx penge til at åbne en butik eller penge til gå på markedet for at købe korn for at sælge det bagefter med fortjeneste. Men efter at have lært at læse og skrive og efterfølgende deltaget i bootcamp-træningen (”kom-godt-i gang-med-forretning”), har min opfattelse af forretning ændret sig”. Under bootcamp-træningen lærte Suale Zenab, at hun kunne begynde at drive forretning med de få ressourcer, hun har. Efter bootcampen begyndte hun at fremstille og sælge
Adizah Sanda
Suale Zenab
Adizah Sanda, Sang-distriktet fortæller:
NU HAR HUN TRAVLT MED AT PRODUCERE FLYDENDE SÆBE I juli 2020 var Adizah Sanda blot en af 30 kvinder i Wumpini-kvindernes spare-og-låne gruppe (VSLA) i Sang. Kvindegruppen fik af E4L uddannelse i, hvordan man laver flydende sæbe. Hygiejne og sanitet var problemer, der var blevet udvalgt af kvindernes VSLA-gruppe, og sæbeproduktion var udset til at være et middel til løse problemerne. Ved hjælp af en ekstern underviser blev kvinderne uddannet i, hvordan de producerer, prissætter, pakker og markedsfører flydende sæbe til eget brug og med salg for øje. Flertallet af de kvinder, der har haft gavn af denne uddannelse, producerer nu flydende sæbe til husholdningsbrug. Med udgangspunkt i den viden, Adizah Sanda har erhvervet sig under uddannelsen, gik hun ind i produktionen af flydende sæbe til salg. Hun producerer flydende sæbe derhjemme, markedsfører og sælger produkter både blandt naboerne og på Sang-markedet og sælger også til nabobyerne. Hun tjener godt på sin produktion og kan således supplere den indtægt hun har fra sin daglige profession som lærer. Ifølge Adizah Sanda får hendes familie nu mere nærende måltider og er sundere, og alle hendes børn går i gode skoler. Hun er ikke afhængig af sin mand og sparer nu flere penge op end før.
Illiasu Fatima
Illiasu atima fra Gunaayili, Karaga-distriktet fortæller:
MIN DRØM BLEV TIL VIRKELIGHED ”Jeg lærte under bootcamp-træningen, at en succesrig virksomhed kræver et godt partnerskab. Så min drøm om at sælger drikkevarer kom frem i dagens lys, da min partner i kurset, Suale Zenab efter træningen begyndte at sælge donas, og jeg begyndte så også at sælge drikkevarer”. Med denne kombination kan en person, der kommer til at købe en af de to varer, tjene som kunde for os begge to, og dette fungerer perfekt for mig. Jeg kan sælge ca. 2-3 rammer læskedrikke om dagen. Jeg bruger en del af overskuddet til at støtte mine daglige behov og holder resten tilbage til virksomheden. Jeg kan føre regnskab på egen hånd, som et resultat af den træning, jeg har modtaget i at læse og regne. Det er smertefuldt for mig, at jeg ikke fik gået i skole, men samtidig er jeg nu glad for, at jeg endelig kan skrive mit navn og finde ud af det med tal. Jeg håber sådan, at min virksomhed fortsat giver mere overskud, så jeg kan bruge overskuddet til at tage mig af mine børns uddannelse”.
Weisu Mohammed Hardi, Mion-distriktet fortæller:
GRÆSRODSJOURNALIST FIK UNGE I GANG MED AT RENSE OP Weisu Mohammed Hardi er en af de nye Community Journalister i Mion District. Han fik for nylig sin træning i sociale medier af GV’s program E4L. Hardi ser hygiejne som et socialt og folkesundhedsmæssigt problem, der risikerer at få slemme konsekvenser for lokalområdets befolkning, hvis ikke der gøres noget. På trods af dette er det begrænset hvad byens spidser og myndighederne gør for at borgerne sammen tager affære. Derfor tog Hardi initiativ til at rydde op i det sundhedsfarlige rod i sit nabolag ved at mobilisere
Mohammed Ibrahim
Weisu Mohammed Hardi
de unge til at gå i gang med en oprydningsøvelse. Anført af Hardi fejede de unge markedsområdet i Sang og oprensede rendestene i centrum af byen. Øvelsen varede i cirka tre timer, alt mens den entusiastiske ungdom sang sange, man plejer at gøre ved den slags fællesarbejde og roste initiativtageren til den ædle øvelse. Billeder af oprydningsarbejdet er siden blevet delt på Facebook og delt med venner på andre sociale medier.
