Håndslag / NOV 2020

Page 14

FLERE KVINDER BLANDT NYE LOKALJOURNALISTER AF INGER ANNEBERG

Tre danske filmstuderende har fulgt Helen Udanbila og hendes indsats for unge piger i Saboba-området 45 unge i alderen 18-36 år har fået træning i at arbejde med lokaljournalistik som ”communuty journalists” i det nordlige Ghana. Deltagerne i kurset kom fra de distrikter, hvor Empowerment for Life programmet arbejder, nemlig Saboba, Mion, Kumbungu, Karanga Distrikt og Savelugo-Nanton. 15 ud af de 45 var unge kvinder. Det er en stor forbedring fra det forrige hold, hvor kun fire ud af 43 var kvinder. På nær én var alle deltagerne færdige med senior High School, da de kom på kurset.

På kurset blev deltagerne inddelt i at arbejde med journalistik på tre forskellige områder: Sociale medier, features og rapportering af nyheder, produktion og præsentation af radio. Alle kom desuden til at arbejde med, hvad lokaljournalistik er, hvilken form for etiske problemstillinger man kan komme ud for, og hvordan man identificerer relevante emner. Hold på 15 ad gangen fik en uges træning inden for de tre emner. Lokaljournalisterne kommer fremover til at arbejde med emner, som har at gøre med uddannelse, sundhed, vand og hygiejne, infrastruktur, ungdomsarbejdsløshed samt fred i forbindelse med valg. De er alle begyndt at arbejde, alle på frivillig basis – nogle producerer nyheder og er under oplæring hos tidligere uddannede lokaljournalister indtil slutningen af dette år, mens de, som arbejder med sociale medier satser på at få lokaljournalistiske nyheder på Facebook, Instagram og Twitter.

Hele den nyuddannede flok af lokaljournalister klar til at gå i gang.

14


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.