GKF Nyt 1. Marts 2021

Page 1

01 M A RTS 2 021

DIGITALE JOBSAMTALER: HUSK AT FORTÆLLE, HVEM DU ER SOM PERSON SIDE 10 ER GRADVIS NEDTRAPNING FRA ARBEJDSMARKEDET NOGET FOR DIG? SIDE 12

DET HAR VENDT VORES KENDTE VERDEN PÅ HOVEDET, OG VI HAR ALLE I DEN GRAD SKULLE ARBEJDE UNDER HELT ANDRE VILKÅR. FRA FORMANDENS BERETNING

SIDE 3

HUSK GEN

ER FORSA ALMLING 27. A

GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening

PRIL 20 21


GENERALFORSAMLING INDSENDELSE AF FORSLAG Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal jf. vedtægterne være tilstillet formanden skriftligt senest den 8. april 2021, da bestyrelsen ellers ikke er pligtig til at sætte sådanne forslag på dagsordenen

INDHOLD Formandens beretning 3 Mindeord for Per Jensen 7 Personalia og jubilæer 8 Digitale jobsamtaler 10 Er gradvis nedtrapning fra arbejdsmarkedet noget for dig? 12 Legater 14 Generalforsamling 15

Gentofte Kommunalforening Forhandlingsberettiget fagforening Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund

Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk

Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk

Næstformand: Peter Kromann Værelse 1226 Tlf. 39 98 60 99

Kontortid: Mandag-fredag kl. 9:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk

Regnskab og budget vil blive udsendt efterfølgende

Kasserer: Cliff Beckmann Tlf. 26 89 71 41 Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul Gitte Klinch Andersen Martin N. Andersen Jane Christensen Lisbet Elkjær Bent Seidelin

Kontoret holder lukket følgende dage: 29.-31. marts 2021 (begge dage inkl.) samt den 14. maj 2021.

DE AD

L

INE til næs te GKFNy t e r den 17. ma j 2 0 21 Fagblad for Gentofte Kommunalforening Redaktion: Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.) Søren Juul Martin N. Andersen Lisbet Elkjær (red. sekretær) Bent Seidelin Jane Christensen

Redaktionssekretær: Lisbet Elkjær Mail le@gentofte.dk tlf. 39 98 54 17 Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor

Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening. Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.

Issn 0900-9574


Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand

FORMANDENS

,

SKRIFTLIGE BERETNING EN VERDEN MED CORONA Ingen havde fantasi til at forestille sig, at Covid-19 skulle fylde så meget og så længe i 2020, som det har gjort. Det har vendt vores kendte verden på hovedet, og vi har alle i den grad skulle arbejde under helt andre vilkår. Måske er det lidt naivt, men jeg tror, at vi er mange, der håbede, at det hele havde lagt sig enten inden sommerferien eller i hvert fald efter. Desværre blev vores ønsker ikke hørt, og vi har været igennem en del restriktioner og nye ændringer fra april og til 31/12 2020. Uanset titel eller job har alle været pressede. I den første tid kunne man se enden på, hvor længe det ville stå på, og der var en forhåbning og en fleksibilitet.

Fælleserklæringen, som alle de faglige organisationer havde skrevet under på, udløb, og der var ikke tiltag til en ny aftale. Det virkede som om, at alle tænkte, at det ville der nok ikke blive brug for - måske en smule for optimistisk. Men smittetallene er nu steget hen over efteråret, og at det nu her til jul 2020 er blevet endnu mere presserende med, at der mangler hænder i forskellige jobs, så tænker jeg, at alle har sovet i timen i forhold til at være klar med aftaler, hvis vi skulle få brug for dem. I stedet for en fællesaftale blev der i sidste øjeblik lavet en aftale om, at de faglige organisationer selv skal forhandle, når det bliver aktuelt. En sådan ”alle mod alle aftale” er ikke god for nogen.