Ungdomsgruppe, Kulinoli Dinviela fortæller:
UNGDOMSGRUPPE BYGGER NY SKOLE Før betød det en lang vandretur for at komme i skole - med stor risiko for at blive bidt af slanger, især hvis børnene skød genvej igennem bushen for at komme frem til tiden. Det skete naturligvis også, at børnene kom for sent eller pjækkede. Det var en uholdbar situation på alle måder. Derfor har lokalsamfundet i Sakoya på alle måder kæmpet for at få en skole i nærheden, uden der rigtig skete noget. Derfor besluttede ungdomsgruppen i Kulinoli Dinviela selv at bygge en skole ved at bede forældrene bidrage med 5 Ghana Cedi hver. Det lokale parlamentsmedlem gav zinkplader til taget. Så nu står der en pavillon, der kan bruges til undervisning. Indtil videre har Ghana Education Service ikke formaliseret skolen, men frivillige har tilbudt at undervise, så skolen kan komme i gang.
Mohammed Ibrahim, Mion-distriktet fortæller:
UNG IVÆRKSÆTTER SÆLGER TALETID Mohammed Ibrahim deltog i boot-campen for iværksættere i 2018. Under træningen udviklede han en forretningsidé, som bestod i salg af sendetid til beboerne i lokalsamfundet, fordi han havde oplevet, hvor svært det var for dem at skaffe taletidskort og sendetid. Han ville gerne hjælpe dem ud af den knibe. Han lånte 100 Cedis fra Spare- og Låne kassen (VSLA) til at købe sendetid, som han kunne sælge ved hjælp af sin mobiltelefon. Han kunne foretage kreditoverførsler og sælge taletidskort. Den viden, han fik gennem korrekt økonomisk styring, kombineret med at spare sammen og regelmæssig tjek med facilitatoren, bidrog med at udvide virksomheden fra salg af sendetid og kreditoverførsler, til også at omfatte mobile pengetjenester. I øjeblikket fungerer han som en mobil “købmand” med en arbejdskapital på tre tusind to hundrede Cedis (GH ¢ 3.200). Han startede forretningen med kun 100 cedis. Mohammed Ibrahim fortæller: ”Jeg smed min samlede formue på 540 cedis ind i min forretning i slutningen af VSLA-forløbet. Som det er nu, blomstrer forretningen, og jeg tænker ikke på arbejdsløshed. Jeg er min egen chef”, siger han med et smil.
17
PODCASTS FORTÆLLER DE GODE HISTORIER AF PIA ASVIG
Gardasøen i Italien var det længste Anders Guldberg havde været væk fra sit hjem i Danmark, før han i 2019 drog til Ghana for at fortælle de gode historier om et land, der overraskede ham i mere end en forstand. Nu er en ny serie podcasts klar - Ghana i mit hjerte. Danmark har flere hundrede års historisk bånd med Ghana. Fra vi som nation begyndte at interessere os for deres naturressourcer og senere handel med slaver. I dag har mange ghanesere slået sig ned herhjemme – enten på grund af kærlighed, uddannelse eller arbejde. Sæson 2 af podcast-serien skulle rumme lige så mange fortællinger om ghaneserne og Ghana som den første, men det satte corona-pandemien en stopper for. Derfor skulle der tænkes nyt, og da Lærke (ny podcastvært) har en veninde, Naomi, der har rødder i Ghana (ghanesisk mor), var det oplagt at sætte fokus på ghaneserne i Danmark. ”Hun er dansker, men omfavner sine rødder, og så er det interessant at høre, hvad det består af”, siger Anders. Det blev til sæson 2 med titlen ”Ghana i mit hjerte”, hvor også ghanesernes fodboldglæde er at finde her i landet.
