19 minute read
Foredrag og arrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . . side
from FOF Esbjerg_F_2022
VELKOMMEN TIL ET SPÆNDENDE FORÅR HOS FOF VEST
Velkommen til forårskataloget 2022, hvor vi igen gør alt for at gøre dig klogere, sundere og gladere. Vi har samlet en masse spændende foredrag og kurser, og har du brug for at forbedre din 9. klasses eksamen, så klarer vi også det i rammerne af vores forberedende voksenundervisning (FVU). Hos FOF Vest får du mulighed for at fordybe dig. Du kan hente ny viden, og du kan udfolde dine kreative sider. Eller du kan gøre noget godt for din krop og din sundhed. Uanset, hvad du vælger, så vil du blive en del af et meningsfyldt fællesskab, og du vil blive mødt af fagligt dygtige undervisere, der brænder for, at du og dine medkursister får en god og udbytterig oplevelse. De seneste år med Corona har vist os, hvor vigtig kulturen er. Kulturen er ikke kun ”nice”, men en vigtig del af livet. Vi har brug for at bruge tiden på noget, der giver mening og indhold i hverdagen. Jeg håber, at du kan finde noget, som kan være med til at forsøde DIN tilværelse. Og husk: Vi starter løbende nye aktiviteter op. Hvis du hele tiden vil holde dig opdateret om vores aktuelle tilbud, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.fof-vest.dk. Vi glæder os til at se dig!
Henrik Vej Kastrupsen Forstander FOF Vest – DIN aftenskole i Vestjylland
Sundhed og trivsel – sådan får du succes David Owe
Vi ved alle, at det er vigtigt at bevæge sig, og vi vil så gerne være sunde og se godt ud . Desværre er den hårde sandhed, at 51% af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige, og hvad værre er – stress, angst og depression er ved at blive en folkesygdom, der bestemt ikke er blevet kureret under Corona . Med Davids faglige viden som psykolog og med hans baggrund som skuespiller vil forskningsresultater og fakta blive formidlet på en nærværende og humoristisk måde, samtidig med at David indlægger en træningssnack undervejs .
ESBJERG
Hold nr. 21004. Pris 155 kr. Mandag den 17-01-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Kvindens kraft Agnete Brinch
Agnetes Brinchs mission som kunstner er at udfylde tomrummet, hvor kvinder var historiske og frem til nu, med bl .a . kunstprojektet "Kvinder der forandrer verden” . ”Min motivation er at formidle portrætter og stemningsbilleder . At formidle kvindens kraft både som model og rollemodel . Jeg inspireres og forelskes i dem - foreviger dem . De har givet velstand i deres tid, vores nutid, og vi vil på baggrund af deres mod bidrage til en fremtid med diversitet og ligeret til alle”, fortæller Agnete . Foredraget præsenteres i samarbejde med Sydvestjyske Museer, der i 2021 udgave en podcast med Agnete .
RIBE
Hold nr. 21901. Pris 140 kr. Torsdag den 27-04-2022 kl. 19:00-21:00 Museet Ribes Vikinger – Ribe, Odins Plads 1
Hærdet René Dahl Andersen
Han var en af Politiets Wonder Boys! Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til uddannelse hos FBI . Alt var godt, indtil én forkert beslutning ændrede alt . ”Hærdet” er en barsk historie fra en barsk verden, som kun meget få kender til! Vi hører om infiltrering af hårde kriminelle miljøer og arbejdet som undercover agent på farlige missioner . ”True crime”, når det er bedst eller værst . Udover et spændende kig ind i en fascinerende underverden, stiller foredraget “Hærdet” også det fundamentale spørgsmål? Kan et samfund med dets politi tillade at bryde loven – for at opretholde selvsamme bedst muligt? Helliger målet midlet?
VARDE
Hold nr. 21697. Pris 175 kr. Tirsdag den 01-03-2022 kl. 19:00-21:00 Smedeværkstedet - Varde, Vestervold 11 B
”Kultur- og naturforsamlingshus” Fanø
Med tilskud fra Oplysningsforbundenes Lokalforeningspulje tilbyder FOF Vest dette forår tre folkeoplysende arrangementer på Fanø. Arrangementerne, der afholdes både indendørs og udendørs, henvender sig til dig, der har interesser indenfor historien, kulturen, naturen og/eller det fællesskab og den stemning, højskolesangen giver.