Hen over sommeren og efteråret kunne man mærke, at der begyndte at vise sig en træthed og nogle gange også noget modløshed. Alle ville vi gerne have vores hverdag tilbage, og var det nu nødvendigt med alle de restriktioner? Nogle af vores medlemmer havde fået nok af at arbejde hjemme, nogle følte sig isolerede og nogle manglede faglig sparing og ledelse.

NYE KOMPETENCER – NYE ARBEJDSVILKÅR Det hele blev nok heller ikke bedre af, at det var svært at se en ende på det hele. Men vi kommer igennem det, og vi kommer ud på den anden side igen. Vores kompetencer er på IT området blevet udviklet med lynets hast. Skype-, Zoom-og Teams-møder - noget som vi ikke brugte før - er blevet en hel naturlig del af

» 3


vores hverdag. Vi må tro på det bedste. Vi har accepteret, at vores kolleger nu sidder i hvert sit lille billede, når vi melder ind til møde. Vi er kommet tættere på hinanden på distancen – vi er inviteret med helt ind i vores kollegers hjem. Der er kommet en accept af det muliges kunst, at tingene tager en smule længere tid end sædvanligt, at man ønsker at hjælpe hinanden på en anderledes måde end i den gamle hverdag. Opdagelsen af, hvor afhængige vi er af hinanden, både fagligt og socialt, har måske været en rigtig sund øvelse for os alle sammen. Vi tager ikke hverdagen for givet mere, privilegierne er blevet mere synlige, og måske blev Dan Turèlls ord: ”Hverdagen – allermest holder jeg af hverdagen” aktuelle på en helt ny måde. Når vi kommer tilbage igen, er der mange ting, der skal samles op på, og måske har vi opdaget, at det, der før var det vigtigste, måske ikke er det alligevel. Måske skal vi sammen med ledelsen og vores kolleger lave en anden prioritering end før.

OK-21 Alle de ting, som Covid-19 førte med sig, gjorde også, at al forberedelse til OK-21 blev forsinket, både for Kommunernes Landsforening (KL) og

4

for de faglige organisationer. Ingen hemmelighed, at alle de faglige organisationer, undtagen sygeplejerskerne (DSR) og pædagogerne (BUPL), ønskede en forlængelse af de nuværende overenskomster frem for, at der blev indgået en måske 3-årig overenskomst uden penge pga. den økonomiske situation i Danmark. Argumenterne fra sygeplejerskerne og pædagogerne var, at de havde været frontpersonale, og det var nu eller aldrig, hvis de skulle honoreres for den ekstra indsats. Hvis de var tilbageholdende og først lagde et lønkrav ind til næste overenskomst, nok i 2024, ville alt være glemt, mens det lige nu var i frisk hukommelse.

3-ÅRIG OVERENSKOMST Resten af de faglige organisationer har været bekymrede for, at vi, hvis det bliver en 3-årig overenskomst, og når hjulene igen kommer i gang i Danmark, så vil stå med et dårligere overenskomstresultat, end vi behøver. Et af kompromiserne kunne være, at der halvvejs i overenskomsten bliver lavet et tjek eller en miniforhandling, hvis økonomien har ændret sig betydeligt. Således kunne alle blive tilgodeset. Desværre blev det ikke sådan, og vi skal nu forhandle en 3-årig overenskomst. En af de store spillere på banen vedrørende overenskomster gennem 18 år var Anders Bondo Christensen (ABC), der stop-

pede som formand for Lærerne. Samtidig har Anders Bondo Christensen været formand for FK-K, den kommunale del af vores hovedorganisation FH. Både Elisa Rimpler, formand for pædagogerne, og Gordon Ørskov, nyvalgt formand for Lærerne, stillede op som formandskandidater. Det blev Forhandlingskartellet med undertegnede som formand, der blev tungen på vægtskålen. En af de væsentlige forskelle på, hvad de to formandskandidater stod for var, om vi skulle forhandle kronetillæg eller procentuelle stigninger ved overenskomstforhandlingerne. Er det så vigtigt? Ja, det sidste giver mest til vores medlemmer i Forhandlingskartellet, og det var vigtigt for os, at vores medlemmer får det bedste. Det var måske ikke med til, at fællesskabsfølelsen var i top, men man må aldrig tage tingene for givet. Og på den anden side affødte det også respekt og satte Forhandlingskartellet på landkortet på en anden måde.