På deres tur til Ghana i 2019 mødtes Caroline Nørkjær (tv) og Anders Guldberg (th) med bl.a.Nadia Owusu og Bright Ackwerh.
I dag er der en del samarbejde på tværs af de to lande i hvert deres kontinent. Derfor besluttede Anders sig også for at fortælle den politiske og diplomatiske vinkel, kultur-vinklen med fodbolden i centrum med Right to Dream Academy og hverdagskulturen blandt ghaneserne. ”Da vi var i Ghana var det sjovt at se, at der blev spillet fodbold på hvert et gadehjørne. De er et meget fodboldglad folk og meget farverige. Og så synes jeg, det er interessant, at et fodboldakademi opstået i Ghana med ghaneserne, har vakt genklang så langt som til FC Nordsjælland, at det har resulteret i et samarbejde. Derfor tog jeg til det nordsjællandske for at interviewe den unge spiller Eric Oteng for at høre om hans drømme. Og så stødte jeg på James C. Nortey, der er Character Development i Right to Dream Academy / FC Nordsjælland. Han fik en helt anden indgang til fodbolden end som spiller”, fortæller Anders Guldberg. Derudover har værterne interviewet den ghanesiske ambassadør i Danmark H. E. Amerley Ollenu Awua-Asamoa, som ved hjælp af sin privilegerede familiebånd har den helt rigtige position til at kunne skubbe til blandt andet klimaagendaen. Desuden medvirker karrierekvinden Kate Odoi, der arbejder for Mærsk – hun var med på telefon fra Accra. ”Og så har vi fundet ud af at ghaneserne – specielt i København, har et minisamfund de mødes i, for at fastholde og dyrke deres kultur”, fortæller podcastværten. Anders Guldberg håber, at han i en sæson 3 kan få lov til at sætte fokus på blandt andet madkulturen og turisme i Ghana. Og hans håb er at materialet vil kunne bruges i undervisningen i folkeskolen herhjemme.
OM PRODUKTIONEN Anders Guldberg er lydproducent og producerer til daglig podcasts for store danske virksomheder som blandt andet Mærsk og Deloitte. Han fortæller også om sundhed og sygdom og er herudover vært på diverse podcasts. De to podcastserier er produceret af hearHEAR i samarbejde med Ghana Venskab. Projektet er finansieret af Danidas Oplysningsmidler og CISUs Oplysningspulje.
LINK TIL PODCASTS www.ghanavenskab.dk/podcast
VIL DU VÆRE MED I GHANA VENSKABS KLIMAGRUPPE? GV startede i efteråret en arbejdsgruppe, der fokuserer på klimaaktiviteter i Ghana og videreudvikling af GVs klimatiltag. Vil du være med? Som frivillig i klimagruppen kan du være med til at forme foreningens grønne profil, komme tæt på samarbejdet med de ghanesiske partnere og opnå indflydelse på klimaaktiviteter i Ghana. Opgaverne kan f.eks. være: • Identificere, styrke og følge klimatilpasningsaktiviteter, som indgår i Empowerment for Life programmet i Nordghana • Videreudvikle GVs bæredygtighedspolitik og klima-tiltag • Markedsføre og fundraise til GVs klimafond, der støtter klimatilpasning i Ghana. Vi leder efter frivillige, der har viden om og interesse i grøn udvikling og klimatiltag. Måske har du erfaring med bæredygtigt landbrug og klimatilpasning? Det kan også være, at du har Afrika og projekterfaring, du ønsker at sætte i spil i en ny sammenhæng? Eller at du ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor bæredygtig udvikling eller kommunikation og fundraising? Hos Ghana Venskab kan du både bruge og udvikle dine kompetencer og dit netværk. Er du interesseret og vil du vide mere? • Læs mere om foreningen og vores arbejde i Ghana på www.ghanavenskab.dk • Send os en mail, hvor du tilkendegiver din interesse, til gv@ghanavenskab.dk
19
VACCINE-KAPLØB BRUGT TIL AT NEDGØRE GHANA
sådan? Hvem er kilden og hvordan kan man vælge en så skamfuld måde at beskrive et land på? Ghana Håndslag har interviewet Clement om hvordan han opfattede ordene i Reuters og Sky News tekst.