I 2022 sætter vi også fokus på klimaet. Den 3. februar besøger Jesper Theilgaard Fanø og gør os klogere på, hvordan klimaforandringerne vil påvirke Fanø. Læs mere på side 6.
FOF Vest har en stort ønske om at tilbyde flere aktivteter på Fanø. Hvis du har ideer til foredrag, kurser eller andre aktiviteter, så kontakt os endelig på telefon 7512 3805 eller på tilmelding@fof-vest.dk
Fællessang Kristian la Cour
FOF Vest indbyder til en dejlig sang eftermiddag med højskolelærer og komponist Kristian la Cour . Vi skal synge kendte sange, og vi går ombord i nogle af de nye sange i den ny højskolesangbog af bl .a . Sys Bjerre, Stine Pilgaard, Iben Krogsdal, Katrine Muff Enevoldsen og Bent Fabricius Bjerre m .fl . Vi skal også synge et udvalg af Kristian la Cours melodier til tekster af bl .a . Tove Ditlevsen, Iben Krogsdal m .fl . Foruden fællessangen byder dagen også på hyggeligt kaffebord og Fanøkringle .
FANØ
Hold nr. 21806. Pris 95 kr. Fredag den 01-04-2022 kl. 12.30-14.30 Nørby Kro, Strandvejen 12-14
Fanø i Atlantvolden Henning Brinch
Fanø udgjorde under 2 . Verdenskrig en del af befæstningen omkring Esbjerg . Formålet var at hindre, at havnen kunne bruges til understøttelse af en eventuel allieret invasion . Som følge heraf, blev Fanø udbygget med godt 300 bunkers, betonveje, kanoner, jernbaner, jordstillinger, barakker etc . Hovedparten er placeret på øens nordlige del . Befæstningen omfattede et større antal kyst- og luftværnsbatterier samt befæstning langs kysten, og der blev udlagt i alt 49 .000 miner på øen . Dette og meget mere vil formand for foreningen ”Fanø i Atlantvolden” fortælle om på turen rundt i bunkerne nord for Nordby .
FANØ
Hold nr. 21802. Pris 75 kr. Torsdag den 12-05-2022 kl. 10:00-12:30 Færgelejet i Nordby, Langelinie
Aftentur i Vadehavets Verdensarv – mellem Esbjerg og Fanø Marco Rohde Brodde
På Fanøs nordspids, få stenkast fra Esbjerg Havn, finder vi en af de største sammenhængende og uberørte strandenge i Vadehavet . Det kommer bag på de fleste, at man så tæt på industri og storby, kan opleve et unikt dyre- og planteliv, formet af og tilpasset Vadehavets kræfter . Fugle på træk mellem Arktis og Afrika, engmyrer, der kan overleve flere dage under oversvømmelse og et levendede landskab, der stadig er under udvikling . Naturhistorierne er mange og meget fascinerende . Vi går fra færgelejet i Nordby ud på strandengene med naturvejleder Marco Brodde .
FANØ
Hold nr. 21803. Pris 75 kr. Torsdag den 02-06-2022 kl. 18:10-20:10 Færgelejet i Nordby, Langelinie
SPÆNDENDE FOREDRAG, DEBATAFTENER OG MEGET MERE
Marianne Sigersted Forkæl dig selv med kunst og kreativitet og styrk dit liv
Kreativitet og kunst kan være en sjov og spændende vej til indre ro, livsglæde og gode dage . Vil du lære, hvordan du kan bruge kreativitet og kunst i din hverdag, og hvad det betyder for dit helbred med en tilbagevendende praksis – måske på daglig basis? Som udøvende kunstner og kunstterapeut, bruger Marianne kreativitet til at hjælpe mennesker igennem belastende perioder i livet som stress, angst og depressioner . Kom og hør hvordan . Foredragsholder Marianne Sigersted, sygeplejerske, kunstner og kunstterapeut .