SER FREM TIL SAMARBEJDET Gentofte Kommunalforening glæder sig til at begynde et samarbejde med den nye formand for Lærerne, Gordon Ørskov. Gordon er matematiklærer, det er vel ikke så dårligt, når der er overenskomstforhandling, og har i mange år været med i hovedbestyrelsen i Lærerforeningen. Så det er en formand, der kender til at sidde med i


forhandlinger. Det gør det også lidt nemmere for alle os andre, når nu formandsskiftet sker så tæt på en overenskomstforhandling.

KRAV AFLEVERET HOS KL Der blev afleveret krav, som vi plejer, denne gang rent digitalt hos KL. Gentofte Kommunalforening sendte ind et par dage før fristen, så vi var sikre på, at kravene var modtaget, og at vi havde fået en kvittering på modtagelsen af kravene. Datoerne for forhandlingerne er også kommet – denne gang skal vi ikke ind og forhandle i en weekend eller ind over en helligdag - altså som det ser ud lige nu. Men uanset hvad, så skal vi nok være klar.

FORHANDLING SOM VI PLEJER Vi forhandler, som vi plejer, sammen med vores søsterorganisation Frederiksberg Kommunalforening. Jeg regner med, at det også i år er en styrke, da der er mange nye ansigter rundt om forhandlingsbordet. Der er behov for, at der også er nogle, der kender historikken. Der er altid en spænding, en forventning, en koncentration omkring overenskomstforhandlingerne, som er helt særegen. Man glæder sig, ønsker at forhandlingerne bliver gode, selvom kasketterne og perspektiverne er forskellige, og man ønsker, at begge parter kommer hjem med en aftale, de er glade for.

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

I forhold til tidligere forhandlinger, har der denne gang været et krav fra Forhandlingsfællesskabet om, at de enkelte organisationer kunne stå igennem en periode med konflikt. Gentofte Kommunalforening kan sætte hak ved denne boks. Når det er sagt, så er det absolut ikke et ønske fra vores side, at det skal nå der til. OK-18 var nok det nærmeste, Gentofte Kommunalforening nogen siden har været på at komme ud i en konflikt, og det er ikke et mål i sig selv. Det var en periode med usikkerhed om, hvad der skulle og kunne ske. Der skal vi ikke hen igen, hvis det står til bestyrelsen. Gentofte Kommunalforening håber på hurtige, givtige, men realistiske og konstruktive forhandlinger ved forhandlingsbordet for OK-21.

ET ANDERLEDES EFTERÅR/ ROS TIL KONTORET Vores efterår har været præget af, at det ikke har været muligt at være ret meget på kontoret. Både Pia, Kim og jeg har arbejdet hjemme, og kontakt har været via telefon og PC. Det har på den måde været et tosset år, men der skal lyder en KÆMPE ros til kontoret, for der er ikke meget, som vi har skullet samle op på. Det har kørt og fungeret, selv om betingelserne ikke har været optimale. Det er med ro i sindet, at kontoret har kørt, og det har

gjort det muligt som formand at bruge tid på nogle af de politiske sager, der har været andre steder.

UDSKUDT GENERALFORSAMLING Året har været uden afholdelse af generalforsamling, TR-kurser, medlemsmøder, bankospil, pensionistsammenkomster. Vi har hele tiden håbet, at tingene ville ændre sig, men det skulle vise sig at være til den mere restriktive side, og ikke så vi kunne forsamles flere. Det har været et afsavn, at vi ikke kunne afholde vores sædvanlige arrangementer, og det har været en udfordring, at generalforsamlingen ikke kunne afholdes. Så snart vi må – bliver der indkaldt til generalforsamling, måske bliver det to generalforsamlinger. Én for 2020 og én for 2021 med kort tid i mellem. Det vil tiden vise. Vi gør, hvad vi kan, men sikkerheden for vores medlemmer står øverst på vores liste, og vi tager ingen chancer.