AF INGER ANNEBERG
HVORNÅR ER MAN FATTIG? Kommunikationsmedarbejder i GDCA, Clement Boateng, sendte klage til Reuters og Sky News over måden, ghaneserne omtales på i forbindelse med vaccine mod Covid-19 Alle, der interesserer sig for, hvordan covid-19 pandemien håndteres på det afrikanske kontinent og specielt i Ghana, opdagede nok Reuters og Sky News nyhed i februar 2021. Den handlede om, at nu leverede WHO’s vaccineprogram, COVAX, de første vacciner til Ghana. Men selve teksten til nyheden fik kommunikationsmedarbejder i GDCA, Clement Boateng til tasterne i vrede, for her stod der, at leveringen indgik i kapløbet om at ”vaccinere verdens fattigste befolkning”. Clement skrev i sin klage til Reuters og Sky News, at han var dybt skuffet over formuleringen–- og han pointerede, at nyhedsmedierne skylder Ghana en undskyldning. For hvem har ret til at beskrive Ghana
”For det første blev jeg virkelig overrasket over formuleringen. Det som gjorde mig vred var ordene: ”verdens fattigste folk”. Hvordan passer det sammen med, at Ghana er et lav/ middelindkomstland? Det er langt ude, synes jeg.” Clement forklarer at lande, som værner om en række frihedsrettigheder ikke bør beskrives som ”verdens fattigste befolkning”, med mindre man mangler ord til at beskrive landet. ”Mente de, at Ghana ligger sidst i statistikken over de fattigste lande i verden? Jeg synes, de gjorde et virkelig dårligt job hos Sky News og Reuter,” pointerer Clement og peger på, at alle lande rummer fattigdom på forskellige måder, afhængig af hvilken kontekst man ser det i. Alt det du ikke har og må skaffe dig kan gøre dig fattig, for selv om du måske kan skaffe dig det, så er du afhængig af sælgerens vilje til at give dig det.” Han peger på, at nobelprisvinderen i 1998, Martya Sen, argumenterede for at udvikling er den proces der består i at udvide menneskelig frihed, ”It is the enhancement of
Kommunikationsmedarbejder i GDCA, Clement Boateng,
freedom that allow people to lead lives that they have reasons to live. Development requires the removal of major sources of unfreedom: poverty as well as tyranny, poor econimic opporutnities as well as systemic social deprivation, neglect of public facilities as well as intolerence or overactivity of repressive states”. “Hvad er det Reuter og Sky News prøver at sige, at Ghana ikke udvikler sig på nogle af disse områder?,” spørger Clement Boateng. Han er i det hele taget ikke meget for at opstille lande på en liste over hvem der er de fattigste. ”Uanset hvad, så har de fleste lande jo en eller anden form for rigdom. Selv god moral kan klassificeres som rigdom. Så man kan sige at lande med en svag moral også kunne klassificeres som fattige lande, men at kalde nogle for ”de fattigste ” er jo ekstremt og skaber håbløshed.”
anstrengelser, små og store, i forhold til den slags udvikling bidrager til at ændre narrativet fra det som engang var håbløst til et mere eftertragtet stadie.” Og svarede Sky News og Reuters så nogensinde på Clements klage? Nej, det gjorde de ikke, men som Clement siger afslutningsvis: ”Jeg er helt sikker på at de forstod budskabet”.