ESBJERG
Hold nr. 21006. Pris 145 kr. Mandag den 10-01-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19, Esbjerg
RIBE
Hold nr. 21903. Pris 145 kr. Mandag den 28-02-2022 kl. 19:00-21:00 Seminariehuset, Simon Hansens Vej 1
Hvordan fik Bamse overhovedet det navn? Hvorfor så Bamse aldrig sine forældre? Der er lagt op til en hyggelig aften med sange som "I en lille båd, der gynger" – ”Vimmersvej” – ”Hvorfor går Louise til bal” – ”Kongens Have” og mange flere, som man kan synge med på . Kort sagt historien om Bamse og hans musik
VARDE
Hold nr. 21698. Pris 145 kr. Torsdag den 13-01-2022 kl. 19:00-21:00 Smedeværkstedet - Varde, Vestervold 11B
FANØ
Hold nr. 21804. Pris. 145 kr. Torsdag den 27-01-2022 kl. 19:00-21:00 Fanø Skole, Stadionvej 17
Simon Krohn Liv og luft
Du trækker vejret cirka 17 .000 gange om dagen, og hver eneste vejrtrækning påvirker dit sind . Hvis du trækker vejret uharmonisk, skaber det uro indeni, og denne uro gør vejrtrækningen anspændt . Du kan med andre ord blive fanget i en ond cirkel, hvor vejrtrækningen holder dig fanget i en ubehagelig tilstand . Simon Krohn har skrevet en bog om vejrtrækningen og i dette underholdende foredrag forklarer han, hvorfor vejrtrækningen er essentiel, hvis du ønsker at skabe fred og harmoni i sindet og få mere energi i kroppen . I løbet af foredraget deler han sine bedste teknikker med deltagerne .
ESBJERG
Hold nr. 21003. Pris 145 kr. Mandag den 24-01-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Esbjerg, Nørregade 19
Karsten Holm Historien om Elvis Presley
Autenticitet, nærvær, smuk sang og sans for detaljen er fundamentet for sanger Karsten Holms musikalske foredrag ”Historien om Elvis Presley” . Publikum får et par timer i selskab med en stribe af Elvis’ kendte og mindre kendte sange . Karsten Holm adskiller sig fra mængden . For ham er det afgørende ikke at fremstå som en Elvis-lookalike, men derimod i sang og udtryk at formidle en autentisk kærlighedserklæring til populærmusikkens største personlighed gennem alle tider . Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, men har sunget Elvis og rock’n roll fra han var ganske ung .
ESBJERG
Hold nr. 21002. Pris 145 kr. Torsdag den 27-01-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Esbjerg, Nørregade 19
Jesper Theilgaard Klimaet og Fanø
Jesper Theilgaard er uddannet som flyvemeteorolog i 1978 og har siden 2002 været fuldtidsansat på Danmarks Radio . Udover at være en populær tv-meteorolog og anerkendt forfatter, er han også en kyndig foredragsholder . I dette foredrag bliver vi klogere på klimaet . Hvornår skal vi være bekymrede ved vejrforandringer? Er det reelle problemer, eller er det blot omskifteligt vejr? Inden foredraget giver Fanø Kommune en status på deres arbejde med klimaet i det såkaldte § 17, stk . 4 udvalg .
FANØ
Hold nr. 21801. Pris 145 kr. Torsdag den 03-02-2022 kl. 19:00-21:00 Fanø Skole, Stadionvej 17
Nickolai Damgaard Periodisk faste – tidens største trend
Der er noget galt i Danmark . Vi danskere er bogstaveligt talt ved at spise os selv ihjel . Mere end halvdelen af befolkningen er overvægtige, og der er store stigninger i mange livsstilssygdomme . Nickolai Damgaard er ekspert i fordøjelse og faste og har arbejdet med hundredvis af klienter både private, virksomheder og professionelle atleter . Gennem sit mangeårige virke med livsstil og motivation, har Nickolai oplevet energi som den alt afgørende faktor for succes . I foredraget ”Gør mindre end du plejer” fortæller Nickolai, hvordan man med simple midler kan opnå fantastiske resultater . Periodisk faste kan være med til at skabe mere energi og forebygge eller bekæmpe livsstilssygdomme . Dette foredrag er en del af Nickolais mission om at aflive de mange myter om faste, og hjælpe dig til at blive den bedste udgave af dig selv .