BESTYRELSEN UDFORDRET Bestyrelsen har også været udfordret af, at de har været hjemsendt i større eller mindre grad. Der har været længere til medlemmerne. Nogle af de medlemssager, som vi har været inde over gennem året, har mange gange handlet om dårlig kommunikation. Regeringens ”bør” i

5

»


stedet for ”skal” udmeldinger har givet en del forviklinger på nogle arbejdspladser. Jeg vil dog nævne, at vores direktion og borgmester har været gode til at skrive ud til både chef, leder og medarbejdere omkring Covid-19, og HR har stået til rådighed hver gang, der har været spørgsmål. Det har været en kæmpe hjælp, da vi alle sammen har været på noget af en gyngetur. Bestyrelsen, vores fællestillidsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og kontoret har været utroligt fleksible for, at vi har kunnet servicere vores medlemmer. Opfindsomheden har været stor, og I skal alle sammen have en kæmpe tak for jeres ekstra indsats. Der er blevet kørt nogle kilometer på den konto, men det har været det hele værd.

6

Telefonerne har også været ekstra åbne i dette år, så vores medlemmer kunne træffe os, når og hvis der opstod et behov. Da en del medlemmer var i en situation, hvor de blev anvist andet arbejde, skulle vi være til rådighed, hvis der var brug for det. Jeg håber, at vores medlemmer, når de kigger tilbage på året 2020, ser en fagforening, som gjorde deres bedste for, at alle skulle komme så godt igennem dette mærkværdige år som muligt.

TAK Gentofte Kommunalforening gjorde, hvad der var muligt på det givne tidspunkt, og alle, der har været en del af det, skal have en stor tak for deres indsats. Jeg vil gerne takke vores interne samarbejdspartnere

for et rigtigt godt samarbejde gennem året. Vi stod godt sammen, da krisen ramte, og de åbne døre, vi så ofte taler om, var åbne. Er der sket fejl? Helt sikkert, men vi har gjort vores bedste, og vi har lært noget både hver for sig og sammen. En stor tak til vores samarbejdspartenere gennem året, FH, Forhandlingsfællesskabet, FK-K, Forhandlingskartellet, KOS, PFA, FTF-A, Interesseforeningen, Arbejdermusset og KL. Vi fik det til at lykkes, uanset om vi har været fire eller 120 til et møde på skærmen. Men jeg glæder mig alligevel til, at vi kan ses rigtigt igen.

Vibeke Bredsdorff Sørensen formand


Mindeord om tidligere chef for Personale Per Jensen. Mandag den 11/1 2021 modtog jeg en opringning om, at Per Jensen var sovet ind søndag den 10/1 2021 kl. 17. Per havde siden den 17/12 2020 været indlagt med COVID-19 og tabte desværre kampen mod sygdommen. Denne besked gjorde mig uendelig ked af det. Det føltes jo som om, at Per lige var gået på pension, så hans bortgang var alt, alt for tidlig. Lena og Per havde mange planer for deres otium. Bl.a. elskede de at rejse og opleve andre lande, og de kom da heldigvis også af sted på mange rejser.

Per var en alsidig mand. Han var altid god for et godt råd, om det var problemer med pudsning af sølvtøj eller et haveråd, så havde Per et trick eller to i ærmet. Manglede du en god forfatter, eller havde du brug for specialviden, så klarede Per også det. Blomsterdekorationer og adventskranse kunne Per kreere, som var det Bering selv, der havde lavet dem. Per var en rigtig havemand og nød at passe den, så den altid stod flot og trimmet. Da børnebørnene kom til, byggede han som det naturligste i verden et flot legehus til dem. En enkelt gang mødte han dog sin overmand i deres hund, der lykkelig kom med en stor fin gren til Per hjemme i deres have - det viste sig at være Pers nyplantede træ – det var ikke populært.