KLICHÉ-AGTIGT Clement Boateng forklarer, at han besluttede sig for at klage, fordi det er et klicheagtigt, klassisk narrativ de to nyhedsstationer benytter, som hører fortiden til. Men nye vinde blæser i Ghana og på det afrikanske kontinent. ”Man tænker jo på, om de intet har hørt om det boom af teknologiske industrier og hvordan teknologi bruges til at løse en lang række problemer både i Ghana og andre afrikanske lande. Eller hvorfor interesserer de sig ikke for hvordan ungdommen skaber innovation og får spredt deres tanker ud i verden? Jeg kan til hver en tid føre dem hen til unge entreprenører, som bruger teknologiske platforme fx til at udbrede vaccine til kvæg. Derfor reagerer jeg på at omtale os som ”verdens fattigste befolkning” fordi det er at sige, at vi er håbløse folk, men det er vi altså ikke!”
FATTIGDOM I NORD ER EN REALITET Men hvordan forholder Clement Boateng sig så til, at nogle af de projekter som GDCA arbejder med i det nordlige Ghana faktisk afhænger af, at man forstår det nordlige Ghana som fattigt, et område der mangler noget, fx i form af skolegang til børnene. Er det okay i den kontekst at tale om fattigdom? ”Ja, jeg vil gerne understrege, at hvis man beskriver Ghana som et fattigt land inden for en bestemt kontekst, er det ikke noget problem for mig. Ghana er fattigt på mange måder. Vores børns vækst er hæmmet, vi mangler basal infrastruktur i vores yderområder og landbrugsområder, nogle dele af vores samfund mangler stadig adgang til den primære sundhedstjeneste, skoler og så videre. Men det gør ikke Ghana til ”verdens fattigste befolkning”. Der er jo mange initiativer, som fx det vi samarbejder med Ghana Venskab om, som forbedrer levemulighederne i mange områder i det nordlige Ghana. Alle
Eksempel på Reuters mediedækning.
21
ULOVLIG EKSPORT AF ROSENTRÆ FORTSÆTTER AF IB SALOMON
Over 6 millioner rosentræer er blevet fældet illegalt og ulovligt eksporteret fra Ghana til Kina, viser beregninger. Og den ulovlige trafik fortsætter, fordi den holdes i gang af korruption, forfalskede papirer og høje priser på rosentræ, hvis røde vedmasse i Kina bruges til luksusmøbler og musikinstrumenter. Mange af disse produkter eksporteres siden og skaffer på den måde Kina store indtægter.
Rosentræet er beskyttet ifølge CITES-konventionen om truede arter, og det må derfor slet ikke fældes. Når det alligevel sker i stor stil, skyldes det en hel kæde af ulovligheder, der holdes i gang af bestikkelse: Kæden begynder med myndigheder, der giver tilladelse til fældning, hvorefter andre giver transporttilladelse på falsk grundlag, så de fældede træer kan køres fra Nordghana til udskibningshavnen i Tema. Her udstedes der falske papirer, inden træet lastes på skibe med kurs mod Kina.
Ghana Venskabs samarbejdspartnerne i GDCA er involveret i indsatsen for at stoppe den ulovlige hugst og eksport af rosentræ, og i dokumentarfilmen medvirker blandt andre også Suweidu Abdulai, Monitoring, Evaluation & Research Officer i GDCA. Tidligere hentede Kina det meste rosentræ i Sydøstasien, men nu foregår den ulovlige hugst primært i Vestafrika, herunder ikke mindst i Ghana. Rosentræer er ikke almindelige. De vokser så spredt, at opkøberne må rundt og lede efter dem, fortæller Clement Boateng, kommunikationsmedarbejder i GDCA. “Ghaneserne har ikke vist den store interessere for problemerne med rosentræ, så det er miljøorganisationerne, der hejser det røde flag. I de områder, hvor rosentræerne findes, er det i stedet ofte minedrift, og de skader den forårsager på vegetationen, der optager folk”, siger Clement Boateng.
SE DOKUMENTAREN - ULOVLIGT FÆLDET ROSENTRÆ
Hele problematikken beskrives meget klart i en kort dokumentar fra “African verified”. Den hedder “China and the hunt for Ghana’s red gold” og kan ses på www.youtube.com/watch?v=Gt2STMo20Nw
Problematikken beskrives klart og kontant i dokumentaren, “Ulovligt fældet rosentræ”.