ESBJERG
Hold nr. 21011. Pris 145 kr. Onsdag den 23-02-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
May Bjerre Eiby Dagmarsminde – omsorg i verdensklasse
May Bjerre Eiby er sygeplejerske, kandidat i sygepleje og iværksætter . Hun stiftede i 2016 plejehjemmet og omsorgsoasen Dagmarsminde, fordi hun ikke var tilfreds med forholdene i plejesektoren . May har også haft demens tæt inde på livet, da hendes far fik vaskulær demens og endte på plejehjem . May tror på værdien af at skabe en familiefølelse og samhørighed på plejehjemmet . Hun fortæller uddybende om arbejdet på Dagmarsminde, bl .a . om indretningen, struktureringen af omsorgsarbejdet og om reducering af medicinforbruget hos beboerne . I oplægget er der lagt vægt på, at erfaringerne fra Dagmarsminde kan bruges på alle plejehjem . Der vil efter Mays oplæg være mulighed for at stille spørgsmål .
ESBJERG
Hold nr. 21010. Pris 125 kr. Tirsdag den 08-02-2022 kl. 19:00-21:00 Esbjerg Realskole, Svendsgade 19-21
Morten Thaysen Thaysen & Monopolet
Livet er fyldt med dilemmaer, og ofte går man selv med dem . Nu har du mulighed for, at dit dilemma kan blive diskuteret af et panel bestående af Per Sønderby, Sandie Eis Ravn, Peter Skødt Knudsen og Nelli Arnth Andersen . Præst og debattør Morten Thaysen styrer panelet igennem de udvalgte dilemmaer, mens du nyder en kop kaffe og et stykke lagkage . Undervejs lytter vi til musikalske indslag fra Klaus Delf og Birk Johansen . Prisen er inkl . kaffe og kringle . Send dit dilemma til tilmelding@fof-vest .dk senest 21/2 .
VARDE
Hold nr. 21699. Pris 95 kr. Søndag den 27-02-2022 kl. 14:00-16:00 Smedeværkstedet - Varde, Vestervold 11 B
Hvordan fik Bamse overhovedet det navn? Hvorfor så Bamse aldrig sine forældre? Der er lagt op til en hyggelig aften med sange som "I en lille båd, der gynger" – ”Vimmersvej” – ”Hvorfor går Louise til bal” – ”Kongens Have” og mange flere, som man kan synge med på . Kort sagt historien om Bamse og hans musik .
RIBE
Hold nr. 21902. Pris 145 kr. Onsdag den 23-02-2022 kl. 19:00-21:00 Seminariehuset, Simon Hansens Vej 1
ESBJERG
Hold nr. 21008. Pris 145 kr. Torsdag den 03-03-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Kræn Christensen Kræn og Monopolet
Livet er fyldt med dilemmaer, og ofte går man selv med dem . Nu har du mulighed for, at dit dilemma kan blive diskuteret af et panel bestående af Jan Mols, Diana Mose Olsen, René Madsen og Maria Theessink . Provst og debattør Kræn Christensen styrer panelet igennem de udvalgte dilemmaer, mens du nyder en kop kaffe og et stykke lagkage . Undervejs spiller og hygger musiker Anja Møllerskov om os . Prisen er inkl . kaffe og kringle . Send dit dilemma til tilmeldling@FOF Vest .dk senest den 28 . februar .
ESBJERG
Hold nr. 21015. Pris 95 kr. Søndag den 06-03-2022 kl. 14:00-16:00 Tobakken, Gasværksgade 2
Charlotte Weitze Rosarium - virkeligheden camoufleret i eventyr
Romanen Rosarium udkom i foråret 2021 til stor opmærksomhed og er allerede solgt til flere lande . Det er en vildtvoksende slægtsroman om mennesker, planter og det, der er midt i mellem . Det er en fortælling om at bære kimen til en livsform, hvor mennesker og natur indgår i en mere organisk sammenhæng . I foredraget fortæller Charlotte Weitze, hvordan hun fandt på at skrive en roman, hvor en plante er hovedpersonen . Hun fortæller om sin omfattende research i planteriget, rejsen til den polsk-russisk urskov Bialowieza og til den nyopståede skov omkring atomkraftværket Tjernobyl . Hun lægger op til debat om, hvorvidt litteraturen måske kan være med til at ændre verden? Charlotte Weitze er nomineret til DR romanprisen 2022 . Foredraget gennemføres i samarbejde med Esbjerg Bibiliotek .
ESBJERG
Hold nr. 21005. Pris 125 kr. Mandag den 28-03-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Kathrine Møller Thomsen Sorg er et livsvilkår - lad os tale om det - koncertforedrag
Alle har oplevet at miste, eller har været pårørende til nogen, der har mistet . Trods dette er døden alligevel for mange i dag et tabu . Kathrine mistede sin far som 20-årig, og har igennem musikken og sit omfangsrige projekt "The Color of Sorrow" reflekteret over og beskrevet hendes sorg . Igennem foredraget, dragende melodier og engelsk lyrik tager hun os på en rejse, helt fra tabet til den nu forandrede verden, som kan være udfordrende at navigere i . Hør også Kathrine fortælle om betydningen af andre menneskers nærvær og konsekvenser forbundet med det modsatte .
VARDE
Hold nr. 21679. Pris 75 kr. Lørdag den 05-03-2022 kl. 19:00-21:00 Smedeværkstedet - Varde, Vestervold 11 B
Cecilie Hother ”Din klamme kælling, jeg brækker mig”
I 2019 mistede Cecilie Hother sin søn, og da hun stod frem med sin sorg på de sociale medier, blev hun mødt med hadebeskeder . Det var for hende startskuddet til af få den gode tone tilbage på de sociale medier . I frustration over manglende lovgivning forfattede Cecilie Hother derfor et SoMe-manifest, som gik viralt i sensommeren 2021 . I dette foredrag går den kendte vejrvært i dybden med, hvad der lå til grund for Manifestet, hvordan det blev til, og hvad reaktionerne har været . Få den personlige historie og et sjældent indblik i livet med de sociale medier tæt på livet .
VARDE
Hold nr. 21701. Pris 50 kr. Billetter købes via vardebib.dk Torsdag den 17-03-2022 kl. 19:00-21:00 Varde Bibliotek, Salonen, Rådhusstræde 2, 6800 Varde
Morten Carl Kvist Jæger og frømand
Morten har som den første nogensinde gennemført både uddannelsen som frømand og jægersoldat . Han er desuden uddannet officer i Hæren og cand .soc . i International Sikkerhed og Folkeret . Gennem sin ekstremt omfattende militære uddannelse og operative erfaring, har han opnået en dyb indsigt i stresshåndtering og ledelse under særdeles udfordrende vilkår . Morten har også måtte erfare, hvor svært det har været at gå fra det militære arbejdsliv til et civilt arbejdsliv . Hvad er det, vi kan i Forsvaret – hvad kan vi tage med ud på den anden side af hegnet? Foredraget gennemføres i samarbejde med Danske Artilleriregiment . Regimentet præsenterer fra kl . 18 .30-19 .15 deres nye våben og køretøjer .
OKSBØL
Hold nr. 21678. Pris 145 kr. Onsdag den 23-03-2022 kl. 18:30-21:00 Oksbøl Kaserne, Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl
Jens Jacob Tychsen Mød hr. Weyse fra badehotellet
Jens Jacob Tychsen tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm . I dette helt nye og eksklusive musikalske foredrag, kan du se masser af fotos, film og sjove fraklip, som med garanti bringer latteren frem! Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live . På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér, vil du desuden høre, hvordan sådan en serie egentlig bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere . De viste fotos fra Badehotellet er taget af fotograf Mike Kollöffel . Prisen er inkl . kaffe og kringle .
ESBJERG
Hold nr. 21009. Pris 250 kr. Onsdag den 23-03-2022 kl. 19:00-21:00 Tobakken, Gasværksgade 2
Marco Rohde Brodde Millioner af trækfugle i vadehavet
Glæd dig til en indendørs oplevelse fra vores righoldige natur, når Marco Brodde fortæller om nogle af de mange forskelligartede natur- og fugleoplevelser hans liv, som naturvejleder, har beriget ham med . Lige udenfor døren, i det sydvestlige hjørne af landet, udspiller der sig hvert år et spektakulært naturfænomen, når mange hundrede tusinde fugle mellemlander i Vadehavet . Det kommer bag på de fleste, når vi hører, at Vadehavet har stor international værdi for en rekordlang række af fuglearter, når de trækker fra Arktis til Afrika og retur . Områdets status som Nationalpark og Verdensarv har rettet fokus mod de mange fascinerende historier fra denne del af vores natur . Hvem bliver ikke ydmyg over at vide, at kobbersnepperne kan flyve 12 .000 km . uden pauser? Marco Brodde har arbejdet som naturvejleder i Vadehavet og på Fanø i 20 år og har sideløbende tegnet og malet sig gennem naturen og fuglelivet . Som en del af foredraget fortæller han således også om sin praksis som billedkunstner .
ESBJERG
Hold nr. 21007. Pris 125 kr. Onsdag den 06-04-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Vlado Lentz "Goddag, det er færdselspolitiet"
Vlado har arbejdet i politiet i over 30 år og har med sin lange livs- og erhvervsfaring lært at spotte en ”kunde” på lang afstand . Vlado brænder for sit arbejde . I over 30 år har han kørt de danske veje tynde i patruljevognen eller på sin politimotorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre . Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken . Han har set mennesker bliver dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til . Du kender ham fra Kanal 5’s populære program "Politijagt" og nu kan du møde ham ”in real life” .
ESBJERG
Hold nr. 21001. Pris 145 kr. Torsdag den 21-04-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Kirsten Anneberg Stidsholt Grønningen
En guidet tur til fods på Fanøs nordspids - til Grønningen og retur - i alt ca . 6 km . På turen kigger vi på områdets planter og deres tilpasning til de barske vilkår, på landskabets dynamik, på sjove myrer samt hører om landbrugshistorie . Engene kan være fugtige, så fornuftigt fodtøj anbefales . Varighed ca . 2 timer . Mødested Fanøfærgen på Fanøsiden kl . 14:00 .
FANØ
Hold nr. 21807. Pris 125 kr. Lørdag den 30-04-2022 kl. 14:00-16:00 Færgelejet i Nordby, Langelinie
Christian Bøving Et lægeliv på kanten
Christian Bøving (1974) er uddannet speciallæge i almenmedicin og SAR (Search And Rescue) . Han er desuden orlogskaptajn i den danske flåde . I 2009 blev Christian uddannet som officer fra Jægersborg Kaserne, og tjente efterfølgende som læge i Afghanistan og Kosovo . Herudover har Christian været afdelingslæge for Frømandskorpset . For tiden har Christian Bøving ansvaret for Kongeskibet Dannebrog, hvor han udover kongefamiliens trivsel og sundhed også har ansvar for de soldater, som er med om bord . I dette ærlige og humoristiske foredrag “Lægeliv på Kanten" fortæller Christian om sin vej gennem systemerne og frem til, hvor han er i dag . Fra opvæksten i et voldeligt hjem og konsekvenserne heraf, til beslutningen om at finde sin egen vej til en karriere som læge og officer .
ESBJERG
Hold nr. 21012. Pris 145 kr. Onsdag den 04-05-2022 kl. 19:00-21:00 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
Peter Kær Hvor er kunsten nu?
Hvordan skal det forstås? Hvad er kunst egentlig lige nu og her? Få en bedre forståelse for samtidskunstens brogede og ikke altid nemt tilgængelige udtryk . Gennem de sidste år er der kommet mere og mere fokus på kunstens mangfoldige potentiale . Såvel politisk, sociologisk, historisk og økonomisk, men også det reflekterende og meditative aspekt har udfordret den dekorative opfattelse af kunsten . Med udgangspunkt i de to væsentligste udstillingsevents i Europa: Venedig Kunstbiennalen 2019 samt Documenta 14 i Kassel, tegnes der et billede af kunsten her og nu . Forud for foredraget tager vi på en guidet tur rundt i Ølgod og ser byens smukkere skulpturer . Foredraget gennemføres i samarbejde med Skulptur Ølgod .
ØLGOD
Hold nr. 21702. Pris 95 kr. Onsdag den 25-05-2022 kl. 19:00-21:00 Kulturhuset, Ølgod