Jeg kendte dog mest Per fra arbejdspladsen, Gentofte Kommune, og specielt fra min tid som formand i Gentofte Kommunalforening - som Per også var medlem af og havde været hele sin tid i Gentofte Kommune.

De ord, som man kunne hæfte på Per, er ordentlighed, fortrolighed og god sparring. Var der personalesager, sørgede Per for, at der ingen vinder og ingen taber var, og vores medlemmer kom altid ud af døren med værdigheden i behold. Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Per var kendt i alle de faglige organisationer og i KL for sin ordentlighed og for at holde ord. Per var overalt, hvor han kom, respekteret for disse ting – det var virkelig et godt skudsmål for Gentofte Kommune. Det er også sigende, at da Per havde 40 års jubilæum, var hans lønklasse for høj til, at han kunne modtage Hendes Majestæt Dronningens fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste, hvilket gjorde, at samtlige faglige organisationer af egen private lomme indsamlede penge til fremstilling af en medalje til Per. For en medalje – det havde Per fortjent. Enhver, der har siddet til møde med Per, har oplevet en lammende tavshed, hvor selv de mest garvede mødedeltagere har prøvet at begynde at tale, selv om det ikke var hensigten, blot for at bryde tavsheden. For Per var det en tænkepause, en observationspause, som altid blev brugt til en konstruktiv konklusion.

Det er på en måde tankevækkende, at det er lige nu vi har mistet Per. Vi skal netop i denne uge til møde med KL om kravene til OK21. Det var med Per, jeg havde min første overenskomstforhandling – jeg var hundenervøs, men Per var en fantastisk god og hjælpsom kollega i situationen, og det blev en rigtig god forhandling. Jeg ved, at vi er mange, der vil savne Per og alt det, han var for Gentofte Kommune både som ansat og som pensionist. Han var så meget mere end chef for Personale. Tak for alt det vi har oplevet med dig og tak for din indsats Per.

Vores tanker går til Lena og familien i denne svære tid. Æret være Pers minde.

7


Kontingent Orlov Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 175 kr. pr. måned. Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent.

OPFORD

I den del af orlovsperioden, hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF. Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4014172721.

RING

, rer nav n is du ænd v H p. o m st r le d sse elle K ære me , ma ilad re v il det være r. n f. tl , ad resse mune, så r tofte Kom sek retære per i G en ores søde v r er ll fo e lp il a jæ m h n en stor sender e ger. ret, at du e ænd rin in på konto d d e m i rb fo r e kom m

STORT TILLYKKE TIL VINDEREN AF VORES JULEKONKURRENCE, SOM BLEV LOUISE CORNELIUSSEN

8

I PERIODEN SIDEN SIDSTE BLAD HAR GKF FÅET 9 NYE MEDLEMMER. VELKOMMEN I FORENINGEN


Line Kongsted Ledelsessekretær

Kan den 1. februar 2021 fejre 40 års jubilæum.

Jane Lemvig Andersen

40 JUBILÆUM

Fuldmægtig

Kan den 1. marts 2021 fejre 40 års jubilæum.

Lotte Helle Rafn Specialist

Kan den 1. marts 2021 fejre 25 års jubilæum.

25 JUBILÆUM

Pia Midtgaard Sekretær

Den 1. februar 2021 kan vores sekretær Pia Midtgaard fejre 10-års jubilæum. Vi iler med et stort tillykke til Pia.

10 JUBILÆUM

GKF ønsker tillykke!