22
KULTURNEDSLAG CROSSOVER - UDSTILLING MED AFSÆT I TANZANIA
UDSTILLINGER THIS IS NOT AFRICA - KUNST PÅ AROS Helt frem til slutningen af oktober kan man på Kunstmuseet Aros i Aarhus se udstillingen “This is not Africa - Unlearn What you Have learned” (“Dette er ikke Afrika, glem hvad du har lært”). Meningen er at udfordre og rokke ved den stereotype vestlige fortælling om Afrika ved at vise 25 værker af toneangivende samtidskunstnere, herunder et facadeværk, installationer, videoværker, skulpturer, malerier og fotos. Desuden er der planlagt et program med performances. I forbindelse med udstillingen bliver der ligefrem etableret en “kunstsatellit” i samarbejde med kunstcentrene SCCA og Red Clay i Ghana, og i hele juni vil kunstneren Phuc Van Dang, kendt i GV-sammenhæng, være at finde på Aros som ”artist in residence”. SCCA står for The Savannah Centre for Contemporary Art og er et ret nyt kunstcenter i Tamale, grundlagt af kunsteren Ibrahim Mahama.
Maleren Finn Have fra Odder tager i en ny udstilling på Odder Museum (7. maj til 27. september) afsæt i byen Bukoba, Tanzania, hvor han i 2018 oprettede en kunstskole sammen med en lokal organisation. Det er der kommet over 100 helt nye værker ud af. Frøet til projektet, som er døbt CROSSOVER, blev sået, da Finn Have under sit første besøg i Bukoba blev opmærksom på visse ligheder mellem den form for populær folkekunst, som blev solgt mange steder i byen og så en dansk tradition, som Finn Have kendte fra sit barndomshjem, nemlig stramajbroderier. I Bukoba så han en lidt naiv fremstilling af stereotype afrikamotiver, slettens store landskaber, kvinder i traditionelle klæder med krukker på hovedet og Afrikas ikoniske dyr. Det mindede ham om de engang så populære broderede skilderier, som også har en idylliseret og stereotyp motivverden. Finn Have har i forbindelse med udstillingen udvalgt og indsamlet over hundrede stramajbroderier. De er blevet modificeret og overmalet med indtryk fra Tanzania, så de krydses og fremtræder med ny billeddannelse. Udstillingen rummer meget andet end modificerede stramaj, er et gennemgående motiv de brugte sko, som er indsamlet i Danmark og gives væk som donationer. Sko er en installation på udstillingen og i Finn Haves karakteristiske malerier og installationer ser vi de velkendte sko gengivet på et fremmed kulturelt bagtæppe i form af Bukobas livlige gadeboder.
Udstillingen “This is not Africa”, på Aros i Aarhus.
23
Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.
RESULTAT AF GV'S INDSAMLINGSKAMPAGNE ”TILBAGE I SKOLE” Med de indsamlede midler fra medlemmer og private bidragsydere er det muligt for School for Life at udvide den igangværende nødundervisning under skolernes nedlukning.
STØT OLE” K S I E G : “TILBA rdan på Se hvo
Dermed modtager yderligere 250 sårbare grundskoleelever i programområdet supplerende undervisning. Stor tak for jeres trofaste støtte.
.dk enskab v a n a h www.gilbage-i-skole /t
DU KAN STADIG NÅ DET Det er stadig muligt at støtte ”Tilbage i skole” og dermed være med til at sikre, at flere udsatte børn indhenter en del af den tabte læring og støttes i at genoptage deres skolegang, når grundskolerne i Ghana genåbner.
GHANA VENSKAB (GV)
GHANA HÅNDSLAG
Sekretariat:
Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.
Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459. Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S
Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Ghana Venskab Oplag: 450 eksemplarer
TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ
WWW.GHANAVENSKAB.DK
FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB
