GRUNDIG ANALYSE AF KLIMAUDFORDRINGERNE AF IB SALOMON
Landmændene i det nordlige Ghana er i gang med at tilpasse sig det ændrede klima, og endnu flere tiltag er på vej. Men klimaforandringerne gør dem sårbare, viser en omfattende analyse fra CLIP. Rapporten beskriver helt konkret udfordringerne i fem distrikter. Temperaturer over 40 grader er blevet mere almindelige, og efterhånden er det sjældent, at nattemperaturen når ned under 20 grader. Det er fakta, baseret på data fra meteorologiske målestationer i det nordlige Ghana. Og højere temperaturer er kun en af de mange klimaudfordringer, indbyggerne i det nordlige Ghana må leve med. Siden 1990’erne er mængden af regn blevet (endnu) mere uforudsigelig og variationen endnu større fra år til år. Uventet, pludselig regn afbryder fx ofte rishøsten sidst på året, og store oversvømmelser er også blevet mere almindelige - i år er ingen undtagelse, her blev ikke mindst Savelugu ramt. Den voldsomme regn fører ikke alene til oversvømmelser men også til erosion af brinkerne langs vandløb. Abdallah Mohammed, der er technical advisor for E4L (Empowerment for Life) og CLIP (Changing Lives in Innovative Partnership) har udarbejdet en omfattende rapport om klimaforandringerne og hvordan indbyggerne i fem distrikter helt konkret mærker dem, prøver at afbøde dem og prøver at tilpasse sig.De fem distrikter er Karaga, Kumbungu, Mion, Saboba og Savelugu. I alle distrikter er indbyggerne totalt afhængige af landbrug - 98 procent har landbrug som levevej, og deres landbrug er generelt små. Kun få arealer kunstvandes, så det er regnen, man er afhængig af. Landsby for landsby er de lokale forhold og den lokale sårbarhed blevet kortlagt ved at inddrage indbyggerne og tegne kort over områderne. De håndtegnede kort viser fx, hvor der hyppigt er oversvømmelser, hvor der er damme, hvor markedspladsen ligger og hvor der muligvis kunne etableres kunstvanding. Desuden er indbyggerne blevet bedt om at oplyse, hvornår de plejer at så. I nogle tilfælde findes der også vejr-optegnelser og plante-kalendere, som rækker mange år tilbage og som kan sammenlignes med videnskabelige vejrdata. 16
Som et led i processen blev der foretaget en “field survey”, hvor indbyggerne bidrog med deres viden om de lokale udfordringer og det lokale potentiale. Det resulterede i en række håndtegnede og informative kort over landsbyerne.
SÅRBAR PERIODE FRA APRIL TIL JUNI
Hovedafgrøderne er majs, ris soyabønner og jordnødder, og den mest sårbare periode er april til juni, hvor der tit er mangel på mad. Det ændrede klima har også medført nye plantesygdomme og skadedyr - som har gjort det endnu sværere at være landmand. I 70 procent af husstandene er der også en eller anden formen for kvæghold, men i tørkeperioder er der høj dødelighed blandt dyrene og ikke råd til dyrlægehjælp. Afgrøderne har naturligvis behov for vand, men også, når kvinderne skal tilberede afgrøderne, er de afhængige af vand, og de fortæller, at de undertiden er nødt til at betale for vandet eller ligefrem er nødt til at låne penge for at kunne betale for vandet. Mange af de lokale landmænd mener, at skovfældning har medvirket til klimaforandringerne, og de glæder sig over, at unge nu aktivt prøver at bekæmpe både afskovning og “bush burning”. Indbyggerne i de seks distrikter er også blevet spurgt om, hvad de gør for at afbøde klimaændringerne, og til det svarer de: Vi planter afgrøder, der modner tidligt eller prøver at dyrke tørkeresistente afgrøder. Landmændene prøver desuden at arbejde med afstanden mellem planterne og at udnytte både kunstgødning og dyregødning, men mange siger, at de mangler information om, hvad de kan gøre. Nogle prøver også at finde alternative indtægtskilder ved at gå på jagt, handle med småting eller sælge dyr - og en stor del af de unge løser problemerne på deres egen måde ved at flytte til de større byer - eller som der står i Abdallah Mohammeds rapport “majority of the youth migrate to bigger cities for greener pastures”. De håber med andre ord, at græsset er grønnere på den anden side.