9


DIGITALE jobsamtaler: Husk at fortælle, hvem du er som person

Når small-talk, kropsprog og stemning bliver taget ud af rummet, fordi jobsamtalen rykker online, så stiller det andre krav til dig som ansøger. Du skal særligt huske at vise, hvem du er som person. Din personlighed er nemlig vigtig at kende for en arbejdsgiver. Det fortæller Julie Nors Arnesen, der er HR konsulent. Når jobsamtalen flytter online, får du ikke chancen for at møde din kommende arbejdsgiver ansigt til ansigt. Indtrykket af dig som person bliver skabt ud fra din stemme, dit ansigtsudtryk, dine ord og din baggrund på computeren. Men det kan være svært at mærke kemien. Derfor skal du huske at gøre noget ud af at fortælle om dine interesser og hvem du er, når du ikke er på arbejde.

sidder bag skærmen, så er man bare på med det samme,” siger Julie og fortsætter:

Det er rådet fra Julie Nors Arnesen. Hun er HR konsulent i a-kassen FTFa og har været med til flere digitale jobsamtaler.

1) Gør meget ud af at fortælle hvem du er som person Det er utrolig vigtigt, at lederen får en god fornemmelse af, hvem du er, selvom han/hun kun kan se dig på skærmen. Det betyder meget for lederen at kunne mærke dig som ansøger, så de kan se, om du matcher teamet.

”Den small talk, jeg typisk har med en ansøger på vej op med elevatoren, eller når vi starter med en kop kaffe, er med til at få ansøgeren til at slappe af. Det skaber et trygt rum og giver mig det første indtryk af, hvem vedkommende er. Når vi

10

”Derfor er det vigtigt, at du fra start forsøger at være afslappet, og være opmærksom på at bruge din stemme til at vise din motivationen, gnist og sætte ord på, hvem du er.” Helt konkret har hun fire råd til dig som ansøger:

Lederen og HR konsulenten skal nok få spurgt ind til de faglige. Så du skal selv huske

at få fortalt om dig selv. Fortæl om hvem du er, og hvilke interesser du har, ud over dit arbejde. Eksempelvis: ”I bemærker måske, at jeg har en helt blå stol stående ved min sorte væg. Det har jeg, fordi jeg går op i design og tit besøger museer.” 2) Vær nysgerrig på dem, der sidder på den anden side af skærmen Det er ikke kun arbejdsgiver, der skal lære dig at kende. Du skal også have et indtryk af virksomheden og det team, du måske bliver en del af. Derfor kan du med fordel forberede nogle spørgsmål. Spørg fx ind til, hvordan teamet holder kontakten her under corona. På den måde får du et indtryk af, hvilken type leder, du får. Det er også okay at spørge ind til, hvor de andre mødedelta-


Julie Nors Arnesen HR konsulent FTFa.

gere sidder henne. Alle sidder derhjemme, og derfor er det et oplagt emne for small-talk til start eller slut. 3) Tænk over valg af baggrund Om du sidder i stuen eller på kontoret derhjemme, så er det et bevidst valg. Så når ansættelsesudvalget ser på den baggrund, du har på skærmen, er det en del af de små bitte indtryk, de får af dig. 4) Hav styr på teknikken Er du fx til jobsamtale via Teams, så sørg for at din lyd går rent igennem, og at din internetforbindelse er stabil. Sørg også for at du kan se alle deltagere i samtalen på samme tid. Det er i forvejen sværere at afkode kropssprog digitalt, derfor betyder det meget for relationen, at du kan se og høre alle på samme tid og aflæse arbejdsgivers reaktioner på det, du siger.

DELTAG I A-K ASSENS WEB INARER OG BLIV GOD T KL ÆDT PÅ TIL DIN JOBSØGNING

Hvad enten du har brug for hjælp til præsentere at d ig selv, bliv e af k la ret om d ine kompet k ring encer el ler vi l have gode til jobsa mta råd len, så har akassen F TFa webinar for et d ig. På webin arer ne insp deltager ne h irerer inanden. Du få r både tip a-kassens rå s fra dgivere, og du hører hvo andre med le rdan mmer har gr ebet deres jo ning an. Se bsøgde webinarer , du ka n delt age i: htt ps://ft fa.d k/moeder

