BØRNENE SKAL TILBAGE I SKOLE - TRODS CORONA AF PIA ASVIG OG INGER MILLARD
I Ghana har corona-pandemien ikke resulteret i den lange og store nedlukning af landet, som man ser mange andre steder i verden. Men alligevel forbliver grundskolerne lukkede frem til januar. Derfor har Ghana Venskab sat forskellige initiativer i gang for at sikre, at de udsatte børn fortsat kan modtage undervisning Sidst præsident Nana Akufo-Addo meldte ud vedrørende skolegangen I Ghana var tilbage i august. Da fortalte han, at der ikke kunne blive tale om at åbne for grundskolerne før januar – dels på grund af forberedelser til genåbningen og dels på grund af nødvendige justeringer for at sikre, at intet går tabt fra det foregående studieår. Befolkningen i Ghana venter stadig på at høre hvordan hele skolesystemet for grundskolen skal komme i gang igen. Det seneste nyt er, at der er nedsat en komité, der arbejder med problematikken. ”Undervisningen er dog genoptaget i afgangsklasserne i Junior og Senior High School, så afgangseleverne kunne få deres eksamen. Men grundskolen er lukket, og det går ud over de elever, der ikke har adgang til tv og internet, hvor undervisningen i nogen grad er flyttet til”, fortæller Inger Millard, programkoodinator hos GV. ”Dermed er det altså kun de privilegerede grupper, der har mulighed for at følge en undervisning”, siger hun. For at afhjælpe problemet har Ghana Venskab sammen med den lokale partner i Ghana, School for Life, etableret undervisning i 30 landsbyer fra 1. oktober. ”Vi har foreløbig finansiering til at gennemføre dette for 1500 børn i resten af 2020; men vil gerne fortsætte i de første fire måneder af 2021 for at gøre børnene skoleparate efter den lange nedlukning og for at understøtte reintegreringen i skolen”, fortæller hun. ”Børnene får flere og flere praktiske opgaver derhjemme og i landbruget, nu de ikke kan gå i skole. De skal være med til at skaffe en indtægt til husholdningen, og der er fare for at mange ikke vil færdiggøre deres skolegang”.
8
Indtil videre har Ghana Venskab modtaget bidrag på 14.400 kr. fra medlemmer og bidragsydere til undervisningsindsatsen. Det inkluderer et bidrag fra Glamsbjerggruppen på 10.000 kr., og der er også et bidrag på vej fra Silkeborggruppen. ”Det er meget glædeligt at medlemmerne og bidragsyderne bakker så fint op. Det er vi meget taknemmelige for. Behovet er stort, og vi vil gerne udvide initiativerne til flere landsbyer og forlænge tiltaget for at kunne understøtte at børnene starter i skolen igen og kan følge med”, fortæller Inger Milliard. Derfor har Ghana Venskab også søgt flere fonde om finansiering – dem afventer man stadig svar på. Opslagene på facebook som led i ’Tilbage i skolen’ kampagnen har dog skuffende ikke givet nogen finansiering.
I FORVEJEN ULIGE ADGANG
Adgang til uddannelse er i forvejen ulige i Ghana. Den er forskellig alt efter om et barn bor i nord eller syd, på landet eller i byen, er pige eller dreng. På landsplan går 81 procent af alle børn i grundskole og 71 procent af dem færdiggør en grunduddannelse. I Nordghana er dette tal betydeligt lavere: 67 procent kommer i skole, og kun 54 procent færdiggør grundskolen. Skolerne i landdistrikterne i Nordghana ligger spredt og er dårligt udstyret. Fattigdom er en barriere for at sende børnene i skole, da udgifter til transport og undervisningsmateriale kan være mere end familien har råd til. ”Derfor sørger vi også for at komme ud til så mange landsbyer som muligt. Vi har i alt 1500 børn i klasser vi har oprettet, og det betyder, at vi er i gang i 30 landsbyer. Men vi vil gerne have flere landsbyer med. Men det afhænger i bund og grund af, hvor mange penge vi kan skaffe til projektet”, siger Inger Millard. ”De fattigste børn har ikke mulighed for at få støtte til hjemmeskole, da familierne er fattige og forældrene som oftest analfabeter. Piger er en særligt udsat gruppe. Deres skolegang prioriteres lavere end drenges skolegang, og med skolenedlukning er de i øget risiko for tidligt ægteskab og graviditet. En undersøgelse fra Sierra Leone viser at ebolaepidemien især ramte pigernes uddannelse hårdt. Det resulterede i en delvis tabt generation og en øget ulighed i uddannelsen.”. Det er vigtigt at så mange børn som muligt får deres skolegang gjort færdig. Det er en forudsætning for deres aktive deltagelse som voksne borgere, og for at de har mulighed for at gøre sig gældende i kampen om beskæftigelse på et presset arbejdsmarked. Det betyder, at flere vil stå dårligere i fremtiden og uligheden vil vokse.