Af: Camilla Bech Hornung, FTFa

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

11


ER GRADVIS NEDTRAPNING FRA ARBEJDSMARKEDET NOGET FOR DIG? Er du ansat i kommune, stat eller region har du som en del af din overenskomst mulighed for at gå på delpension og dermed gradvist trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis du gerne vil beholde dit økonomiske råderum, så kan du vælge at få udbetalt en del af din pensionsordning. Maksimal lønkompensation med delpension Hvis du vælger at gå på delpension, så har du mulighed for at få en delvis udbetaling af din pensionsopsparing i markedsrente, som en kompensation for din lønnedgang. Der vil således være både ind- og udbetalinger fra den samme pensionsordning, da de obligatoriske indbetalinger til pensionsordningen fortsætter. Du skal dog være opmærksom på, at størrelsen på indbetalingen samt dine forsikringsdækninger vil blive lavere, da de bliver beregnet ud fra din nye deltidsløn. Hvornår kan jeg få delpension? Du kan få delpension, når du er gået på nedsat tid og har opnået pensionsudbetalingsalder. Din pensionsudbetalingsalder afhænger af, hvornår din ordning er oprettet. Du har ret til udbetaling: • Når du fylder 60 år, hvis din pensionsordning er oprettet

før 1. maj 2007, eller hvis du er født før 1. januar 1959. • Tre år før du når folkepensionsalderen, hvis din ordning er oprettet før den 1. januar 2018*. • Fem år før du når folkepensionsalderen, hvis din ordning er oprettet efter den 1. januar 2018*. Hvor meget kan jeg få udbetalt? Der kan maksimalt anvendes 30 % af din pensionsopsparing til delpension. Delpensionen beregnes i forhold til den tid, som din arbejdstid er blevet nedsat. Hvis du fx vælger at have en ugentlig fridag og dermed går 1/5 ned i tid, så vil din delpensionsydelse maksimalt kunne udgøre 1/5 af din pensionsopsparing. Din samlede indkomst, som består af din deltidsløn og din delpension, kan ikke overstige den løn, du havde, før du gik på delpension. Du kan som udgangspunkt

kun få udbetalt delpension fra din livspension. Hvis du har valgt at indbetale din del af pensionsindbetalingen til en ratepension, kan du også få udbetalt delpension fra denne ordning. Hvis du har en aldersopsparing eller en kapitalpension, kan de først blive udbetalt, når du går pension. Hvis du har sparet op til efterløn, skal du være opmærksom på, at der vil ske modregning i din efterløn, hvis du får delpension. Du bør i den forbindelse overveje om, det vil være en fordel for dig at få udbetalt supplerende efterløn i stedet for delpension. Kontakt PFA, hvis du ønsker delpension? Hvis du ønsker at få udbetalt delpension, skal du kontakte PFA Rådgivningscenter på 70 12 50 00. De kan også hjælpe dig med at beregne, hvor meget du vil kunne få udbetalt i delpension. Hvis du har spørgsmål vedrørende efterløn, skal du kontakte din a-kasse. Af PFA

*Der gælder særlige regler, hvis du er født før den 1. juli 1960.

12


SÅDAN FUNGERER DELPENSION

Løn 37 timer

Arbejde på fuld tid

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

DELPENSION

Løn 30 timer Arbejde på deltid

UDBETALING AF ALDERSPENSION FOLKEPENSION OG ATP

Pensionering

13


HJÆLP LEGATBESTYRELSEN MED AT FINDE PERSONER, DER OPFYLDER BETINGELSERNE

Legater

FRIST FOR INDSENDELSE AF FORSLAG ER DEN 8. APRIL 2021

Bestyrelsen for Gentofte Kommunalforening er legat- og fondsbestyrelse for tre legater. Forslag, vedlagt en kort motivering, bedes sendt til legatbestyrelsen på mail: gkf@gentofte.dk Forslag skal være legatbestyrelsen i hænde senest den 8. april 2021

Borgmester Aage E. Jørgensens legat Legatet blev stiftet i 1955 af borgmester Aage E. Jørgensen i forbindelse med dennes afgang som borgmester. I 1966 blev legatportionen forøget, dels ved en gave fra borgmester A.L. Østerberg ligeledes ved dennes afgang som borgmester og dels ved en kontant gave fra Gentofte Kommune ved Gentofte Kommunalforenings 60 og 100 års fødselsdage. Legatet skal i henhold til fundatsens bestemmelser uddeles til medlemmer af Gentofte Kommunalforening, som ved sin adfærd i tjenesten har gjort sig fortjent hertil. Borgmester Børge Sieverts og hustrus Mindelegat Legatet blev stiftet i 1970. I forbindelse med GKFs 100 års fødselsdag blev der givet kontante gaver, som forøgede legatet. Legatet skal i henhold til fundatsens bestemmelser uddeles til en efterlevende ægtefælle efter en under Gentofte Kommune ansat tjenestemand – eller en enlig tjenestemand – som har børn under 18 år, idet legatportionerne er tænkt som hjælp til børns uddannelse. Efter legatbestyrelsens skøn kan legatet dog også uddeles til andre enlige ansatte med børn under 18 år. Borgmester Birthe Philips Fond Fonden blev stiftet i 1994 af tidligere borgmester Birthe Philips. I forbindelse med GKFs 100 års fødselsdag blev der givet kontante gaver, som forøgede legatet. Fondens formål er at yde støtte ved uddeling af kontante beløb til ansatte i Gentofte Kommune, som i særlig grad har bidraget til fagligt og socialt at skabe samarbejde og forståelse mellem forvaltningerne. Legatbestyrelsen beder Kommunalforeningens medlemmer om at være behjælpelig med at finde frem til personer, der opfylder betingelserne.

14


DAGSORDEN TIL ORDINÆR

GENERALFORSAMLING

TIRSDAG DEN 27. APRIL 2021 KL. 16.15 I KANTINEN PÅ RÅDHUSET (INDGANG GENNEM PERSONALEINDGANG VED KOMMUNESERVICE)

1.

Valg af dirigent

2.

Formanden aflægger beretning

3.

Kassereren aflægger det reviderede regnskab for året 2020

4.

Vedtagelse af budget 2022 samt kontingent

5.

Behandling af indkomne forslag

6.

Valg 6.a. Valg af kasserer. På valg er:

DA FORSAMLINGSFORBUDDET P.T. ER PÅ 5 PERSONER, AFVENTER VI STADIG HVORNÅR VI KAN AFHOLDE GENERALFORSAMLINGEN FOR 2020.

6.b. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Peter Kromann, Søren Juul, Gitte Klinch Andersen ønsker genvalg. Lisbet Elkjær ønsker ikke genvalg. Hanne Gaerlan og Anette Fabricius ønsker valg. 6.c. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. På valg er: Sussi Brimheim ønsker valg. 6.d. Valg af revisorer. På valg er: Johnny Frank ønsker genvalg. 6.e. Valg af revisorsuppleant. På valg er: Ib Storm Pedersen ønsker genvalg. 7.

Bortlodning af ferielegater

8.

Uddeling af legater

9.

Eventuelt

FORSLAG: Frist for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen er 8. april 2021 og sendes til Gentofte Kommunalforening, jf. GKF’s vedtægter, som du finder på www.g-kf.dk LEGATER: Frist for indsendelse af forslag, vedlagt en kort motivering er 8. april 2021 og sendes til legatbestyrelsen på mail: gkf@gentofte.dk FERIELEGATER: Der trækkes 10 ferielegater á 5.000 kr. blandt de fremmødte på generalforsamlingen. SPISNING: Efter generalforsamlingen er der spisning, hvor der bliver lejlighed til hyggeligt samvær. Det koster 50 kr. at deltage i spisningen. Menuen står på stegt flæsk, kartofler og persillesovs og citronfromage til dessert. Det er muligt at bestille vegetarret i stedet for stegt flæsk. Drikkevarer kan købes. TILMELDING og køb af spisebillet senest 23. april 2021 til GKF’s kontor.

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

15


GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF GKF NYT SOM UDKOMMER I JUNI 2021

GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.